Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 891 - 900 af 1014

    Indkomsten for landmandsfamilier varierer meget

    Der er store forskelle på, hvor god økonomien er hos danske landmænd. Blandt de konventionelle landbrug har særligt den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat svært ved at få pengene til at slå til. Det viser en helt ny opgørelse med data på kvartilgrupper fra Danmarks Statistik., 5. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmændene med de bedste resultater kan næsten altid spare penge op, mens de med de dårligste resultater ofte må leve for lånte penge. Således kunne den bedste fjerdedel af de konventionelle landmandsfamilier spare op i alle årene fra 2015 til 2017 og lagde i gennemsnit over 2 mio. kr. til side i 2017. Anderledes så det ud for den fjerdedel af landmændene med de dårligste driftsresultater. Disse landmænd havde i alle tre år behov for at finansiere underskud på driften og privatforbrug., Det viser en , helt ny opgørelse fra Danmarks Statistik, , hvor landbrugsfamiliernes økonomi er opdelt i fire grupper med den fjerdedel af landbrugene med de dårligste driftsresultater i 1. kvartilgruppe og den fjerdedel med de bedste driftsresultater i 4. kvartilgruppe. Tallene dækker hele familiens indkomst, så fx ægtefællens lønindtægt også er regnet med., Den negative indtjening og stigende gæld blandt dele af de konventionelle landbrug kan få konsekvenser, hvis et landbrug hænger fast i 1. kvartilgruppe., ”På længere sigt er lånefinansiering af underskud og forbrug en uholdbar situation, hvor bedriften har brug for en turn-around, ellers er konsekvensen i sidste ende konkurs,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4, De samme landbrug leverer gode resultater år efter år, Den nye opgørelse af landbrugsstatistikken viser, at der generelt var forskel på landmændenes økonomi mellem årene, så fx 2017 var et meget bedre år end 2015. Graver man et spadestik dybere og ser på de enkelte bedrifter, tegner der sig imidlertid et mere gennemgående mønster i de økonomiske resultater., ”For godt nok varierer det mellem årene, om det er mælkeproducenter, svineproducenter eller minkavlere, der opnår de bedste resultater, men inden for homogene grupper, som eksempelvis landbrug opdelt efter størrelse og driftsform, er det ofte de samme bedrifter, der leverer gode resultater år efter år” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Økonomien bedre blandt økologiske landbrug, Blandt de økologiske landbrug har den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat en højere indkomst end de tilsvarende konventionelle landbrug. De økologiske landbrug i Danmark er domineret af mange mælkeproducenter, hvor økonomien har været god de senere år. Også bedre end for deres konventionelle kollegaer., ”Når konventionelle og økologiske landbrug sammenlignes, så ser det ud til, at ”halen” af bedrifter med ondt i økonomien er relativt større blandt konventionelle landbrug”, siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4,  , Svag høst og lave svinepriser i 2018, Regnskabsstatistikken for landbrug bliver først opdateret med tal for 2018 i juli 2019, men pga. bl.a. dårlig høst og vigende priser især på svinekød forventes resultaterne generelt at være dårligere end i 2017. Høstresultatet var fx 28 pct. mindre end i 2017, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, Om regnskabsstatistikken for jordbrug, Regnskabsstatistikken for jordbrug har traditionelt vist gennemsnitstal for danske landbrug og gartnerier., Nu er det muligt at se gennemsnitstal for fire kvartilgrupper opgjort efter landbrugenes driftsresultater. Landbrugene kan fx opdeles efter størrelse, beliggenhed, om de er økologiske eller ej, hvad de producere. Data for kvartilgrupper er tilgængelige for årene 2015-2017. , Se mere i , Statistikbanken, tabellerne jord1-jord9, . , Landbrug i denne artikel, Denne artikel omhandler heltidsbedrifter, hvor økonomiske oplysninger om familiens økonomi er tilgængelig, dvs. hovedsageligt landbrug i selveje. I Danmark er der som gennemsnit i årene 2015-2017 10.100 landbrugsbedrifter, hvor driften er af så betydeligt omfang, at de karakteriseres som heltidsbedrifter. Af disse er ca. 9.500 konventionelle landbrug, mens knap 600 er økologiske landbrug. , Se mere i , Statistikbanken

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-05-indkomsten-for-landmandsfamilier-varierer-meget

    Bag tallene

    Frankrig sælger Danmark biler, vin og skønhedspleje

    Landet mod syd er vigtigt for Danmarks import af b. la. biler, skønhedspleje og vin. Den anden vej sender vi torsk, fiskefileter og enzymer., 25. januar 2019 kl. 11:09 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor 6900 franske statsborgere i Danmark. De herboende franskmænd er forholdsvis unge. De største aldersgrupper er henholdsvis 20-29 år (31 pct.) og 30-39 år (20 pct.).  , Franskmændene bor fortrinsvist i København, Frederiksberg, Aarhus, Gentofte og Odense. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken/FOLK1B, Biler for 2 milliarder kroner , På den økonomiske front er Frankrig en vigtig spiller for Danmark. I 2017 importerede vi for knap 19 mia. kr. varer fra Frankrig, hvilket udgør ca. 3 pct. af Danmarks samlede vareimport i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y,   , Biler er en populær importvare fra Frankrig. Her importerer Danmark årligt for lidt over 2 mia. kr. personbiler, hvilket svarer til 7,4 pct. af den samlede danske import af personbiler.  Udover biler, så importerer Danmark bl.a. vin, lægemidler, flyvemaskiner og produkter til skønhedspleje. Importen af flyvemaskiner fra Frankrig udgjorde i 2017 32 pct. af Danmarks samlede import af flyvemaskiner. Produkter til skønhedspleje og vin udgjorde ca. 20 pct. af vores samlede import af disse varer., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Danmark sælger fisk og enzymer til Frankrig,  , Danmark eksporterede for i alt 23,4 mia. kr. til Frankrig i 2017, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede danske eksport. Torsk var den største post på den danske eksport til Frankrig, både værdimæssigt og relativt til den samlede danske eksport af torsk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y,    , Derudover eksporterer Danmark enzymer til Frankrig for 464 mio. kr., svarende til 5,7 pct. af den samlede danske eksport af tilberedte enzymer. Den tredjestørste varegruppe i eksporten til Frankrig er fiskefilet mv., som udgjorde 19,4 pct. af den samlede danske eksport af denne varegruppe, svarende til 415 mio. kr. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-26-frankrig-saelger-danmark-biler-vin-og-skoenhedspleje

    Bag tallene

    Fakta om vinterferien: Flere går i biografen, tager på ferie og bliver udsat for indbrud

    Hjemlandet er danskernes favoritdestination efterfulgt af Spanien og Østrig, når 465.000 børnefamilier holder vinterferie i uge 7 og 8. Udlejning af sommerhuse får et nøk opad, biografsalene fyldes, og der begås flere indbrud i beboelser. Danmarks Statistik har samlet en række statistikker om danskernes vinterferie i denne artikel., 30. januar 2019 kl. 13:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Knap 465.000 familier holder vinterferie, 464.679 danske familier har børn mellem 6 og 16 år og skal derfor sandsynligvis holde vinterferie i uge 7 eller 8. , Find din kommune her. , Familier med børn mellem 6 og 16 år. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44BA,  , Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne, I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.) , Læs mere her., Danskernes top 5 , rejsedestinationer, i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF1,  , Når vi rejer til udlandet, så foregår det ofte i fly eller bil, Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3,  , Store prisforskelle på hoteller, restauranter, tøj og sko blandt favorit-ferielandende, Der er stor forskel på, hvad man må betale for restauranter, fødevarer, alkohol og tøj – alt efter hvor rejsen går til. I Østrig og Italien er priserne på hoteller og restauranter 31 pct. under de danske, mens fx Norge er 9 pct. dyrere end Danmark.  , Bliv klogere på prisforskelle på hotel, mad, drikke, tøj og sko blandt danskernes favorit-vinterferiedestinationer her.  , Prisniveau restauranter og hoteller. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Anm: Listen omfatter udvalgte populære feriedestinationer i vinterferien og er ikke udtømmende., Mange danskere lejer et feriehus, Da vinterferien indtraf i 2018 steg antallet af danske gæster i udlejede feriehuse med over 500 procent fra før-ferie-niveauet på 4400 gæster til 28.800 ved toppen i uge 7. , Danskernes andel af de lejede feriehuse er størst i vinterferiens uge 7, hvor danskere står for knap 66 pct. af alle feriehusudlejninger. Til sammenligning er næsten 33 pct. af de lejede feriehuse i efterårsferien lejet af danskere, mens tyskere fx lejer 80 pct. af de danske feriehuse i sommerhalvåret uden for den danske skoleferie.  , Læs mere her. , Danske feriehusgæster i udlejede feriehuse. Februar 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FERIEH4, 27 pct. af alle lange ferierejser i vinterferien var i Danmark, . Det gør hjemlandet til det mest populære rejsemål for danskerne i vinterferien. , Vinterferien er rekorduge for biograferne, Vinterferiens uge 7 er den uge på året, hvor der sælges allerflest biografbilletter. Omtrent 658.000 solgte billetter blev det til i 2017, mod juleferiens 486.000 billetter. Dette mønster er ikke ukendt for filmproducenterne, der i 2017 lagde premieren på seks af de ti bedst sælgende film inden en ferie. , Læs mere om biografer i ferien her. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/BIO6,  , Vinterferien er indbrudstid, Antallet af indbrud stiger i vinterferien. I 2017 var der henholdsvis 734 og 742 indbrud i uge 7 og 8. Det er flere end i nabougerne 6 og 10, hvor henholdsvis 622 og 563 indbrud i beboelse blev anmeldt. I forhold til 2011 er antallet af indbrud i uge 7 og 8 tilsammen faldet fra lidt over 2.000 til knap 1.500. Den faldende tendens går igen for hele året. , Læs mere om indbrud – bl.a. hvor der er relativt flest – her., Kilde: Danmarks Statistik,  særkørsel på , kriminalitets-statistikken; statistikbanken.dk/straf10 ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-30-fakta-om-vinterferien-flere-gaar-i-biografen-tager-paa-ferie-og-bliver-udsat-for-indbrud

    Bag tallene

    Omkring 16.000 børn har både forældre og bedsteforældrepar, der bor hver for sig

    Knap 16.000 børn har forældre og bedsteforældre, der bor på i alt seks forskellige adresser i Danmark., 19. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, For de fleste er julen ensbetydende med familiebesøg. For nogle kan familien dog være spredt på en del flere adresser end for andre. I alt 15.900 hjemmeboende børn under 18 år havde 1. januar 2018 forældre, der boede hver for sig og to sæt bedsteforældre, der også boede på hver deres adresse. , I alt havde 47.800 børn fire levende bedsteforældre, som boede på hver deres adresse. Det svarer til 12 pct. af alle børn med fire levende bedsteforældre. 31.300 af de 47.800 børn havde forældre, som boede sammen, godt 500 af børnene havde kun én forælder, mens resten altså havde forældre, der også boede hver for sig., ”I offentligheden er der talt en del om skilsmissebørns jul. Med tallene her kan vi se, at puslespillet i julen for nogle involverer flere generationer,” siger Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , befolkningsstatistikken, ., Anm.: Figuren dækker alle hjemmeboende børn under 18 år, hvor begge forældre og alle fire bedsteforældre var i live og boede i Danmark 1. januar 2018. , Forældre og bedste­forældre til fire ud ti børn bor sammen, I mange familier er både forældrepar og bedsteforældrepar fortsat sammen. 41 pct. af alle børn med to forældre og fire bedsteforældre, der er i live og bor i Danmark, har således både forældre og begge bedsteforældrepar, der har samme adresse. Det svarer til 168.400 børn., En tredjedel af børnene har fire levende bedsteforældre, 1. januar 2018 havde 35 pct. af de i alt 1.149.900 hjemmeboende børn under 18 år fire levende bedsteforældre. Andelen med alle fire bedsteforældre aftager med alderen, så omkring halvdelen af de 0-årige havde fire levende bedsteforældre, mens det var tilfældet for færre end 20 pct. af de 17-årige, viser publikationen ”, Børn og deres familier 2018, ”. , Langt de fleste (89 pct.) hjemmeboende 0-17-årige børn havde imidlertid mindst en bedsteforælder i Danmark pr. 1. januar 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, publikationen ”, Børn og deres familier 2018, ” s. 53., Du kan læse om afstanden til bedsteforældrene i ”, Børn og deres familier 2018, ” s. 55-57., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Amy Frølander. Har du spørgsmål til tal i denne artikel eller i ”Børn og deres familier 2018”, kan du kontakte Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 36 26, , amf@dst.dk, . , delebørn, I alt var det 1.165.200 børn under 18 år i Danmark 1. januar 2018. De fleste – men ikke alle - boede med både mor og far:, Boede med både mor og far: 73 pct., Boede med enlig mor:, 16 pct., Boede med mor og partner: ,  6 pct., Boede med enlig far: ,  4 pct., Boede med far og partner: 1 pct., Udeboende: 1 pct.,   Kilde: ”, Børn og deres familier 2018, ”, kap. 3

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-18-omkring-16000-boerns-foraeldre-og-bedsteforaeldrepar-bor-hver-for-sig

    Bag tallene

    Syv ud af ti topskattebetalere er mænd

    Omkring 500.000 personer betalte topskat i 2017. Størstedelen af dem var mænd. Mænd er også overrepræsenteret blandt lønmodtagere med ledelsesarbejde samt blandt personer, som arbejder mere end 37 timer om ugen., 6. december 2018 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, 505.000 personer betalte topskat i 2017, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Størstedelen af topskatteyderne er mænd – mere præcist 71,5 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik., ”Når flere mænd end kvinder betaler topskat, kan det hænge sammen med, at mænd oftere arbejder flere timer om ugen og i højere grad varetager job med ledelsesarbejde end kvinder,” siger Niels Ploug, direktør for personstatistik, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Anm.: Antallet i figuren er lidt lavere end det samlede antal topskatteydere, da ikke alle har været i landet i hele 2017. Antal personer, der betaler topskat og andre skattetyper, kan findes i denne tabel i statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/pskat3, . Topskattens andel af de samlede skatteindbetalinger kan du læse mere om i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Mænd arbejder flere timer end kvinder, Mænd arbejder oftere end kvinder mere end 37 timer om ugen. I 3. kvartal 2018 havde en tredjedel af de beskæftigede mænd i arbejdskraftsundersøgelsen en normal arbejdstid på mere end 37 timer om ugen, mens det gjaldt for en femtedel af kvinderne, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Mændene arbejdede desuden oftere end kvinderne mere end 48 timer om ugen. 10 pct. af mændene angav, at de havde en normal arbejdstid på mindst 49 timer om ugen, mens det gjorde sig gældende for knap 3 pct. af kvinderne. , Kvinderne havde i højere grad end mændene en normal arbejdstid på færre end 37 timer om ugen. Særligt i gruppen af beskæftigede med en normal arbejdstid på 15-36 timer var kvinderne overrepræsenteret. Næsten en tredjedel af kvinderne (32 pct.) og 12 pct. af mændene svarede at deres arbejdstid lå i dette interval. , Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , www.statistikbanken.dk/aku500, Flere mænd har ledelsesarbejde, mens flere kvinder er lønmodtagere på højeste niveau, I 2016 var 71 pct. af lønmodtagere med ledelsesarbejde mænd. Til gengæld var 58 pct. af lønmodtagere på højeste niveau kvinder, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Blandt lønmodtagere på mellemniveau var kønsfordelingen stort set lige, mens der var flere mænd i de resterende lønmodtagergrupper., Godt 107.000 lønmodtagere havde ledelsesarbejde, mens 669.000 arbejdede på højeste niveau. Den klart største gruppe var lønmodtagere på grundniveau, hvor 1,1 mio. lønmodtagere var beskæftiget i 2016., Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret arbejdsstyrke, , www.statistikbanken.dk/ras300, . , Anm.: u.n.a står for uden nærmere angivelse., Har du spørgsmål til tallene i artiklen er du velkommen til at kontakte:, Indkomst og skat: Chefkonsulent, Jarl Quitzau, 39 17 35 94, , jaq@dst.dk,  , Arbejdstid: Specialkonsulent, Sofie Valentin Weiskopf, 39 17 34 64, , swe@dst.dk, Beskæftigede: Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 17 34 04, , psd@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-06-naesten-tre-ud-af-fire-topskattebetalere-er-maend

    Bag tallene

    Danskere dør oftere af kræft end vores nordiske naboer

    15.800 danskere døde i 2016 af kræft. Målt i forhold til antallet af indbyggere er det færre end for tyve år siden. Men det danske niveau ligger fortsat over vores nordiske naboers og flertallet af OECD-landenes. Lungekræft er den største dræber herhjemme., 24. oktober 2018 kl. 13:20 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 døde 15.800 danskere af kræft, , viser tal fra Danmarks Statistik, . Langt de fleste, der døde af kræft i 2016, var over 40 år, to tredjedele var fyldt 70 år, og en tredjedel var fyldt 80 år., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/DOD1, Lungekræft er den største dræber, I 2016 døde 3.717 af lungekræft. Det var dermed den kræftsygdom, som flest i Danmark døde af. Derefter fulgte tarmkræft ekskl. endetarm (1.429 dødsfald), blærehalskræft (1.225) og brystkræft (1.127). , Blærehalskræft og brystkræft skiller sig sammen med forskellige former for kræft i livmoderen ud ved kun at ramme det ene køn. Således døde kun mænd af blærehalskræft i 2016, mens det stort set kun var kvinder, der døde af brystkræft og kræft i livmoderen og livmoderhalsen., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/DOD1, Mellem 14.900 og 15.800 personer er døde af kræft om året i Danmark de seneste tyve år, men justeret for befolkningsvækst og alderssammensætning er antallet af døde af kræft faldet., Færre dør af kræft, Siden midten af 1990’erne er antallet af døde af kræft i Danmark pr. 100.000 indbyggere faldet fra knap 300 i 1995 til 230 i 2015, hvor de seneste OECD-tal er fra. Tallene er standardiseret for alder, så de kan sammenlignes på tværs af lande. , Trods faldet siden 1995 ligger antallet af døde af kræft i Danmark fortsat noget over niveauet i de andre nordiske lande. I Norge døde 193 pr. 100.000 indbyggere af kræft i 2015. I Sverige var tallet 185. Dødsraten var lavest i Finland, hvor 173 døde af kræft pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , OECD, . Anm.: Tallene er aldersstandardiseret af OECD og bygger på OECD’s befolkningstal for 2010 og , WHO’s dødeligheds database, ., Kræftdødsfald i Danmark ligger højt i OECD, Sammenlignet med OECD, som dækker store dele af den vestlige verden, ligger niveauet for døde af kræft i Danmark relativt højt., Antallet af døde af kræft pr. 100.000 indbyggere er højere i en række østeuropæiske lande, men Danmark indtager en trist syvende plads ud af 41 lande, når OECD justerer for alderssammensætningen i befolkningerne. Niveauet er lavest i Mexico, hvor der var 114 dødsfald som følge af kræft pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , OECD, . Anm.: Tallene er aldersstandardiseret af OECD og bygger på OECD’s befolkningstal for 2010 og , WHO’s dødeligheds database, . , 1: For Rusland, New Zealand og Canada er data fra 2013. For Slovakiet, Portugal, Irland, Frankrig og Chile er data fra 2013-2014., Spørgsmål til tallene i artikel kan stilles til Dorthe Larsen, afdelingsleder på 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-24-Danskere-doer-oftere-af-kraeft-end-vores-naboer

    Bag tallene

    Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

    Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2017., 31. august 2017 kl. 9:00 - Opdateret 5. december 2018 kl. 11:48 , Af , Theis Stenholt Engmann,  , Kilde: Danmarks Statistik,  , www.statistikbanken.dk/OFF29, For hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går de 437 kr. og 42 øre til social beskyttelse, der dermed er den tungeste af , ti overordnede udgiftsposter, . Heraf går, som de tre største underkategorier under social beskyttelse, 161 kr. og 10 øre til alderdom, 86 kr. og 70 øre går til sygdom og invaliditet, og 85 kr. 75 øre går til familie og børn., Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Den næstetungeste overordnede udgiftspost er sundhedsvæsenet, hvortil det offentlige har 163 kr. og 78 øre i udgifter. Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 42 øre og 23 kr. Også udgifter for 10 kr. og 78 øre til medicinske produkter, apparater og udstyr hører til sundhedsvæsnets samlede udgifter., Grundskole­uddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser, Ud af 1.000 kr. bruger det offentlige 126 kr. og 85 øre på den overordnede udgiftspost undervisning. Knap halvdelen heraf, 58 kr. og 24 øre, går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 31 kr. og 48 øre., Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er, En af de ti overordnede udgiftsposter hedder offentlig orden og sikkerhed. Samlet set koster dette 18 kr. og 37 øre, hvoraf de 10 kr. og 40 øre går til politiet, 6 kr. og 38 øre går til domstole og fængsler, mens 1 kr. 28 øre dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet. , Derudover er det offentliges udgifter til Forsvaret på 22 kr. og 92 øre, og der er først og fremmest tale om udgifter til militæret, idet civilforsvaret udgør ca. 93 øre., Alle tallene i artiklen er baseret på beregninger, hvor de offentlige udgifter samlet set er på 1.000 kr. I 2017 brugte det offentlige 1.000 kr. i alt 1.114.250.000 gange – eller det der svarer til offentlige udgifter for lidt over 1.114 milliarder kr., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, , hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til "skattekisten", , hvis man så på 1.000 kr. i 2017. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder., Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte Jakob Krabbe på mail , JKN@dst.dk, eller tlf.: 39 17 33 57. , Tabel: Hvordan bruger det offentlige 1000 kr.? ,  , Social beskyttelse, 437,42, Sundhedsvæsen, 163,78, Undervisning, 126,85, Generelle offentlige tjenester, 121,47, Økonomiske anliggender, 63,73, Fritid, kultur og religion, 33,37, Forsvar, 22,92, Offentlig orden og sikkerhed, 18,38, Miljøbeskyttelse, 7,96, Boliger og offentlige faciliteter, 4,11, I alt , 1000,00

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-31-hvordan-bruger-det-offentlige-1000-kroner

    Bag tallene

    Danskerne strømmer til feriehusene i efterårsferien

    Efterårsferien er klart den uge i efteråret med flest udlejede feriehuse i Danmark. Særligt antallet af danske lejere af feriehuse stiger i uge 42., 15. oktober 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Bortset fra ugerne fra slutningen af juni til begyndelsen af august er uge 42 den med flest udlejede feriehuse, viser tal fra Danmarks Statistik. , De seneste ti år (2008-2017) har danske feriehuse været udlejet i alt i 154.600 husuger i uge 42. Til sammenligning blev husene udlejet i 106.000 husuger i uge 39, 117.100 i uge 40 132.400 i uge 41. Efter efterårsferien falder antallet af udlejede feriehuse til 106.400 i uge 43, 70.400 i uge 44 og bare 44.900 i uge 45. , Stigningen i efterårsferien skyldes især danske lejere., ”Feriehusene lejes primært af tyskere, men i efterårsferien strømmer danskerne også til,” siger specialkonsulent, Paul Lubson fra Danmarks Statistik., I uge 42 stod danske lejere for 50.800 udlejede husuger, mens de blot lejede feriehuse i 19.400 husuger i uge 41., Den travleste uge målt i udlejede husuger er uge 30 i juli, hvor feriehusene var udlejet i 287.300 husuger i 2008-2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, I efterårsferien er næsten en tredjedel af feriehusene lejet af danskere , I ugerne i september og begyndelsen af oktober stod danskerne for lidt over 10 pct. af de udlejede husuger i 2008-2017. Men i uge 42 (efterårsferien) steg danskernes andel af de lejede huse til næsten 33 pct., hvilket er på niveau med den danske sommerferie i uge 26-30., I sommerhalvåret - men uden for de danske skoleferie - lejer tyskere typisk 80 pct. af de danske feriehuse., Danskernes andel af de lejede feriehuse er størst i uge 7, som er vinterferien i store dele af Danmark., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, Udlejningerne i efterårsferie faldt en anelse i 2017 trods rekordår, Antallet af udlejede husuger i efterårsferien er faldet fra 17.800 til 16.100 fra 2016 til 2017. På trods af faldet i efterårsferien var antallet af udlejede husuger det højeste nogensinde i 2017. Også antallet af overnatninger i feriehuse var det højeste nogensinde i 2017, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . , Noget tyder på, at antallet af udlejninger i efterårsferien vil stige igen i 2018. Ifølge den seneste , NYT fra Danmarks Statistik, om feriehusudlejninger var der ved udgangen af august booket flere feriehuse i oktober i 2018 end på samme tid i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, Hvis du har spørgsmål til tallene er du velkommen til at kontakte Paul Lubson, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 42, , pal@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-15-feriehuse-i-efteraarsferien

    Bag tallene

    Færre anlægsudgifter til administrativ organisation

    Fra 2007 til 2017 er andelen af kommunernes anlægsudgifter til administrativ organisation faldet fra 10,7 pct. til 4,4 pct. I samme periode er andelen til transport og infrastruktur steget fra 13,0 pct. til 26,1 pct. Tallene dækker over store forskelle mellem kommunerne., 12. oktober 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kommunernes anlægsudgifter har, omregnet til 2017-priser, ligget nogenlunde stabilt mellem 18,5 mia. kr. og 20,9 mia. kr. siden 2007. Men fordelingen af udgifterne har ændret sig siden de nuværende kommuner så dagens lys i 2007. Således er andelen af udgifterne, der går til administrativ organisation, som fx er administrationsbygninger, kommunalbestyrelsens sekretariat og borgmesterkontor, mere end halveret fra 10,7 pct. i 2007 til 4,4 pct. i 2017. Omvendt er andelen af udgifter, der går til transport og infrastruktur fordoblet fra 13,0 pct. til 26,1 pct. Også udgifterne til folkeskolerne er steget fra omkring 15 pct. i 2007 og 2008 til omkring 20 pct. i årene fra 2009 til 2017., ”Regeringen og KL indgår årligt aftaler om kommunernes økonomi med en anlægsramme for kommunernes samlede anlægsudgifter. Opdelingen af anlægsudgifterne på områder viser, at kommunernes prioritering af forskellige anlægsområder har ændret sig siden 2007,” siger Kevin Vejrup, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Se anlægsudgifter fordelt på kommuner i , dette regneark, ., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Anm.: Andelene i figuren summerer ikke til 100 pct., da en række udgifter ikke ligger under de fem udvalgte hovedområder. Resten af anlægsudgifterne gik til fx plejehjem, sundhedshuse og byfornyelse. , Om data i artiklen, Alle udgifterne er bruttoanlægsudgifter, som viser kommunens samlede ressourceforbrug, dvs. samlede udgifter uden at tage højde for, om udgifterne er dækket af indtægter. Anlægsudgifterne er eksklusiv forsyningsvirksomheder og ældreboliger. Udgifterne er opgjort i faste priser (2017-priser) og er beregnet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets pris- og lønreguleringsindeks vedr. anlægsudgifter. Se mere på , http://www.noegletal.dk/, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan. Se kommunernes kontoplan på , https://budregn.sim.dk/budget-og-regnskabssystem-for-kommuner/, ., Højeste anlægsudgifter på øer og i store byer, Generelt ligger de ti kommuner med de højeste anlægsudgifter pr. indbygger geografisk tæt på de store byer og i de små ø-kommuner. Udgifterne pr. indbygger pr. år var i 2007-2017 højest i Samsø (6.887 kr.), efterfulgt af Læsø (6.280 kr.), Gentofte (6.080 kr.) og København (5.495 kr.)., Anlægsudgifterne pr. indbygger er lavest i en række kommuner langt fra de største byer: Brønderslev (1.881 kr.), Bornholm (2.031 kr.), Guldborgsund (2.105 kr.), Jammerbugt (2.113 kr.). Dragør er den eneste kommune i Region Hovedstaden, der indgår blandt de ti kommuner med laveste anlægsudgifter pr. indbygger.,  , Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Ø-kommuner bruger mest på infrastruktur, I perioden 2007-2017 har ø-kommunerne Samsø, Læsø og Ærø brugt mere end dobbelt så meget pr. indbygger på transport og infrastruktur som de andre kommuner. Samsø har i gennemsnit brugt 4.775 kr. pr. indbygger om året i 2007 til 2017. Læsø og Ærø følger efter med henholdsvis 3.264 og 3.117 kr. pr. indbygger. København har med 1.454 kr. pr. indbygger brugt fjerdemest, men under halvdelen af de tre ø-kommuner. , ”Ø-kommunernes meget høje udgifter pr. indbygger til infrastruktur skyldes, at de alle har haft store anlægsudgifter til havne og færgedrift,” siger Kevin Vejrup., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Høje udgifter til folkeskole i København og omegn, Anlægsudgifterne til folkeskoler var i perioden 2007-2017 højest i København og en række kommuner tæt på hovedstaden. Desuden havde Odder relativt høje anlægsudgifter til folkeskolen. København ligger med et gennemsnit på 22.944 kr. pr folkeskoleelev om året væsentligt over de andre kommuner, hvor Gentofte med 16.178 kr. pr. elev i folkeskolen om året havde de næsthøjeste anlægsudgifter., ”For Københavns vedkommende kan de høje anlægsudgifter til folkeskolen forklares med, at der siden 2007 har været et omfattende arbejde med renovering af kommunens skoler,” siger Kevin Vejrup., Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/REGK11,   og , https://statistikbanken.dk/REGK31, Danmarks Statistik har opgjort anlægsudgifterne på kommunalniveau i 2007-2017 på de samme kategorier, som anlægsudgifterne er opdelt på øverst i artiklen. Du kan se tallene for kommunernes anlægsudgifter fra 2007 til 2017 i , dette regneark, ., Statistikken for kommunernes regnskaber kan findes her, ., Kontakt Kevin Vejrup på 39 17 34 66 eller , kev@dst.dk, , hvis du har spørgsmål til artiklen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-12-faerre-anlaegsudgifter-til-administrativ-organisation

    Bag tallene

    Lidt over halvdelen af kommunerne har den samme skatteprocent som i 2011

    Siden 2011 har 11 kommuner ændret skatteprocenten mere end 0,5 procentpoint og kun to har ændret den mere end 1 procentpoint. Generelt har kommuner, der havde en henholdsvis relativ høj eller relativ lav skatteprocent i 2011, det samme niveau i 2018., 11. oktober 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I forhold til 2011 har knap halvdelen af de 98 kommuner ændret skatteprocenten. 26 har sat den op, og 22 har sat den ned, mens 50 har den samme kommuneskatteprocent i 2018 som i 2011., Kommunerne, som har ændret skatteprocenten, har typisk ændret den med op til 0,5 procentpoint i forhold til 2011. Blot 11 kommuner har ændret kommuneskatteprocenten mere. Billund og Furesø har med 1,2 procentpoint sænket skatten mest, mens Albertslund, Frederikshavn og Norddjurs med 1 procentpoint har hævet skatteprocenten mest., ”En årsag til de relativt få og små udsving kan være, at kommunerne samlet skal holde det samme skattetryk, hvorfor det har været vanskeligt for de enkelte kommuner at ændre skatteprocenten markant,” siger Per Svensson, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Kommunernes skatteprocenter ligger i 2018 på mellem 22,5 pct. og 27,8 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT,  , Kommunernes indtægter, De kommunale indkomstskatter udgjorde 238 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 50,5 pct. af kommunernes samlede indtægter på 472 mia. kr., Resten af kommunernes indtægter kom fra bl.a. tilskud og udligning (92 mia. kr.), driftstilskud (65 mia. kr.), statsrefusion (27 mia. kr.) samt grundskyld (26 mia. kr.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Oftest uændret skatteprocent, Siden 2011 har kommunerne til sammen justeret skatteprocenten 85 gange, mens kommunerne har fastholdt skatten 699 gange fra 2011 til 2018. Når kommunerne ændrer skatten, er ændringen oftest på maksimalt 0,5 procentpoint. Fem gange siden 2011 har kommuner ændret mere end 0,5 procentpoint på skatteprocenten fra et år til et andet – to gange op og tre gange ned. Senest ændrede Billund skatten med -0,7 procentpoint fra 2017 til 2018., ”I den politiske diskussion de enkelte kommuner kan det fylde en del, når skatten bliver ændret, men i det store billede sker det langt oftere, at skatten forbliver uændret. Og faktisk er antallet af kommuner, der ændrer skatteprocenten ikke steget i nogle af årene siden 2013,” siger Per Svensson, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2018 ændrede syv kommuner skattesats, idet tre hævede skatten og fire sænkede den. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Kommunerne med høj eller lav skatteprocent er de samme i 2011 og 2018, Kommunerne med henholdsvis høj og lav skatteprocent i 2011 ligger fortsat i den høje og lave ende i 2018. Således var de seks kommuner – Rudersdal, Frederiksberg, Gentofte, Tårnby, Hørsholm og Vejle - med lavest skatteprocent i 2011 også blandt de seks med lavest kommunal skatteprocent i 2018., Også blandt kommuner med de højeste kommuneskatteprocenter var de seks med de højeste procenter de samme i 2011 og 2018. Langeland, Vesthimmerland, Lolland, Brønderslev, Svendborg og Ringsted var at finde i denne gruppe., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Furesø har flyttet sig mest på en liste over skatteprocenter, På en liste over kommunernes skatteprocenter i forhold til hinanden (se tabel nederst i denne artikel) ligger en del kommuner nogenlunde samme sted som i 2011. Men 14 kommuner har flyttet sig mere end 20 pladser på listen. Det største hop har Furesø Kommune taget med 61 pladser frem på listen, mens Frederikshavn er faldet 45 pladser tilbage på listen (se tabel nederst i denne artikel)., ”Når kommunerne kan flytte sig så meget på en rangeret liste med ændringer på op til 1,2 procentpoint, er det udtryk for, at en stor del af kommunernes skatteprocenter ligger inden for et interval på godt et procentpoint,” siger Per Svensson fra Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Kontakt: Per Svensson, afdelingsleder, 39 17 34 53, , psv@dst.dk,  , Kommunale skatteprocenter 2011-2018, Kommune, 2011, 2018, Udvikling 2011-2018, Kommuner sorteret efter lavest skattepct.  2011, Kommuner sorteret efter lavest skattepct.  2018, Skattepct., pct.point, Rudersdal, 22,8, 22,5, -0,3, 1, 1, Frederiksberg, 23,1, 22,8, -0,3, 3, 2, Gentofte, 22,8, 22,8, 0, 1, 2, Tårnby, 23,5, 23,1, -0,4, 5, 4, Hørsholm, 23,5, 23,2, -0,3, 5, 5, Vejle, 23,4, 23,4, 0, 4, 6, Glostrup, 24,2, 23,6, -0,6, 12, 7, Gladsaxe, 24,1, 23,7, -0,4, 11, 8, Herlev, 23,7, 23,7, 0, 7, 8, Lyngby-Taarbæk, 23,7, 23,7, 0, 7, 8, København, 23,8, 23,8, 0, 9, 11, Greve, 23,9, 23,9, 0, 10, 12, Billund, 25,2, 24, -1,2, 39, 13, Brøndby, 24,5, 24,3, -0,2, 15, 14, Allerød, 25,3, 24,3, -1, 46, 14, Aarhus, 24,4, 24,4, 0, 14, 16, Høje-Taastrup, 24,7, 24,6, -0,1, 20, 17, Solrød, 24,8, 24,6, -0,2, 23, 17, Gribskov, 24,5, 24,7, 0,2, 15, 19, Dragør, 24,8, 24,8, 0, 23, 20, Furesø, 26, 24,8, -1,2, 81, 20, Køge, 24,9, 24,9, 0, 26, 22, Fanø, 24,3, 24,9, 0,6, 13, 22, Herning, 24,9, 24,9, 0, 26, 22, Ishøj, 25, 25, 0, 29, 25, Kalundborg, 25,3, 25, -0,3, 46, 25, Næstved, 25, 25, 0, 29, 25, Stevns, 25, 25, 0, 29, 25, Kolding, 25, 25, 0, 29, 25, Ringkøbing-Skjern, 24,7, 25, 0,3, 20, 25, Vallensbæk, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Slagelse, 24,7, 25,1, 0,4, 20, 31, Varde, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Odder, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Ikast-Brande, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Lejre, 25,4, 25,2, -0,2, 52, 36, Roskilde, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Vordingborg, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Vejen, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Horsens, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Lemvig, 24,8, 25,2, 0,4, 23, 36, Fredensborg, 25,4, 25,3, -0,1, 52, 42, Frederikssund, 25,9, 25,3, -0,6, 79, 42, Helsingør, 25,4, 25,3, -0,1, 52, 42, Holbæk, 25,1, 25,3, 0,2, 33, 42, Odense, 24,5, 25,3, 0,8, 15, 42, Tønder, 25,3, 25,3, 0, 46, 42, Holstebro, 25,3, 25,3, 0, 46, 42, Struer, 24,9, 25,3, 0,4, 26, 42, Hedensted, 25,4, 25,4, 0, 52, 50, Aalborg, 25,4, 25,4, 0, 52, 50, Ballerup, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Hvidovre, 25,6, 25,5, -0,1, 67, 52, Fredericia, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Silkeborg, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Skive, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Rebild, 25,1, 25,5, 0,4, 33, 52, Thisted, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Albertslund, 24,6, 25,6, 1, 18, 59, Hillerød, 25,6, 25,6, 0, 67, 59, Esbjerg, 25,4, 25,6, 0,2, 52, 59, Aabenraa, 25,4, 25,6, 0,2, 52, 59, Norddjurs, 24,6, 25,6, 1, 18, 59, Randers, 25,6, 25,6, 0, 67, 59, Rødovre, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Egedal, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Halsnæs, 25,4, 25,7, 0,3, 52, 65, Sønderborg, 25,2, 25,7, 0,5, 39, 65, Favrskov, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Skanderborg, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Viborg, 25,8, 25,7, -0,1, 76, 65, Jammerbugt, 25,3, 25,7, 0,4, 46, 65, Middelfart, 25,8, 25,8, 0, 76, 73, Morsø, 25,3, 25,8, 0,5, 46, 73, Syddjurs, 25,4, 25,9, 0,5, 52, 75, Hjørring, 25,4, 25,9, 0,5, 52, 75, Mariagerfjord, 25,7, 25,9, 0,2, 71, 75, Nordfyns, 26,1, 26, -0,1, 83, 78, Samsø, 26, 26, 0, 81, 78, Faxe, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Assens, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Faaborg-Midtfyn, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Ærø, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Bornholm, 25,9, 26,2, 0,3, 79, 84, Kerteminde, 26,1, 26,2, 0,1, 83, 84, Frederikshavn, 25,2, 26,2, 1, 39, 84, Guldborgsund, 25,8, 26,3, 0,5, 76, 87, Haderslev, 26,5, 26,3, -0,2, 91, 87, Sorø, 26,4, 26,4, 0, 89, 89, Nyborg, 26,4, 26,4, 0, 89, 89, Læsø, 25,6, 26,5, 0,9, 67, 91, Odsherred, 26,6, 26,6, 0, 92, 92, Ringsted, 26,7, 26,7, 0, 93, 93, Svendborg, 26,8, 26,8, 0, 95, 94, Brønderslev, 26,9, 26,9, 0, 96, 95, Lolland, 26,7, 27, 0,3, 93, 96, Vesthimmerlands, 27,2, 27, -0,2, 97, 96, Langeland, 27,8, 27,8, 0, 98, 98

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-11-halvdelen-af-kommunerne-har-den-samme-skatteprocent-som-i-2011

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation