Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 941 - 950 af 1014

    Første Verdenskrig betød stigende priser og rationeringer på brød og kød

    I løbet af Første Verdenskrig steg priserne i Danmark til mere end det dobbelte. Samtidig blev både brød, sukker, smør og kød rationeret. Lønningerne steg dog endnu mere i samme periode., 9. november 2018 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Selvom Danmark ikke var med i 1. Verdenskrig påvirkede krigen alligevel økonomien herhjemme, viser en række historiske tal fra Danmarks Statistik., I årene omkring 1. verdenskrig var inflationen med over 17 pct. om året i gennemsnit fra 1916 til 1921 rekordhøj, viser , Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris8, Inflationen blev fulgt op af lønstigninger for arbejderne. Så mens priserne steg med 150 pct. fra 1914 til 1920, steg timelønnen for en arbejder med over 250 pct., viser , Statistiks Årbog 1920, . Udviklingen i timelønnen løb dog primært fra priserne i årene 1919-1920 efter 1. verdenskrigs afslutning. , Stigningen i timelønnen kan hænge sammen med en voksende faglig kamp fra slutningen af 1. Verdenskrig og frem. I hvert fald steg antallet af tabte arbejdsdage som følge af strejker og lockout fra godt 200.000 i 1916-1918 til 1,3 mio. i 1920 og 1921, viser , denne udgave af Statistiske Meddelelser, ., Kilde: , Statistiks Årbog 1920, Kap. 5 Socialstatistik, og , www.statistikbanken.dk/pris8,   , Høj arbejdsløshed ved krigens afslutning, Den højere timeløn kom dog ikke alle til gode, idet arbejdsløsheden blandt organiserede arbejdere steg i krigsårene og toppede i 1918 med 18,1 pct. Fra krigens afslutning faldt arbejdsløsheden igen til niveauet før 1. verdenskrigs udbrud i 1914 på 7-10 pct., Kilde: Statistiske Efterretninger, ’Arbejdsmarked 1996:28’., En uges kødration svarede til det daglige forbrug i dag, Under 1. Verdenskrig blev en del fødevarer underlagt rationering - bl.a. sukker, rugbrød, franskbrød, ris, kaffe, smør, margarine og svine- og oksekød, viser Statistiks Årbog 1922. I november 1918 var rationeringen af særligt kaffe og kød stram. Således havde en person lov til at købe til sammen 120 g svine- og oksekød om ugen pr. individ, hvilket er noget mindre end de i alt 179 g okse- og svinekød danskerne i gennemsnit havde til rådighed om dagen i 2010, hvor , Danmarks Statistiks seneste tal, er fra. Kafferationen var 50 g pr. person om måneden. Danmarks Statistik har ikke aktuelle tal for kaffeforbrug., Smør og margarine var rationeret i 1918 til henholdsvis 250 g og 150 g om ugen i november. Dermed var rationeringen på smør faktisk markant højere end gennemsnitsforbruget pr. uge i Danmark i 2010, som lå på 38 g, mens margarineforbruget i 2010 var 144 g., Rationeringen på sukker tillod hvert individ at købe to kg sukker om måneden i 1918, hvilket er noget under det samlede forbrug pr. måned i 2006 (de seneste tal) på omkring 3,1 kg. Forbruget i 2006 omfatter i modsætning til rationen i 1918 også tilsat sukker i fx slik, kager og marmelade, men ikke sukkerindhold i naturlige næringsmidler., I november 1918 var rationeringen på rugbrød 8 kg pr. måned pr. person, hvilket rundt regnet svarer til over fem skiver om dagen., 1. Verdenskrig, 1. Verdenskrig begyndte 28. juli 1914, da Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig. I forlængelse heraf erklærede en række europæiske stormagter hinanden krig i løbet af nogle uger. Krigen sluttede med våbenhvilen 11. november 1918. Over 9 mio. soldater mistede livet på slagmarken og 22 mio. var blevet såret og invalideret for livstid., Danmark var neutral under hele krigen. Som resultat af krigen blev Sønderjylland i 1920 genforenet med Danmark., Kilde: , Den Store Danske, Spørgsmål vedrørende denne artikel kan stilles til Magnus Nørtoft, journalist, Danmarks Statistik, 39 17 31 98, , mnt@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-11-09-foerste-verdenskrig-betoed-stigende-priser

    Bag tallene

    Mohammad topper

    Næsten 9.000 mænd i Danmark er opkaldt efter islams profet. Fatima og Fatma er de populæreste muslimske pigenavne i Danmark. Navneforsker Eva Meldgaard har undersøgt brugen af muslimske fornavne., 25. april 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Mohammad er det mest populære muslimske fornavn i Danmark. 8.928 mænd i Danmark er opkaldt efter profeten, når man tæller alle staveformer sammen: Mohamad, Mohamed, Mohammad, Mohammed, Muhamad, Muhamed, Muhammad og Muhammed. , Det er den konklusion, navneforsker Eva Meldgaard når frem til efter at have analyseret brugen af muslimske fornavne i Danmark ved hjælp af Danmarks Statistiks navnestatistik. Der er dog grund til at tage et lille forbehold - for hvad er egentlig et muslimsk navn? , "Muslimske navne er en ret udefinérbar størrelse. Et navn bliver ikke muslimsk, fordi det har en muslimsk navnebærer. De fleste forfattere af ordbøger om muslimske fornavne beskriver dem som navne, der har tilknytning til den islamiske kultur og tro," forklarer Eva Meldgaard. , Den pensionerede navneforsker, der er forfatter til blandt andet "Den store navnebog", tilføjer, at mange tyrkere og asiater har fornavne uden forbindelse til islam. , Top ti, En række af de populæreste muslimske drengenavne refererer til profeten Muhammed og hans nærmeste. De næst- og fjerdemest udbredte navne, Ahmad og Mustafa, er to af Muhammeds navne. Det tredjepopulæreste navn, Ali, er profetens svigersøn, mens Mehmet, der ligger nummer fem på listen, er en udvikling af profetens navn. , "Generelt priser muslimske mandsnavne egenskaber som mod, tapperhed og manddom. Kvindernes navne afspejler dyder som skønhed, ynde og ærbarhed," siger Eva Meldgaard. , Blandt pigenavnene fører Fatima og Fatma. Begge navne refererer til profetens datter. Zainab på fjerdepladsen er blandt andet navnet på to af profeten Muhammeds hustruer, og Amina på femtepladsen er profetens mor. , Top ti for det samlede antal muslimske fornavne i Danmark. 2005,  Mænd,  ,  ,  , Kvinder,  , Mohammad , 8928 ,  , Fatima , 1157 , Ahmad , 3923 ,  , Fatma , 1113 , Ali , 3394 ,  , Yasmin , 1080 , Mustafa , 1864 ,  , Zainab , 642 , Mehmet , 1413 ,  , Amina , 635 , Hussein , 1329 ,  , Amal , 422 , Ibrahim , 1232 ,  , Samira , 420 , Yusuf , 1066 ,  , Aisha , 407 , Hassan , 1006 ,  , Iman , 405 , Omar , 851 ,  , Aida , 376 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Modenavne hos pigerne, Modemæssigt har de to former af navnet på profeten Muhammeds datter, Fatima og Fatma, dog problemer. På listen over navngivninger i 2004 blev Fatima og Fatma i 2004 overgået af både blomsternavnet Yasmin og Aya, der betyder "tegn fra Gud". Yasmin er dog et af de navne, der har voldt problemer i Eva Meldgaards opgørelse: , "Yasmin med 'y' er uomtvistelig et muslimsk navn. Men i formen Jasmin med 'j' er det nu også uhyre populært blandt ikke-muslimer. Jeg har derfor valgt at henregne Yasmin blandt de muslimske navne, mens jeg ikke har medtaget Jasmin," beretter Eva Meldgaard. , Navne som Layla (staves også Laila, Leila), Sara (Zara, Zahra) og Nadia (Nadja) er meget populære i den muslimske befolkning, men indgår ligesom Jasmin ikke i Eva Meldgaards opgørelse. Ifølge Eva Meldgaard er det umuligt at sige, hvor mange af navnebærerne der har muslimsk baggrund. Danmarks Statistik har nemlig ingen oplysninger om religiøse tilhørsforhold. , Top ti for muslimsk navngivning i Danmark. 2004, Mænd,  ,  ,  Kvinder,  , Mohammad , 167 ,  , Yasmin , 74 , Ali , 75 ,  , Aya , 49 , Ahmad , 68 ,  , Fatima , 27 , Yusuf , 46 ,  , Amina , 24 , Malik , 33 ,  , Aisha , 24 , Yunus , 33 ,  , Zainab , 20 , Hussein , 32 ,  , Noor , 17 , Omar , 31 ,  , Salma , 16 , Mustafa , 30 ,  , Azra , 14 , Anas , 26 ,  , Aida , 12 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Profeten altid populær, Mens der er kraftige modeudsving i brugen af de muslimske pigenavne, ser Mohammad ud til at være et permanent hit blandt drengene. Samlet set for de mange staveformer af profetnavnet fik 167 små drenge i 2004 navn efter islams grundlægger, der blev født i Mekka i år 570. , Af de 167 drenge, der blev opkaldt efter profeten, blev de 46 stavet Mohammad. Mohammed med 'e' i endelsen fulgte tæt efter, og de to former har antalsmæssigt kørt tæt parløb i mange år. Således gik brugen af begge navneformer drastisk i vejret fra 1993 til 1996.,  , Se Eva Meldgaards , ordbog over muslimske fornavne i Danmark, ., Læs mere om navnemode i artiklen , Korte pigenavne på mode, ., Prøv også , Danmarks Statistiks navnebarometer, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-04-25-Mohammad

    Bag tallene

    Flere ældre presser kommunerne

    Befolkningen i Danmark vil være vokset med 100.000 personer i 2015. Men andelen af personer, der er 65 år eller derover, vil være vokset med 210.000 personer. Det viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik., 18. januar 2006 kl. 0:00 ,  , Som den eneste kommune i landet kommer Lyngby-Taarbæk til at opleve et faldende antal ældre borgere i de næste ti år. Alle andre kommuner vil have fået langt flere ældre, når kalenderbladet viser 2015. I hvert fald hvis udviklingen går som den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik forudser. , I dag er 15 pct. af indbyggerne i en større kommune som fx Roskilde ældre, dvs. 65 år eller derover. Det svarer til gennemsnittet for hele landet. Om ti år vil andelen imidlertid være vokset så meget, at 19 pct. af befolkningen i kommunen er ældre. På landsplan taler tallene deres tydelige sprog: Befolkningen i Danmark vil være vokset med 100.000 personer i 2015. Men andelen af personer, der er 65 år eller derover, vil på samme tid være vokset med 210.000 personer. , Men der er stor forskel på, hvordan udviklingen rammer de enkelte kommuner, og det vil have konsekvenser for, hvilke udfordringer de enkelte kommuner må stå over for i de kommende år. Én ting ser dog ud til at være sikker: De yderliggende kommuner vil i endnu højere grad end i dag være præget af, at den erhvervsaktive del af befolkningen søger derhen, hvor arbejdet er. , De små øer har flest ældre - også om ti år , Tendensen, som vi kender i dag er, at der er forholdsvis flere ældre i yderområderne. Det bliver der ikke ændret på om ti år. Tværtimod. Tranekær på Langeland er den kommune, der i dag har flest ældre med en andel på 28 pct. Om ti år er andelen vokset til 33 pct. På det tidspunkt vil Tranekær dog være overhalet af både Læsø og Marstal kommune. I 2015 vil Læsø være kommunen med den højeste andel af ældre, idet 36 pct. af øens beboere på det tidspunkt vil være 65 år eller ældre. , Ærø vil være en anden "ældre-ø", idet de to kommuner på øen i 2015 begge vil ligge helt i top på listen over kommunerne med de højeste ældreandele. I dag er hver fjerde indbygger i Marstal Kommune ældre, mens andelen i Ærøskøbing Kommune er lidt højere. Om ti år vil niveauet være vokset til, at hver tredje indbygger i begge kommuner er ældre. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at befolkningsfremskrivninger altid er forbundet med en vis usikkerhed. Der er i sagens natur ingen garanti for, at udviklingen rent faktisk forløber i overensstemmelse med befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik. , Væksten i andel af ældre rammer kommunerne forskelligt, tørst vækst i Ledøje-Smørum, Kommunerne med de laveste ældreandele i dag er Ishøj, Ledøje-Smørum og Ølstykke, der alle har 9 pct. ældre. Ølstykke og Ishøj får en vækst i ældreandelen på 6 procentpoint hver, hvilket placerer kommunerne blandt dem med den største udvikling i ældreandelen. I Ledøje-Smørum vil andelen af ældre vokse til 17 pct. i 2015. Det er en vækst på 8 procentpoint og er den største stigning blandt alle kommunerne. Udviklingen betyder, at de ældre vil udgøre næsten dobbelt så mange om ti år som i dag. , København bliver en ung kommune, Kommunen med den laveste andel af ældre i 2015 bliver København. I dag har København en ældreandel på lidt over 11 pct. I 2015 vil den være på 12 pct. og vil således være langt under landsgennemsnittet på 19 pct. , Det er åbenbart karakteristisk med en relativ lav andel af ældre i landets største kommuner, for allerede på listens tredjeplads over kommuner med en lav andel af ældre i 2015 finder vi Århus. Århus går fra en andel af ældre på 12 pct. i dag til 14 pct. i 2015. I Odense er der i dag en andel på 14 pct. ældre. Den udvikler sig til 17 pct. i 2015 og ligger dermed stadig lavt i forhold til landsgennemsnittet i 2015. Det peger i retning af, at omfanget af de kommende års ældreproblemer næppe vil være størst i storbyerne, men snarere i de ydre kommuner og de små øer. Forholdene i København, Århus og Odense skal dog på den anden side ses i lyset af, at kommunerne er hjemsted for mange studerende, som ikke bidrager væsentligt til kommunens indtægter. , 20 flere ældre om året i Rødovre , Rødovre er en kommune, der næsten ingen ændring vil opleve. Kommunen har i dag en ældreandel på 18 pct. I 2015 stiger den til 19 pct. Det er en forskel på mindre end 200 personer. Samme mønster, men med en lidt højere udviklingstakt, finder vi i kommunerne Gladsaxe, Glostrup og Gentofte, der som Rødovre er relativt store forstadskommuner til København. , Lyngby-Taarbæk får færre ældre, Kun én kommune, nemlig Lyngby-Taarbæk, har udsigt til, at andelen af ældre vil falde over de kommende ti år. Det hænger sammen med, at andelen af ældre i dag er en del over landsgennemsnittet. Andelen af ældre er på 20 pct. i dag, hvilket svarer til, at hver femte indbygger er ældre. Om ti år vil andelen af ældre være faldet til 19 pct. Dermed vil kommunens andel af ældre ligge på niveau med landsgennemsnittet. , Vil du vide mere? Find befolkningsfremskrivningen for din egen kommune i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/prog1, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-01-18-Flere-aeldre-presser-kommunerne

    Bag tallene

    Hurtigere nationalregnskab

    Fra november vil det kvartalsvise nationalregnskab udkomme en måned hurtigere i en speciel flash-udgave., 12. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Den Europæiske Centralbank og Eurostat har et stykke tid pustet til EU-landenes statistikbureauer: Udgivelsestiden for nationernes kvartalsvise nationalregnskab skal ned. Det er specielt den Europæiske Centralbank, der presser på for hurtigere at få et samlet overblik over den europæiske økonomi, hvorved de kan få et bedre grundlag for at bedømme, om renten skal sættes op eller ned. , Danmarks Statistik har derfor gennem næsten to år arbejdet på at komme et formelt krav i forkøbet. Resultatet ligger færdigt sidst i november, hvor det kvartalsvise nationalregnskab for 3. kvartal 2001 vil udkomme i en speciel flash-udgave. Dermed kan man allerede 60 dage efter et kvartals udløb få et samlet overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling til vurdering af de økonomiske konjunkturer. Det mere dybdegående kvartalsvise nationalregnskab vil som tidligere blive offentliggjort 90 dage efter kvartalets udløb. , For den almindelige dansker vil omlægningen først og fremmest betyde, at vi vil høre økonomiske eksperter kommentere tallene 30 dage tidligere end ellers. , En anelse større usikkerhed, Etableringen af det kvartalsvise nationalregnskab i flash-udgave har betydet omlægninger af arbejdsrutinerne i Danmarks Statistik. Der er blevet indført en større grad af automatisering, arbejdsprocedurerne er blevet strammet op, og der er tilført flere ressourcer. , Nationalregnskabet bygger på andre statistiske kilder, fx udenrigshandelsstatistik, momsstatistik, detailomsætningsindekset og ATP-beskæftigelsen, der hver for sig beskriver dele af økonomien og beskæftigelsen i Danmark. Derfor er nationalregnskabet afhængig af, at der også på disse statistikområder kan leveres hurtigere data. Det er da også kortere produktionstid på væsentlige kilder som fx udenrigshandelsstatistikken, der er forudsætningen for den reducerede udgivelsestid. Den øgede aktualitet har den pris, at data hovedsageligt vil være til rådighed i foreløbige versioner - og nogle i ufuldstændig form - så flash-udgaven vil i højere grad bygge på skøn, forklarer Timmi Graversen, specialkonsulent i Danmarks Statistik: , "Det er alligevel vores foreløbige konklusion, at vi kan lave det hurtige kvartalsvise nationalregnskab uden væsentlige kvalitetstab, fordi vigtige kilder nu kommer hurtigere. At vi bliver nødt til at skønne os frem til nogle af tallene, vil samlet kun betyde en anelse større usikkerhed," vurderer han. , Det første kvartalsvise nationalregnskab i flash-udgave udkommer den 30. november.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-12-Hurtigere-nationalregnskab

    Bag tallene

    Ingen boligmangel i Danmark

    Selvom det næsten er umuligt for nye unge familier at få råd til at købe en ejerbolig, og det er uhyre svært at få en lejebolig specielt i de større byer, mener økonomiprofessor Anders Ølgaard ikke, at der er boligmangel i Danmark., 20. september 2001 kl. 0:00 ,  , Priserne på ejerboliger er nu så høje, at mange førstegangskøbere ikke har råd til en ejerbolig, og samtidig er det næsten umuligt at få en lejebolig i de større byer - alligevel mener økonomiprofessor og tidligere overvismand, Anders Ølgaard, ikke at der er boligmangel i Danmark. , "De problemer, der er på boligmarkedet, skyldes ikke, at der er boligmangel. Problemerne skyldes derimod, at vi har en huslejeregulering, der skævvrider priserne på lejeboliger, og at vi på ejerboligområdet fortrinsbehandler ejerne ved, at de har en alt for lav ejendomsbeskatning - den burde være dobbelt så stor," siger Anders Ølgaard, der i mange år har arbejdet med boligøkonomi bl.a. i det såkaldte Ølgaard-udvalg, der fra 1987 til 1993 kulegravede det danske boligmarked., Siden 1981 er udgifterne til husleje og vedligeholdelse for lejeboliger steget med i alt 137 pct. Samtidig er prisen på en ejerlejlighed steget med knap 250 pct., mens enfamiliehusene er steget med 175 pct. I samme periode har den generelle prisstigning kun været på 96 pct. Det viser årets temaundersøgelse om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der netop er udkommet., Men de høje priser rokker tilsyneladende ikke ved folks flyttelyst. Undersøgelsen viser, at der i løbet af et år flytter omkring 700.000 personer. Den megen flytten rundt kan, også ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse, kun være mulig, hvis der er en vis overkapacitet af boliger til rådighed., Afskaf huslejereguleringen!, En lov fra kort før Anden Verdenskrig, der var tænkt som en midlertidig krigsforanstaltning, har foreløbigt fået lov at regulere huslejerne i mere end 60 år. Statsminister Stauning gennemførte i 1939 huslejereguleringen for at undgå spekulation i bolignød, hvis krigen skulle komme. Problemet med den gamle lov er, at den sætter sammenhængen mellem pris og kvalitet ud af spil, mener Ølgaard:, "Netop den gamle lov er årsagen til, at lejeboligmarkedet i dag er kørt helt af sporet. Huslejereguleringen rider hele det danske samfund som en mare," siger Ølgaard. Ølgaard mener, at i dagens Danmark, hvor der ikke er udsigt til krig, betyder huslejereguleringen, at lejen både i private og almene udlejningsejendomme ikke afspejler, hvad en lejlighed er værd, bedømt ud fra kvaliteten - fx flotte stuklofter, plankegulve og smukke altaner, eller en beliggenhed midt i city med udsigt over vandet. Lejen er alene fastsat efter, hvad det har kostet at bygge lejligheden - altså byggeåret. , "Det skævvrider boligmarkedet, og det kommer ikke til at fungere, før huslejereguleringen er afskaffet, og der er skabt sammenhæng mellem pris og kvalitet," siger Ølgaard, og han støttes af de økonomiske vismænd, der i dette års vismandsrapport stempler boligmarkedet som skævt og ineffektivt., "Samfundet betaler en høj pris for, at nogle kan bo særlig billigt i ældre ejendomme, hvor der naturligvis opstår køer og ventelister, fordi lejen er lav. Så det er i de billige lejligheder, folk oplever, at der er boligmangel. De overser bare, at der ofte står andre nybyggede boliger tomme, der blot er for dyre til, at folk vil betale for dem," siger Anders Ølgaard., Tilskud til de forkerte, Et andet problem, som Ølgaard peger på, handler om ejerboligerne. Mens huslejereguleringen har været med til at begrænse huslejen i visse lejligheder, har folk i ejerboliger også en gevinst ved, at "afkastet" af en investering i en ejerbolig beskattes væsentligt lavere end afkastet af andre former for investeringer. Det Økonomiske Råd skønner, at det offentlige herved har et indtægtstab, og ejerne samtidig en skattebesparelse på ca. 15 milliarder kr. , Danmarks Statistik opgør en beregnet husleje for ejerboliger i nationalregnskabet og forbrugerundersøgelsens opgørelser. Det sker ved, at man for boligejerne beregner en indkomst svarende til den sparede husleje - altså til hvad en tilsvarende lejebolig ville have kostet årligt., "Jeg er meget glad for, at Danmarks Statistik på den måde indregner en mere realistisk boligudgift for boligejerne. Disse tal giver et nyttigt udgangspunkt for den politiske debat om beskatningen af ejerboliger. Min egen mening er, at ejendomsbeskatningen burde være dobbelt så høj. Denne indirekte støtte til boligejerne kommer jo ikke de fattige til gode, for det er de rige, der får de store gevinster," siger den tidligere overvismand og uddyber: "Hvis ejendomsbeskatningen blev sat op,ville ejendomspriserne falde, fordi folk først og fremmest går op i, hvilken månedlig ydelse de skal betale. Det vil dermed betyde, at unge mennesker, der skal ud at købe deres første ejerbolig, vil kunne få råd til at købe.", Anders Ølgaard er dog ret pessimistisk, når det handler om hans tro på, at politikerne vil følge, hans eller Det Økonomiske Råds anbefalinger: "Når disse love kan overleve, skyldes det jo, at både lejerne i de billige boliger og ejerne har været gode til at kæmpe for deres velerhvervede rettigheder i velfærdsstaten. Et af de største problemer ved at være ung er, at man ikke er blevet medlem af de velerhvervede rettigheders klubber."

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-09-20-Boligmangel

    Bag tallene

    Store forskelle på EUs ungdomsarbejdsløshed

    Ungdomsarbejdsløsheden svinger fra 3-65 pct. i EU. Danmarks ungdomsarbejdsløshed ligger væsentligt under gennemsnittet., 1. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er store forskelle på ungdomsarbejdsløsheden i EU - ikke bare blandt landene, men også i de forskellige regioner i hvert enkelt land, det viser to nye rapporter fra Eurostat, EU's statistiske kontor i Luxemburg. , Den gennemsnitlige arbejdsløshed for unge under 25 år var 16 pct. i EU i 2000. Italien havde den højeste ungdomsarbejdsløshed på 32 pct. og Holland den laveste på 5 pct. I Danmark var ungdomsarbejdsløsheden på 7 pct. I de enkelte landes regioner er forskellene på ungdomsarbejdsløshed dog langt større - fra 3 pct. i Flevoland i Holland til 65 pct. i Calabria i Italien. Sammenlignet med 1999 er ungdomsarbejdsløsheden faldet i tre fjerdedele af regionerne. , Kvinder oftere arbejdsløse, I 2000 var der også store variationer i arbejdsløsheden for kvinder i EU - fra 21 pct. i Spanien til 3 pct. i Luxemburg. Den gennemsnitlige arbejdsløshed for kvinder var på 10 pct. - og igen lå Danmark under gennemsnittet med 5 pct.'s arbejdsløshed for kvinder. Og igen er forskellene langt større i de enkelte landes regioner - fra 1,7 pct i Åland i Finland og Berkshire, Bucks og Oxfordshire i Storbritannien til 41 pct. i Calabria i Italien. , I 70 pct. af EU-landenes regioner er kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men i næsten alle Storbritanniens regioner og flere af Sverige, Finland og Tysklands regioner var kvindernes arbejdsløshed lavere end mændenes. , EU's gennemsnitlige arbejdsløshed faldt fra 9 pct. i 1999 til 8 pct. i 2000. I Danmark var arbejdsløsheden på 4,7 pct. i 2000. Arbejdsløsheden svingede fra 2,4 pct. i Luxemburg til 14,4 i Spanien. Åland i Finland var den region, der havde den laveste arbejdsløshed på 1,7 pct., og den franske region Réunion havde den højeste arbejdsløshed på 33 pct. , Også i hvert enkelt lands regioner var der store forskelle på arbejdsløsheden. Finland havde de største variationer - fra 1,7 pct. i Åland til 16 pct. i Itae-Suomi.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Forsk-Eu

    Bag tallene

    Nordens mødre bliver ældre og ældre

    Nordiske kvinder vil have styr på både karrieren, boligen og drømmeprinsen, inden de føder børn. Halvdelen af børnene i Norden bliver nu født af kvinder, der er over 30 år. Alligevel har Norden rekord i frugtbarhed., 17. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Nordiske kvinder bliver ældre og ældre, før de begynder at tænke på babymos og bletilbud. Fra 1990 til 1999 er andelen af børn i Norden, der bliver født af mødre over 30 år, vokset fra 38 til over 50 pct. Det viser dette års udgave af Nordic Statistical Yearbook, der netop er udkommet. , I Danmark er andelen af børn født af mødre over 30 år steget fra 34 pct. i 1990 til 49 pct. i 2000. En nybagt mor i Danmark er nu gennemsnitligt 29,6 år, hvor hun i 1990 var 28,5 år. Tendensen i resten af Norden er, at kvinderne er i slutningen af 20'erne, før de får deres første barn. , "Nutidens kvinder stiller langt større krav til, at det hele skal være perfekt, før de får børn. At få børn er et positivt valg - og kvinder vil helst have fuldstændig styr på både boligen, arbejdet og partneren først," siger Lisbeth B. Knudsen, sociolog og forskningslektor på Demografisk Forskningscenter på Syddansk Universitet. , Derudover har kvinderne i Norden nu langt bedre mulighed for at kontrollere og styre, hvornår de vil have børn. Adgangen til prævention og muligheden for abort betyder, at risikoen for uplanlagte graviditeter er meget lille. , Længere ungdom, Samtidig er ungdomsperioden blevet langt længere end tidligere - og der går dermed længere tid, før vi etablerer os. Det skyldes dels, at kvinder i højere grad tager længere uddannelser, men også i høj grad den stærkere individualisering, som præger samfundet: Vi vil gerne selv nå nogle ting, inden vi får børn. Lisbeth B. Knudsen har fastslået, at det er kvinder med lange videregående uddannelser, der som regel venter med at blive mødre. Til gengæld tyder det på, at de får barn nummer to langt hurtigere end dem, der får børn i en ung alder. , "En anden faktor er, at uddannelsesforløbet er blevet langt mere presset end tidligere. Der er nogle tidsrammer, som skal overholdes, og det betyder, at der ikke på samme måde som før er plads til at få børn, mens man er under uddannelse," siger Lisbeth B. Knudsen. , Den nordiske frugtbarhed i top, Men selvom kvinderne i dag i stigende grad venter med at få børn, er det ikke ensbetydende med, at de vælger at få færre børn end hidtil. Faktisk føder kvinderne i Norden i gennemsnit flere børn end kvinderne i EU. Den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - ligger for alle lande i Norden over EU-gennemsnittet, som er på 1,53. Antallet af børn pr. kvinde mellem 15 og 49 år varierer dog meget. Færøerne topper med 2,58 børn pr. kvinde, og i Danmark ligger gennemsnittet på 1,77 (2000). , I EU er det blandt andet lande som Italien og Spanien, der har en meget lav fertilitet. Det skyldes ifølge Lisbeth B. Knudsen, at udviklingen med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er kommet senere i Sydeuropa. , "I Norden har vi opbygget nogle velfærdsmodeller, der hjælper til, så familien kan fungere, selvom kvinderne er på arbejdsmarkedet. I Sydeuropa er samfundet endnu ikke på samme måde gearet til, at kvinderne er på arbejdsmarkedet," siger Lisbeth B. Knudsen. , Kilde: , Nordic Statistical Yearbook 2001 -

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-17-Nordens-modre

    Bag tallene

    Derfor flytter folk

    Ny statistik kan fortælle om folks motiver for at flytte. Statistikken har allerede vist sig nyttig i kommunernes planlægning og til forskning., 1. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Når befolkningstallet pludselig falder i kommunen, begynder de kommunale politikere og embedsmænd som regel at klø sig eftertænksomt i nakken. For hvorfor flytter folk væk fra kommunen? Og hvem er det, der flytter? Hvor gamle er de, hvad er deres indkomst, har de børn, hvor flytter de hen osv.? Og for mange kommuner er der grund til at dykke ned i tallene, hvis konsekvensen af flyttemønstrene fx er, at skattegrundlaget i kommunen falder. , Tidligere kunne man ved hjælp af oplysninger i Danmarks Statistiks registre kun beskrive den enkelte person, der flyttede fra et sted til et andet. Men det sagde ikke meget om, hvilke motiver personen kunne have for at flytte. Det kan man til gengæld få indblik i med den nye statistik, Bevægelsesstatistik på familie- og husstandsniveau, der også kan sige noget om, hvorvidt det fx er hele husstanden, der flytter, eller om husstanden blot bliver berørt af en flytning. Ved at se på hele husstanden, kan man fx få svar på, om det er en hel familie, der flytter samlet til en ny bolig, eller om der kun er tale om, at manden flytter fra konen, at teenageren flytter hjemmefra, eller at mand og kone begge flytter, men til hver sin nye bolig. Desuden kan den nye statistik give oplysninger om de boliger, familierne flytter imellem (boligens størrelse, type, byggeår mm.). , Børnefamilier forlader Odense, I Odense har politikere og embedsmænd måttet se i øjnene, at antallet af gode skatteydere skrumpede ind, og befolkningstallet faldt i kommunen. At der flytter flere fra end til Odense er faktisk meget atypisk for en større by, derfor var der god grund til at sætte fokus på flyttemønstrene til og fra kommunen, fortæller Tina Slot, der leder kommunens statistikfunktion: , "Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det er børnefamilierne, der flytter fra byen og de studerende, der flytter til byen. Den udvikling vil kommunen gerne standse, da de der flytter har højere indkomster end de, der kommer til. Odense tiltrækker unge mennesker, der skal have en uddannelse, men tallene viser, at de unge forlader byen igen, når de er færdiguddannede." , Af tallene kan der altså aflæses nogle signaler, som er politisk interessante for kommunen, og som den kan forsøge at handle på, så de uhensigtsmæssige flyttemønstre bliver brudt. , "Gennem tallene er vi fx blevet opmærksomme på, at det er de 25-34 årige børnefamilier, der forlader Odense. Desuden kan vi se, at de vælger at flytte til omegnskommunerne samt København og Århus. Netop nu er vi i gang med at analysere, hvad der tiltrækker familierne i omegnskommunerne," siger Tina Slot. , På den baggrund kan kommunalpolitikerne danne sig et billede af, om det er utilfredshed med kommunens serviceniveau - fx forskelle i kommuneskatten, takster på daginstitutioner, adgangen til og udbuddet af boliger, ejendomsskatten eller pladsgarantier på børneinstitutioner - der får folk til at flytte, eller om det bare skyldes familiemæssige eller beskæftigelsesmæssige forhold. , Forskning i boligvalg, En undersøgelse fra Århus, som Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut har gennemført, viser, at mange flytter til bebyggelser magen til dem, som de selv er vokset op i. Folk flytter altså til noget, som de kender. Der er dermed god grund til at beholde et lige så bredt boligtilbud, som det vi har i dag, konkluderer undersøgelsen. , Undersøgelsen bygger på interview med 800 personer, der er flyttet inden for de seneste to år. Ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistiks bevægelsesstatistik kunne Thorkild Ærø sikre sig, at han kom i kontakt med netop de personer, han gerne ville. Et kriterium var fx, at hele husstanden skulle være flyttet samlet til en tom bolig, hvor der altså ikke i forvejen boede andre. Samtidig blev der lagt vægt på at finde frem til de 25-40 årige, som var flyttet. Thorkild Ærø ville desuden i kontakt med folk, som var flyttet til helt bestemte områder i Århus; undersøgelsen skulle desuden dække flytninger til alle typer af boliger. , "Ud over at kunne konkludere, at folk orienterer sig mod noget de kender, når de vælger bolig, så viser undersøgelsen også, at folk generelt er meget glade for det område, de bor i. Og mange mener, at andres eventuelle negative opfattelser af området, er helt forkerte. Det gælder både folk, der skal forsvare et belastet kvarter, som de bor i, men også parcelhusejere oplever, at de må forsvare deres boligvalg over for venner, der fx bor i byen," siger Thorkild Ærø.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-06-01-Folk-flytter

    Bag tallene

    Gode muligheder for at fastholde Nordens økonomiske førerposition

    God økonomi er ikke alene om at sikre fremtiden for de nordiske lande - højere fødselsrater og lavere ældrebyrde end resten af Vesteuropa tæller også med., 15. december 2006 kl. 0:00 ,  , De nordiske lande kan med stor sandsynlighed bevare deres position som forbilleder for den øvrige verden, når det gælder konkurrencedygtighed og god økonomi. Muligheden for, at Norden kan rykke endnu længere frem i den økonomiske verdenselite, forekommer endda realistisk. , Det skyldes to forhold. For det første har de nordiske lande et bedre udgangspunkt end de fleste andre europæiske lande. Norden står således i dag med et udbygget velfærdssamfund, høj beskæftigelse, orden i økonomien samt med en fødselsrate, som i mere end 15 år har ligget højere end i resten af Europa. , For det andet står de nordiske lande på et afgørende område over for mindre problemer end de fleste andre europæiske lande. Vi kan således i de kommende årtier se frem til en svagere vækst i ældreandelen - og dermed i forsørgerbyrden - end man kan i det øvrige Europa.,  , Handelsoverskud og højere afkast, En undersøgelse fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group - omtalt i dagbladet Børsen 11. december - viser, at de nordiske virksomheder typisk giver et betydeligt højere afkast end deres internationale konkurrenter. Tilsvarende anfører World Economic Forums nye rapport, at Danmark, Finland og Sverige er de tre mest konkurrencedygtige blandt samtlige 25 EU-lande. Dette billede af en særdeles stærk nordisk position underbygges med tallene i , Nordisk Statistisk Årbog 2006, , der udkom i slutningen af oktober. Også årbogen giver et billede af en region, som er helt i front, når det gælder evnen til at tackle den skærpede konkurrence i kølvandet på globaliseringen. ,  , De seneste ti år, hvor globaliseringen for alvor har gjort sig gældende, har Danmark, Finland, Norge og Sverige alle haft vedvarende og betydelige eksportoverskud i samhandelen med udlandet. Importen af billige varer til Norden fra Kina og Østeuropa er ganske vist vokset markant, men de nordiske landes eksport er også vokset betydeligt, og overskuddene på betalingsbalancerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige har derved kunnet fastholdes. ,  , Trods et højt lønniveau fremstår de fem nordiske lande i dag i alle internationale undersøgelser som nogle af de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Når Island kører med store underskud i samhandelen med udlandet, skyldes det ikke dårlig konkurrenceevne, men en ekstraordinær stor import forbundet med bygningen af to nye aluminiumsværker med tilhørende kraftværker. Disse investeringer vil imidlertid med stor sandsynlighed senere kunne give anledning til en betydelig ekstra-eksport og dermed ekstra valutaindtægter til Island.,  , Flere i arbejde trods outsourcing, Selv om megen produktion er flyttet til Østeuropa eller til Fjernøsten de seneste ti år, er beskæftigelsen alligevel vokset i Norden. Samtidig er arbejdsløsheden i alle nordiske lande i dag klart lavere end midt i 90'erne. Udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande er altså blevet mere end opvejet af andre forhold. Forklaringen ligger bl.a. i to forhold. For det første indebærer den økonomiske fremgang i Kina og andre lavtlønslande, at disse lande importerer mere fra os. Vores eksport til Kina er således vokset, hvilket delvis har modvirket den voksende Kina-import. , For det andet har de billige importvarer gjort de nordiske forbrugere rigere. Vi har jo sparet penge, som bl.a. nu bruges til et større forbrug af varer og tjenester fra vore egne lande. Dette har selvsagt gavnet vor egen beskæftigelse., Optimisme , Den nordiske succeshistorie på det økonomiske område kan med stor sandsynlighed fastholdes i de kommende år. Flere forhold begrunder denne optimisme. , For det første har de nordiske landes på det økonomiske område et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande. , Nordisk Statistisk Årbog 2006, dokumenterer således, at vore lande har betydelige eksportoversskud og derved mere eller mindre har fået nedbetalt gælden til udlandet. Vi har også betydelige overskud på de offentlige budgetter - og tillige en offentlig gæld, som er nedbragt og nu relativt beskeden i forhold til andre lande i Europa. Bortset fra Finland har de nordiske lande ydermere en relativt lav arbejdsløshed og høj beskæfti­gelse. Endvidere har vi alle en meget høj levestandard, og vi har i Norden foretaget betydelige investeringer i bl.a. forskning og udvikling samt i uddannelse. På it-området er vi helt i front.,  ,  Forsørgerbyrden i de nordiske lande og EU-15,  , Børnepasning og højere fødselsrate  , For det andet er de nordiske lande længere fremme i ligestillingsprocessen end andre lande, og vore velfærdssystemer er typisk mere udbyggede end andre landes. Børnepasningsmulighederne er eksempelvis allerede i vid udstrækning etableret i store dele af Norden. Denne opgave skal mange andre europæiske lande i gang med i de kommende årtier. De nordiske lande har som følge heraf - og som følge af ligestillingen - en klart højere erhvervsfrekvens end andre lande. Det er fordi, vi har en klart større andel af kvinderne ude på arbejdsmarkedet, end man har i andre lande. ,  , Omvendt kan man naturligvis sige, at de andre lande har en ikke-udnyttet arbejdskraftreserve, men den kan ikke aktiveres uden udbygningen af børnepasningsordninger. En række andre lande skal altså på samme tid løse opgaverne med mange flere ældre og udbygge børnepasningsområdet. Det sidste er i store dele af Norden et overstået kapitel. , For det tredje har de nordiske lande en fødselsrate, som længe har ligget højere end i resten af Europa. Fertiliteten (antal fødte børn pr. kvinde) har i mere end to årtier været klart højere i de nordiske lande end i stort set alle andre lande i Europa. På langt sigt betyder dette flere personer på arbejdsmarkedet i de nordiske lande - og dermed en mindre forsørgerbyrde, end man må regne med i det øvrige Europa. , Endelig står de nordiske lande i de nærmeste årtier over for en mindre vækst i forsørgerbyrden, end tilfældet er i mange andre europæiske lande. Den ældre andel af befolkningen stiger ganske vist betydeligt i Norden i de kommende årtier, men i mange andre europæiske lande er der udsigt til en betydeligt stærkere vækst i ældreandelen. Således peger de seneste befolkningsfremskrivninger i retning af, at ældreandelen vil vokse særlig voldsomt i Polen, Spanien, Rumænien, Italien, Østrig og Ungarn.,  , For de 15 vesteuropæiske EU-lande (EU-15) under ét er udviklingen i ældreandelen vist på grafen. Til sammenligning ses, at væksten i ældreandelen i de nordiske lande ser ud til at blive mindre dramatisk. Billedet er omtrent det samme, når man medtager samtlige 25 EU-lande. , De andre europæiske lande står altså over for et større forsørgerproblem i de kommende årtier, end vi gør i Norden. ,  , Frank Dahlgaard er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Denne artikel er offentliggjort 19. december 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-12-13-Norden-klar-til-den-globale-konkurrence

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation