Forside

Søgeresultat

Viser resultat 901 - 910 af 1014

Husmarkedet slår rekord på trods af COVID-19

Husmarkedet har med stigende priser og flere salg vist sig at være robust under COVID-19, selvom BNP-væksten er faldet. , 15. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Aldrig før er der blevet solgt så mange enfamiliehuse som nu – og huspriserne er stigende. Det viser tal fra Danmarks Statistik., Selvom der i samfundet har været et økonomisk tilbageslag i 2020 grundet COVID-19, så er det ikke noget, der kan aflæses i markedet for enfamiliehuse. Tværtimod viser de foreløbige tal for 2020, som er til og med oktober, at huspriserne er steget i hele perioden, bortset fra en kortvarig tilbagegang i marts. , Samtidig er der i perioden april-oktober 2020 solgt næsten 37.000 enfamiliehuse, hvilket er det højeste antal nogensinde. , ”Selvom hele 2020 endnu ikke er endeligt opgjort, har 2020 allerede på mange måder været et rekordernes år på boligmarkedet. Handelsaktiviteten for enfamiliehuse har slået rekord, sommerhussalget steg helt ekstremt med 90 pct., og salget af ejerlejligheder har også ligget på et tårnhøjt niveau,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej14, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej13, . Tallene er opgjort for april – oktober hvert af årene. * Tallet for 2020 er foreløbigt., Læs mere om sommerhussalget under COVID-19 i artiklen: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct., , Læs mere om lejlighedssalget under COVID-19 i artiklen: , Lejlighedssalget stiger under COVID-19, ., Stigende huspriser trods fald i BNP, Historisk set er husmarkedet meget konjunkturfølsomt, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Det afspejler sig bl.a. i faldende huspriser, når der opleves fald i BNP. Siden 1967 er den årlige vækst i det reale BNP faldet syv gange, hvoraf 2020 baseret på 1.- 3. kvartal er det næststørste fald, kun overgået af finanskrisen i 2009,” siger han., Men i år har der ikke været faldende huspriser på trods af faldet i BNP., ”I hele perioden fra 1967 til 2020 er det kun sket to gange, at huspriserne er steget trods fald i BNP. Det var i årene 1975, hvor der var oliekrise, og nu i 2020, hvor der har været krise som følge af COVID-19.” , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ejenx,, https://www.statistikbanken.dk/ej5, , , https://www.statistikbanken.dk/ej6, , , https://www.statistikbanken.dk/pris8, , , https://www.statistikbanken.dk/nan1, , , https://www.statistikbanken.dk/nkn1, Husmarkedet spillede en vigtig rolle for det store økonomiske tilbageslag under finanskrisen i 2009, bl.a. på grund af de meget store prisstigninger på huse i årene op til finanskrisen. Men under COVID-19 i 2020 har prisstigningerne været mere moderate. , ”Trods stigningerne i huspriserne siden 2012, ligger huspriserne stadig under niveauet fra før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for, , hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, . I tredje kvartal 2020 ligger de reale huspriser ca. 7 pct. lavere, end da priserne toppede i første kvartal 2007,” siger Jakob Holmgaard. , Mange europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19, De fleste europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19 trods tilbagegang i økonomien, viser det EU-harmoniserede boligprisindeks. , ”Faktisk har der i hele 27 ud af 30 europæiske lande været stigende boligpriser i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020, som er det seneste kvartal med tilgængelig statistik på nuværende tidspunkt. Kun Polen, Luxembourg og Tyrkiet har oplevet en større prisstigning end i Danmark under COVID-19,” siger Jakob Holmgaard., Kilde: , Eurostat,, Boligprisindekset (HPI) er ikke tilgængeligt for Grækenland, . , Huskøbernes alder og beskæftigelse kan spille ind på hussalget, Der er flere forhold, der kan være med til at forklare det robuste husmarked under COVID-19, som står i modsætning til finanskrisen, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Beskæftigelsen er ud fra, Arbejdskraftsundersøgelsen, samlet set faldet med 1,8 pct. i 3. kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Det svarer til, at der var ca. 49.000 færre i beskæftigelse. Under finanskrisen faldt beskæftigelsen med ca. det dobbelte, nemlig 3,6 pct. i 3. kvartal 2009 i forhold til samme kvartal året før. Det svarede til ca. 99.000 færre i beskæftigelse,” siger Jakob Holmgaard., I aldersgruppen 25-34 år, hvor der er mange huskøbere, er beskæftigelsen under COVID-19 faldet mindre end i de øvrige aldersgrupper. I aldersgruppen 55-64 år har der dog været en stigning i beskæftigelsen, men i denne aldersgruppe er der dog ikke så mange huskøbere, forklarer Jakob Holmgaard., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. , ”De fleste huskøbere er i alderen 25-34 år. Under COVID-19 var det netop personer i den aldersgruppe, der oplevede det mindste beskæftigelsesfald. Det kan være en medvirkende årsag til, at husmarkedet har vist sig robust under COVID-19, og det adskiller sig fra finanskrisen i 2009, hvor de 25-34-årige udgjorde en væsentligt større andel af faldet i beskæftigelse, og hvor boligpriserne samtidig faldt,” siger Jakob Holmgaard. , Kilde: h, ttp://www.statistikbanken.dk/aku110k, samt særkørsel fra Danmarks Statistik., Feriepenge og større opsparing kan hjælpe huskøbet, Der kan være mange andre årsager end beskæftigelsesforhold til, at husmarkedet har klaret sig så godt under COVID-19, herunder nationale forhold, fortsætter Jakob Holmgaard: , ”Vi ved, at en del husholdninger har sparet mere op under COVID-19 fx ved at undlade at bruge penge på ferierejser, restaurantbesøg og lignende. Der kan også være husholdninger, der har valgt at bruge de frigivne penge til medfinansiering af huskøb,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om opsparing under COVID-19 i opgørelsen: , Stigende forbrug, men stadig markant opsparing., ”Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på huskøbernes evne til at klare udbetalingskravet på 5 pct. ved huskøb. Samtidigt kan vi se, at over 60 pct. af de huse, der er blevet handlet under COVID-19, er solgt til to købere. Det betyder, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv dobbelteffekt ved flere hushandler,” siger Jakob Holmgaard., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som også har leveret data til artiklen. Du kan kontakte ham på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-01-15-husmarkedet-slaar-rekord-paa-trods-af-covid

Bag tallene

Relativt flest idrætsfaciliteter i Jylland

Uanset om man ser på idrætshaller, fitnesscentre eller svømmehaller, er der relativt flere faciliteter i Jylland end på Sjælland., 15. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I Danmark er der i 2019 over 1.600 store idrætshaller. I forhold til antallet af indbyggere er hallerne imidlertid ikke ligeligt fordelt mellem kommunerne, viser , nye tal om idrætsfaciliteter fra Danmarks Statistik, hentet fra , Facilitetsdatabasen, ., Fx er der typisk færre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger i kommunerne omkring København, mens der i en del kommuner i Jylland er mindst fem idrætshaller pr 10.000 indbygger., ”Sat på spidsen skal over ti gange så mange mennesker deles om en idrætshal på Frederiksberg i forhold til i Lemvig,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Søren Østerballe, med henvisning til, at der er relativt færrest idrætshaller i Frederiksberg Kommune og flest i Lemvig Kommune. , Blandt de 14 kommuner med mindst fem idrætshaller pr. 10.000 indbygger ligger de 11 i Jylland (inkl. Fanø og Læsø) og ingen på Sjælland. Omvendt er Århus den eneste kommune uden for Region Hovedstaden med mindre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger, viser , denne oversigt over idrætshaller i kommunerne pr indbygger, ., Tendensen fra idrætshallernes fordeling over landet går igen, når man ser på andre idrætsfaciliteter., ”Også når vi opdeler fodboldbaner, svømmehaller og fitnesscentre er tendensen, at der er flere faciliteter pr. indbygger uden for de store byer end i kommunerne omkring hovedstaden,” siger Søren Østerballe., Idrætshaller (mindst 800 m2) pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., Relativt mange fitnesscentre i Nordjylland, Fem af de ti kommuner med flest fitnesscentre pr. indbygger ligger i Region Nordjylland. I Rebild Kommune er der knap fire fitnesscentre pr 10.000 indbygger, mens der i Læsø, Vesthimmerland, Frederikshavn og Thisted kommuner er mere end fire., ”Region Nordjylland består af 11 kommuner, så området er stærk overrepræsenteret blandt kommunerne med mange fitnesscentre i forhold til befolkningen,” siger Søren Østerballe., I den anden ende af skalaen ligger alle de ti kommuner med relativt færrest fitnesscentre i Region Hovedstaden. Greve og Kerteminde kommuner har de laveste antal fitnesscentre pr. indbygger uden for Region Hovedstaden. Se, antallet af fitnesscentre pr 10.000 indbygger i alle kommunerne i dette regneark, ., Fitnesscentre pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., 21 kommuner har mindst en svømmehal pr 10.000 indbygger, Godt en femtedel af kommunerne har en eller flere svømmehaller pr. 10.000 indbygger. Af disse 21 kommuner ligger de 14 i Jylland (inkl. Læsø) og blandt de ti kommuner med relativt flest svømmehaller er de ni beliggende vest for Storebælt., Dermed ligner fordelingen af svømmehallerne sammenlignet med antallet af indbyggere fordelingen af både idrætshaller og fitnesscentre., ”Overordnet viser tallene, at uanset om man vil svømme, løfte vægte eller spillehåndbold, er man potentielt flere om at dele banen i Region Hovedstaden end vest for Storebælt,” siger Søren Østerballe, og tilføjer:, ”Der kan dog være afvigelser. Fx er antallet af svømmeanlæg i Ballerup og Vallensbæk relativt højt, og i Hørsholm Kommune er antallet af tennishaller højere pr indbygger end i nogen andet kommune.”, Svømmeanlæg pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Søren Østerballe, som kan kontaktes på 39 17 35 25 eller , srb@dst.dk, Du kan se antallet af , udvalgte idrætsfaciliteter pr indbygger i dette regneark, ., Om tallene, Statistikken over idrætsfaciliteter er baseret på data fra Idrættens Analyseinstituts og Lokale og Anlægsfondens , Facilitetsdatabase, . Data er hentet d. 1. oktober. Databasen opdateres løbende, og derfor kan der være uoverensstemmelser mellem Danmarks Statistiks- og Facilitetsdatabasens opgørelser. På , Facilitetsdatabasens hjemmeside kan du læse mere om databasens kategorier, kriterier og omfang, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-15-relativt-flest-idraetshaller-i-jylland

Bag tallene

Danskerne er blevet mindre bekymrede for at udlevere persondata til Facebook og Co.

Hver sjette dansker har så store sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, at det har begrænset deres brug af disse. Antallet af danskere med disse bekymringer er dog næsten halveret siden 2015. , 14. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, På trods af skandalesager omkring Cambridge Analytica og nylige afsløringer af IT-giganters aflytning af kunder via stemmestyrede assistenter, så er danskerne de seneste fem år blevet markant mindre bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier såsom fx Facebook og LinkedIn. , I 2015 svarede 30 pct. af danskerne at de havde sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, en andel der i 2019 er faldet til 17 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019., Bekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019 , I perioden er danskernes forbrug af sociale medier steget, således at 76 pct. af danskerne i 2019 brugte et eller flere sociale medier, mens 60 pct. brugte sociale medier i 2015. , Unge og højtuddannede er de mest bekymrede grupper, Ikke alle danskere er lige bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier. Yngre mennesker mellem 25-34 år og 45-54-årige er de mest sikkerhedsbekymrede aldersgrupper i 2019, med hhv. 21 pct. og 20 pct. som angiver, at sikkerhedsbekymringer vedr. persondata har begrænset deres adfærd på sociale medier. , Mindst skeptiske er de ældre aldersgrupper, hvor 11 pct. af de 65-74 årige angiver at have sikkerhedsbekymringer ved afgivelse af personoplysninger til sociale medier. , De unge og de ældre har markant forskellige forbrug af sociale medier. De 16-24 årige ligger i front med 97 pct. som bruger sociale medier efterfulgt af de 25-34 årige, hvor 94 pct. bruger sociale medier. Til sammenligning bruger halvdelen af de 65-74 årige sociale medier. , Generelt har personer med lange videregående uddannelser flere sikkerhedsbekymringer for deres persondata, end folk med kortere uddannelser. Blandt danskere med lang videregående uddannelse svarer 26 pct. af de har sikkerhedsbekymringer, mod 14 pct. af danskere med grundskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. For alle grupperne gælder det, at andelen der har sikkerhedsbekymringer er faldet fra 2015-2019. , Hver anden har nægtet adgang til personlige data på sociale medier, En stor gruppe danskere har forsøgt at begrænse apps adgang til deres personlige data. Her kan der fx være tale om deres aktiviteter, geografiske placering og deres personlige kontaktliste. 51 pct. af danskerne svarede i 2019, at de har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. , Fakta: hvad vil det sige at nægte applikationers eller apps adgang til data, Apps kan ved installation anmode brugeren om adgang til data om fx brugerens geografiske placering eller kontaktliste. En telefon, tablet eller pc med GPS eller Wi-Fi kan registrere, hvor brugeren befinder sig, også selvom brugeren ikke bruger GPS-navigationen. Det kan afsløre, hvor brugeren arbejder og færdes. Dog kan apps adgang til data også begrænses. Fx foreslår , Forsvarets Center for Cybersikkerhed, , at brugeren begrænser apps adgang til lokalitetsdata, så der kun gives de mest nødvendige apps adgang. , Applikationer kan ifølge Forbrugerådet Tænk også indsamle oplysninger om brugeren via et socialt medie såsom Facebook. Apps på sociale medier kan være quizzer, tests og spil, hvor indsamlede data om brugeren efterfølgende kan stilles til rådighed for tredjeparts-aktører. , Tænk opfordrer derfor til, at brugeren begrænser denne indsamling af informationer ved at ændre i privatlivsindstillinger på , brugerens sociale medie-konti. , Kilder: , FE Center for Cybersikkerhed, og , Forbrugerrådet Tænk , Tilbøjeligheden til at nægte adgang til persondata på sociale medier, stemmer nogenlunde overens med, hvor bekymrede de forskellige grupper er over for at afgive personoplysninger til sociale medier. , Således er unge mennesker og danskere med lange videregående uddannelser mere tilbøjelige til at nægte apps adgang til deres personoplysninger. Det gør fx hele 69 pct. af de 25-34 årige, og 70 pct. af danskere med lange videregående uddannelser. Begge disse grupper var blandt de mest sikkerhedsbekymrede. , ”De unge og de højtuddannede er de grupper, som bruger sociale medier mest, og derfor er det ikke så overraskende, de i høj grad kender til mulighederne for at begrænse apps adgang til data. Begge grupper har generelt en mere intensiv brug af internet i forhold til resten af befolkningen og dermed også mere erfaring,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. ” , Andel, som har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019, Læs mere om danskernes sikkerhedsbekymringer ved private aktiviteter på internettet ”, Falske emails fylder i indbakken, .” , National cybersikkerhedsmåned , i oktober skal ruste borgere og virksomheder til en hverdag med flere og flere digitale trusler. Danmarks Statistik bidrager til et øget fokus på den digitale sikkerhed ved at afholde et fagligt møde om emnet den 30. oktober. , Tilmeld dig her, , hvis du vil se nye tal om it-sikkerhed i danske virksomheder og hvis du vil blive klogere på it-sikkerhedsangreb oplevet af borgere. , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 3917 3144 eller mail: , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-14-danskerne-er-blevet-mindre-bekymrede-for-at-udlevere

Bag tallene

Både øget effektivitet og større samfundsansvar fylder, når de større danske virksomheder forklarer deres engagement i verdensmålene

To tredjedele af de større danske virksomheder engagerer sig i FN’s verdensmål. Flertallet af virksomhederne, der er engageret i verdensmålene, ønsker at tage større samfundsansvar, men en del svarer også, at de mener, at arbejdet med verdensmålene kan være med til at øge fokus på effektivitet eller tiltrække samarbejdspartnere eller medarbejdere., 5. september 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Blandt de store danske virksomheder er det udbredt at fokusere på FN’s verdensmål. Således svarer to tredjedele af virksomhederne med mere end 250 ansatte i en , undersøgelse fra Danmarks Statistik, , at de i 2019 fokuserer på opfyldelse af et eller flere verdensmål., Stort set alle disse virksomhederne svarer, at de vil tage større samfundsansvar, men en stor andel af de store virksomheder ser også arbejdet med verdensmålene som en fordel i forhold til deres egen forretning. 40-50 pct. af alle virksomhederne, der har besvaret undersøgelsen, mener, at deres engagement i verdensmålene kan være med til henholdsvis at tiltrække samarbejdspartnere (49 pct.), at øge fokus på effektivitet (47 pct.), at tiltrække medarbejdere (44 pct.), eller at det kan være en fordel for markedsføring i Danmark (40 pct.). I runde tal svarer det til, at hver af ovenstående begrundelser er motiv for at arbejde med verdensmålene for 60-75 pct. af virksomhederne., ”Når så mange store virksomhedernes gerne vil arbejde for at opfylde FN’s verdensmål, hænger det formentligt også sammen med, at de i forvejen er forpligtiget til at arbejde med og rapportere om samfundsansvar. Begrundelserne for at tage verdensmålene om bord tyder også på, at målene giver mening i en forretningsmæssig sammenhæng,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Virksomheders begrundelser for at fokusere på verdensmål, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Om undersøgelsen, Danmarks Statistik har i foråret 2019 spurgt ca. 600 større virksomheder om deres arbejde med Verdensmålene, herunder deres engagement i forhold til 21 konkrete delmål. Opgørelserne bygger på 178 besvarelser, så resultaterne ville muligvis være anderledes, hvis alle 600 virksomheder havde svaret. Resultaterne er næppe repræsentative for mindre virksomheder, da undersøgelsen kun dækker større virksomheder. , Læs mere om undersøgelsen, Engagement i verdensmål udbredt i alle brancher, Arbejdet med verdensmålene er udbredt på tværs af brancher og ligger på samme niveau for ”industri og forsyning”, ”handel og transport” og ”erhvervsservice”, hvor 70-72 pct. af virksomhederne er engageret i verdensmålene., ”Tallene viser, at det ikke kun er virksomheder inden for brancher, hvor verdensmålene i kraft af virksomhedens produkt er relevante, der er engageret i at opfylde dem. Men der er selvfølgelig stor forskel på hvilke mål og delmål, som er relevante i de enkelte virksomheder,” siger Ole Olsen. , For alle brancher gælder desuden, at andelen af store virksomheder, som arbejder med verdensmålene, vil være højere om to til tre år end i dag, hvis virksomhedernes planer bliver opfyldt., Virksomheder som fokuserer på verdensmålene efter branche , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Mere fokus på ligestilling mellem kønnene end mellem indkomstgrupper, Verdensmål og delmål om større ligestilling mellem kønnene er dem, som virksomhederne oftest arbejder på at opfylde. 60 pct. af virksomhederne svarer, at de arbejder for øget grad af ligeløn, 52 pct. arbejder for flere kvindelige ledere, og 52 pct. er engageret i at mindske kønsdiskrimination og –chikane. Til sammenligning svarer kun 22 pct. af virksomhederne, at de arbejder på at opfylde målet om lønstigning til lavindkomstgrupper. , Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om inklusion og ligestilling, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Energi oftere i fokus end vand, Andelen af virksomheder, der svarer, at de gør en indsats for at opfylde verdensmålene med relation til energi, er højere end andelen, som svarer, at de har fokus på vandforbruget. 36-44 pct. at virksomhederne svarer bekræftende på, at de arbejder for mere vedvarende energi, øget energieffektivitet eller mindre udledning af drivhusgasser. Til sammenligning svarer henholdsvis 20 pct. og 24 pct., at de er engageret i at mindske spildevandsproduktionen og øge vandeffektiviteten., Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om miljø og energi , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, ., I undersøgelsen har Danmarks Statistik også spurgt til en række andre delmål. Resultaterne kan ses på , Danmarks Statistiks hjemmeside, eller i dette , regneark, . I de generelle statistikker er informationer, som kan belyse , erhvervslivet i relation til verdensmålene, . , Du kan også finde statistik i relation til FN’s Verdensmål på , Danmarks Statistiks verdensmålsplatform, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Ole Olsen, som kan kontaktes på 39 17 38 63 eller , olo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-04-Store-virksomheders-engagement-i-verdensmaal

Bag tallene

70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 23. august 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For nyligt har en af de danske banker meldt ud, at kunder med en formue på 7,5 mio. kr. eller derover i banken skal betale renter for at have pengene stående. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2017 1.728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 mio. kr. stående i pengeinstitutter. Det svarer til en andel på omkring 0,04 procent af alle med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre en 100.000 kr. stående. I 2017 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,7 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til lidt over 70 procent., Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 146.000 kr. i 2017. , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016. , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-23-70-pct-af-personer-med-penge-i-banken

Bag tallene

Nu starter flyttebilerne: 90.000 danskere skifter bolig i august

August er den måned, hvor absolut flest danskere flytter til ny bolig. Den travleste flyttedag er den første i måneden. , 24. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flyttekasserne er pakket og flyttebilen er bestilt. August er årets absolut travleste flyttemåned, en måned, hvor der årligt i gennemsnittet finder knap 90.000 flytninger sted. , I 2018 flyttede hele 94.000 danskere i august måned, hvilket er det højeste niveau siden 2015, hvor knap 95.000 flyttede. , Antal gennemsnitlige flytninger. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, De fleste af august-flytningerne finder sted den 1. i måneden, i 2018 foregik 36.500 flytninger – svarende til 39 pct. – på månedens første dag. , Den næst-travleste flyttedag på måneden er den 15., hvor 11.600 flytninger fandt sted. Det svarer til 12 pct. af alle månedens flytninger., Flytninger i august 2018 på månedens enkelte dage, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest unge flytter bolig, Generelt er det oftest unge personer, som flytter bolig. Personer mellem 20-24 år var den gruppe, som oftest flyttede bolig i 2018. Således stod unge i denne alder for 21 pct. af alle året 2018’s flytninger, efterfulgt af de 25-29 årige, som stod for 16 pct. af årets flytninger., ”Vi ved fra , tidligere undersøgelser, , at en stor del af de unges flytninger finder sted i forbindelse med studiestart i august måned,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Henning Christiansen. , De fleste flytninger mellem kommuner gik i 2018 – ikke overraskende – til landets store byer såsom København og Aarhus. Hertil flyttede hhv. knap 46.000 og 21.000. Disse byer blev efterfulgt af Frederiksberg, hvor 11.000 tilflyttede fra andre kommuner. , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Dorthe Larsen på , DLA@dst.dk, eller tlf: 3917 3307

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-01-nu-starter-flyttebilerne-90000-flytter-i-august

Bag tallene

Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier

Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer., 10. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmandsfamilier uden ansatte og med 1-2 ansatte havde en gennemsnitlig indkomst før skat på henholdsvis 667.000 kr. om året og 678.000 kr. om året i årene 2014-2018. Landmandsfamilier med store landbrug med mindst tre ansatte havde en indkomst før skat på 920.000 kr. om året i perioden., Det viser nye , tal fra Danmarks Statistik, , som også er omtalt i denne , NYT fra Danmark Statistik, ., Til sammenligning havde lønmodtagerfamilier en gennemsnitlig indkomst på 640.000 kr. Selvstændige med ansatte, som også indeholder landmænd med ansatte, havde i gennemsnit en indkomst på næsten 1,2 mio. kr. eller ca. en tredjedel mere end landmandsfamilier med mindst tre ansatte. , ”Sammenlignet med andre grupper som lønmodtagere og selvstændige er indkomsten for landmandsfamilier i gennemsnit nogenlunde i vater. Det skal dog pointeres, at selv inden for samme år er der for homogene grupper af landmænd, som fx slagtesvineproducenter, stor variation i indkomsten,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Indkomsten for landmandsfamilier med deltidslandbrug var lavere end for lønmodtagere, men denne gruppe rummer også en forholdsvis stor gruppe ældre med pensioner., Indkomst før skat for landmandsfamilier efter landbrugsstørrelse, og alle danske familier, gennemsnit 2014-2018*, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og /JORD5., Anm: Figuren indeholder kun familieejede landbrug. I 2018 var der ca. 16.500 familier med deltidslandbrug, 1.800 landmandsfamilier med små, 5.100 med mellemstore og 2.650 med store heltidslandbrug. , Anm.: I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., *For lønmodtagere og selvstændige er perioden 2013-2017, da dette er de seneste tal., Lønindkomst udgør halvdelen af indkomsten hos familier med mindre landbrug, For de små- (uden ansatte) og mellemstore heltidslandbrug med under tre ansatte udgør indkomsten fra landbruget knap halvdelen af den samlede indkomst i gennemsnit. For store landbrug med mindst tre ansatte udgør lønindkomsten andet steds fra mindre, om end den fortsat står for omkring en fjerdedel af familiernes indkomst. , ”I landmandsfamilier er landmandens ægtefælle typisk lønmodtager og bidrager med sin løn til familiens indkomst. Samlet set er indkomsten for disse to grupper sammenlignelige med lønmodtagerfamilier, og det ser ud til, at selvejelandbrugene med ejer og 0-2 ansatte lever og genererer en anstændig indkomst,” siger Henrik Bolding Pedersen., Indkomsten fra landbruget varierer mellem årene, For de store landbrug gælder, at indkomsten fra bedriften varierer meget mellem årene. I perioden fra 2010 til 2018 var indkomsten med 2,2 mio. kr. i gennemsnit højest i 2017, mens den var lavest i 2015, hvor den landede på -0,1 mio. kr. , ”For de store landbrug er der således et betydeligt behov for at udjævne indkomsten mellem år, så de fx har noget at stå i mod med fx i et år som 2018, hvor tørke og lave afregningspriser gjorde det sværere at tjene penge på landbrug,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Til gengæld tegner 2019 rigtig godt for svineproducenterne. Efter massive udbrud af svinepest i Asien er priserne på smågrise og svinekød i 2. kvartal nærmest eksploderet mod tidligere rekordniveauer. Det kommer de danske producenter til gode,” fortsætter Henrik Bolding Pedersen., For landbrug med under tre ansatte varierede indkomsten mindre end for landmandsfamilier med mindst tre ansatte. I perioden siden 2010 var indkomsten i det dårligste år højere i familier med mindre landbrug end i landbrugsfamilier med mindst tre ansatte., ”Det betyder, at de mindre landbrug ofte er mere robuste,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Spredning i landbrugets driftsresultat mellem år for landmandsfamilier, opdelt efter landbrugsstørrelse, 2010-18 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og , /JORD5, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, . , Fakta, Indkomst for forskellige familietyper efter socioøkonomisk status vises i statistikbankens tabel , INDKF104, , mens indkomst for landmandsfamilier er vist i tabellerne , JORD4, for heltidsbedrifter og i , JORD5, for deltidsbedrifter. For lønmodtagere dækker tallene perioden 2013-2017, der er den seneste tilgængelige, mens tallene for landbrug dækker 2014-2018. Fra , INDKF104, benyttes 3 Erhvervsindkomst og summen af 7 Offentlige overførsler 22 Private pensioner 26 Formueindkomst, brutto og 29 Anden personlig indkomst. Tilsammen dækkes dermed hele indkomsten før skat. Fra , JORD4, og , JORD5, om landmandsfamiliernes indkomst benyttes indkomsten fordelt på driftsresultatet fra landbruget, lønindkomster og andet erhverv samt pension og sociale ydelser. Driftsresultatet fra landbruget er det overskud, der er tilbage til at aflønne landmanden efter alle omkostninger, inkl. løn til ansatte og renter, er trukket fra., I fremstillingen er landmandsfamilierne inddelt i fire grupper efter bedriftens størrelse: Deltidsbedrifter, små heltidslandbrug (uden ansatte), mellemstore heltidslandbrug (med op til tre ansatte) og store heltidsbrug (med mindst tre ansatte). , I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., I regnskabsstatistikken for jordbrug belyses variationen i indtjening yderligere ved at vise kvartilgrupper efter driftsresultat. Foreløbige regnskabsresultater for 2018 blev offentliggjort 10. juli 2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-10-Landsmandsfamiliers-indkomst

Bag tallene

Hver sjette danske møbel- og beklædningsvirksomhed har været udsat for piratkopiering

Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3,4 pct. af virksomhederne i Danmark oplyser, at de har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. Men for virksomheder, der arbejder med produktion, transport og salg af møbler- og beklædning, er andelen med 16,6 pct. markant højere. Det viser , Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder, med data fra 2017. , ”Andelen dækker kun virksomheder, der ved, at deres produkter er blevet ulovligt kopieret. Andelen, der bliver udsat for piratkopiering, kan derfor være langt højere. Endvidere kan piratkopiering inden for nogle områder - fx It og kommunikation - være vanskeligere at spotte end inden for møbler og beklædning,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen, der har kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering, er bortset fra møbel- og beklædningsvirksomheder størst blandt medico- og sundhedsvirksomheder, hvor 8,0 pct. har kendskab til piratkopiering af deres produkter inden for de seneste fem år. Andelen er med 0,1 pct. mindst inden for turisme., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Undersøgelsen dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte. , *Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. , Om tallene om piratkopiering, Tallene om piratkopiering i denne artikel er en del af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes , Handel med patenter og IP-rettigheder, . Undersøgelsen er en stikprøve på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. , Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. Fx indeholder ”Møbler og beklædning” ikke alene producenter og sælgere af møbler og beklædning, men også producenter af fx tekstilmaterialer, som indgår i fremstillingen af møbler og beklædning. Også nogle designvirksomheder er en del af dette ressourceområde., Du kan læse mere om, hvordan undersøgelsen er lavet i , statistikdokumentationen, ., Store virksomheder har oftest kendskab til piratkopiering, Virksomheder med mere end 100 ansatte har oftere kendskab til piratkopiering end virksomheder med færre ansatte. 9,3 pct. af virksomhederne med 100-249 ansatte har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. For virksomheder med mere end 250 ansatte er andelen 10,4 pct. Til sammenligning er andelen for virksomheder med 20-99 ansatte omkring 4,5 pct., mens den er endnu lavere for virksomheder med 10-19 ansatte., Næsten to tredjedele søger forlig eller aftale, Størstedelen (63,4 pct.) af virksomhederne, der har kendskab til piratkopiering af deres produkter, søger forlig eller en anden aftale med modparten. Lidt mere end hver fjerde rejser et civilt søgsmål i retssystemet. Nogle virksomheder indgiver desuden anmeldelse eller anmodning til politi eller toldmyndighed., Blandt virksomhederne, der arbejder med møbler og beklædning, der som nævnt er mest udsat for piratkopiering, er andelen, som forsøger at indgå forlig eller aftale med modparten over 80 pct., ”Samlet viser tallene, at en mindre del af de danske virksomheder ender i retssystemet, fordi de har været udsat for piratkopiering,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Figuren dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte og kun de 3,4 pct. af virksomheder, der har kendskab til piratkopiering. Andelene summer ikke til 100, da virksomhederne både kan vælge ikke at tage tiltag og at tage flere end et tiltag., Du kan se alle resultaterne af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder i , dette regneark, . , Danmarks Statistik har udført en lignende undersøgelse med data fra 2014. Her er andelen, der er blevet piratkopieret omtrent den samme som i 2017. Resultaterne kan ses i , dette regneark, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig, Danmarks Statistik, , psj@dst.dk, , 39 17 30 56. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-03-Virksomheder-udsat-for-piratkopiering

Bag tallene

Hver tredje dansker laver frivilligt arbejde

Det frivillige idrætsarbejde står stærktest i Region Syddanmark og Midtjylland, mens frivilligt socialt arbejde trives bedst i Hovedstaden og Nordjylland. , 29. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hver 3. voksne dansker over 16 år har på landsplan de sidste tre måneder givet deres arbejdskraft gratis væk som frivillige i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv., Men de frivillige indsatsområder lever ikke lige godt i alle landets egne, og der er store regionale forskelle på, hvilke områder danskerne lægger deres frivillige timer i. , Bedst lever idrætsfrivilligheden i Region Syddanmark og Midtjylland, hvor området tager hele 36 og 31 pct. af de voksne frivillige medarbejdere mod et landsgennemsnit på 27 pct. Region Hovedstaden ligger i bund på idrætsfrivillighed. Her går 18 pct. af de frivillige kræfter til området. , Til gængæld fylder det sociale område, fx lektiehjælp til udsatte børn og indsats i ghettoområder, relativt mest i Region Hovedstaden og Nordjylland med beslag på hhv. 17 og 15 pct. af de frivillige kræfter mod 13 pct. på landsplan. Mindst fylder det sociale område i Region Sjælland med 9 pct. , Udvalgte frivillighedsområders andel af regionens samlede frivillige arbejde, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen1. kv. 2019, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder , Et andet område, hvor der er regionale forskelle på den frivillige indsats, er kulturområdet, som fx dækker over frivillighed på biblioteker og kulturinstitutioner., Denne post fylder relativt mest i Region Syddanmark og Hovedstadens frivillige regnskab, hvor det står for 14 og 13 pct. af de frivillige kræfter, mens kulturområdet fylder mindst i Region Nordjylland og Midtjylland med 8 pct. , Lang de fleste frivillige (79 pct.) arbejder på et enkelt indsatsområde, mens 15 pct. er aktive på to områder. Hver tyvende frivillige udøver frivilligt arbejde på flere end to indsatsområder. , Mænd er idrætsfrivillige og kvinder hjælper socialt udsatte, Overordnet set, så laver mænd og kvinder lige meget frivilligt arbejde. Der er dog forskelle på, i hvilke slags foreninger, de ligger deres kræfter. , 33 pct. af de voksne mænd, som havde været frivillige i månederne op til 1. kvartal 2019, havde således været det på idrætsområdet. Her lagde 22 pct. af kvinderne deres frivillige indsats. , Kvinderne involverer sig til gengæld i højere grad i socialt arbejde og på skole- og institutionsområdet, hvor hhv. 16 og 12 pct. af de frivillige kvinder lagde deres indsats. , For mændenes vedkommende var det 9 pct. der lagde deres frivillige kræfter på socialområdet og 7 pct., som involverede sig på skole- og institutionsområdet. , Mænd og kvinders arbejde på udvalgte frivillighedsområder, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder., , Sådan ser den mest og mindst frivillige dansker ud, den mest frivillige dansker, • , Er 65-74 år gammel – 41 pct. frivillige, • Har en lang videregående uddannelse eller Ph.d. – 38 pct. frivillige, • Kommer fra et tyndt befolket område – 35 pct. frivillige, • Kommer fra Syddanmark eller Midtjylland – 36 og 35 pct. frivillige, Den mindst frivillige dansker, • Er de 25-34 årige og 16-24-årige og med hhv. 28 og 29 pct. frivillige, • Kommer fra Region Hovedstaden – 29 pct. frivillige, • Har en grundskoleuddannelse, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse med 31 pct. frivillige, • Kommer fra et tætbefolket område – 31 pct. frivillige, , Kilde: , Kulturvaneundersøgelsen 1. kv. 2019, , Fakta Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed, • I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner. Svarpersonerne er 16 år og opefter. , • Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden de seneste tre måneder samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt. , • Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl. , • Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-08-hver-tredje-dansker-laver-frivilligt-arbejde

Bag tallene

Hver niende danske mand dyrker Tour de France-sporten landevejscykling (opdateret)

Den typiske landevejs-cyklist er mand, mellem 50-69 år og fra Syd- eller Vestjylland. Sporten er mindre populær blandt kvinder og unge mennesker. , 23. juli 2018 kl. 15:00 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med nyere tal for idrætsorganisationernes medlemstal., , Landevejscykling er en populær aktivitet blandt danskere. Således svarer 8 pct. af voksne danskere i spørgeskemaundersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner, ,’ at de inden for de sidste 12 måneder regelmæssigt har dyrket landevejscykling. , Dermed indtager sporten sammen med gymnastik 6. pladsen på listen over de hyppigst udøvede idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. Undersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner, foretages hver fjerde år, og fandt sidste gang sted i 2016. Undersøgelsen indeholder de nyest tilgængelige tal om danskernes motions- og idrætsvaner., Top 10 idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. 2016, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og , Idrættens Analyseinstitut, . Undersøgelsen gennemføres hver fjerde år og spørger: Hvilke former for sport/motion har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?, Ifølge undersøgelsen er der en del flere mænd, end der er kvinder, som regelmæssigt trækker i cykeltøjet og rammer de danske landeveje. 11 pct. af de danske mænd dyrker landevejscykling regelmæssigt, mod 5 pct. af kvinderne. , Interessen for at bruge fritiden på et cykelsæde og taktikker for reduktion af vindmodstand stiger desuden med alderen, helt op til folk runder de 69 år, hvorefter interessen falder igen. , Således er sporten mest populær blandt de 50-69 årige, hvor 10 pct. dyrker sporten, skarpt forfulgt af de 30-49 årige, hvor 8 pct. gør det. Mindst populær er landevejscykling blandt de 16-19 årige, hvor 4 pct. svarer, at de dyrker sporten, efterfulgt af de 20-29 årige, hvor 5 pct. har dyrket landevejscykling inden for de seneste 12 måneder. , Voksne danskere som dyrker landevejscykling fordelt på køn og alder. 2016, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og Idrættens Analyseinstitut, POPULÆR SPORT I VEST- OG SYDJYLLAND, En anden indikation på hvor populær landevejscyklingen er, kan ses af antallet af medlemmer i idrættens organisationer. , Idrætsorganisationer for cykling har mest vind i sejlene i landsdelen Vestjylland, hvor der er 13 medlemmer af cykel-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. Vestjyderne bliver skarpt forfulgt af sønderjyderne, hvor knap 11 pr. 1.000 indbygger dyrker organiseret cykelsport i landsdelen. , Den enkelstående kommune, som har flest cykel-entusiaster pr. indbygger er sønderjyske Fredericia, hvor 25 borgere for hver tusind dyrker organiseret cykelsport. Af de Vestjyske kommuner ligger Herning i top med 17 medlemmer pr. 1.000 indbygger. , Medlemmer af cyklist-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, Anm: Private cykelklubber indgår ikke i statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-18-hver-niende-danske-mand-dyrker-tour-de-france-sporten-landevejscykling

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation