Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 201 - 210 af 468

    NYT: Mad og bolig fylder mere i bladene

    Dagblade og tidsskrifter 2017

    Dagblade og tidsskrifter 2017, Resultaterne i denne opgørelse er delvist baseret på statistikbanktabellerne MAGASIN1, FAGBLAD og DAGBLAD2, som ved en fejl har været tilgængelige siden 25. april. Tallene skulle først have været tilgængelige med denne udgivelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede læsertal for de trykte magasiner og ugeblade er faldet med 35 pct. siden 2008. Bortset fra en kortvarig stigning i 2011, er det antal læste magasiner faldet årligt med knap 0,6 mio. magasiner de seneste ti år. Der er i samme periode sket en forskydning mellem de forskellige kategorier. Kategorien , mad, bolig og -indretning, , hvor fx Idényt og Boligmagasinet hører til, er fra 2008 til 2017 steget fra at dække 25 til 31 pct. af det samlede læsertal. Modsat er kategorien , sundhed, velvære, familie og børn, , som omfatter ugeblade som Se og Hør og Billed-Bladet, på samme tid faldet fra at dække 34 pct. af læsertallet til kun 27 pct. Femina, Alt for Damerne mv. hører under kategorien , mode, design og livsstil, , der repræsenterer 15 pct. af magasinernes samlede læsertal. De nævnte kategorier af magasiner og ugeblade dækker tilsammen 73 pct. af det samlede læsertal., Fagblade inden for sundhed, omsorg, foreninger og fritid læses af flest, Fagblade inden for , sundhed, behandling og pædagogik, , som fx inkluderer Ældresagen NU, Hjertenyt og Fagbladet FOA, udgør 29 pct. af fagbladenes samlede læsertal. Beboerbladet, Natur & Miljø og andre fagblade inden for , fritid, , , foreninger og ideel virksomhed, står for 24 pct. af læserne, mens fagblade inden for , engros, detailhandel og indkøb, udgør 21 pct. Til sammen udgør de tre nævnte kategorier tre fjerdele af fagbladenes samlede læsertal., Færre avislæsere og læste aviser, men trofaste lokale læsere, Interessen for trykte dagblade er støt aftagende. Antallet af læsere af hverdags-udgaverne af de landsdækkende aviser er faldet fra 2,1 mio. i starten af 2010 til 1,3 mio. ved udgangen af 2017. Det svarer til et fald på 39 pct. Hvis vi ser på de regionalt og lokalt dækkende dagblade, så er læsertallet faldet med 40 pct. i perioden. Hvor mange trykte dagblade den enkelte avislæser læser, kan illustreres ved at sammenligne bruttodækningen med antallet af avislæsere. For de landsdækkende dagblade på hverdage gælder, at det gennemsnitlige antal læste aviser pr. læser er faldet fra 1,5 aviser pr. læser i starten af 2010 til 1,3 ved udgangen af 2017. Læserne af de regionale og lokale dagblade på hverdage har derimod ligget konstant på 1,0 avis pr., læser. , Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juni 2018 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på IndexDanmark/Gallup målinger af læsertal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Dagblade og tidsskrifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29130

    Nyt

    NYT: Mere affald fra bygge- og anlægsbranchen

    Affaldsregnskab 2022

    Affaldsregnskab 2022, Bygge- og anlægsbranchen producerede 15 mio. ton affald i 2022. To tredjedele af branchens affald var jordaffald fra anlæg, fx af nye metrolinjer. Mængden af jordaffald er tæt på tredoblet siden 2011, og mængden af byggeaffald er steget med 61 pct. i samme periode. Byggeaffald består primært af asfalt og beton, men også blandet affald, jern og træ fra nedrivning og renovering af bygninger. Stigningen i bygge- og jordaffald skal ses i sammenhæng med store infrastrukturprojekter og stigende byggeaktivitet. Størstedelen af bygge- og jordaffald går til genanvendelse eller bliver brugt til fyld fx under veje og i støjvolde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Erhvervsaffald genanvendes i stor stil, Danske virksomheder, ekskl. bygge- og anlægsbranchen, producerede til sammen 3,8 mio. ton affald i 2022. Industrien producerede mest affald, med 1,2 mio. ton, heraf blev 75 pct. indsamlet til genanvendelse. Virksomheder inden for handel og forsyning mv. samt i landbrug, skovbrug og fiskeri sendte omtrent tre fjerdedele af affaldet til genanvendelse. Transportvirksomheder sorterede 56 pct. og virksomheder inden for offentlig og privat service mv. sorterede 45 pct. af affaldet til genanvendelse i 2022. I offentlig og privat service mv. indgår affald fra fx hoteller og restauranter, rengøring, offentlig administration, undervisning og sundhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere madaffald, plast og tekstilaffald, Husholdningerne sorterede 232.000 ton madaffald og andet organisk affald i 2022. Det er over ti gange så meget, som i 2011. Vi sorterer også mere plastaffald. I 2022 blev det til 76.000 ton plastaffald fra husholdningerne, svarende til over en tredobling siden 2011. Stigningerne skal ses i sammenhæng med nye affaldsordninger og øget fokus på sortering i husholdningerne. Der er også udrullet nye ordninger til indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne. I 2022 sorterede vi 6.000 ton tekstilaffald til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Vi smider hver især over et halvt ton affald ud om året, Hver dansker producerede i gennemsnit 531 kg affald i 2022. Dagrenovation mv. er den affaldstype vi producerer mest af, 215 kg pr. person i 2022. Mængden af dagrenovation mv. er faldet med 37 pct. siden 2011, i takt med øget sortering af affald til genanvendelse. Dagrenovation bliver typisk sendt til affaldsforbrænding og bliver til el og fjernvarme. Derudover sorterede hver dansker 118 kg haveaffald mens mængden af sorteret madaffald var 39 kg, træaffald var 37 kg og pap og papir var 34 kg. Resten af husholdningernes affald var glas, jern og metal, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. september 2024 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2025, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49291

    Nyt

    NYT: Vores materialeforbrug er steget 9 pct. siden 2014

    Materialestrømsregnskab 2023

    Materialestrømsregnskab 2023, Det samlede materialeforbrug i dansk økonomi var 136 mio. ton i 2023, hvilket svarede til 22,9 ton pr. indbygger. Materialeforbruget er steget med 9 pct. siden 2014. Forbruget af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf er faldet med 12 pct. fra 2022 til 2023. I samme periode er aktiviteten inden for bygge- og anlægsaktiviteter faldet. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside i afsnittet: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Den danske økonomi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 13,9 ton pr. indbygger i 2023. Vi brugte dermed 65 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (120 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (22,5 ton), men er højere end andre nabolande. Forskellen mellem materialeforbruget i forskellige lande kan skyldes den økonomiske struktur, hvor naturressourcer fx forekomst af metalliske og ikke-metalliske råstoffer har stor betydning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 60,0 mio. ton i 2023. Dette svarer til 44 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af fossil energi var 24,0 mio. ton og græs og halm mv. 17,0 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af det direkte materialeinput stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (99,8 mio. ton), mens 74,1 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (12,2 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,4 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2023,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 100, 74, 174, 38, 136, Biomasse, 35, 19, 54, 12, 41, Metalliske mineraler , 0, 7, 7, 6, 1, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 61, 13, 74, 4, 70, Fossil energi , 4, 28, 32, 8, 24, Andre produkter, 0, 5, 5, 5, 1, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0, 2, 2, 3, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 34,6 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,9 mio. ton i 2023, heraf stod træ og landbrugsafgrøder i form af foder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 12,2 mio. ton i 2023, heraf var omkring en tredjedel svinekød og mejeriprodukter mv., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2026, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51110

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation