Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 41 - 50 af 129

    Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024

    - nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser,  , I juni 2024 blev hovedrevisionen af nationalregnskab, betalingsbalancen samt offentlige finanser afsluttet. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande.  , Nedenfor findes en samlet oversigt over hovedrevisionen samt en opsummering af emnerne i hovedrevisionen samt tidslinje for opdatering af denne dokumentationsside, . , Emnesiden holdes uændret i forhold til hvordan den så ud i foråret 2024, hvor hovedrevisionen gradvist blev lanceret., Hovedrevision 2024 - samlet overblik, I juni måned blev resultaterne af hovedrevisionen 2024 offentliggjort. Undervejs i processen blev detaljeret information offentliggjort i et antal emnespecifikke notater. Disse notater har vi sat sammen i en samlet ”publikation” samt inkluderet et tabelsæt der viser revisionseffekter. , Hovedrevision 2024,  , Hovedrevision – hvad og hvorfor?, Fra 28. juni 2024 opgøres det danske nationalregnskab på et hovedrevideret grundlag. Inden da er offentlige finanser overgået til hovedrevideret grundlag d. 6. juni og betalingsbalancen og udenrigshandelsstatistikkerne d. 10. juni. En hovedrevision adskiller sig fra løbende revisioner, der kun vedrører år, der normalt er åbne for revisioner, også kaldet ”foreløbige” år. Ved en hovedrevision revideres alle tidsserier, så de er sammenhængende og konsistente. Ved denne hovedrevision er der indarbejdet nye kilder og beregningsmetoder og en ny klassifikation for det private forbrug (COICOP18). Derudover er reference-året for de kædede værdier i foregående års priser opdateret fra 2010 til 2020. , Her uddybes hvad og hvorfor der hovedrevideres, Hovedrevisionen er et fælles europæisk projekt., Her beskriver EUROSTAT 2024 hovedrevisionen, . , Aktivitetskalender, Tidspunkt, Aktivitet, 11. april 2024 , Publicering af siden om Hovedrevisionen 2024, 11. april 2024 , Mulighed for adgang til nye forbrugstabeller i testversion i Statistikbanken, 6. juni 2024 , Offentliggørelse af de hovedreviderede offentlige finanser 1971-2023, 10. juni 2024 , Offentliggørelsen af den hovedreviderede betalingsbalance, UHV og UHT, 1. md. 2005 til 4. md. 2024, 10. juni 2024 , Emnet ”Det overordnede billede” uddybes for perioden 1966-2019, 10. juni 2024 , Mulighed for adgang til Betaversion af Hovedrevisionens resultater via Adams databanker for perioden 1966-2019, 26. juni 2024 , Offentliggørelse af de hovedreviderede kvartalsvise offentlige finanser, 1. kvt. 1999-1. kvt. 2024, 26. juni 2024, Offentliggørelse af de hovedreviderede finansielle konti for offentlig forvaltning og service, 1. kvt. 1995-1. kvt. 2024, 28. juni 2024, Offentliggørelse af det hovedreviderede nationalregnskab, årligt (1966-2023) og kvartalsvist (1. kvt. 1990-1. kvt. 2024), 28. juni 2024, Offentliggørelse af det hovedreviderede sektorregnskab, årligt (1971-2023) og kvartalsvist (1. kvt. 1999-1. kvt. 2024), 28. juni 2024, Offentliggørelse af de hovedreviderede finansielle konti, årligt (1995-2023) og kvartalsvist (1. kvt. 1999-1. kvt. 2024), 28. juni 2024, ADAMs databank på hovedreviderede data,  , 28. juni 2024 , Emnet ”Det overordnede billede” uddybes yderligere for perioden 1966-2023, 7. oktober 2024 , Samlet overblik over hovedrevisionen 2024, inklusive tabelsæt, offentliggjort under emnet "Hovedrevision 2024 - samlet overblik",  , Det overordnede billede, Fra den 28. juni - i forlængelse af offentliggørelserne af det hovedreviderede nationalregnskab, er beskrivelsen af det overordnede billede tilgængelig for hele perioden 1966-2023. , Effekterne på BNP og forsyningsbalancen for perioden 1966-2023, Quality Improvement of Macro Economic Statistics - MAJOR REVISION 2024, Hovedresultater - BNP og forsyningsbalancen, Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. , Ændringerne i Danmark relaterer sig især til: , Nye opgørelsesmetoder af energiforsyning og boligbenyttelse, Revideret opgørelse af im- og eksport fra betalingsbalancen, Ny forbrugsgruppering baseret på den internationale klassifikation, COICOP 2018, Ny formålsfordeling (COFOG-klassificering) indarbejdes i offentlig forvaltning og service, Der vil derudover forekomme revisioner baseret på nye kildedata, metodiske ændringer, ny afstemning samt sammenvejningseffekter i fastprisberegningerne. , Nærmere uddybning af hovedresultaterne findes her.,  , Offentlige finanser, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der implementeret en mere retvisende fordeling mellem den formålsfordelte opgørelse af de offentlige udgifter. Kommunernes kontoplan blev i 2018 ændret, så man nu kan skelne mellem plejeudgifter til hhv. ældre og handicappede. Denne ændring af primærkilden medfører en anden fordeling mellem udgifterne til formålene 'Pleje - og rekonvalescenthjem’, ’Invaliditet’ og ’Alderdom’ samt en ændret fordeling på en række brancher i forhold til tidligere. , Nærmere uddybning af offentlige finanser findes her., Betalingsbalance og udenrigshandel, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der foretaget data- og metoderevision tilbage til 2005 i betalingsbalancen. Revisionen sker hovedsagelig som følge af ny viden fra virksomhederne, men også som følge af nye kilder for opgørelsen af privates køb fra udlandet. , Nærmere uddybning af betalingsbalancen og udenrigshandel findes her., Kapitalbalance (Udlandsformuen), I forbindelse med hovedrevisionen 2024 vil opgørelsen af Danmarks udlandsformue (kapitalbalancen) ændres for derivater, således at de nu kan opdeles på aktiver og passiver (brutto), hvor de hidtil har været opgjort som nettoaktiver (netto). Dette imødekommer nye anbefalinger fra betalingsbalance-manualer og gør værdien af derivaterne tilgængelig opdelt på aktiver og passiver på samme måde som de øvrige balancer i Danmarks udlandsformue. Dette vil også slå igennem på opgørelsen af betalingsbalancens finansielle poster. , Derudover indarbejdes nye oplysninger fra virksomhederne. Opgørelsen af Danmarks udlandsformue (kapitalbalancen) viser værdien af danske finansielle tilgodehavender (aktiver) og forpligtelser (passiver) over for udlandet. Den primære kilde til opgørelsen er direkte rapportering fra danske virksomheder. Nationalbanken foretager løbende en afstemning af de finansielle balancer på baggrund af den statistiske diskrepans (fejl og udeladelser) mellem opgørelsen af overskuddet på de løbende poster og betalingsbalancens finansielle poster. Afstemningen er ved revisionen blev reduceret som følge af bedre kildedækning på de finansielle balancer, samt at revisionen har reduceret den statistiske diskrepans betydeligt. , Nærmere uddybning af kapitalbalance (udlandsformuen) findes her., Sektorfordelt nationalregnskab, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er det sektorfordelte nationalregnskab påvirket af revisionerne i forsyningsbalancen, offentlig forvaltning og service samt betalingsbalancen. , Nærmere uddybning af sektorfordelt nationalregnskab findes her., Løn, beskæftigelse og timer, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der indarbejdet reviderede tal for løn, beskæftigelse og timer tilbage til 1966. , Nærmere uddybning af løn, beskæftigelse og timer findes her., Beholdning af faste aktiver og forbrug af fast realkapital , I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der indarbejdet reviderede opgørelser af beholdningerne og forbruget af fast realkapital for hele perioden fra 1966. , Nærmere uddybning af beholdning af faste aktiver og forbrug af fast realkapital findes her., Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 offentliggøres en revideret opgørelse for de finansielle konti for offentlig forvaltning og service fra 1. kvt. 1995 – 1. kvt. 2024. , Nærmere uddybning af finansielle konti for offentlig forvaltning og service findes her., Finansielle konti (Finansielt nationalregnskab), I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 offentliggøres en sammenhængende tidsserie med årstal fra 1995 og frem samt kvartalstal fra 1. kvartal 1999. Hidtil har der været et databrud i de offentliggjorte data mellem 2016 og 2017. Det finansielle nationalregnskab opgøres i tæt samarbejde med Nationalbanken. Revisioner på den finansielle del af betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service har effekt på opgørelsen af finansielle konti. , Nærmere uddybning af de samlede finansielle konti findes her., Ny klassifikation af individuelt forbrug efter formål (COICOP), I forbindelse med hovedrevisionen 2024 vil den nye forbrugsgruppering baseret på Classification of Individual Consumption According to Purpose (COICOP) 2018 blive implementeret i nationalregnskabet. COICOP 2018 er en international klassifikation, der organiserer individuelle forbrugsudgifter fra husholdninger, non-profit institutioner og den offentlige sektor efter formålet med forbruget. , Tidligere offentliggjorte tal vil i forbindelse med hovedrevisionen blive omregnet til de nye forbrugsgrupperinger på 15, 44 og 73-niveau: , Nye Forbrugsgrupperinger i Nationalregnskabet, Nationalregnskabets nye forbrugsgrupperinger beskrives nærmere her: , COICOP, Tidligere hovedversioner , De foregående to hovedrevisioner er beskrevet her: , Her kan der læses om 2014 Juniversionen, Her kan der læses om 2015 Novemberversionen med datarevision,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/hovedrevision-af-nationalregnskabet

    Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013

    Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , ESR_SEKTOR_V1_2013 , Beskrivelse: , ESR sektorer er en statistisk klassifikation i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR), der ligesom , ESA2010 sektorer, anvendes til at gruppere institutionelle enheder med samme karakteristika. I forhold til ESA2010 er det muligt at lave grupperinger mellem stat, regioner og kommuner for virksomheder med markedsmæssig aktivitet., Gyldig fra: , 1. januar 2013 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, VIR: Virksomheder og organisationer, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, OFF: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014, 1. september 2014, Fortsat gyldig, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Tilknyttede filer, Nøgle mellem sektorkoder, Nøgle mellem Funktionskode og Sektorkode

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010?id=0a3217e6-2089-4ca7-bc7d-1ee76efc8628

    Statistikdokumentation: Købekraftpariteter

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Købekraftpariteter 2023 , Tidligere versioner, Købekraftpariteter 2022, Købekraftpariteter 2021, Købekraftpariteter 2020, Købekraftpariteter 2019, Købekraftpariteter 2018, Købekraftpariteter 2017, Købekraftpariteter 2016, Købekraftpariteter 2015, Købekraftpariteter 2014, Statistikken Købekraftspariteter belyser relative priser mellem lande ved brug af købekraftspariteter (Purchasing Power Parities, PPP). PPP fortæller hvor mange valutaenheder en given mængde varer og tjenester koster i forskellige lande. Statistikken anvendes bl.a. til at omregne landes bruttonationalprodukt (BNP) til sammenlignelige tal og til analyser af udgiftsniveauer. Danmark har deltaget i arbejdet med købekraftpariteter siden 1970’erne, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem. , Indhold, Købekraftspariteter (PPP) er en årlig prisniveauindikator, som udtrykker prisniveauet i et givet land på et givet tidspunkt, relativt til prisniveauet i ét eller flere lande. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta man har brug for i dette land for at bevare købekraften af €1 i EU. Købekraftspariteten kan beregnes for enkeltprodukter eller aggregater, som fx BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH), inventories og net-eksport., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, EU-Kommissionen anvender BNP per indbygger konverteret med købekraftpariteter, som grundlag for tildeling af midler fra strukturfondene til at mindske de økonomiske uligheder mellem og inden for de 27 EU-medlemslande. Yderligere, anvendes fra købekraftpariteter afledte indikatorer til en bred vifte af analytiske formål, som giver baggrundsinformation for den politiske beslutningsproces i internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og nationale regeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed. For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at skabe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt fra land til land og der eksisterer ikke rene markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år og statistikken er i høj grad internationalt sammenlignelig. Sammenligninger over tiden skal fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis er konstant fra år til år. I opgørelsen af PPP, prisniveauindeks og mængdeindeks har man indtil 2020 anvendt gennemsnittet af EU28 som baseland. Med Storbritanniens udtræden fra Den Europæiske Union (EU) anvendes fra 2020 i stedet EU27 (uden Storbritannien) som baseland. Dette har kun en mindre indvirkning på sammenligneligheden af PPP'er, prisniveauindekset og mængede indekset mellem 2019 og 2020. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , EU pris- og mængdesammenligning, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, , , Statistisk Årbog, og i , Nordisk statistisk årsbog, . Internationalt er tallene tilgængelige hos , OECD, , , Eurostat, og hos , Norden, . Se mere på statistikkens , enmeside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koebekraftpariteter

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation