Navn: , ECOICOP_DST_V1_2016 , Beskrivelse: , ECOICOP (Danmarks Statistik) er en klassifikation, der er udviklet af De Forenede Nationers Statistikafdeling og yderligere opdelt af Eurostat til at klassificere og analysere individuelle forbrugsudgifter afholdt af husholdninger og non-profit institutioner i overensstemmelse med forbrugsudgifternes formål. Danmarks Statistiks version af ECOICOP er opdelt på et endnu mere detaljeret niveau og anvendes i forbruger- og nettoprisindekset. Grupper i ECOICOP, hvor der ikke produceres prisindeks, er ikke medtaget i Danmarks Statistiks version af ECOICOP., Gyldig fra: , 1. januar 2016 , Kontor: , Priser og Forbrug , Kontaktperson: , Martin Birger Larsen, , mbl@dst.dk, , tlf. 61 15 15 43 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 01.: FØDEVARER OG IKKE-ALKOHOLISKE DRIKKEVARER, 01.1: Fødevarer, 01.1.1: Brød og kornprodukter, 01.1.1.1: Ris, 11110: Ris, 01.1.1.2: Mel og gryn, 11121: Mel og gryn, 01.1.1.3: Brød, 11131: Rugbrød, 11132: Specialbrød, grovbrød, 11133: Franskbrød, 11134: Rundstykker, 11135: Flutes, pølse-,pitabrød o.l., 01.1.1.4: Andet bagværk, 11141: Tvebakker,knækbrød o.l., 11142: Wienerbrød, 11143: Fløde- og tørkager, 11144: Sandkage, roulade og tærte mv., 11145: Småkager, 11146: Kiks, 01.1.1.5: Pizza og tærter, 11151: Pizza og tærter, 01.1.1.6: Pastaprodukter og couscous, 11161: Pastaprodukter og couscous, 01.1.1.7: Morgenmadsprodukter, 11171: Gryn, 11172: Cornflakes o.l., 01.1.1.8: Andre kornprodukter, 11181: Blandingsmel inkl. kornblandinger, 01.1.2: Kød, 01.1.2.1: Okse- og kalvekød, 11211: Hakket oksekød, 11212: Hakket oksekød, økologisk, 11213: Oksebov o.l., 11214: Oksesteg, -culotte, -steaks o.l., 11215: Oksefilet, -mørbrad o.l, 11216: Hakket kalvekød, -ben, 11217: Kalvekød, 01.1.2.2: Svinekød, 11221: Hakket svinekød, 11222: Hakket svinekød, økologisk, 11223: Svinebov, stegeflæsk, nakkefilet o.l., 11224: Skinkekød i tern, 11225: Svinekam, -koteletter o.l., 11226: Svinemørbrad, 01.1.2.3: Lamme- og gedekød, 11231: Lammekød mv., 01.1.2.4: Fjerkræ , 11241: Hel kylling o.l., 11242: Ænder og gæs, 11243: Andet kyllingekød, 11244: Kalkunkød, 01.1.2.6: Indmad o.l., 11261: Indmad o.l., 01.1.2.7: Tørret, saltet eller røget kød, 11271: Hel hamburgerryg, skinke, 11272: Pølser og bacon, 11273: Spegepølse, pålæg, 11274: Saltkød, pålæg, 11275: Svinefilet o.l. pålæg, 11276: Hamburgerrug, pålæg, 01.1.2.8: Andet kødpålæg mv., 11281: Kødpålæg ej røget, saltet, 11282: Postej, pate, kødsalater o.l., 11283: Kød- og melboller, rørt fars o.l., 11284: Færdig kød- og fjerkræsretter, 11285: Færdige kød-,fjerkræretter,konserves, 11286: Andet blandet kød, 01.1.3: Fisk og skaldyr, 01.1.3.1: Fisk, fersk, 11311: Torsk o.l., 11312: Laks o.l., 11313: Rødspætter, ål o.l., 11314: Sildefileter, 01.1.3.2: Fisk, frossen, 11321: Torsk o.l., dybfrost, 11322: Rødspætter o.l., dybfrost, 01.1.3.4: Skaldyr, frossen, 11341: Rejer, dybfrost, 01.1.3.5: Tørrede, røgede eller saltede fisk og skaldyr, 11351: Røget makrel, torskerogn, sild, 11352: Røget laks o.l., 01.1.3.6: Andre konserverede eller forarbejdede fisk og skaldyr , 11361: Marinerede sild , 11362: Makrel, tun mv., konserves, 11363: Torskerogn, rejer, hummer, konserves, 11364: Fiskesalater, 11365: Tilberedt fisk mv. , 01.1.4: Mælk, ost og æg, 01.1.4.1: Mælk, frisk, 11411: Sødmælk, 11412: Sødmælk, økologisk, 11413: Letmælk, 11414: Letmælk, økologisk, 01.1.4.2: Mælk med lavt fedtindhold, frisk, 11421: Minimælk, 11422: Minimælk, økologisk, 11423: Skummetmælk , 11424: Skummetmælk, økologisk, 01.1.4.4: Yoghurt, 11441: Ymer, Yoghurt o.l., 01.1.4.5: Ost, 11451: Smøreost, hytteost, salatost mv., 11452: Brie o.l., 11453: Skæreost, revet ost, 01.1.4.6: Andre mejeriprodukter, 11461: Piskefløde, 11462: Creme fraiche, 11463: Kakaomælk o.l., 11464: Kærnemælk, 11465: Andre mælkeprodukter, 01.1.4.7: Æg, 11471: Æg, 11472: Æg, økologisk, 01.1.5: Smør, margarine og spiseolier, 01.1.5.1: Smør, 11511: Smør, 11512: Blandingssmør o.l., 01.1.5.2: Margarine og andre vegetabilske fedtstoffer, 11521: Margarine, 11522: Minarine, oliemargarine o.l., 01.1.5.3: Olivenolie, 11531: Oliveolie, 01.1.5.4: Andre spiseolier, 11541: Andre spiseolier, 01.1.6: Frugt, 01.1.6.1: Frugt, frisk, 11611: Æbler og pærer, 11612: Bananer, 11613: Vindruer, melon, 11614: Citrusfrugter, 11615: Andre frugter, 01.1.6.2: Frugt, frossen, 11621: Frugt, frossen, 01.1.6.3: Tørrede frugter og nødder, 11631: Tørret frugt, 11632: Nødder, mandler o.l., 01.1.6.4: Konserverede frugter, frugtbaserede produkter, 11641: Konservede frugter, 11642: Frugtbaserede produkter, 01.1.7: Grøntsager, 01.1.7.1: Grøntsager ekskl. kartofler, frisk, 11711: Gulerødder, 11712: Gulerødder, økologisk, 11713: Tomater, 11714: Agurker, asier, peberfrugter o.l., 11715: Spiseløg, rodfrugter, grøntsagsmix o.l., 11716: Champignons, 11717: Salat, spinat o.l., 11718: Hvid-, Rød-, rosenkål o.l., 11719: Andre grøntsager, 01.1.7.2: Grøntsager, frosne, 11721: Grøntsager, dybtfrost, 01.1.7.3: Tørrede eller forarbejdede grøntsager, 11731: Konservede og tørrede grøntsager, 11732: Ristede løg, 11734: Grøntsagssalater , 01.1.7.4: Kartofler og kartoffelprodukter, 11741: Kartofler, 11742: Kartofler, økologisk, 11743: Pommes frites o.l., 01.1.7.5: Chips mv., 11751: Chips, 01.1.8: Sukkervarer, marmelade, chokolade mv., 01.1.8.1: Sukker o.l., 11811: Sukker o.l., 01.1.8.2: Syltetøj, marmelade og honning, 11821: Syltetøj, marmelade mv., 11822: Honning, 01.1.8.3: Chokolade, 11831: Chokolade, 01.1.8.4: Slik og marcipan, 11841: Slik mv. , 01.1.8.5: Konsumis, 11851: Is, 01.1.9: Andre fødevarer, 01.1.9.1: Sovs og andre smagspræparater, 11911: Saucer, krydderier, 11912: Sennep, 11913: Tomatketchup, 11914: Færdige saucer, 11915: Salatdressing , 11916: Mayonnaise, 11917: Remoulade, 01.1.9.2: Salt, krydderier og krydderurter, 11921: Salt, 11922: Peber, karry, andre krydderier mv., 11923: Vanilje, kanel, sukat mv., 11924: Krydderurter, 01.1.9.3: Babymad, 11931: Babymad, 11932: Modermælkserstatning, 01.1.9.4: Færdigretter, 11941: Forårsruller, parisertoast o.l., 01.1.9.9: Andre fødevarer , 11991: Kagecreme, dessertsauce, bagepulver mv., 11992: Supper o.l., 01.2: Ikke-alkoholiske drikkevarer, 01.2.1: Kaffe, te og kakao, 01.2.1.1: Kaffe, 12111: Kaffe o.l., 01.2.1.2: Te, 12121: Te o.l., 01.2.1.3: Kakao , 12131: Kakaopulver, 01.2.2: Mineralvand, sodavand og juice, 01.2.2.1: Mineralvand eller kildevand, 12211: Mineralvand eller kildevand, 01.2.2.2: Læskedrikke, 12221: Sodavand, læskedrik o.l., 01.2.2.3: Frugt- og grøntsagssaft samt koncentrater til saft, 12231: Appelsinjuice, solbærsaft, blandet frugtsaft mv., 12232: Æblejuice,æblemost, 12233: Koncentrater til saft, 02.: ALKOHOLISKE DRIKKEVARER OG TOBAK , 02.1: Alkoholiske drikkevarer, 02.1.1: Spiritus, 02.1.1.1: Spiritus og likør, 21111: Snaps, bitter, 21112: Rom, vodka, gin, anden spiritus, 21113: Whisky, cognac, 02.1.1.2: Alkoholiske læskedrikke, 21121: Alkoholiske læskedrikke, ready-to-drink, 02.1.2: Vin, 02.1.2.1: Vin af druer, 21211: Rødvin, gløgg , 21212: Hvidvin, 21213: Champagne, mousserende vin, 02.1.2.2: Vin af andre frugter, 21221: Cider, frugtvin, 02.1.2.3: Hedvin, 21231: Portvin, vermouth, andet hedvin, 02.1.3: Øl, 02.1.3.1: Pilsnerøl, guldøl, 21311: Pilsner, 21312: Stærk pilsner, 02.1.3.3: Øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl (under 1 pct. alk.), 21331: Øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl (under 1 pct. abv), 02.2: Tobak, 02.2.0: Tobak, 02.2.0.1: Cigaretter, 22011: Cigaretter, 02.2.0.2: Cigarer o.l., 22021: Cigarer o.l., 02.2.0.3: Andre tobaksvarer, 22031: Pibetobak, 22032: Refiller til e-cigaretter, 22033: Cigaretpapir, 03.: BEKLÆDNING OG FODTØJ, 03.1: Beklædning, 03.1.1: Beklædningstekstiler, 03.1.1.0: Beklædningstekstiler, 31101: Materialer til beklædning, 03.1.2: Beklædningsartikler, 03.1.2.1: Tøj til mænd, 31211: Overtøj til mænd, 31212: Tøj af skind, pels til mænd, 31213: Jakkesæt, veste til mænd, 31214: Jakker, blazere til mænd, 31215: Bukser, shorts til mænd, 31216: Skjorte, bluser o.l. til mænd, 31217: Undertøj, nattøj o.l. til mænd, 31218: Strømper til mænd, 31219: Badetøj,sportsbeklædning til mænd, 03.1.2.2: Tøj til kvinder, 31221: Overtøj til kvinder, 31222: Tøj af skind, pels til kvinder, 31223: Kjoler, dragtkjoler til kvinder, 31224: Jakker, blazere til kvinder, 31225: Bukser, nederdele til kvinder, 31226: Skjorte, bluser o.l. til kvinder, 31227: Undertøj, nattøj o.l. til kvinder, 31228: Strømper til kvinder, 31229: Badetøj,sportsbeklædning til kvinder, 03.1.2.3: Tøj til børn under 14 år, 31231: Børnetøj til drenge (3-13 år), 31232: Børnetøj til piger (3-13 år), 31233: Babytøj (0-2 år), 03.1.3: Andre artikler til beklædning, 03.1.3.1: Andre beklædningsgenstande, 31311: Halstørklæder, hue, vanter o.l., 03.1.3.2: Beklædningstilbehør, 31321: Strikkegarn, broderier mv., 31322: Sytråd, lynlåse, knapper mv., 03.1.4: Rensning, reparation og leje af beklædning, 03.1.4.1: Vask og rens af tøj, 31411: Møntvask,beboervask, 31412: Rensning, 03.1.4.2: Reparation og leje af beklædning, 31421: Reparation og leje af beklædning, 03.2: Fodtøj, 03.2.1: Sko og andet fodtøj, 03.2.1.1: Fodtøj til mænd, 32111: Herresko, tilbehør dertil, 32112: Andet fodtøj til mænd, 03.2.1.2: Fodtøj til kvinder, 32121: Damesko, tilbehør til, 32122: Fodtøj til kvinder, 03.2.1.3: Fodtøj til børn under 14 år, 32131: Børnesko inkl. tilbehør , 03.2.2: Reparation og leje af fodtøj, 03.2.2.0: Reparation og leje af fodtøj, 32201: Reparation, farvning af fodtøj, 04.: BOLIG, 04.1: Faktisk husleje, 04.1.1: Faktisk husleje betalt af lejere, 04.1.1.0: Faktisk husleje betalt af lejere, 41101: Faktisk husleje betalt af lejere, 04.2: Beregnet lejeværdi af bolig, 04.2.1: Beregnet lejeværdi af ejerboliger, 04.2.1.0: Beregnet lejeværdi af ejerboliger, 42101: Beregnet husleje, ejendomskat mv., helårsbolig, 04.2.2: Andre imputerede huslejer, 04.2.2.0: Andre imputerede huslejer, 42201: Beregnet husleje, ejendomskat mv., fritidsbolig, 04.3: Vedligeholdelse og reparation af bolig, 04.3.1: Materialer til vedligeholdelse og reparation af bolig, 04.3.1.0: Materialer til vedligeholdelse og reparation af bolig, 43101: Mursten,mørtel,vægfliser mv., 43102: Andre materialer til bolig, 43103: Lak, maling, træolie mv., 43104: Tapet, vægbekædning o.l., 43105: Træ,plader,gulvbelægning lister mv., 04.3.2: Tjenester til vedligeholdelse og reparation af bolig, 04.3.2.1: Tjenesteydelser, blikkenslagere, 43211: Tjenesteydelser, blikkenslagere, 04.3.2.2: Tjenesteydelser, elektrikere, 43221: Tjenesteydeler, elektrikere, 04.3.2.3: Vedligeholdelse af varmeanlæg, 43231: Vedligeholdelse af varmeanlæg, 04.3.2.4: Tjenesteydelser, malere, 43241: Tjenesteydelser, malere, 04.3.2.5: Tjenesteydelser, tømrere og snedkere, 43251: Tjenesteydelser, tømrere og snedkere, 04.3.2.9: Andre tjenester til vedligeholdelse og reparation af bolig, 43291: Andre tjenester til vedligeholdelse og reparation af bolig, 04.4: Vandforsyning og andre tjenester i forbindelse med bolig, 04.4.1: Vandforsyning, 04.4.1.0: Vandforsyning, 44101: Vand, 04.4.2: Renovation, 04.4.2.0: Renovation, 44201: Renovation, 04.4.3: Vandafledningsafgift mv., 04.4.3.0: Vandafledningsafgift mv., 44301: Vandafledningsafgift mv., 04.4.4: Andre tjenester i forbindelse med bolig, 04.4.4.2: Sikkerhedstjenester, 44421: Sikkerhedstjenester, 04.4.4.9: Andre tjenester vedr. bolig, 44491: Skorstensfejer, 44492: Anlæg af have, snerydning mv., 04.5: Elektricitet, gas og andet brændsel, 04.5.1: Elektricitet, 04.5.1.0: Elektricitet, 45101: Elektricitet, 04.5.2: Gas, 04.5.2.1: Naturgas o.l., 45211: Naturgas o.l., 04.5.2.2: Flaskegas, 45221: Flaskegas,ikke til camping brug, 04.5.3: Flydende brændsel, 04.5.3.0: Flydende brændsel, 45301: Fyringsolie, 45302: Petroleum, 04.5.4: Fast brændsel, 04.5.4.1: Kul, 45411: Kul,koks, 04.5.4.9: Andet fast brændsel, 45491: Brænde,træ, andet fast brændsel, 45492: Trækul,grillkul, 04.5.5: Fjernvarme mv., 04.5.5.0: Fjernvarme mv., 45501: Fjernvarme, varmebidrag , 05.: MØBLER, HUSHOLDNINGSUDSTYR OG HUSHOLDNINGSTJENESTER, 05.1: Møbler og boligudstyr, tæpper og anden gulvbelægning, 05.1.1: Møbler og boligudstyr, 05.1.1.1: Møbler, 51111: Senge o.l., 51112: Skabe o.l., 51113: Borde o.l., 51114: Spisestue-,køkkenstole,taburetter o.l., 51115: Lænestole,sofaer,armstole o.l., 51116: Reoler o.l., 05.1.1.2: Havemøbler, 51121: Havemøbler mv., 51122: Haveinventar mv., 05.1.1.3: Lamper , 51131: Lamper , 05.1.1.9: Andre møbler og boligudstyr, 51191: Figurer, malerier, spejle mv., 51192: Andre småmøbler, 51193: Persienner, 05.1.2: Tæpper og anden gulvbelægning, 05.1.2.1: Tæpper, 51211: Tæpper, 05.1.2.2: Anden gulvbelægning, 51221: Anden gulvbelægning, 05.1.2.3: Montering af faste tæpper og gulvbelægning, 51231: Montering af faste tæpper og gulvbelægning, 05.1.3: Reparation af møbler, boligudstyr og gulvbelægning, 05.1.3.0: Reparation af møbler, boligudstyr og gulvbelægning, 51301: Reparation, ombetrækning af møbler mv., 05.2: Boligtekstiler, 05.2.0: Boligtekstiler, 05.2.0.1: Møbelstof og gardiner, 52011: Boligtekstiler, 05.2.0.2: Sengelinned, 52021: Dyner, plaider o.l., 52022: Sengelinned, 52023: Sofapuder o.l., 05.2.0.3: Duge og håndklæder, 52031: Håndklæder, 52032: Stofdug, -servietter, -dækkeservietter, 05.2.0.9: Andre boligtekstiler, 52091: Andre boligtekstiler, 05.3: Husholdningsapparater og reparation heraf, 05.3.1: Større elektriske husholdningsapparater, 05.3.1.1: Køleskabe, frysere og køle-fryseskabe, 53111: Køleskabe, dybtfrysere o.l., 05.3.1.2: Vaskemaskiner, tørretumlere og opvaskemaskiner, 53121: Vaskemaskiner, tørretubumblere , 53122: Opvaskemaskiner, 05.3.1.3: Komfurer, 53131: Komfurer, 53132: Mikrobølgeovne, 05.3.1.4: Varmeapparater, klimaanlæg, 53141: Varmeapparater, klimaanlæg, emhætter, 53142: El-,gasvarmeovne,flaskegasanlæg,ikke camping, 05.3.1.5: Støvsugere o.l., 53151: Støvsugere, 05.3.1.9: Andre større husholdningsapparater, 53191: Symaskiner, 05.3.2: Mindre elektriske husholdningsapparater, 05.3.2.1: Foodprocessorer, 53211: Røremaskiner,el-piskere, stavblendere, 05.3.2.2: Kaffemaskiner, elkedler o.l., 53221: Kaffemaskiner, elkedler o.l., 05.3.2.3: Strygejern, 53231: Strygejern, 05.3.2.4: Toaster,brødrister o.l., 53241: Toaster,brødrister o.l., 05.3.2.9: Andre små elektriske husholdningsapparater, 53291: Andre mindre elektriske husholdningsapparater samt tilbehør , 05.3.3: Reparation og leje af husholdningsmaskiner, 05.3.3.0: Reparation og leje af husholdningsmaskiner, 53302: Fast leje af husholdningsapparater, 05.4: Glas, service og husholdningsredskaber, 05.4.0: Glas, service og husholdningsredskaber, 05.4.0.1: Glas, keramik og porcelæn, 54011: Service i glas o.l., 54012: Service i keramik,porcelæn o.l., 05.4.0.2: Bestik og sølvtøj, 54021: Spiseredskaber, 05.4.0.3: Ikke-elektriske køkkenredskaber og artikler, 54031: Gryder, havegrill mv., 54032: Termokande, andet køkkenudstyr mv., 54033: Sakse, kasser, andre småting til hjemmet, 05.5: Værktøj og udstyr til hus og have, 05.5.1: Større redskaber og udstyr, 05.5.1.1: Større motoriserede redskaber og udstyr, 55111: Motorplæneklipper, andet elektrisk værktøj, 05.5.2: Mindre redskaber og diverse tilbehør, 05.5.2.1: Ikke-motoriserede mindre redskaber, 55211: Værkstøj, pensler, haveredskaber mv., 05.5.2.2: Diverse tilbehør til mindre redskaber, 55221: El-ledninger, -sikringer, andet el-tilbehør, 55222: El-pærer,lysstofrør, 55223: Batterier, omformere mv., 05.6: Varer og tjenester til almindelig husførelse, 05.6.1: Ikke-varige produkter til husførelse, 05.6.1.1: Rengøringsartikler, 56111: Soda, vaskepulver mv., 56112: Skyllemidler,til vasketøj, 56113: Rengøringsmidler, husholdningskemikalier mv., 56114: Bonevoks, skocreme, sandpapir mv., 05.6.1.2: Andre ikke-varige små husholdningsartikler, 56121: Tørresnor, gulvskrubber, -klude mv., 56122: Synåle, strikkepinde, søm, skruer mv., 56123: Stearinlys,myggelys, 56124: Staniolvarer,aluminiumsfolie o.l., 56125: Papservice, plastikposer, - handsker mv., 56126: Tændstikker, piberensere, grillkul mv., 56127: Køkkenruller, servietter, flyttekasser mv., 56128: Kaffe-,tefiltre,kaffeposer, 05.6.2: Tjenesteydelser i hjemmet, 05.6.2.1: Hjælp til hjem og have, 56211: Hushjælp, babysitter o.l., 05.6.2.3: Leje af møbler og inventar, 56231: Leje af linned, duge, borde, stole, lokaler mv., 05.6.2.9: Rengøring og vinduespudsning, 56291: Vinduespudsning, andre husholdningstjenester, 56292: Rengøringshjælp, 06.: SUNDHED, 06.1: Medicinske produkter og udstyr, 06.1.1: Farmaceutiske produkter, 06.1.1.0: Farmaceutiske produkter, 61101: Medicin,vitaminer mv., 06.1.2: Andre medicinske produkter, 06.1.2.1: Graviditetstest og kondomer mv., 61211: Graviditetstest og kondomer mv., 06.1.2.9: Andre medicinske produkter o.l., 61291: Andre medicinske produkter o.l., 06.1.3: Medicinske apparater og udstyr, 06.1.3.1: Briller og kontaktlinser, 61311: Briller og kontaktlinser, 06.2: Ambulant behandling, 06.2.1: Lægelige ydelser, 06.2.1.1: Praktiserende læge, 62111: Lægeudgifter, 06.2.2: Tandlæge, 06.2.2.0: Tandlæge, 62201: Tandlægeudgifter, 06.2.3: Paramedicinske tjenester, 06.2.3.9: Andre paramedicinske tjenester, fysioterapi, 62391: Andre sundhedsydelser, 06.3: Hospitalsbehandling , 06.3.0: Hospitalsbehandling , 06.3.0.0: Hospitalsbehandling , 63001: Behandling på private hospitaler, 07.: TRANSPORT, 07.1: Anskaffelse af køretøjer, 07.1.1: Personbiler, 07.1.1.1: Nye biler, 71111: Nye biler, 07.1.1.2: Brugte biler, 71121: Brugte biler, 07.1.2: Motorcykler o.l., 07.1.2.0: Motorcykler o.l., 71201: Motorcykler, 71202: Knallerter, 07.1.3: Cykler, 07.1.3.0: Cykler, 71301: Cykler, 07.2: Vedligeholdelse af personlige transportmidler, 07.2.1: Reservedele og tilbehør, 07.2.1.1: Dæk, 72111: Dæk, 07.2.1.2: Reservedele til personlige transportmidler, 72121: Reservedele mv. til bil, motorcykel o.l., 72122: Reservedele mv. til knallert, cykel, 07.2.1.3: Tilbehør til personlige transportmidler, 72131: Tilbehør til personlige transportmidler, 07.2.2: Brændstof, 07.2.2.1: Diesel, 72211: Diesel, 07.2.2.2: Benzin, 72221: Benzin, 07.2.2.4: Smøremidler, 72241: Olie til køretøjer, 07.2.3: Vedligeholdelse og reparation af personlige transportmidler, 07.2.3.0: Vedligeholdelse og reparation af personlige transportmidler, 72301: Bilvask,støvsugning af bil o.l., 72302: Reparation af bil, motorcykel o.l., 72303: Reparation af knallert, cykel , 72304: Redningskorps, husstand og motorkøretøj, 07.2.4: Andre tjenester vedr. personlige transportmidler, 07.2.4.1: Leje af bil og garage, 72411: Leje af køretøjer mv., 72412: Garageleje og parkeringsafgifter , 07.2.4.2: Vejafgifter og parkeringsafgift, 72421: Parkeringsafgift, 72422: Bropenge, 07.2.4.3: Køretimer, kørekort og syn af bil, 72431: Kørelærere, 72432: Køreprøvegebyrer, 07.3: Transporttjenester, 07.3.1: Transport med tog og metro, 07.3.1.1: Transport med tog, 73111: Transport med tog, 07.3.1.2: Transport med metro, 73121: Transport med metro, 07.3.2: Transport med bus og taxi, 07.3.2.1: Transport med bus, 73211: Transport med bus, 07.3.2.2: Taxi, 73221: Taxa, kørsel med kollega o.l., 07.3.3: Fly, 07.3.3.1: Indenrigsflyvning, 73311: Flybilletter, indland, 07.3.3.2: Udenrigsflyvning, 73321: Flybilletter, udland, 07.3.4: Transport med færge, 07.3.4.1: Transport med færge, 73411: Transport med færge, 07.3.5: Kombineret persontransport, 07.3.5.0: Kombineret persontransport, 73501: Kombineret persontransport, 07.3.6: Varetransport, flytteforretning , 07.3.6.2: Flytning og opmagasinering, 73621: Flytning og opmagasinering, 08.: KOMMUNIKATION, 08.1: Porto , 08.1.0: Porto , 08.1.0.1: Porto, breve , 81011: Porto, 08.1.0.9: Porto, pakker, 81091: Andre posttjenester, 08.2: Teleudstyr, 08.2.0: Teleudstyr, 08.2.0.1: Fastnettelefon, udstyr, 82011: Køb af telefon/udstyr,ej mobiltelefon, 08.2.0.2: Mobiltelefon, udstyr, 82021: Mobiltelefonudgifter, 08.3: Teletjenester, 08.3.0: Teletjenester, 08.3.0.1: Fastnettelefon, tjenester, 83011: Fastnettelefon, tjenester, 08.3.0.2: Mobiltelefon, tjenester, 83021: Mobiltelefon, tjenester, 08.3.0.3: Internet, 83031: Internet, 08.3.0.4: Kombinerede teletjenester, 83041: Kombinerede teletjenester, 09.: FRITID OG KULTUR, 09.1: Audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyr, 09.1.1: Radio, TV og lydanlæg, 09.1.1.1: Musikanlæg, højttalere o.l., 91111: Musikanlæg, radio o.l., 91112: Højttalere o.l, 09.1.1.2: Tv, dvd-afspiller o.l., 91121: Tv o.l., 91122: Dvd-afspiller, videooptager o.l., 09.1.1.3: Bærbar lyd, CD-afspiller o.l., 91131: Bærbar lyd, CD-afspiller o.l., 09.1.1.9: Høretelefoner, digitale fotorammer, E-bogslæsere o.l., 91191: Høretelefoner, digitale fotorammer, E-bogslæsere o.l., 09.1.2: Fotografisk og optisk udstyr, 09.1.2.1: Kameraer, 91211: Kameraer, 91212: Video-kamera, 09.1.2.2: Tilbehør til fotografisk og optisk udstyr, 91221: Tilbehør til fotografisk og optisk udstyr, 09.1.3: IT-udstyr, 09.1.3.1: PC'er, tablets mv., 91311: PC'er, tablets mv., 09.1.3.2: Tilbehør til PC'er, tablets mv., 91321: Tilbehør til PC'er, tablets mv., 09.1.3.3: Software, 91331: Software, 09.1.3.4: Printere, regnemaskiner o.l. , 91341: Printere, regnemaskiner o.l. , 09.1.4: Medier til registrering af lyd, billeder og data, 09.1.4.1: Indspillede medier, 91411: Compact-discs mv., 91412: Videobånd,videofilm,dvd film, 09.1.4.2: Uindspillede optagemedier, 91421: Uindspillede optagemedier, 09.1.4.9: Memorycard, usb-stik mv., 91491: Fotoalbum,-lommer,-papir,blitz,lysbilledrammer, 09.1.5: Reparation af radio, TV, lydanlæg og IT-udstyr, 09.1.5.0: Reparation af radio, TV, lydanlæg og IT-udstyr, 91501: Reparation af radio,tv,pc,fotoudstyr mv., 09.2: Andre større forbrugsgoder i forbindelse med fritid og kultur, 09.2.1: Større forbrugsgoder til fritidsaktiviteter , 09.2.1.1: Autocampere, campingvogne og påhængsvogne, 92111: Autocampere, campingvogne og påhængsvogne, 09.2.1.3: Både, påhængsmotorer og montering af udstyr i både, 92131: Både, 09.2.2: Musikinstrumenter og større forbrugsgoder til indendørs fritidsaktiviteter, 09.2.2.1: Musikinstrumenter, 92211: Musikinstrumenter, 09.3: Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr, 09.3.1: Spil, legetøj og hobbyartikler, 09.3.1.1: Spil og hobbyartikler, 93111: Spil og samlerobjekter o.l., 09.3.1.2: Legetøj og festartikler, 93121: Dukker,bamser,figurer,og tilbehør dertil, 93122: Samlesæt,lego,dublo,playmobil,byggelegetøj, 93123: Andet legetøj, 09.3.2: Udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter, 09.3.2.1: Udstyr til sport, 93211: Udstyr til sport, 09.3.2.2: Udstyr til camping og friluftsaktiviteter, 93221: Camping mv. , 09.3.3: Planter og blomster, 09.3.3.1: Gødning, havekrukker mv., 93311: Kunstgødning,naturgødning, 93312: Spagnum,grus,sten,muld,jord,plantesække o.l., 09.3.3.2: Planter og blomster, 93321: Planter til have, dekorationer mv., 93322: Afskåret blomster, 93323: Potteplanter,plantede løg, 09.3.4: Kæledyr og relaterede produkter, 09.3.4.1: Køb af kæledyr, 93411: Kæledyr, 09.3.4.2: Artikler til kæledyr, 93421: Foder til kæledyr, 93422: Udstyr til kæledyr, 09.3.5: Dyrlæge og andre tjenester i forbindelse med kæledyr, 09.3.5.0: Dyrlæge og andre tjenester i forbindelse med kæledyr, 93501: Dyrlæge, hundepension o.l., 93502: Medicin til kæledyr, 09.4: Tjenester i forbindelse med fritid, kultur og sport, 09.4.1: Tjenester i forbindelse med fritid og sport, 09.4.1.1: Fritid og sport - Tilskuer, 94111: Sportskampe, 94112: Tivoli,andre forlystelsesparker u/ fortæring, 94113: Svømmehal,badeland,friluftsbad, 09.4.1.2: Fritid og sport - Deltagelse, 94121: Udgift til sport o.l., 94122: Privat undervisning i sang, dans mv., 09.4.2: Tjenester i forbindelse med kultur, 09.4.2.1: Biografer, teatre, koncerter, 94211: Biograf, 94212: Teater, koncert o.l., 09.4.2.2: Museer, zoologiske haver mv., 94221: Museum, zoo, o.l., 09.4.2.3: Tv og radiolicens, Tv-abonnementer, 94231: Medie-licens, 94232: Hybridnet, kabel-tv, antenneforeninger o.l., 94233: Streaming-tjenester, 09.4.2.4: Leje af udstyr og tilbehør til kultur, 94241: Fast leje af tv, video, leje af film mv., 09.4.2.5: Fotografering og fremkaldelse af billeder, 94251: Fotografering og fremkaldelse af billeder, 09.5: Aviser, bøger og papirvarer, 09.5.1: Bøger, 09.5.1.1: Skønliteratur, 95111: Skønliteratur, 95112: Bogklub, 09.5.1.2: Fag-, studiebøger, 95121: Fag-, studiebøger, 09.5.1.3: Andre fagbøger, 95131: Andre fagbøger, 09.5.1.4: E-bøger mv., 95141: E-bøger mv., 09.5.2: Aviser og tidsskrifter, 09.5.2.1: Aviser, 95211: Aviser, 09.5.2.2: Magasiner og tidsskrifter, 95221: Ugeblade, magasiner mv. , 09.5.3: Papirvarer, skriveredskaber mv. , 09.5.3.0: Papirvarer, skriveredskaber mv. , 95301: Diverse tryksager, 09.5.4: Papirvarer og tegnematerialer, 09.5.4.1: Produkter af papir, 95411: Malebøger, skrivepapir o.l., 09.5.4.9: Andre papirvarer og tegnematerialer, 95491: Kuglepen, skrivesæt, printpatroner o.l., 95492: Clips,plastiklommer post-it mv., 09.6: Pakkerejser, 09.6.0: Pakkerejser, 09.6.0.2: Pakkerejser, udenrigs, 96021: Charterferie, 10.: UDDANNELSE, 10.1: Førskoleundervisning og primær undervisning, 10.1.0: Førskoleundervisning og primær undervisning, 10.1.0.2: Grundskole, 101021: Privatskoler, 10.2: Ungdomsuddannelse, 10.2.0: Ungdomsuddannelse, 10.2.0.0: Ungdomsuddannelse, 102001: Ungdomsuddannelse, efterskoler, 10.4: Videregående uddannelse, 10.4.0: Videregående uddannelse, 10.4.0.0: Videregående uddannelse, 104001: Videregående uddannelse, 10.5: Undervisning uden for niveau, 10.5.0: Undervisning uden for niveau, 10.5.0.0: Undervisning uden for niveau, 105001: Aftenskoler og højskoler, 11.: RESTAURANTER OG HOTELLER, 11.1: Restauranter, cafeer og kantiner mv. , 11.1.1: Restauranter, cafeer og fastfood, 11.1.1.1: Restauranter, cafeer, 111111: Restauranter, cafeer mv., 111112: Fortæring ude, kaffe, te, kakao, wienerbrød, kager mv., 111113: Fortæring ude,øl, 111114: Fortæring ude,bordvin og hedvin, 111115: Fortæring ude,spiritus,også drinks, 111116: Fortæring ude,drikkevarer uden alkohol, 11.1.1.2: Fastfood, takeaway, 111121: Fastfood, takeaway, 111122: På farten, kaffe, te, kakao, wienerbrød, kager mv., 111126: På farten,drikkevarer uden alkohol, 11.1.2: Kantiner, 11.1.2.0: Kantiner, 111201: Kantiner, 11.2: Overnatning, hoteller, camping og vandrehjem, 11.2.0: Overnatning, hoteller, camping og vandrehjem, 11.2.0.1: Hoteller, moteller, kroer o.l., 112011: Hoteller, moteller, kroer o.l., 11.2.0.2: Sommerhuse, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem o.l., 112021: Leje af campingvogn, -plads o.l., 112022: Leje af sommerhus, bådplads, spejderture, 12.: ANDRE VARER OG TJENESTER, 12.1: Personlig pleje, 12.1.1: Frisørbehandling o.l., 12.1.1.1: Frisørbehandlinger til mænd og børn, 121111: Frisør til mænd og børn, 12.1.1.2: Frisørbehandlinger til kvinder, 121121: Frisør til kvinder, 12.1.1.3: Personlige plejebehandlinger, 121131: Personlige plejebehandlinger, 12.1.2: Elektriske apparater til personlig pleje, 12.1.2.1: Elektriske apparater til personlig pleje, 121211: Elektrisk barbermaskine o.l., 121212: Andre el-apparater til personlig pleje, 12.1.3: Andre apparater, artikler og produkter til personlig pleje, 12.1.3.1: Ikke-elektriske apparater, 121311: Tandbørste-,-stikker,-tråd, 121312: Neglebørste, -fil, andre artikler til personlig pleje, 12.1.3.2: Artikler til personlig hygiejne o.l., 121321: Sæber, shampoo til personlig pleje, 121322: Tandpasta o.l., 121323: Hudcreme, salve o.l., 121324: Hårlak, -farve o.l., 121325: Kosmetik, 121326: Parfume, deodoranter o.l., 121327: Barberblade o.l., 121328: Toiletpapir o.l., 121329: Vat, bleer, tamponer o.l., 12.3: Andre personlige effekter, 12.3.1: Smykker, ure mv., 12.3.1.1: Smykker, 123111: Smykker,tilbehør til smykker, 12.3.1.2: Ure, 123121: Ure, 12.3.1.3: Reparation af smykker og ure, 123131: Reparation af ure, smykker o.l., 12.3.2: Øvrige personlige effekter, 12.3.2.1: Tasker, rygsække o.l., 123211: Tasker,rygsække,lædervarer,penalhus o.l., 12.3.2.2: Artikler til babyer, 123221: Artikler til babyer, 12.3.2.9: Andre personlige effekter, 123291: Andre personlige effekter, 12.4: Daginstitutioner og social forsorg, 12.4.0: Daginstitutioner og social forsorg, 12.4.0.1: Børnepasning, 124011: Kommunale dagpleje, anden fast pleje, 124012: Vuggestue, 124013: Børnehave, 124014: Skolefritidsordninger, 12.4.0.3: Madudbringning til pensionister, 124031: Madudbringning til pensionister, 12.5: Forsikringer, 12.5.2: Forsikring i forbindelse med bolig, 12.5.2.0: Forsikring i forbindelse med bolig, 125201: Boligforsikring, 125202: Indboforsikring, terminforsikring, 12.5.3: Syge- og ulykkesforsikring, 12.5.3.2: Privat sygeforsikring, 125321: Sygesikring,kontingent til Danmark o.l., 12.5.4: Forsikring i forbindelse med transport, 12.5.4.1: Motorkøretøjsforsikring, 125411: Transportforsikringer, 12.5.4.2: Rejseforsikring, 125421: Rejseforsikringer, 12.5.5: Anden forsikring, 12.5.5.0: Anden forsikring, 125501: Anden forsikring, lønforsikringer, 12.6: Finansielle tjenester, 12.6.2: Finansielle tjenester, 12.6.2.1: Gebyr til bank og kreditforeninger, 126211: Gebyr til bank og kreditforeninger, 12.6.2.2: Revisor og anden finansiel rådgivning, 126222: Revisor, ej vedr. bolig, 12.7: Andre tjenester, 12.7.0: Andre tjenester, 12.7.0.1: Administrative gebyrer, 127011: Gebyr til det offentlige fx pas, 12.7.0.2: Juridiske tjenesteydelser, 127021: Juridiske tjenesteydelser, 12.7.0.3: Begravelsestjenester, 127031: Begravelser o.l., Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Europæisk klassifikation af individuelt forbrug efter formål (ECOICOP) - Danmarks Statistik, v1:2016-, 1. januar 2016, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ecoicop-dst

NASD23: 2.4.1 Anvendelse (forbrug og opsparing) af disponibel indkomst (detaljeret)

transaktion og sektor
1995-2023 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/NASD23

Statistikbanktabel

De danske målepunkter

De danske målepunkter er et supplement til ’Verdensmålene for bæredygtig udvikling’. De er resultatet af Vores Mål-projektet, hvor FN’s internationale Verdensmål blev sat i en dansk kontekst. De danske målepunkter viser, hvad danskerne synes er vigtigt, når det gælder social, økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed i Danmark., Hvordan anvendes data om verdensmålene i Danmark?, Danmarks Statstik udarbejder en baggrundsrapport om udvalgte verdensmål, som udgør datagrundlaget for 2030-Panelets årlige Verdensmålsrapport. Se den seneste udgave herunder., Læs 2030-Panelets Verdensmålsrapport 2024/2025, , For henvendelser skriv til: , verdensmaal@dst.dk, Baggrundsrapporten "Status for udvalgte målepunkter for bæredygtig udvikling" (pdf), Om målepunkterne, De danske målepunkter er en konkretisering af FN's 17 Verdensmål i dansk kontekst. De 197 danske målepunkter skal bidrage til at måle status for den bæredygtige udvikling i Danmark. Danmarks Statistik belyser samtlige 197 målepunkter, og vi vil frem til 2030 vise den statistiske udvikling for dem. , I rapporten "Gør Verdensmål til Vores Mål" kan du læse om de 197 danske målepunkter, og begrundelser for, hvorfor de er udvalgt., Rapporten "Gør Verdensmål til Vores Mål" (pdf), Læs mere om kriterier for udvælgelse og udarbejdelse af målepunkterne., Mål 1: Afskaf fattigdom, Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden., 1.1.1, Hjemløse, Hjemløse i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af hjemløse i Danmark. Kilde: Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). , Senest opdateret:, 21-09-2024 , 1.2.1, Personer under fattigdomsgrænse, Andel af personer under absolut fattigdomsgrænse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i absolut fattigdom. Det er samme indikator som , relativ fattigdom, , men grænsen justeres med inflation i stedet for at følge indkomstudviklingen. , Senest opdateret:, 27-11-2024 , 1.2.2, Materielle afsavn, Andel af befolkningen med materielle afsavn, Download data, Forklaring, Tallene viser dels udviklingen i andel af befolkningen (minimum 16 år), der angiver ikke at have råd til: at udskifte slidt tøj, at mødes med venner eller familie, at deltage regelmæssigt i fritidsaktiviteter eller at gå til tandlæge, og dels andel af befolkningen (uanset alder), hvis husstand af økonomiske årsager: ikke har råd til bil til privat kørsel, ikke kan betale en uforudset udgift op til 10.000 kr. eller ikke kan holde mindst én uges ferie årligt. , Senest opdateret:, 14-02-2025 , 1.2.3, Personer i lavindkomstgruppen, Andel af personer i lavindkomstgruppen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af personer i alle aldersgrupper, der har befundet sig under den relative fattigdomsgrænse defineret ved en ækvivaleret, disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i det pågældende år henholdsvis et, to, tre og fire år i træk. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 1.3.1, Offentlig forsørgelse, Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på offentlig forsørgelse (ekskl. SU). , Senest opdateret:, 10-01-2025 , 1.3.2, Længerevarende offentlig forsørgelse, Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på længerevarende offentlig forsørgelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på længerevarende offentlig forsørgelse. , Senest opdateret:, 10-01-2025 , 1.4.1, Fordeling af nettoformue, Fordeling af nettoformuen for befolkningen over 18 år, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i formuestørrelser for personer på 18 år og derover målt ved gennemsnit og decilgrænser. Beløbene er i løbende priser., Senest opdateret:, 04-12-2024 , 1.5.1, Medlem af a-kasse, Andel af befolkningen (18-64 år), der er medlem af en a-kasse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen (18-64 år), der er medlem af en a-kasse. , Senest opdateret:, 10-01-2025 , Mål 2: Stop sult, Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug., 2.2.1a, Under- og overvægtige - køn, Andel af befolkningen, der er under- og overvægtige fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser vægtgrupper fordelt efter køn og er baseret på en survey, som repræsenterer et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 16 år. Opgørelsen stammer fra Sundhedsstyrelsens data og vil blive opdateret i 2025 i forbindelse med udgivelsen af Den Nationale Sundhedsprofil 2024. Nyere data fra 2023 kan dog findes i "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023", hvor der dog ikke skelnes mellem under- og normalvægt. Kilde: Sundhedsstyrelsen. , Senest opdateret:, 21-03-2023 , 2.2.1b, Under- og overvægtige - skolebørn, Andel børn og unge i forskellige vægtgrupper fordelt på skoletrin og årgang, Download data, Forklaring, Tallene viser vægtgrupper for skolebørn fordelt på skoletrin. Da det er forskelligt, hvornår de enkelte skoler måler og vejer børnene, opgøres der først tal for en pågældende fødselsårgang når denne har været gennem et helt skoletrin (i.e. indskoling, mellemtrin og udskoling). Dette gøres for at opnå en fuld fødselsårgang og der opgøres således til og med den seneste fulde fødselsårgang. Kilde: Den Nationale Børnedatabase og Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 02-04-2025 , 2.2.2, Kostmønstre, Kostmønstre fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser kostvaner fordelt på køn og opdelt i kategorierne usundt kostmønster, blandet kostmønster og sundt kostmønster. Opgørelsen er estimeret på baggrund af en survey om selvrapporteret indtag af fire kostfaktorer: frugt, grøntsager, fisk og fedt. Dataene er baseret på svar fra personer over 16 år. Kilde: Syddansk Universitet, , Danskernes Sundhed 2023, samt , Den Nationale Sundhedsprofil, . , Senest opdateret:, 24-09-2024 , 2.2.3, Dårligt fysisk helbred, Andel af befolkningen med dårligt fysisk helbred fordelt på køn og alder, Download data, Forklaring, Tallene viser andelen af befolkningen med dårligt fysisk helbred, opdelt efter køn og alder. Kategoriseringen er baseret på en række survey-spørgsmål med udgangspunkt i SF-12, et generisk mål for helbredsstatus. Opgørelsen dækker personer over 16 år og stammer fra Sundhedsstyrelsens data. En opdatering forventes i 2025 i forbindelse med offentliggørelsen af Den Nationale Sundhedsprofil 2024. Kilde: Sundhedsstyrelsen. , Senest opdateret:, 21-03-2023 , 2.3.1, Afkastningsgrad for landbruget, Afkastningsgrad for landbruget, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i afkastningsgrad for landbruget for alle heltids- og deltidsbedrifter. , Senest opdateret:, 03-10-2024 , 2.4.1, Landbrugets bæredygtighed, Udvikling i landbrugets bæredygtighed, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i landbrugets bæredygtighed, belyst ved syv delkomponenter. Den supplerende indikator opgøres over henholdsvis 1) produktion per arealenhed, 2) udledning af drivhusgasser, 3) kvælstofoverskud (kvælstof, mark), 4) kvælstof, diffus udledning (kvælstof, vand), 5) fosfor, mark, 6) fosfor vand 7) pesticider. Målepunktet opgøres som indekserede værdier, 2015:100. Kilde: Danmark Statistik, NOVANA-opgørelse, Miljøstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi. , Senest opdateret:, 05-10-2024 , 2.4.2, Dyrevelfærd i landbruget, Andel af tilmeldte producenter efter dyrevelfærdsmærkets tre niveauer fordelt på svine-, malkekvæg-, kvæg- og slagtekyllingebesætninger, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af tilmeldte producenter, der lever op til Dyrevelfærdsmærkets niveauer for dyrevelfærd indenfor henholdsvis svine-, kvæg-, malkekvæg- og slagtekyllingebesætninger. Der findes tre niveauer, hvor kravene til dyrevelfærd stiger for hvert niveau. Det blev muligt for svinebesætningerne at tilmelde sig Dyrevelfærdsmærket fra april 2017; for slagtekyllingebesætningerne fra oktober 2018 og for malke- og kvægbesætningerne fra januar 2020. Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. , Senest opdateret:, 24-09-2024 , 2.4.3, Antibiotika i landbruget, Forbrug af antibiotika i landbruget for svin, kvæg og fjerkræ i aktivt stof, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i forbrug af antibiotika i landbruget for svin, kvæg og fjerkræ, målt i 1.000 kg aktivt stof. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet. , Senest opdateret:, 12-12-2024 , 2.5.1a, Udnyttelse af genressourcer - antal, Henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af forespørgsler og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger. Kilde: , Nordisk Genbank, . , Senest opdateret:, 17-10-2024 , 2.5.1b, Udnyttelse af genressourcer - pct., Forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger. Kilde: , Nordisk Genbank, . , Senest opdateret:, 17-10-2024 , Mål 3: Sundhed og trivsel, Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper., 3.1.1, BMI blandt gravide, BMI blandt gravide ved graviditetens start, Download data, Forklaring, Tallene viser fordeling af BMI for gravide ved graviditetens start. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 10-01-2025 , 3.2.1, Fødselsvægt, Fødselsvægt for levendefødte, Download data, Forklaring, Tallene viser fordelingen i fødselsvægt blandt levendefødte, både ved enkelt- og flerfødte. , Senest opdateret:, 10-07-2020 , 3.2.2, Gravide rygere, Andel af gravide, der er aktive rygere, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af gravide, der henholdsvis ryger, ikke ryger og er holdt op under graviditeten. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 10-01-2025 , 3.3.1, Sygehuserhvervede infektioner, Antal sygehuserhvervede infektioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i det årlige antal forekomster af smitte med bakteriæmi og urinvejsinfektion. Kategorien ”Andet” inkluderer C. difficile-infektioner COHA, C. difficile-infektioner HOHA, dyb infektion efter planlagt total hoftealloplastik og dyb infektion efter planlagt knæalloplastik. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 16-01-2025 , 3.3.2, Influenzarelaterede dødsfald, Andel af dødsfald, der er influenzarelaterede, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i andel af , influenzarelateret dødsfald ud af samtlige dødsfald i influenzasæsonen, som kører fra uge 40 til uge 20 det efterfølgende år, . Kilde: Statens Serum Institut. , Senest opdateret:, 21-03-2023 , 3.4.1, Anvendelse af psykofarmaka, Antal personer pr. 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i antal personer pr. 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka fordelt på køn og alder. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 3.4.2, Fravær på grund af egen sygdom, Antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn. , Senest opdateret:, 04-12-2024 , 3.4.3, Kræftramte, der overlever kræft, Andel af kræftramte, der overlever kræft, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i et, tre, fem og ti års overlevelse for alle personer diagnosticeret med kræft, eksklusive basocellulær- og anden hudkræft end modermærkekræft. Relativ overlevelse kan fortolkes som sandsynligheden for at overleve en kræftsygdom, når der er justeret for andre dødsårsager. Relativ overlevelse beregnes som forholdet mellem den observerede overlevelse blandt kræftramte og den forventede overlevelse for disse, såfremt de ikke var ramt af kræft. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 3.5.1, Forbrug af illegale stoffer, Andel af 16-24-årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af 16-24-årige, der havde et aktuelt forbrug af illegale stoffer. Et aktuelt forbrug vil sige, at personen har prøvet ét eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år. LSD står for lyserg-syre-diethylamid, GHB står for gamma-hydroxy-butyrat. Kilde: Sundhedsstyrelsen. , Senest opdateret:, 07-02-2025 , 3.5.2, Behandling for stofmisbrug, Antal personer i behandling for stofmisbrug, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal personer i behandling for stofmisbrug fordelt efter køn. , Senest opdateret:, 13-06-2025 , 3.5.3, Højrisikogrænse for alkoholindtag, Andel af befolkningen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i andel af befolkning over 16 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag. Højrisikogrænsen for alkoholindtag er defineret ved 10 genstande ugentlig. Kilde: Sundhedsstyrelsen. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 3.5.4, Alder ved alkoholdebut, Alder ved alkoholdebut, Download data, Forklaring, Tallene viser alderen for elevers alkoholdebut fordelt på drenge og piger. Kilder: Den Danske Health and Behaviour in School Children-styregruppe og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. , Senest opdateret:, 08-12-2021 , 3.6.1, Strafferetlige afgørelser, Strafferetlige afgørelser efter overtrædelsens art, Download data, Forklaring, Tallene viser det samlede antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven opdelt på overtrædelsens art og afgørelsestype. , Senest opdateret:, 25-03-2025 , 3.6.2, Færdselsuheld, Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel. Opgørelsen er baseret på sager, som politiet har kendskab til og dermed registrerer. Der kan være et mørketal i forhold til tilskadekomne., Senest opdateret:, 28-06-2024 , 3.7.1, Forekomst af sexsygdomme, Forekomst af sexsygdomme blandt 15-24-årige fordelt på type og køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i antal af diagnosticerede sexsygdomme blandt unge i alderen 15-24 år fordelt på køn og type. Opgørelsen indeholder sexsygdomme, der er omfattet af de individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Der er tale om nyregistrerede tilfælde. Undtagelsen er opgørelsen af forekomsten af klamydia. Tal for klamydia er hentet fra en anden opgørelse end de øvrige sexsygdomme. Det skal bemærkes, at der i data for indeværende mangler tal fra sidste kvartal af 2024, hvilket gør, at de for nuværende ikke direkte kan sammenlignes. Opgørelsen vil blive opdateret, så snart det er muligt. Kilde: Statens Serum Institut., Senest opdateret:, 30-01-2025 , 3.7.2, Juridisk kønsskifte, Antal tildelinger af nyt personnummer i sager om juridisk kønsskifte, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af godkendte ansøgninger om juridisk kønsskifte. Opgørelsen er baseret på data fra den 1. september i det foregående år til den 31. august i det pågældende år. Kilde: Det Centrale Personregister. , Senest opdateret:, 30-01-2025 , 3.7.3, Førstegangsfødende kvinder, Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i alderen for førstegangsfødende kvinder. , Senest opdateret:, 11-02-2025 , 3.7.4, Provokerede aborter, Antal provokerede aborter efter aldersgruppe, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i antal provokerede aborter opgjort efter 5-års aldersintervaller. Kilde: Sundhedsstyrelsen. , Senest opdateret:, 06-03-2025 , 3.8.1a, Drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen - antal, Antal uddelte HPV1 vaccinationer og antal drenge i den relevante målgruppe, Download data, Forklaring, Tallene viser antallet af drenge, der har modtaget den sidste HPV-vaccine per fødselsårgang samt det samlede antal drenge i disse årgange. Kun fødselsårgange, der har haft mulighed for at afslutte vaccinationsprogrammet, er inkluderet i dataene. , Senest opdateret:, 07-02-2025 , 3.8.1b, Drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen - pct., Andelen af drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen, Download data, Forklaring, Tallene viser andelen af drenge i den relevante målgruppe, der efter fødselsårgang er færdigvaccineret med HPV1 vaccinen. Kilde: Statens Serum Institut. , Senest opdateret:, 11-02-2025 , 3.8.2, Indløste recepter på antibiotika, Antal indløste recepter på antibiotika pr. 1.000 indbyggere, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i antal indløste recepter på antibiotika pr. 1.000 indbyggere opgjort på køn. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 28-01-2025 , 3.8.3, Privatpraktiserende læger, Antal privatpraktiserende læger pr. 100.000 indbyggere, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal privatpraktiserende læger pr. 100.000 indbyggere opdelt på regioner., Senest opdateret:, 15-01-2025 , 3.8.4, Middellevetid for 0-årige, Middellevetiden for 0-årige i Danmark fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i middellevetiden for 0-årige i Danmark. , Senest opdateret:, 11-02-2025 , 3.9.1, Arbejdsulykker som følge af forgiftning, Antal anmeldte arbejdsulykker som følge af forgiftning fordelt på alder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsulykker relateret til forgiftning, fordelt på aldersgrupper. Ifølge Arbejdstilsynet registreres tilfælde af COVID-19 også som arbejdsulykker under kategorien forgiftning. Kilde: Arbejdstilsynet. , Senest opdateret:, 28-01-2025 , 3.9.2, For tidlige dødsfald grundet luftforurening, Antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening. Kilde: Nordstrøm, C., Ellermann, T., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M., Massling, A., Bossi, R., Frohn, L.M., Geels, C., Solvang Jensen, S., Nielsen, O-K., Winther, M., Poulsen, M.B., Sørensen, M. B., Skou Andersen, M., og Sigsgaard, T., 2024. Luftkvalitet 2023. Status for den nationale luftkvalitetsovervågning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 158 s. - Videnskabelig rapport nr. 627 , Senest opdateret:, 27-02-2025 , 3.a.1, Tobaksrygning, Forekomsten af tobaksrygning fordelt på køn og rygningens omfang, Download data, Forklaring, Tallene viser andelen af personer, der ryger, fordelt på køn og rygningens omfang. Dataene stammer fra Sundhedsstyrelsens rapporter om danskernes rygevaner. Rapporterne indeholder ikke data om andelen af tidligere rygere og aldrig-rygere før 2017. Derudover er der ingen rapport tilgængelig for året 2021. Kilde: Sundhedsstyrelsen.. , Senest opdateret:, 28-01-2025 , 3.a.2, Rygere, som deltager i et rygestopforløb, Andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb. Kilde: Rygestopbasen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. , Senest opdateret:, 28-01-2025 , 3.b.1, Personer vaccineret mod sæsoninfluenza, Andel af befolkningen, der bliver vaccineret mod sæsoninfluenza, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af personer over 15 år, der er vaccineret mod sæsoninfluenza fordelt på alder og køn. Kilde: Statens Serum Institut. , Senest opdateret:, 10-07-2023 , Mål 4: Kvalitetsuddannelse, Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring., 4.1.1, Gennemført uddannelse, Andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på køn. , Senest opdateret:, 02-05-2025 , 4.1.2, Kompetencedækning i folkeskolen, Kompetencedækning i folkeskolen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen pr. skoleår. Kompetencedækning er defineret som andelen af planlagte undervisningstimer, der varetages af undervisere med kompetenceniveauerne ’undervisningskompetence’ og ’tilsvarende kompetencer’ i forhold til det samlede timetal. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. , Senest opdateret:, 08-05-2025 , 4.1.3, Trivsel i folkeskolen, Elevernes trivsel i folkeskolen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af elever i folkeskolen, der oplever at trives, opgjort på forskelle trivselsparametre. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. , Senest opdateret:, 21-02-2025 , 4.2.1, Pædagogisk personale, Andel af pædagogisk personale med en pædagogisk uddannelse efter stillingsbetegnelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner, der har en pædagogisk uddannelse. En pædagogisk uddannelse defineres for målepunktet som pædagogisk almen uddannelse/pædagogisk grunduddannelse (PAU/PGU), pædagogisk professionsbachelor, pædagogisk uddannelse uden nærmere angivelse, mellemlang videregående uddannelse (MVU) som pædagog samt bachelor (BACH), lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d. indenfor pædagogik. Andel opgøres i fuldtidsansatte. , Senest opdateret:, 12-06-2025 , 4.3.1, Erhvervskompetencegivende uddannelse, Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse, Download data, Forklaring, Erhvervskompetencegivende uddannelse inkluderer erhvervsuddannelse, KVU, MVU/BACH og LVU/ph.d. , Senest opdateret:, 02-05-2025 , 4.3.2, Frafald på uddannelse, Andel af studerende, der er faldet fra en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter uddannelsens start, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af studerende, der afbryder en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter uddannelsens start. Skift mellem uddannelser i samme hovedgruppe tæller ikke som frafald., Senest opdateret:, 02-05-2025 , 4.4.1, ICILS-undersøgelsen blandt elever, Resultater fra ICILS-undersøgelsen blandt elever i 8. klasse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i fordeling af resultater fra ICILS-undersøgelser. ICILS-undersøgelser måler it-kompetencer blandt elever i 8. klasse. Undersøgelserne foretages hvert femte år. Kilde: Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 12-06-2025 , 4.4.2, Voksen- og efteruddannelse, Antal af kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelser. , Senest opdateret:, 11-04-2025 , 4.5.1, Erhvervskompetencegivende uddannelse , Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes uddannelsesniveau, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af 35-årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau er opgjort efter henholdsvis grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller bachelor, lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d. , Senest opdateret:, 02-05-2025 , 4.7.1, Gennemsnitskarakter i 9. klasse, Gennemsnitskarakteren ved den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige karakter for elever, som gennemførte den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse fordelt på køn. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. , Senest opdateret:, 12-06-2025 , 4.a.1a, Ensomme studerende, Andel af studerende på videregående uddannelser, der føler sig ensomme, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af studerende på videregående uddannelser, som føler sig ensomme. Svarprocenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent; erhvervsakademiuddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent. Data er fra 2018, hvilket var første gang undersøgelsen blev lavet. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet., Senest opdateret:, 14-09-2022 , 4.a.1b, Stressede studerende, Andel af studerende på videregående uddannelser, der føler sig stressede, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af studerende på videregående uddannelser, som føler sig stressede. Svarprocenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent; erhvervsakademiuddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent. Data er fra 2018, hvilket var første gang undersøgelsen blev lavet. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet., Senest opdateret:, 14-09-2022 , 4.a.2, Trivselsscore for elever i gymnasiet, Gennemsnitlig trivselsscore for elever på de gymnasiale uddannelser, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af elever på de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx, htx og præ-IB), som erklærer sig ”helt enig” eller ”enig” i udsagnet ”jeg er glad for at gå i skole”. Elevtrivselsmålinger blev først gjort obligatoriske med den seneste gymnasiereform, og blev gennemført første gang i 2018. Data før 2018 findes derfor ikke. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. , Senest opdateret:, 12-06-2025 , 4.a.3, Folkeskoleelever, der er blevet mobbet, Andel af folkeskoleelever, der er blevet mobbet i det igangværende skoleår, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever i 4.-9. klasse, der i Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling angiver, at de er blevet mobbet i det igangværende skoleår. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. , Senest opdateret:, 12-06-2025 , 4.a.4, Elevers brug af it i undervisningen, Elevers oplevelse af brug af it i undervisningen fordelt på formål, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af elever i 8. klasse, som angiver, at de ofte eller altid anvender it i undervisningen fordelt på formål. Data er fra ICILS-undersøgelsen fra 2018. Der er ikke inkluderet referencepunkt fra ICILS-undersøgelsen i 2013, da det grundet lærerkonflikten i foråret 2013 kun lykkedes at indsamle brugbare resultater fra 107 af de nødvendige 120 skoler til undersøgelsen. Derfor regnes Danmark ikke for fuld deltager af ICILS 2013. Kilde: Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 03-12-2021 , 4.b.1, Udviklingsbistand anvendt på uddannelse, Andel af udviklingsbistand anvendt på uddannelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af Danmarks samlede udviklingsbistand, der anvendes til uddannelse i udviklingslandene. Kilde: Danida Open Aid, Udenrigsministeriet. , Senest opdateret:, 21-09-2021 , Mål 5: Ligestilling mellem kønnene, Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder., 5.1.1a, Kønsdiskrimination - antal sager, Antal sager i alt og antal sager med medhold vedrørende kønsdiskrimination i Ligebehandlingsnævnet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal sager, som er behandlet i Ligebehandlingsnævnet vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination. Kilde: Ligebehandlingsnævnet. , Senest opdateret:, 05-04-2025 , 5.1.1b, Kønsdiskrimination - procent, Andel af sager med medhold vedrørende kønsdiskrimination i Ligebehandlingsnævnet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af sager med medhold vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination. Kilde: Ligebehandlingsnævnet. , Senest opdateret:, 05-04-2025 , 5.2.1, Ophold på kvindekrisecentre, Antal ophold på minimum et døgn på kvindekrisecentre fordelt på herkomst, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af ophold på minimum et døgn på danske kvindekrisecentre i løbet af kalenderår. Ophold med børn er inkluderet i opgørelsen., Senest opdateret:, 03-06-2025 , 5.2.2, Henvendelser til kvindekrisecentre, Antal henvendelser til kvindekrisecentre, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal henvendelser til kvindekrisecentre. Kilde: Socialstyrelsen. , Senest opdateret:, 05-04-2022 , 5.2.3, Chikane, fysisk vold og trusler på arbejdspladsen, Andel, der angiver at have oplevet seksuel chikane, fysisk vold og/eller trusler på arbejdspladsen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af henholdsvis mænd og kvinder over 18 år, der angiver at have oplevet henholdsvis seksuel chikane, trusler eller fysisk vold på arbejdspladsen. Data er fra NFA’s undersøgelse af arbejdsforholdene på danske arbejdspladser. Det bør bemærkes, at data er indsamlet i første halvår 2021 under usædvanlige forhold på grund af COVID-19-pandemien. Resultaterne skal læses og tolkes i lyset af, at restriktioner og nedlukning af dele af samfundet kan have haft væsentlig indflydelse på personlige forhold, arbejdsforhold og arbejdsmiljøet. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. , Senest opdateret:, 13-01-2025 , 5.2.4, Ofre for seksual- og voldsforbrydelser, Antal ofre for seksual- og voldsforbrydelser i befolkningen efter køn pr. 100.000 indbyggere, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for personfarlig kriminalitet, herunder vold og seksualforbrydelser pr. 100.000 indbyggere fordelt på køn og forbrydelsestype. , Senest opdateret:, 19-03-2025 , 5.3.1, Pigers giftemål og familien accept, Andel, der er helt enig eller delvis enig i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som familien accepterer, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af personer med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse over 18 år, der er helt eller delvist enig i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som familien accepterer. Indvandrere indgår først i undersøgelsen efter minimum tre års ophold i Danmark. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet. , Senest opdateret:, 21-09-2021 , 5.4.1, Barselsdagpenge, Gennemsnitlig antal dage med udbetaling af barselsdagpenge for henholdsvis moderen og faderen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal dage, der gennemsnitligt er modtaget barselsdagpenge for henholdsvis mor og far (kun barselsdagpengeberettigede). , Senest opdateret:, 11-04-2025 , 5.4.2, Fravær ved barns sygdom, Gennemsnitlig antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat ved barns sygdom, Download data, Forklaring, Tallene viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. fuldtidsansat pr. år ved barns sygdom fordelt på køn. Opgørelsen omhandler kun lønmodtagere, der har bopælsbørn eller samværsbørn på bopælsadressen, og således har mulighed for fravær på grund af barns sygdom. , Senest opdateret:, 12-12-2024 , 5.5.1a, Kvinder i ledende politiske roller mv., Andel af kvinder i ledende politiske roller og højtstående embedsfunktioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af kvinder i ledende politiske roller og højtstående embedsfunktioner., Senest opdateret:, 15-03-2019 , 5.5.1b, Kvinder i bestyrelser og direktioner, Andel af kvinder i bestyrelser og direktioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af kvinder i bestyrelser og direktioner. Se flere oplysninger for basistallene på , www.statistikbanken.dk/BEST11, Senest opdateret:, 30-01-2025 , 5.5.1c, Kvindelige professorer, lektorer og adjunkter, Andel kvindelige professorer, lektorer og adjunkter, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af kvindelige professorer, lektorer og adjunkter. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. , Senest opdateret:, 23-01-2025 , 5.6.1a, Elever, der er tilmeldt Uge Sex - antal, Antal elever, der er tilmeldt Uge Sex, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal af elever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Tallene vedrører elever fra 0-9. klasse. Få tilmeldte i 2023 pga. tekniske problemer med tilmeldingsmodul. Kilde: Sex & Samfund og Danmarks Statistik. , Senest opdateret:, 23-01-2025 , 5.6.1b, Folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex - procent, Andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Andelen er udregnet ud fra antallet af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex, divideret med antal folkeskoleelever. Kilde: Sex & Samfund og Danmarks Statistik. , Senest opdateret:, 23-01-2025 , 5.a.1, Pensionsformue, Den gennemsnitlige samlede pensionsformue fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue fordelt på køn. Pensionsformuen udgøres af summen af formuerne for de ordninger, som personen har. For ordninger, der beskattes ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 pct. for bedre at kunne sammenligne med ordninger, der er beskattet på forhånd. For tjenestemandspensioner er benyttet en beregnet værdi af den optjente pensionsrettighed. , Senest opdateret:, 04-12-2024 , 5.a.2, Selvstændige, Andel selvstændige blandt beskæftigede personer fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af selvstændige blandt beskæftigede i aldersgruppen 16-64 år. , Senest opdateret:, 15-01-2025 , 5.b.1, IKT-specialister og digitale færdigheder, Kønsfordeling blandt IKT-specialister samt andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i kønsfordelingen blandt information, kommunikation og teknologi (IKT) specialister samt andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder. Digitale færdigheder vurderes ud fra aktiviteter udført på internet indenfor fire områder: information, kommunikation, problemløsning og oprettelse af indhold. , Senest opdateret:, 13-02-2025 , 5.c.1, Lovforslag, der er relevanstestet og ligestillingsvurderet, Andel af lovforslag, der er relevanstestet og ligestillingsvurderet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af det samlede antal lovforslag i et folketingsår, der er blevet relevanstestet og ligestillingsvurderet. Kilde: Folketinget. , Senest opdateret:, 13-01-2025 , Mål 6: Rent vand og sanitet, Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle., 6.1.1, Udgift til vand og spildevand, Udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten. , Senest opdateret:, 08-02-2024 , 6.1.2, Kvaliteten af drikkevandet, Kvaliteten af drikkevandet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i kvaliteten af drikkevandet. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 27-01-2024 , 6.1.3, Boringsindtag, der overskrider kravværdier, Andel af boringsindtag i vandværksboringerne, der overskrider kravværdierne for drikkevand for nitrat og pesticider, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af boringsindtag i vandværksboringerne, der overskrider kravværdierne for drikkevand for nitrat og pesticider. Udviklingen i andel af overskridelser for pesticider, skyldes først og fremmest ændringer i antallet af undersøgte stoffer. Fra 2020 er pesticiddata opgjort for de enkelte vandværksindtag i stedet for (som tidligere) på boringsniveau. Kilde: GEUS og Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 08-01-2024 , 6.1.4, Drikkevand, der er type 3-behandlet, Andel drikkevand, der er type 3-behandlet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af drikkevandet, der er type 3-behandlet. Før 2017 er opgørelsen baseret på tal for alle vandselskaber med en samlet årlig debiteret vandmængde over 200.000 m3. Efter 2017 er opgørelsen kun baseret på tal for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. , Senest opdateret:, 26-01-2024 , 6.2.1, Rene toiletforhold i grundskolen, Andel af elever, der vurderer at have rene toiletforhold i grundskolen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i elevers vurdering af toiletforhold i grundskolen. Eleverne i 0.-3. klassetrin har forholdt sig til spørgsmålet ”Er toiletterne på skolen rene?”. Eleverne i 4.-9. klassetrin har forholdt sig til udsagnet ”Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene”. Kilde: Styrelsen for It og Læring. , Senest opdateret:, 20-01-2023 , 6.3.1, Næringsstoffer udledt fra renseanlæg, Mængden af næringsstoffer udledt fra renseanlæg, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i næringsstoffer udledt fra renseanlæg målt i 1.000 tons. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 08-12-2023 , 6.3.2a, Pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier, Forbrug af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier målt i pesticidbelastningsindikatoren (PBI). PBI er et målepunkt, der viser den samlede miljø- og sundhedsbelastning ved brug af pesticider uafhængigt af ændringer i det dyrkede areal. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 11-12-2023 , 6.3.2b, Pesticider hos husholdninger, Forbrug af pesticider hos husholdninger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider hos husholdninger med og uden mosmidler. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 11-12-2023 , 6.3.2c, Pesticider på offentlige arealer, Forbrug af pesticider på offentlige arealer, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider på offentlige arealer. Flere statslige enheder indgår ikke i 2016-undersøgelsen i modsætning til tidligere. Dette drejer sig blandt andet om DONG/Ørsted, Kirkeministeriet og universiteterne. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 18-01-2024 , 6.4.1, Vandforbrug, Vandforbrug fordelt på forsyningskilder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i det totale danske vandforbrug i husholdninger og erhverv fordelt på forsyningskilder. , Senest opdateret:, 26-11-2024 , 6.4.2, Vandtab i vandforsyningen, Udvikling i vandtab i vandforsyningen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i vandtab. Vandtab er baseret på to forskellige opgørelser. Vandtab (DANVA) er baseret på Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA) opgørelse, som dækker cirka 52 procent af det solgte drikkevand i Danmark. Vandtab (Miljøstyrelsen) er baseret på Miljøstyrelsens performancebenchmarking, som dækker 87 procent af den samlede danske drikkevandsproduktion. Miljøstyrelsens performancebenchmarking omfatter selskaber, der leverer mindst 200.000 kubikmeter vand om året. Vandtab (Miljøstyrelsen) er ikke opgjort før 2017. Kilder: Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 09-02-2024 , 6.5.1, Kvælstof og fosfor udledt i danske farvande, Mængde af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i mængden af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande. Kilde: Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 09-01-2024 , 6.6.1, Areal af § 3-beskyttede områder, Areal af § 3-beskyttede områder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i arealet af beskyttede områder. Der er i perioden tilført cirka 12 procent ny hektar § 3-beskyttede områder, og for en dels vedkommende er der tale om præciseringer af beliggenhed og afgrænsning af naturområderne. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 11-01-2024 , Mål 7: Bæredygtig energi, Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris., 7.1.1, Boliger med oliefyr, Andel boliger opvarmet med oliefyr som primær opvarmningskilde, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af danske boliger, der benytter oliefyr som primær opvarmningskilde. , Senest opdateret:, 28-07-2023 , 7.1.2, Afbrydelser i elforsyningen, Antal afbrydelser i elforsyningen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af forsyningsafbrydelser hos husholdningerne. Kilde: Forsyningstilsynet. , Senest opdateret:, 31-01-2024 , 7.2.1, Vedvarende energi, Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi opdelt efter branche, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af det samlede energiforbrug i husholdninger, industri, transport og den offentlige sektor, der udgøres af vedvarende energi. , Senest opdateret:, 28-07-2023 , 7.2.2, Samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi, Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi opdelt efter formål, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af vedvarende energi i energiforbrug efter formål. Opvarmning og køling er lagt sammen, da separate data ikke er offentligt tilgængelige. Kilde: Eurostat. , Senest opdateret:, 11-12-2023 , 7.2.3, CO2-udledning per kilowatt-time , CO2-udledning per kilowatt-time , Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i CO2-udledningen per kilowatt-time for el, fjernvarme og og gas. Kilde: Energistyrelsen og Energinet. , Senest opdateret:, 12-01-2024 , 7.3.1, Endeligt energiforbrug, Endeligt energiforbrug sammenholdt med bruttoenergiforbruget, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i det endelige energiforbrug sammenholdt med bruttoenergiforbruget. Der benyttes klimakorrigeret forbrug. Kilde: Energistyrelsen. , Senest opdateret:, 11-01-2024 , 7.a.1, Klima- og energiforskning, Private midler anvendt til klima- og energiforskning, Download data, Forklaring, Tallene viser mængden af private midler, der er anvendt til forskning og udvikling indenfor klima- og energiforskning. , Senest opdateret:, 17-02-2024 , Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst, Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle., 8.1.1, Arbejdsproduktivitet, Væksten i arbejdsproduktiviteten for Danmarks totale økonomi, Download data, Forklaring, Tallene viser den årlige vækstrate i arbejdsproduktiviteten (angivet som 2010-priser, kædede værdier). Vækstraterne for arbejdsproduktiviteten er baseret på real bruttoværditilvækst (BVT) pr. time., Senest opdateret:, 31-03-2025 , 8.1.2, Real disponibel bruttonationalindkomst, Real disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i real disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet som 2020-priser. , Senest opdateret:, 18-01-2025 , 8.1.3, Real disponibel nettonationalindkomst, Real disponibel nettonationalindkomst pr. indbygger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i real disponibel nettonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet i 2020-priser. , Senest opdateret:, 18-01-2025 , 8.2.1, Nye virksomheder, Andel af nye virksomheder, der stadig eksisterer to år efter oprettelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af nye virksomheder, der stadig er aktive to år efter de er nye. Datapunkterne for de respektive år viser andelen af de stadig aktive virksomheder, som blev økonomisk aktive to år forinden og fortsat er det to år efter. , Senest opdateret:, 27-02-2025 , 8.2.2, Tilgang og afgang af virksomheder, Rate for tilgang og afgang af virksomheder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af det totale antal virksomheder ultimo året, der er nyopstartet i løbet af året, kaldet tilgangsraten, samt den relative andel af ophørte virksomheder i løbet af året i forhold til det totale antal virksomheder primo året. , Senest opdateret:, 28-07-2023 , 8.2.3a, Erhvervsklimaet i Danmark, Vurdering af erhvervsklimaet i Danmark baseret på Verdensbankens Ease of Doing Business, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks placering i forhold til erhvervsklimaet blandt 189 af verdens økonomier. Scoren 4 betyder, at Danmark ligger nummer 4 ud af de 189 lande, når det kommer til Ease of Doing Business. Kilde: Verdensbanken. , Senest opdateret:, 15-12-2021 , 8.2.3b, Danmarks score vedrørende erhvervsklima, Danmarks score på udvalgte områder vedrørende erhvervsklima, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks score blandt 189 af verdens lande for et udvalg af de forskellige områder, som indgår i den samlede vurdering. Ved at samle alle scores for de enkelte lande opnås den samlede placering i det samlede indeks. Kilde: Verdensbanken. , Senest opdateret:, 15-12-2021 , 8.3.1, Vækstiværksættere, Andel af vækstiværksættere fordelt på regioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af vækstiværksættere fordelt på regionerne i Danmark. Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent i de følgende tre år. Antal vækstiværksættere sættes i forhold til det samlede antal nye virksomheder i startåret med mindst fem ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen. , Senest opdateret:, 20-01-2023 , 8.3.2, Vækstvirksomheder, Andel af vækstvirksomheder fordelt på regioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af vækstvirksomheder. Vækstvirksomheder defineres som virksomheder inden for private byerhverv, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 procent over en treårig periode, og som har mindst ti ansatte i starten af vækstperioden. Andelen beregnes ved at sætte antal vækstvirksomheder i forhold til alle aktive virksomheder med mindst ti ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen. , Senest opdateret:, 20-01-2023 , 8.4.1a, Arealforbrug i hektar pr. indbygger, Arealforbrug i hektar pr. indbygger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar pr. indbygger. Kilde: Global Footprint Network. , Senest opdateret:, 29-01-2025 , 8.4.1b, Arealforbrug og tilgængeligt areal pr. indbygger, Arealforbrug og tilgængeligt areal pr. indbygger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar per indbygger samt dansk og globalt areal tilgængeligt. Kilde: Global Footprint Network. , Senest opdateret:, 22-01-2025 , 8.5.1, Job som er støttet beskæftigelse, Andel job som er støttet beskæftigelse fordelt efter sektor og virksomhedsstørrelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af job som er støttet beskæftigelse opdelt efter virksomhedens størrelse og sektor. +100 angiver, at virksomhederne eller de offentlige organisationer har over 100 ansatte. Offentlig i alt og privat i alt angiver andelen af beskæftigede job, hvis der ikke skelnes mellem størrelsen på virksomhederne., Senest opdateret:, 15-01-2025 , 8.5.2, Beskæftigelsesfrekvens, Beskæftigelsesfrekvens, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på køn og herkomst. , Senest opdateret:, 28-10-2024 , 8.6.1, Nyuddannede, der er ledige, Andel af nyuddannede, der er ledige opdelt efter uddannelsestype, Download data, Forklaring, Der tages udgangspunkt i fuldførte uddannelse i perioden 1. oktober året før til 30. september i året. For hvert enkelt fuldført måles ledigheden i 2. år efter fuldførelse (4.-7.kvartal). 4. kvartal defineres som det kvartal, der indeholder datoen præcis 1 år efter fuldførelse (dvs. 4.-7. kvartal måles fra og med det kvartal, der indeholder et-årsdagen for fuldførelsen til og med kvartalet, der ligger umiddelbart før to-årsdagen for fuldførelsen). Ledigheden for de nyuddannede i 2017 måles således frem til og med 2. kvartal 2019. Ledigheden er en ledighedsgrad. Hvis en person fx er ledig halvdelen af det målte kvartal, indgår denne person med en ledighedsgrad på 0,5. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus baseret på data fra Danmarks Statistik. , Senest opdateret:, 27-01-2025 , 8.8.1a, Arbejdsulykker efter branche, Antal arbejdsulykker i alt pr. 100 fuldtidsbeskæftigede opdelt efter branche, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal arbejdsulykker i forhold til fuldtidsbeskæftigede opdelt efter branchebeskæftigelse. En arbejdsulykke defineres som en anmeldt arbejdsskade til arbejdsgiver, der resulterer i minimum en dags sygefravær. Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik. , Senest opdateret:, 17-12-2024 , 8.8.1b, Arbejdsulykker efter køn, Antal arbejdsulykker i alt pr. 100 fuldtidsbeskæftigede opdelt efter køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal arbejdsulykker per 100 fuldtidsbeskæftigede opgjort efter køn i perioden 2015-2018. Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdstilsynet. , Senest opdateret:, 17-12-2024 , 8.8.2, Medarbejderes vurdering af arbejdsmiljø, Medarbejderes vurdering af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i ansattes svar på i hvor høj grad deres arbejdsplads prioriterer arbejdsmiljøet. Deltagere defineres i undersøgelsen som lønmodtagere. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. , Senest opdateret:, 15-12-2021 , 8.8.3a, Oplevet stress, Frekvensen af oplevet stress inden for de seneste to uger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen inden for fordelingen af besvarelser vedrørende, i hvilken grad de adspurgte har følt sig stresset på grund af arbejde indenfor de seneste to uger. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. , Senest opdateret:, 13-02-2025 , 8.8.3b, Vigtigste kilder til stress, Vigtigste kilder til stress for personer, der føler sig stressede hele tiden, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i kilder til stress blandt personer, der angiver, at de "hele tiden" føler sig stressede i perioden 2014-2018. I 2021 og 2023 er gruppen udvidet til også at omfatte respondenter, der har tilkendegivet, at de "ofte" eller "hele tiden" føler sig stressede. Kilde: , Arbejdstilsynet, Senest opdateret:, 13-02-2025 , 8.9.1a, Hoteller og feriecentre med Green Key-certificering - antal, Antal af hoteller og feriecentre med Green Key-certificering, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned. , Senest opdateret:, 30-04-2025 , 8.9.1b, Hoteller og feriecentre med Green Key-certificering - procent, Andel af hoteller og feriecentre med Green Key-certificering, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned. , Senest opdateret:, 21-01-2025 , Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur, Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation., 9.1.1, Samlet elproduktion, Samlet elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel, Download data, Forklaring, Tallene viser den samlede elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel. Kilde: Energistyrelsen. , Senest opdateret:, 12-01-2024 , 9.1.2, Kundepunktlighed for fjern-, regional- og S-tog, Kundepunktlighed for fjern-, regional- og S-tog, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i togenes opnåelse af kundepunktlighed målt som ankomst indenfor tre minutter efter planen. Kundepunktligheden er beregnet ved at tage et gennemsnit af data opgjort på månedsbasis. Kilde: Banedanmark. , Senest opdateret:, 06-01-2024 , 9.1.3, Oplevet kvalitet og effektivitet af infrastruktur, Oplevet kvalitet og effektivitet af infrastruktur, Download data, Forklaring, Tallene viser den oplevede kvalitet og effektivitet af infrastruktur i Danmark. Data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med erhvervsledere på tværs af brancher. Skalaen går fra 0-7, hvor 0 er det dårligste, og 7 er det bedste. Kilde: World Economic Forum. , Senest opdateret:, 15-12-2021 , 9.2.1, Erhvervsbeskæftigede, Andel af erhvervsbeskæftigede fordelt efter branche, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af erhvervsbeskæftigede, det vil sige både personer med hovedforløb og diverse bijob, beregnet som fuldtidsbeskæftigede fordelt efter branche i Danmark. , Senest opdateret:, 11-01-2024 , 9.2.2, Beskæftigede inden for grønne varer og tjenester, Andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenester, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenesteydelser. Grønne varer og tjenester er produkter som direkte har et miljø- eller ressourceformål. Dette kan eksempelvis være rensning af spildevand og produktion af vindmøller, såvel som produkter der er renere og/eller ressourcebesparende, sådan at de forurener/forbruger mindre en andre produkter med samme hovedformål, eksempelvis produktion af lavenergihuse. , Senest opdateret:, 11-01-2024 , 9.3.1, Virksomheder, ansøgt om finansiering, Andel af små og mellemstore virksomheder, der har ansøgt om finansiering efter finansieringsform og opnåelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af SMV’er, der har søgt og opnået forskellige typer af finansiering. Lånefinansiering omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er midler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerandel i virksomheden. Andre former for finansiering omfatter udover overtræk og kassekredit bl.a. leasing og handelskreditter fra leverandører. SMV’er er defineret som virksomheder med færre end 250 fuldtidsansatte., Senest opdateret:, 31-10-2019 , 9.4.1, Udledning af CO2e, Udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst, ekskl. afbrænding af biomasse, fordelt på brancher, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst i ton pr. mio kr. fordelt på erhvervslivets brancher. Udledningen af CO2e ekskl. afbrænding af biomasse. , Senest opdateret:, 01-08-2023 , 9.4.2, Udledning af CO2e fra transport, Årlig udledning af CO2e fra transport, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e. Figuren viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e fordelt på forskellige transporttyper i transportbranchen. Tallene er eksklusive afbrænding af biomasse. Tabellen viser - foruden tallene fra figuren - også udviklingen fra den samlede transportbranche og fra den internationale transport foretaget af danske skibe, fly og køretøjer samt den samlede CO2e-udledning., Senest opdateret:, 13-09-2024 , 9.5.1, Erhvervslivets udgifter til forskning, Udviklingen i erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på brancher, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i udgifter til erhvervslivets egen forskning og udvikling i millioner kroner opdelt på brancher. , Senest opdateret:, 15-09-2023 , 9.5.2, Innovative virksomheder, Andel af innovative virksomheder fordelt på branche, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af virksomheder inden for brancher, der er henholdsvis innovative (enten produktinnovative, procesinnovative eller begge dele), specifikt kun produktinnovative eller kun procesinnovative. , Senest opdateret:, 14-12-2023 , 9.5.3, Specialisering inden for miljørelaterede teknologier, Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier. Det er beregnet ved følgende metode: (antal miljørelaterede patenter i Danmark/antal teknologipatenter i alt i Danmark) / (antal miljørelaterede patenter i verden/antal teknologipatenter i alt i verden). Kilde: OECD. , Senest opdateret:, 17-01-2024 , 9.c.1, Bredbånd i Danmark, Dækning af bredbånd i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i dækningen af bredbånd (download) i Danmark. Dækningen af bredbånd kortlægges ved at sammenstille adresser og dækningsområder med boligtyper vedrørende boliger og sommerhuse fra Bygnings- og Boligregistret (BRR). Der skelnes mellem bredbåndsforbindelser, der tilbydes til henholdsvis privatkunder og erhvervskunder. Hvis der er registreret flere hastigheder, vil den højeste hastighed være udslagsgivende. Kilde: Energistyrelsen. , Senest opdateret:, 08-12-2023 , 9.c.2, E-mærkede netbutikker, Antal e-mærkede netbutikker, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af e-mærkede netbutikker. Kilde: e-mærket. , Senest opdateret:, 09-01-2024 , Mål 10: Mindre ulighed, Vi skal reducere ulighed i og mellem lande., 10.1.1, Palmakoefficienten, Udviklingen i Palmakoefficienten og den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst fordelt på decilier for hele befolkningen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Palmakoefficienten baseret på den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst. Palmakoefficienten beregnes dermed ved at tage den gennemsnitlige indkomst for de 10 pct. i toppen af indkomstfordelingen og dividere med den gennemsnitlige indkomst for de 40 pct. i bunden af indkomstfordelingen. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 10.2.1, Kandidater til valg - køn, Andel af opstillede og valgte kandidater til henholdsvis folketings-, kommunal- og regionsvalg fordelt efter køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på køn. , Senest opdateret:, 10-01-2023 , 10.2.2, Kandidater til valg - herkomst, Andel af opstillede og valgte kandidater fordelt på herkomst samt befolkningssammensætningen fordelt på herkomst, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere. Tallene viser også udviklingen i befolkningssammensætningen fordelt på herkomst. , Senest opdateret:, 10-01-2023 , 10.2.3, Kandidater til valg - uddannelse, Fordeling af opstillede kandidater til Folketinget og befolkningen over 15 år efter højest fuldførte uddannelse, Download data, Forklaring, Tallene viser fordelingen af opstillede kandidater efter højest fuldførte uddannelse og fordelingen i befolkningen generelt. , Senest opdateret:, 10-01-2023 , 10.2.4, Medlemmer af en forening, Andel af befolkningen, der er medlem af en forening, fordelt efter herkomst, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i andelen af personer med henholdsvis dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere, der har svaret, at de er medlem af en forening. Spørgsmålet lyder: ”Der findes mange foreninger i Danmark, eksempelvis fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Coop og støtteforeninger som Røde Kors. Er du medlem af en forening?”. Befolkningsgrupperne efterkommere og indvandrere var én kategori i 2016, hvorfor andelen er ens for disse to grupper i 2016. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet. , Senest opdateret:, 21-09-2021 , 10.3.1, Indkomst som barn og voksen, Sammenhæng mellem indkomstdecil i barndomshjemmet og indkomstdecil for 35-årige, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen af fordelingen på indkomstdeciler for 35-årige personer opgjort efter den indkomstdecil, de befandt sig i som 10-årig i barndomshjemmet. Figuren viser kun nyeste år. Figurens x-akse viser personens indkomstdecil som 35-årig, mens værdierne på y-aksen viser personens placering som 10-årig. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 10.3.2, Timefortjeneste, Gennemsnitlig standardberegnet timefortjeneste fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste fordelt på køn. Den standardberegnede timefortjeneste angiver tilnærmelsesvist den løn, der er aftalt, eller den løn som lønmodtageren får for hver normal time vedkommende arbejder. Den standardberegnede timefortjeneste er uafhængig af antallet af fraværstimer og overarbejdstimer. , Senest opdateret:, 28-11-2024 , 10.7.1, Indvandring - arbejde, Antal personer, der årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på type af arbejdstilladelse og køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af personer, som årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på køn. Data er opdelt efter "EU/EØS, lønarbejde", der omfatter EU-statsborgere, som arbejder i Danmark, og "Erhverv", der omfatter alle ikke-EU-statsborgere, som har tilladelse til at arbejde i Danmark., Senest opdateret:, 25-03-2025 , Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige., 11.1.1, Boligbyrde, Oplevet økonomisk boligbyrde ved boligudgiften, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i, hvor stor en del af befolkningen der oplever boligudgiften som henholdsvis en tung byrde, noget af en byrde eller ikke noget problem, fordelt efter indkomstgruppe i fem kvintiler. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet. Det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer. Tallene er baseret på en stikprøve og dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed. , Senest opdateret:, 18-12-2024 , 11.1.2, Økonomisk boligbyrde, Økonomisk boligbyrde, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den økonomiske byrde ved boligudgiften for boligejere i Danmark. Den økonomiske byrde ved boligudgiften beregnes som forholdet mellem boligudgift og disponibel indkomst. I boligudgiften indgår renteudgifter og skatter, men ikke afdrag på boliglån. Opgørelsen dækker de privatpersoner, der bor i boliger (huse og lejligheder), som de ejer, og hvor de selv bor i boligen. , Senest opdateret:, 05-01-2024 , 11.2.1, Prisudvikling for udvalgt transport, Relativ prisudvikling for udvalgte transporttjenester, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i priser for udvalgte transporttjenester i forhold til den generelle prisudvikling. Basisåret er 2015. , Senest opdateret:, 10-06-2025 , 11.2.2, Personer, der uden besvær kan bruge bus og tog, Andel personer, der uden besvær kan bruge bus og tog, også når der er mange passagerer, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i oplevelsen af tilgængelighed til offentlig transport for personer med fysiske og psykiske handicap sammenlignet med oplevelsen hos personer uden handicap. Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). , Senest opdateret:, 20-01-2023 , 11.3.1, DGNB-certificerede bygninger og byområder, Antal DGNB-certificerede bygninger og byområder i Danmark fordelt på ejendomstyper, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal af bygninger i Danmark, der er certificerede inden for DGNB-ordningen opdelt på ejendomstype og certificeringsniveau. Kilde: Green Building Council Danmark. , Senest opdateret:, 14-01-2024 , 11.3.2, Indeksscore for energimærkning, Gennemsnitlig indeksscore for energimærkning på tværs af bygningskategorier, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i indeksscoren for den lovpligtige energimærkning på tværs af bygningskategorier. Indeksscoren er baseret på et gennemsnit af de indekserede energimærkninger fra 1 til 7, hvor A=7 (bedst), mens G=1 (dårligst). Kilde: Energistyrelsen. , Senest opdateret:, 19-01-2024 , 11.3.3, Grønne arealer, Grønne arealer opgjort som procent af det samlede areal fordelt på regioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den procentandel, der udgøres af grønne arealer i landets fem regioner., Senest opdateret:, 16-01-2023 , 11.4.1, Fredede bygninger, Antal fredede bygninger på landsplan og i de fem regioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af fredede bygninger i Danmark i alt og fordelt på landets fem regioner. , Senest opdateret:, 17-03-2025 , 11.6.1, Husholdningernes affaldsmængder pr. indbygger, Husholdningernes affaldsmængder pr. indbygger opdelt på landets regioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i fordelingen af husholdningernes affaldsmængder i ton per indbygger for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik. , Senest opdateret:, 15-01-2024 , 11.6.2a, Genanvendt husholdningsaffald, Andel genanvendt husholdningsaffald i forhold til den samlede mængde husholdningsaffald opdelt efter region, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af genanvendt husholdningsaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsmængde for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald og papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 15-01-2024 , 11.6.2b, Affald opdelt efter behandlingsform, Andel affald opdelt efter behandlingsform i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af affald opdelt efter behandlingsform i forhold til den samlede mængde genanvendt affald. Andelen er opgjort ud fra affaldets vægt. , Senest opdateret:, 05-01-2024 , 11.6.3, Eldrevne personbiler og busser, Eldrevne personbiler og busser i forhold til det samlede antal personbiler og busser, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i det samlede antal personbiler og busser og andelen af eldrevne personbiler og busser. , Senest opdateret:, 20-02-2025 , 11.6.4, Eldrevne person- og varebiler efter sektor, Andel af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el i kommuner, regioner og stat, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el, fordelt på kommune, region og stat. , Senest opdateret:, 20-02-2025 , 11.7.1a, Oplevet tryghed i det offentlige rum, Oplevet tryghed i det offentlige rum, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i hvor stor en andel af befolkningen der i det offentlige rum føler sig tryg, hverken tryg eller utryg, utryg eller ved ikke/ikke besvaret. Kilde: Rigspolitiet., Senest opdateret:, 21-12-2023 , 11.7.1b, Oplevet tryghed i det offentlige rum - udsatte boligområder, Oplevet tryghed i det offentlige rum i særligt udsatte boligområder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i hvor stor en andel af befolkningen i særligt udsatte boligområder, der føler sig tryg, hverken tryg eller utryg, utryg eller ved ikke/ikke besvaret. Kilde: Rigspolitiet., Senest opdateret:, 22-12-2023 , 11.a.1, Uddannelsespladser, Andel af uddannelsespladser placeret udenfor København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg pr. uddannelseskategori, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af uddannelsespladser uden for de større kommuner København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg ud af det totale antal uddannelsespladser opdelt efter uddannelseskategori. , Senest opdateret:, 09-02-2024 , Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer., 12.1.1, Overskridelser af grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer i fødevarer, Andel overskridelser af maksimalgrænseværdier for sundhedsskadelige stoffer i fødevarer, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af overskridelser af maksimalgrænseværdier i fødevarer. Andelen er opgjort som gennemsnittet af andelen af overskridelser for henholdsvis konventionel og økologisk frugt, grønt, cerealier (korn, ris og majs), babymad, forarbejdede vegetabilske fødevarer og animalske fødevarer. I kontrollerne er hovedvægten lagt på analyse af frugt og grønt, så der undersøges flest fødevarer inden for de grupper, hvor sandsynligheden for fund er størst, og hvor restindholdet bidrager væsentligt til befolkningens eksponering for pesticidrester gennem kosten. Kilde: Fødevarestyrelsen. , Senest opdateret:, 02-07-2022 , 12.2.1, Økologisk og pløjefrit drift, Andel af danske landbrugsarealer udlagt til økologisk og pløjefrit drift, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af danske landbrugsarealer udlagt som økologisk og pløjefrit drift., Senest opdateret:, 04-02-2025 , 12.2.2, Fødevaresektorens udledning af CO2e, Fødevaresektorens udledning af CO2e pr. 1 mio. kr. i markedsværdi, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i fødevaresektorens samlede udledning af drivhusgasser, inklusive CO2 fra afbrænding af biomasse, pr. 1 mio. kr. markedsværdi. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovermental Panel on Climate Change (IPCC). Målepunktet dækker udledningen fra dansk produktion og viser både udledning fra den direkte og indirekte produktion af fødevarer. , Senest opdateret:, 05-10-2023 , 12.2.3, Jordkloder danskerne forbruger på et år, Antal jordkloder danskerne forbruger på et år, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i det antal jordkloder, det ville kræve at understøtte hele verdens forbrug og levestandard inklusive drivhusgasudledning, hvis alle i verden levede som den gennemsnitlige dansker. Tallet for 2025 er 4,7 jordkolder og er beregnet pba. data fra 2023. Datoen hvor Danmark har overskredet det forbrug jordkloden kan understøtte på et år, hvis alle levede som den gennemsnitlige dansker er beregnet til at være 25. marts i 2015, 28. marts i 2016, 29. marts i 2017, 28. marts i 2018, 26. marts i 2019, 28. marts i 2020, 28. marts i 2021, 16. marts i 2022 og 19. marts i 2023. Kilde: Verdensnaturfonden og Global Footprint Network. , Senest opdateret:, 06-03-2025 , 12.3.1, Madspild pr. person pr. uge, Gennemsnitlig madspild pr. person pr. uge for enfamilieboliger og etageboliger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige mængde madspild i kilo pr. uge for enfamilieboliger og etageboliger. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 09-01-2024 , 12.3.2, Madspild i danske sektorer, Madspild i danske sektorer, Download data, Forklaring, EU-medlemslandene foretager hvert fjerde år en detaljeret kortlægning af mængden af madaffald i de forskellige led af fødevareforsyningskæden. Den seneste detaljerede kortlægning af madaffald fra detailhandel og anden fødevaredistribution blev foretaget i 2024 med data fra 2023. De seneste data for de øvrige sektorer er fra 2022. Kilde: , Miljøstyrelsen, ., Senest opdateret:, 14-05-2025 , 12.4.1, Eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt, Andel eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 14-09-2022 , 12.5.1, Produceret affald, Produceret affald fordelt på brancher, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i mængden af produceret affald fordelt på husholdninger og erhverv. Erhverv er opdelt i servicebranchen, industri, bygge og anlæg samt andet erhverv. Servicebranchen omfatter information og kommunikation, erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur og fritid. Andre brancher omfatter handel og transport, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme. , Senest opdateret:, 04-02-2025 , 12.5.2, Behandling af affald, Total mængde genanvendelse, forbrænding og deponering af affald, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i mængden af affald fordelt på affaldsfraktionerne til genanvendelse, forbrænding og deponering., Senest opdateret:, 18-09-2024 , 12.5.3, Tilgangen af emballage, Tilgangen af emballage fordelt på emballagetyper, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i tilgangen af emballagetyperne glas, plast, papir og pap, jern og metal samt træ. Der måles i dag ikke på forbruget af emballage og dermed emballagen i affaldssystemet et givent år. I stedet opgøres tilgangen af emballage et givent år, hvilket vil sige mængden af emballage, som virksomhederne markedsfører. Tilgangen af emballage er en approksimation til forbruget af emballage. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 22-01-2025 , 12.6.1, Grønne job, Antal grønne job, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af grønne job fordelt på beskæftigelse med miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse i erhvervslivets brancher. Opgørelsen inkluderer dermed ikke grønne job i den offentlige sektor. , Senest opdateret:, 22-11-2024 , 12.7.1, Udgifter til økologiske varer, Udgifter til økologiske varer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i udgifter til økologiske drikke- og fødevarer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor. Den offentlige sektor inkluderer i denne opgørelse stat, regioner, kommuner, sociale kasser og fonde. , Senest opdateret:, 16-01-2025 , 12.8.1, Restaffald i husholdningerne, Andel restaffald i husholdningernes samlede affaldsproduktion, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af restaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsproduktion. Sorteret affald omfatter organisk affald, inkl. haveaffald, papir og pap, træ, inkl. emballage og imprægnering, glas, inkl. emballage, jern og metal, inkl. emballage, plast og dæk samt elektronik, batterier, mv. Restaffald opgøres som dagrenovation og lignende, forbrændingsegnet affald og øvrigt affald. , Senest opdateret:, 04-02-2025 , Mål 13: Klimaindsats, Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser., 13.1.1, Forventede omkostninger i forbindelse med oversvømmelse og erosion, Antal kommuner med forventede omkostninger ved materielle skader for mere end 250 mio. kr. i forbindelse med oversvømmelse og erosion i 2065, Download data, Forklaring, Tallene viser antallet af kommuner med forventede omkostninger ved materielle skader på mere end 250 mio. kr. i forbindelse med oversvømmelser og erosion i 2065. Den totaløkonomiske skade omfatter skader på bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder, husdyr og virksomheder. Det vil først være muligt at opdatere disse tal i slutningen af 2025 i forbindelse med nye beregninger udgivet af, Kystdirektoratet, . , Senest opdateret:, 16-12-2021 , 13.1.2a, Erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr, Antal erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr. Kilde: Forsikring & Pension. , Senest opdateret:, 05-10-2024 , 13.1.2b, Erstatningspræmier udbetalt i forbindelse med ekstremt vejr, Erstatningspræmier udbetalt i forbindelse med ekstremt vejr, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i udbetalte erstatningspræmier i forbindelse med ekstremt vejr. Kilde: Forsikring & Pension. , Senest opdateret:, 05-10-2024 , 13.1.3, Score vedrørende kvalitet af varslinger ved ekstremt vejr, DMI's symmetric extreme dependency score vedrørende kvalitet af varslinger ved ekstremt vejr, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i DMI’s score i henhold til SEDS, som måler, hvor præcise DMI har været til at forudsige forskellige ekstreme vejrfænomener i løbet af året. Eksempler på sådanne fænomener inkluderer orkan, storm, kuling, kraftig regn, tæt tåge og forhøjet vandstand. Varslingskvaliteten vurderes ud fra en score fra 0 til 100. , DMI har oplyst, at data fra år 2021 og frem ikke længere vil være tilgængelige på årsbasis. I stedet vil scoren fremover kun blive opgjort som et fireårigt gennemsnit. Ifølge DMI’s årsrapporter var gennemsnittet for perioden 2019-2023 på 86. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut., Senest opdateret:, 04-07-2023 , 13.2.1, Drivhusgasser, Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, inkl. CO2 fra afbrænding af biomasse. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra International Panel on Climate Change (IPCC). , Senest opdateret:, 07-03-2025 , 13.3.1, Befolkningens holdning til og handlinger forbundet med klimaet, Udviklingen i befolkningens holdning til og handlinger forbundet med klimaet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i befolkningens bekymring for konsekvenser af klimaforandringerne og befolkningens initiativ til at reducere deres eget bidrag til udledning af drivhusgasser. På spørgsmålet ”Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig personligt?” er svarene ”I høj grad” og ”I nogen grad” sammenlagt, og de udgør andelen i grafen. På spørgsmålet ”Har du gjort noget for at mindske dit eget bidrag til udledning af drivhusgasser?” udgør svaret ”Ja” andelen i grafen. Kilde: CONCITO. , Senest opdateret:, 04-07-2023 , 13.a.1, Udledning af drivhusgasser i Danmark, Udledning af drivhusgasser i Danmark samt vejen til målet om en reduktion på 70 procent i forhold til 1990, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen af CO2-ækvivalenter i Danmark samt reduktionsmålet på 70 procent i forhold til 1990. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2- ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metan og lattergas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovenrmental Panel on Climate Change (IPCC). Opgørelsen i målepunktet følger retningslinjerne i FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og den underliggende Kyotoprotokol. De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i retningslinjerne fra IPCC. Tallene inkluderer ikke international søfart og luftfart, danske virksomheders aktiviteter i udlandet samt afbrænding af biomasse. Kilde: Danmarks indberetning til UNFCCC., Senest opdateret:, 11-02-2025 , Mål 14: Livet i havet, Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer., 14.1.1a, Kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande, Niveau af kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af henholdsvis kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Kvælstof er et uorganisk kvælstof, der indbefatter summen af nitrat, nitrit og ammonium, som kan optages af planter til primærproduktion. Fosfor er opløst uorganisk fosfor, det vil sige fosfat, der kan optages af planter til primærproduktion. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 22-01-2025 , 14.1.1b, Silicium i fjorde, kystvand og åbne indre farvande, Niveau af silicium i fjorde, kystvand og åbne indre farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af silicium i overfladevand i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Silium er opløst uorganisk silicium, det vil sige silikat, som kiselalger bruger til opbygning af deres kiselskal. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 22-01-2025 , 14.1.2, Solgte dæk i Danmark, Solgte dæk i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af solgte dæk. Opgørelsen omfatter alle solgte dæk i Danmark, herunder nye dæk og dæk der har fået ny gummi til personbiler, motorcykler, varebiler, lastbiler, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner. Kilde: Dækbranchens Miljøfond. , Senest opdateret:, 29-01-2025 , 14.1.3, Metaller i havets sediment i de danske farvande, Koncentration af metaller i havets sediment i de danske farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser koncentrationen af metaller opgjort som gennemsnittet for perioden 2004–2012. Ophobning af metaller i sediment er en mangeårig proces og kan variere fra år til år, hvorfor måling af metaller i sediment foretages som et gennemsnit over en flerårig periode. Kilder: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 27-01-2025 , 14.2.1, Iltsvind i de indre danske farvande, Omfanget af iltsvind i de indre danske farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i iltsvind i de indre danske farvande. Iltsvind opstår, når iltkoncentrationen i vandet er 4 mg/l eller lavere, og betegnes som kraftigt iltsvind ved under 2 mg/l. Moderat iltsvind (2-4 mg/l) får fisk og bunddyr til at søge væk. Fænomenet forekommer primært fra juli til november, og data er angivet for september måned. Den største udbredelse af kraftigt iltsvind blev registreret i 2002 med 4.341 km², mens moderat iltsvind i samme periode dækkede 8.634 km². I perioden 1989-2009 var gennemsnittet for arealet af kraftigt iltsvind 996 km² og for moderat iltsvind 2.899 km². Kilden til data er Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet., Senest opdateret:, 07-02-2025 , 14.2.2, Ålegræs i de indre danske farvande, Dybdegrænse for ålegræs i de indre danske farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i dybdegrænsen for ålegræs i de indre danske farvande opdelt i fjorde og kystvande. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 27-02-2025 , 14.2.3, Badevandskvaliteten i Danmark, Udvikling i badevandskvaliteten i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i badevandskvaliteten opgjort som et badevandsindeks. Miljøstyrelsen indsamler årligt kommunernes tests af badevandet. I testene screenes der for indikatorbakterier (fækale colibakterier), der er skadelige for mennesker. Ud fra testene bliver badevandene klassificeret som excellent (4), good (3), sufficient (2), poor (1) eller not classified (0). Ud fra klassificeringerne bliver der opgjort et badevandsindeks med en værdi fra 4 til 0, baseret på et gennemsnit af alle klassificeringerne. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 13-02-2025 , 14.4.1, MSC-certificeret fangster i danske farvande, Andel MSC-certificeret fangster i danske farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af danske fiskeres fangster, der er MSC-certificerede. Marine Stewardship Council (MSC) er en international Non-profit organisation, der driver den videnskabeligt baserede MSC certificerings- og mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri. , MSC, er en officiel biodiversitets indikatorpartner og leverer data til FN for at bidrager til at kunne vurdere fremskridt hen imod Aichi Mål seks og fire. , Senest opdateret:, 28-03-2025 , 14.b.1, Fartøjers længde, Andelen af fartøjer fordelt på længde i forhold til den samlede flåde af fiskefartøjer, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af antal registrerede fartøjer i hver størrelseskategori i forhold til den samlede fiskeflåde. , www.statistikbanken.dk/fisk1, Kilde: Fiskeristyrelsen. , Senest opdateret:, 05-04-2025 , Mål 15: Livet på land, Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet., 15.1.1, Natura 2000-områder, Andel Natura 2000-områder i forhold til Danmarks samlede areal, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af Natura 2000-områder i forhold til Danmarks samlede areal opdelt på landareal og søterritorie. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 08-07-2022 , 15.1.2, Målopfyldelsen for søer og vandløb, Målopfyldelsen for søer og vandløb, Download data, Forklaring, Tallene viser status for målopfyldelsen for vandløb og søer. Opfyldelsesprocenterne fremgår af individuelle evalueringer for vandområdedistrikterne Jylland/Fyn, Sjælland, Bornholm og international. Kategorien ”international” er et grænseoverskridende vandområdedistrikt, der udgøres af den danske del af vandløbsoplandene, der strækker sig hen over den dansk-tyske landegrænse. Tilstanden i vandløbene vurderes på baggrund af kvalitetselementerne smådyrsfauna, planter og fisk. Tilstanden i søerne vurderes på baggrund af en række fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer deres karakteristika og dermed udgør grundvilkårene for deres biologiske struktur og sammensætning. Kilde: Miljøstyrelsen., Senest opdateret:, 14-09-2022 , 15.2.1a, Areal af skov og fredskov, Areal af skov og fredskov i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i det samlede areal af skov og fredskov i Danmark målt i 1.000 hektar. Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. , Senest opdateret:, 08-07-2022 , 15.2.1b, Areal af bæredygtighedscertificeret skov, Areal af bæredygtighedscertificeret skov i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser PEFC- og FSC-certificeret skovareal i Danmark. Arealet er opgivet i 1.000 hektar. Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. , Senest opdateret:, 08-07-2022 , 15.5.1, Almindelige danske ynglefugle, Antal almindelige danske ynglefugle, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af ynglefugle inden for 133 arter (almindelige danske ynglefugle). 2010 er indekseret til bestandsindeks 100. Overvågning af de almindelige danske fugle indgår i en samarbejdsaftale mellem Dansk Ornitologisk Forening og Miljø- og Fødevareministeriet. Kilde: Dansk Ornitologisk Forening. , Senest opdateret:, 14-09-2022 , 15.5.2, Rødliste indeks, Den Danske Rødliste indeks, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Rødlisteindekset. En rødlisteindeksværdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeksværdi på 0 betyder, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 22-07-2022 , 15.5.3, Areal af urørt skov og biodiversitetsskov, Areal af urørt skov og biodiversitetsskov, Download data, Forklaring, Tallene viser arealet af urørt skov og biodiversitetsskov fordelt mellem stat og privatpersoner. Der foreligger ikke samlet tal for privat biodiversitetsskov. Kilde: Naturstyrelsen. , Senest opdateret:, 04-07-2023 , 15.7.1, CITES-kontroller, der fører til konfiskation af en eller flere enheder, Antal CITES-kontroller, der fører til konfiskation af en eller flere enheder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af CITES-kontroller, hvor der er konfiskeret en eller flere enheder. Antallet af sager påvirkes af toldernes aktivitet, hvilket vil sige, at der kan være særligt fokus på CITES eller på rejsende fra udvalgte destinationer i en periode. Dette kan medføre flere indberettede overtrædelser, der ellers ikke ville være opdaget, hvis der ikke havde været det periodevise fokus. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet og Verdensnaturfonden. , Senest opdateret:, 14-09-2022 , 15.8.1, Invasive arter, Antal invasive arter, Download data, Forklaring, Tallene viser antallet af invasive plante- og dyrearter. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 11-01-2023 , Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner, Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer., 16.1.1, Ofre for voldsforbrydelser, Antal ofre for anmeldte voldsforbrydelser, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelser mod liv og legeme, forbrydelser mod den personlige frihed og trusler. , Senest opdateret:, 19-03-2025 , 16.1.2, Tidligere fængselsdømte, Andel af tidligere fængselsdømte personer, der dømmes for ny voldskriminalitet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal af tidligere fængselsdømte personer, der dømmes for ny voldskriminalitet. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelse mod liv og legeme, forbrydelse mod den personlige frihed og trusler., Senest opdateret:, 11-02-2025 , 16.2.1, Antal underretninger, Antal børn med underretning(er) pr. 1.000 børn i alderen 0-17 år, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal børn med underretning(er) pr. 1.000 børn i alderen 0-17 år. I statistikken tælles børn med underretning, hvor årsagen til underretningen har været enten overgreb mod et barn/en ung, for eksempel seksuelt eller voldeligt, anden form for omsorgssvigt overfor et barn/en ung, højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne eller utilstrækkelig omsorg fra forældre. Børn med flere underretninger tæller kun én gang., Senest opdateret:, 17-12-2024 , 16.2.2, Indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet, Antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet. Kilde: , Social- og Boligstyrelsen, . , Senest opdateret:, 25-10-2024 , 16.3.1a, Antal modtagne sager ved byretterne, Antal modtagne sager ved byretterne, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal modtagne sager i byretterne. Kilde: , Danmarks Domstole, . , Senest opdateret:, 25-10-2024 , 16.3.1b, Gennemsnitlig sagsbehandlingstid ved byretterne, Gennemsnitlig sagsbehandlingstid ved byretterne, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i gennemsnitlig sagsbehandlingstid ved byretterne målt i antal måneder. Tallene inkluderer et simpelt gennemsnit af sager indenfor straffesager, civile sager, fogedsager, dødsboskiftesager og insolvenssager. Kilde: Danmarks Domstole. , Senest opdateret:, 18-12-2021 , 16.3.2a, Samlet antal langvarige varetægtsfængslinger, Samlet antal langvarige varetægtsfængslinger, Download data, Forklaring, Tallene viser det samlede antal langvarige varetægtsfængslinger, med en varighed på mere end 90 dage. I perioden er opgørelsesmetoden ændret, hvilket medfører et databrud. Tidligere blev varigheden af varetægtsfængslinger opgjort indtil domsafsigelse eller tiltalefrafald, mens den nu regnes frem til løsladelse, hvilket forlænger varigheden. Desuden opgøres afbrudte forløb fra 2018 som to separate, hvor de tidligere blev behandlet som ét. Tallene før 2018 kan derfor ikke direkte sammenlignes med data fra 2018 og frem. Kilde: , Rigsadvokaten og Justitsministeriet, ., Senest opdateret:, 26-10-2024 , 16.3.2b, Andel af langvarige varetægtsfængslinger, Andel af langvarige varetægtsfængslinger, Download data, Forklaring, Tallene viser andelen af varetægtsfængslinger, der er langvarige. Langvarige varetægtsfængslinger defineres som varetægtsfængslinger, der varer mere end 90 dage. I perioden er opgørelsesmetoden blevet ændret, hvilket medfører et databrud. Tidligere blev varigheden af varetægtsfængslinger opgjort indtil domsafsigelse eller tiltalefrafald, men nu regnes varigheden frem til løsladelse, hvilket typisk forlænger perioden. Derudover opgøres afbrudte forløb fra 2018 som to separate forløb, hvor de tidligere blev betragtet som ét samlet. Andelene før 2018 kan derfor ikke direkte sammenlignes med data fra 2018 og frem. Kilde: , Rigsadvokaten og Justitsministeriet, . , Senest opdateret:, 26-10-2024 , 16.3.3, Ubetingede strafcelleanbringelser, Antal ubetingede strafcelleanbringelser, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal ubetingede strafcelleanbringelser (isolation) i form af strafcelle/ udelukkelse fra fællesskab med andre indsatte. Kilde: , Kriminalforsorgen., Senest opdateret:, 25-10-2024 , 16.4.1, Underretninger til Hvidvasksekretariatet, Antal underretninger til Hvidvasksekretariatet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal underretninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om mulig hvidvask. Kilde: Hvidvasksekretariatet. , Senest opdateret:, 25-10-2024 , 16.5.1, Danmarks score på Corruption Perceptions Index, Danmarks score på Corruption Perceptions Index, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks score i Transparency Internationals indeks for opfattelsen af korruption, Corruption Perceptions Index (CPI). Indekset går fra 0 til 100, hvor 100 er det laveste niveau for oplevet korruption. Kilde: Transparency International. , Senest opdateret:, 20-02-2025 , 16.6.1, Personer, der er tilfreds med og har tillid til danske institutioner, Andel af befolkningen, der er tilfreds med og har tillid til danske institutioner, Download data, Forklaring, Tallene viser andelen af befolkningen, der angiver at være tilfreds og have tiltro til den nationale regering og institutioner. Kilde: OECD. , Senest opdateret:, 20-01-2023 , 16.7.1, Stemmeprocent, Andel af stemmeberettigede borgere, der stemte ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af stemmeberettigede i befolkningen, der deltog ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg. , Senest opdateret:, 26-10-2024 , 16.10.1, Domme - racismeparagraffen, Antal afgjorte domme, der er afsagt i henhold til straffelovens § 266 b, racismeparagraffen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af afgjorte sager, der gives i henhold til straffelovens §266b, racismeparagraffen. Dette inkluderer både hovedforhold samt biforhold, men den sidstnævnte forholdstype består kun af en minoritetsandel. Sagerne er fordelt på afgørelsestype. , Senest opdateret:, 14-02-2025 , 16.b.1, Afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet, Antal afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet fordelt på sagstype, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal sager, som Ligebehandlingsnævnet har behandlet. Sagerne er fordelt på typer af sager. Kilde: , Ankestyrelsen, . , Senest opdateret:, 05-04-2025 , Mål 17: Partnerskaber for handling, Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene., 17.3.1a, Andel af direkte investeringer i de mindst udviklede lande og i andre udviklingslande, Direkte investeringer i de mindst udviklede lande og i andre udviklingslande som andel af de samlede direkte udenlandske investeringer i udviklingslande., Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i direkte udenlandske investeringer fra Danmark til de mindst udviklede lande (LDCs) og til andre udviklingslande som andel af de samlede direkte udenlandske investeringer i alle udviklingslande opgjort i procent. Tallene er for danske udadgående direkte investeringer ekskl. gennemløbsinvesteringer (beholdningen). Landet er første modpartsland. Lande er kategoriseret i henhold til OECD’s liste over udviklingslande, se The DAC list of ODA Recipients. Kilde: Danmarks Nationalbank. , Senest opdateret:, 14-02-2025 , 17.3.1b, Samlede direkte investeringer i udviklingslande, Samlede direkte udenlandske investeringer i udviklingslande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i de samlede direkte udenlandske investeringer i udviklingslande opgjort i mia. kr. Lande er kategoriseret i henhold til OECD’s liste over udviklingslande, se The DAC list of ODA Recipients 2025. Kilde: Danmarks Nationalbank. , Senest opdateret:, 14-02-2025 , 17.3.2, Migranters pengeoverførsler ud af Danmark, Migranters pengeoverførsler ud af Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i migranters pengeoverførsler (remitter) ud af Danmark i danske kroner. Data estimeres i amerikanske dollars, og er omregnet til danske kroner ved brug af den årlige gennemsnitskurs fra Danmarks Nationalbank. Kilde: Verdensbanken. , Senest opdateret:, 13-02-2025 , 17.4.1, Husholdningers gæld og formue, De private husholdningers gæld og formue i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i real- og finansiel formue og gældsandel af den samlede formue. , Senest opdateret:, 25-02-2025 , 17.6.1, Udvekslingsophold, Antal udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark og danske studerende i udlandet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark og danske studerende i udlandet. Den samme studerende kan være på flere ophold og herved tælle med flere gange., Senest opdateret:, 15-05-2025 , 17.11.1, Importerede varer fra udviklingslande, Andel af importerede varer fra udviklingslande og de mindst udviklede lande af den samlede danske vareimport, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af importerede varer fra udviklingslandene efter landegruppe ud af den samlede vareimport. , Senest opdateret:, 01-08-2023 , 17.15.1, Danmarks placering på Commitment to Development Index, Danmarks placering på Commitment to Development Index (placering tættere på 1 indikerer større engagement), Download data, Forklaring, Tallene viser Danmarks score inden for de forskellige kategorier i , Commitment to Development Index, . Indekset vurderer, i hvilken grad et udviklet lands politikker samlet set bidrager til udvikling i udviklingslande. Hver kategori scores på en skala fra 0 til 100., Den første opgørelse blev foretaget i 2003. I 2019 blev scoringssystemet omlagt, hvilket betyder, at data fra 2003-2019 ikke er medtaget, da de ikke er direkte sammenlignelige med de nye scoringsværdier for de forskellige kategorier. Kilde: Center for Global Development., Senest opdateret:, 20-02-2025 , 17.17.1, Danske medlemmer i UN Global Compact, Antal danske medlemmer i UN Global Compact efter organisationstype, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal danske organisationer, der er medlem af UN Global Compact opgjort efter organisationstype. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er defineret som virksomheder med færre end 250 fuldtidsansatte. Kilde: UN Global Compact Network Denmark. , Senest opdateret:, 31-01-2025 , 17.17.2, Universiteternes samarbejdsaftaler om forskning, Universiteternes samarbejdsaftaler om forskning opgjort efter type af samarbejdspartner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i universiteternes indgåede forskningssamarbejdsaftaler opgjort efter type af samarbejdspartner. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. , Senest opdateret:, 13-01-2025 , Hvordan er de danske målepunkter udvalgt?, De danske målepunkter er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: relevans, målbarhed, datatilgængelighed, pålidelighed, accept, og ressourcer. , For at indgå i Vores Mål-rapporten skal et målepunkt opfylde alle seks kriterier. Især kriteriet om datatilgængeligheden har haft en væsentlig rolle, da ambitionen var at kunne belyse samtlige målepunkter ved rapportens offentliggørelse og kun opfyldelsen af dette kriterie kunne sikre det. Valget af hvert målepunkt begrundes i rapporten, og der foreligger en statistisk baseline for samtlige målepunkter., I udarbejdelsen af rapporten blev datakilder vedrørende de udvalgte målepunkter delt i to overordnede grupper: data, som Danmarks Statistik ligger inde med, og data, som andre ligger inde med. I henhold til projektets rammer har Danmarks Statistik i første omgang forpligtet sig til at lave statistisk opfølgning på de målepunkter, hvor Danmarks Statistik ligger inde med data. Denne opfølgning kan ses på hjemmesiden. Statistisk opfølgning på de resterende målepunkter på Danmarks Statistiks hjemmeside blev ikke omfattet af projektaftalen, og de kan derfor kun ses i selve rapporten. Danmarks Statistik har imidlertid efterfølgende fået midler til at belyse de resterende målepunkter, som nu er indarbejdet på Danmarks Statistiks hjemmeside. , Det skal bemærkes, at Vores Mål-projektet, ud over forslaget til 197 nationale målepunkter, også resulterede i 457 forslag til øvrige målepunkter. Disse udgør en gruppe af målepunkter, som ikke opfyldte et eller flere af de ovenfor nævnte kriterier. De øvrige målepunkter fremgår både af rapporten, og en samlet liste kan tilgås nedenfor - dog uden statistisk opfølgning/baseline. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke information om, hvordan og hvornår de øvrige målepunkter kan belyses., Se de øvrige danske målepunkter her (pdf)

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/danske-maalepunkter

16,7 mia. støttekroner fra danske fonde i 2016

De 23 største erhvervsdrivende fonde stod med knap 9 milliarder bevilligede kroner i 2016 for over halvdelen af de samlede fondsbevillinger., 22. marts 2018 kl. 16:10 - Opdateret 7. juni 2018 kl. 12:03 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Afsnittet "De fleste midler går til offentlige institutioner" er tilføjet nederst i artiklen, I Danmark er der over 10.000 fonde, som bevillinger penge til almennyttige formål. 23 af dem er store erhvervsdrivende fonde, der hver især bevilger over 50 mio. kr. om året. Disse 23 fonde stod alene for bevilliger på 8,9 mia. kr. i 2016. De samlede bevillinger fra fonde var i 2016 på 16,7 mia. kr., Det viser Danmarks Statistiks fondsstatistik, som blev lavet første gang i 2017., En del af pengene bliver dog ikke udbetalt i samme år, som de bliver bevilliget. Således udbetalte de 23 store erhvervsdrivende fonde 4,5 mia. kr. i 2016., ”Statistikken viser, at relativt få fonde står bag en relativt stor del af de støttekroner, der bliver givet i Danmark, siger Jesper Moltrup-Nielsen”, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/fond00, , Erhvervsdrivende fonde giver til videnskabelige formål, 59 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger gives til videnskabelige formål. I 2016 gik pengene især til naturvidenskab og sundhedsvidenskab, som tilsammen modtog 87 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger til videnskabelige formål., Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond05, De fleste midler går til offentlige institutioner, Langt over halvdelen af de bevilligede fondsmidler gik i 2016 til offentlige institutioner. I de i alt 16,7 mia. kr. modtog de offentlige institutioner 9,7 mia. kr. Derefter fulgte non-profit organisationer med 3,2 mia. kr., Når man alene ser på fondsmidler til videnskabelige formål, går næsten 90 pct. at de bevilligede midler til offentlige institutioner. Af de i alt 7,9 mia. kr., som blev uddelt af erhvervsdrivende og almennyttige fonde i 2016, gik 7,0 mia. kr. til offentlige institutioner. Derefter fulgte non-profil organisationer og individuelle personer med hver 0,3 mia. kr., De erhvervsdrivende fonde gav relativt mere til offentlige institutioner end de almennyttige fonde, som relativt bevilligede flere midler til de andre kategorier og særligt individuelle personer. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond03, Du kan læse mere om fondsbevillingerne i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Spørgsmål til fondsstatistikken:, Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-22-16-7-mia-stoettekroner-fra-danske-fonde-i-2016

Bag tallene

Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter

Ud af landets samlede sundhedsudgifter på 266 mia. kr. i 2022 stod hospitalerne for 45 pct. De samlede udgifter til sundhed svarer til ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en årrække., 11. oktober 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Der var desværre en mindre fejl i tallet for andel af BNP. Rettelse foretaget 12. oktober 2023., De samlede sundhedsudgifter i Danmark lød i 2022 på i alt ca. 266 mia. kr. Beløbet omfatter både udgifter, der er betalt af det offentlige samt udgifter, der er betalt af husholdninger og af private forsikringer. , Beløbet på de 266 mia. svarer til en ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en længere årrække., ”Sundhedsudgifternes andel af BNP har ligget forholdsvis fast i mange år: Fra 2010 til 2022 har andelen ligget i intervallet , 10,6, - 9,4 pct.”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Louise Mathilde Justesen. , Udgifterne er fordelt på mange forskellige aktører på sundhedsområdet med hospitalerne som den største samlede post. Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter, svarende til 120 mia. kr. Heraf afholdes 91 pct. af udgifterne på somatiske hospitaler og 9 pct. på psykiatriske hospitaler., Udgifter til hjemmepleje, plejehjem og botilbud, dvs. primært udgifter til ældre og handicappede, udgør 21 pct., Udgifterne til sundhed fordelt på aktører, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner, 45 mia. til praktiserende behandlere, Den tredjestørste post på 17 pct. af sundhedsudgifterne går til de mange forskellige typer af behandlere, som borgere typisk selv opsøger på klinikker, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykiatere,, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.v. Tilsammen stod gruppen af praktiserende behandlere for ca. 45 mia. kr. af sundhedsudgifterne i 2022., Ud af denne gruppe står tandlægerne alene for omkring 30 pct. af udgifterne, svarende til ca. 13,4 mia. kr. Alment praktiserende læger står for en næsten lige så stor del af udgifterne, nemlig 25 pct., Speciallæger, som fx øjenlæger og hudlæger, står for tilsammen 8 pct. Psykiaterne står for 1 pct. , af udgifterne til de praktiserende behandlere., Udgifterne til de forskellige praktiserende behandlere, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Borgerne betaler selv 13 pct., Størstedelen (85 pct.) af de samlede sundhedsudgifter på de 266 mia. kr. blev betalt af det offentlige: staten, regionerne og kommunerne. De private husholdninger stod for 13 procent af udgifterne. Den sidste rest på 2 pct. blev betalt af sundhedsforsikringer., Denne fordeling af finansieringen af sundhedsudgifterne har ligget fast siden 2010., Finansiering af de forskellige aktører på sundhedsområdet, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme som fx udgifter til informationskampagner., , FAKTA, I nogle af de beskrevne kategorier afviges der fra terminologien i statistikbankstabellerne. , Det gælder:, Hjemmepleje, plejehjem og botilbud:, Denne kategori dækker aktører, der leverer kvalificerede sygeplejetjenester i patienternes eget hjem eller på boligfaciliteter såsom plejehjem, botilbud til psykisk syge og misbrugere. Hjemmeplejedelen refererer til , 3.5 Aktører på hjemmeplejeområdet, , mens plejehjem og botilbud referer til , 2. Boligfaciliteter med langtidspleje, ., Offentlig sygesikring:, Den offentlige sygesikring kendetegnes ved vores gule sundhedskort og er en universal ordning, der er fastsat ved lov eller bestemt af regeringen. Der er fastlagt et særskilt budget for ordningen, som et forvaltningsorgan har det overordnede ansvar for. Den offentlige sygesikring varetages af regionerne, kommunerne og staten. Offentlig sygesikring kaldes for , 1. Offentlige sundhedsordninger og obligatoriske sundhedsforsikringer, i tabellen SHA1 i statistikbanken., Sundhedsforsikringer, : Dækker private sundhedsforsikringer, som er tegnet af borgeren selv eller igennem arbejdsgiveren. Her ligger desuden bidrag fra non-profit organisationer til behandling og forebyggelse. Denne kategori referer til , 2. Frivillige sundhedsforsikringer , i SHA1., Praktiserende behandlere, : Denne kategori dækker praksissektoren dvs. almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeuter, psykologer osv. De praktiserende behandlere refererer alle til hovedkategori , 3. Ambulante aktører, og dækker underkategorierne , 3.1 Praksissektor, 3.2 Tandlægepraksis, 3.3 Øvrige sundhedsklinikker samt 3.4 Ambulante sundhedscentre, ., , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-10-11-sundhedsudgifter2022

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation