Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 301 - 310 af 641

    NYT: Lille stigning i andelen af ledige stillinger i EU

    Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015

    Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015, Samlet set steg andelen af ledige stillinger i den private sektor i EU med 0,1 procentpoint fra tredje kvartal 2014 til tredje kvartal 2015. Danmark havde i samme periode en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint. Selv om stigningen var lidt større i Danmark end i resten af EU, var andelen af ledige stillinger i Danmark på 1,6 pct. i tredje kvartal stadig lavere end i EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Stigning i andelen af ledige stillinger i langt de fleste EU-lande, Tjekkiet var det land i EU, hvor andelen af ledige stillinger steg mest siden samme kvartal året før, nemlig med 1,2 procentpoint. Herefter kommer Ungarn, Cypern og Malta alle med en stigning i andel ledige stillinger på 0,4 procentpoint. De eneste to EU-lande, som havde en tilbagegang i andelen af ledige stillinger i samme periode, var Grækenland med 0,5 procentpoint og Tyskland med 0,1 procentpoint. Derudover faldt andelen af ledige stillinger med 0,4 procentpoint i Norge., Størst andel ledige stillinger i Belgien i tredje kvartal 2015, Med en andel ledige stillinger på 3,3 pct. havde Belgien EU's højeste andel ledige stillinger i tredje kvartal. Udover Belgien havde seks EU-lande en højere andel ledige stillinger end EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Letland havde EU's laveste andel ledige stillinger med 0,3 pct., Ledige stillinger og andel ledige stillinger i den private sektor i Europa,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2014, 2015, 2014, 2015, Årlig ændring,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. ,  ,  , antal, pct., procentpoint, EU 28, …, …, 1,7, 1,8, 0,1, Belgien, 67, 617, 73, 909, 3,0, 3,3, 0,3, Bulgarien, 7, 516, 8, 443, 0,5, 0,5, 0,0, Cypern, 982, 1, 808, 0,4, 0,8, 0,4, Danmark, 22, 330, 26, 532, 1,4, 1,6, 0,2, Estland, …, …, 1,5, 1,5, 0,0, Finland, …, …, …, 1,0, …, Frankrig, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Grækenland, 14, 712, 9, 975, 1,4, 0,9, -0,5, Irland, …, …, 0,8, 1,1, 0,3, Italien, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Kroatien, …, …, 0,7, 0,8, 0,1, Letland, 1, 876, 1, 969, 0,3, 0,3, 0,0, Litauen, 8, 993, 10, 820, 1,1, 1,3, 0,2, Luxembourg, 3, 163, 4, 253, 1,1, 1,4, 0,3, Malta, 1, …, …, 2,6, 3,0, 0,4, Nederlandene, 86, 010, 101, 166, 1,7, 1,9, 0,2, Polen, 52, 589, 64, 771, 0,6, 0,7, 0,1, Portugal, …, …, …, …, …, Rumænien, 23, 050, 31, 458, 0,7, 0,9, 0,2, Slovakiet, 7, 580, 8, 918, 0,6, 0,7, 0,1, Slovenien, 7, 661, …, 1,5, …, …, Spanien, 34, 174, 34, 914, 0,4, 0,4, 0,0, Storbritannien, 512, 000, 545, 000, 2,6, 2,7, 0,1, Sverige, 38, 576, 47, 287, 1,5, 1,8, 0,3, Tjekkiet, 51, 162, 89, 168, 1,7, 2,9, 1,2, Tyskland, 848, 490, 837, 841, 3,1, 3,0, -0,1, Ungarn, 23, 292, 31, 340, 1,2, 1,6, 0,4, Østrig, 56, 356, 59, 654, 2,1, 2,2, 0,1, Norge, 2, 31, 700, 26, 300, 2,0, 1,6, -0,4, Anm.: Enkelte lande har valgt ikke at offentliggøre det faktiske antal ledige stillinger, fordi usikkerheden i det faktiske antal ledige stillinger er vurderet for stor til at kunne offentliggøres., Den private sektor består af arbejdssteder, der tilhører branchehovedafdeling B til N (defineret ved NACE Rev. 2)., 1, Frankrig, Italien og Malta offentliggør kun data for arbejdssteder med over ti ansatte. , 2, Norge er ikke medlem af EU, men samarbejder tæt med EU gennem EØS-samarbejdet og leverer i den sammenhæng data til den fælles europæiske kvartalsstatistik over ledige stillinger., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. januar 2016 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henriette Rosenstrøm, , , tlf. , Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20610

    Nyt

    NYT: Flest indtægter fra transport- og energiskatter

    Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018

    Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018, De samlede grønne afgifter udgjorde 81,4 mia. kr. i 2018. Afgifter på energi og transport fyldte mest både for virksomheder og husholdninger. Energiafgifterne var 43,9 mia. kr., mens transportafgifterne lå på 33,6 mia. kr. Afgifterne på forurening og ressourcer er små i forhold til energi og transport og udgjorde tilsammen 3,9 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hver husholdning betalte 16.800 kr. i grønne afgifter, Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.800 kr. i grønne afgifter i 2018. Energiafgifterne var på 9.300 kr. pr. husholdning, mens afgift på transport (primært registrerings- og vejafgift) udgjorde 6.700 kr. pr. husholdning. Forurenings- og ressourceafgifterne, som blandt andet dækker over afgifter på vand og bekæmpelsesmidler samt emballageafgifter, udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter. I alt betalte de danske husholdninger 45,1 mia. kr. i grønne afgifter. , Øl, vin og læskedrikke bidrager mest til emballageafgifterne, De samlede emballageafgifter lå i 2018 på 702 mio. kr. Heraf udgjorde afgifterne på , detailsalgspakninger, 52 pct. Disse afgifter indeholder blandt andet afgifter på emballage til vin, øl, spiritus og læskedrikke. Afgifterne på , engangsservice, samt , poser af papir eller plast, , udgjorde hhv. 21 pct. og 25 pct. af de samlede emballageafgifter. Emballageafgiften har til formål at skabe incitament til indsamling og genpåfyldning af brugte emballager. Emballageafgiften understøtter således FN's , verdensmål 12.5 , om reduktion af affaldsmængderne, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen., Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Emil Urhammer, , , tlf. , Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28978

    Nyt

    NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

    Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012

    Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011,  , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport,  , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23335

    Nyt

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

    Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013

    Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21760

    Nyt

    NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

    Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016

    Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20049

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation