Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 511 - 520 af 993

    NYT: Ni ud af ti kan klare pendlingen i elbil

    Elbiler og pendling 2018

    Elbiler og pendling 2018, 91 pct. af pendlerne - lønmodtagere og selvstændige - havde i 2016 mindre end 100 km til og fra arbejde. De kan dermed alle komme på arbejde og hjem igen uden opladning med en af dagens elbiler, der alle har en , teoretisk, elektrisk rækkevidde på mere end 160 km. For de 77 pct., der havde mindre end 50 km på arbejde og hjem igen, vil en stor del af dagens plugin hybridbiler også række. De har en typisk rækkevidde på 30-60 km uden opladning og uden at bruge fossilt brændsel. At den , praktiske, rækkevidde er 20-30 pct. kortere rokker ikke nævneværdigt herved. Tallene er baseret på en særkørsel og kan ikke genfindes i Statistikbanken., Plugin hybridbiler er mindst relevante på Sjælland og i dele af Jylland, Pendlingsafstandene varierer meget på tværs af landet, og derfor er der også forskel på andelene af pendlere, der potentielt kan benytte sig af en plugin hybridbil uden at skulle oplade denne. I kortet er kommunerne klassificeret i fire kategorier efter andelen af lønmodtagere og selvstændige, der har mindre end 100 km ud og hjem., Kommunerne i den højeste kategori (1), hvor 95 pct. eller flere af pendlerne har mindre end 100 km til og fra arbejde, er alle beliggende i hovedstadsområdet. 32 pct. af pendlerne er bosat her. , I den næsthøjeste af de kategorier (2), vi anvender her, og hvor 90-95 pct. af pendlerne har mindre end 100 km til og fra arbejde, finder vi bl.a. en række fynske kommuner samt kommuner i Øst-, Vest- og Nordjylland. 24 pct. af pendlerne er bosat her. , I den tredje kategori (3), hvor 85-89 pct. af pendlerne har mindre end 100 km til og fra arbejde, finder vi bl.a. kommuner i den sydlige del af Østjylland, Djursland og den nordlige del af Midtjylland op til Limfjorden. Kategorien dækker 34 pct. af pendlerne. , Den laveste kategori (4), hvor færre end 85 pct. af pendlerne har mindre end 100 km ud og hjem, omfatter kun kommuner på Sjælland og Møn, og den dækker 9 pct. af pendlerne. , En lille hybridbil er nok til 63 pct. af pendlerne, en elbil er nok til 95 pct., I tabellen neden for er der nævnt en række eksempler på el- og hybridbiler, der er almindligt forekommende i de aktuelle bestande, og de er grupperet efter deres teoretiske elektriske rækkevidde. Den praktiske rækkevidde er 20-30 pct. kortere. Den typiske teoretiske rækkevidde for plugin hybridbilerne ligger mellem 30-65 km, mens elbilerne alle mindst rækker 160 km., Generelt kan 63 pct. dække pendlingsbehovet uden brug af fossilt brændsel med en plugin hybridbil med kort rækkevidde, mens den mellemlange rækkevidde er nok for 80 pct. Omkring 95 pct. kan dække pendlingsbehovet med en elbil., Eksempler på el- og hybridbiler, bestand og teoretisk elektrisk rækkevidde. Ultimo oktober 2018,  , El,  , Plugin hybrid,  , Kort, Mellemlang, Lang, I alt,  , Kort, Mellemlang, Lang, I alt, Bestand i alt stk.,  ,  ,  , 9, 588,  ,  ,  ,  , 4, 765, Teoretisk elektrisk rækkevidde km, 160-300,  , 300-450,  , 480-550,  ,  ,  , 30-48,  , 50-65,  , 227,  ,  , Eksempler på , bilmærker,  , Kia Soul, , VW E-UP,, VW E-Golf,, BMW i3, , Renault Zoe,, Hyundai Ioniq, Nissan Leaf,, Jaguar I-Pace ,  , Tesla Model, X og S,, Hyundai Kona,  ,  ,  , Mercedes Benz, GLC,, Toyota , Prius plugin,, Volvo XC60,  , Kia Niro, , VW Golf, , Kia Optima,, Hyundai Ioniq,  , BMW i3 REX,  ,  , Nyt fra Danmarks Statistik, 3. december 2018 - Nr. 457, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Dalbro, , , tlf. , Kilder og metode, Klassifikationen som lønmodtager eller selvstændig er som hovedregel dannet ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for personen i 2016. Beregningen af afstanden mellem bopæl og arbejdssted er foretaget ud fra oplysningerne om personens bopæl og arbejdssted ultimo november i 2016. Den geografiske lokalisering stammer fra befolkningsstatistikregistret ultimo 2016. Oplysningerne om køretøjerne er fra Danmarks Statistiks motorregister og De Danske Bilimportører., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31453

    Nyt

    NYT: Rekordhøj skibstonnage under dansk flag

    Danmarks skibe 1. januar 2015

    Danmarks skibe 1. januar 2015, I 2014 fortsatte stigningen i den samlede tonnage under dansk flag fra året før, som igen i år sætter rekord. 1. januar 2015 var skibenes bruttotonnage på 14,1 mio. mod 12,5 mio. et år før. I lighed med tidligere år skyldes væksten i bruttotonnagen en stigning i containerskibenes tonnage - i 2014 fra 7,4 mio. til 9,1 mio. Ydermere er antallet af containerskibe vokset fra 102 til 110. Bruttotonnage (BT) er et udtryk for rumindholdet af alle lukkede rum i et skib., Færre tankskibe og fiskefartøjer, Antallet af skibe er i samme periode faldet fra 1.772 til 1.742. Der er færre tankskibe og fiskefartøjer, mens der har været en stigning i antallet af tørlastskibe - herunder containerskibe - og "andre skibe", som dækker over en række specialskibe., Flere serviceskibe til offshore-industrien, Blandt specialskibene har væksten hovedsagelig været i antallet af forsynings-, rednings- og vagtskibe, hvor der har været en stigning fra 107 til 131 skibe siden over de seneste to år. Det er skibe, der bl.a. servicerer offshore-industrien gennem mandskabs- og forsyningssejladser, men også ved højrisikooperationer, hvor rednings- og vagtskibe står klar til fx redning, brandslukning og affaldshåndtering i tilfælde af uheld., Fornyelse af flåden, 25 pct. af den samlede BT er i dag under fem år gammel, hvilket er en betydelig stigning fra en andel på 14 pct. året før. Fornyelsen skyldes hovedsageligt nybyggeri af de største containerskibe. I forhold til 2005 er flåden fortsat ældre, da 32 pct. af flåden dengang var under fem år gammel. Omvendt har der været et fald i andelen af de ældste skibe; skibene over 25 år udgør i dag 2 pct. af BT mod 4 pct. i 2005., Den danske handelsflåde består af 484 skibe, Handelsflåden bliver opgjort som lastskibe, færger og passagerskibe med BT på mindst 100. Handelsflåden under dansk flag er i dag på 484 skibe med et samlet BT på 14 mio. Ifølge Danmarks Rederiforening har den dansk-flagede handelsflåde 1,2 pct. af den samlede verdenstonnage for handelsskibe. Den danskejede handelsflåde uanset flagstat udgør 2,3 pct. af den samlede tonnage i verden., Dansk registrerede skibe efter anvendelse. 1. januar,  , 2013, 2014, 2015,  , antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, Danske skibe i alt, 1, 781, 11, 604, 1, 772, 12, 475, 1, 742, 14, 105, Tørlastskibe i alt, 374, 7, 268, 360, 8, 032, 370, 10, 133, Containerskibe, 99, 6, 624, 102, 7, 401, 110, 9, 153, Ro-ro-lastskibe, 13, 330, 14, 336, 16, 403, Bulkcarriers, 4, 204, 4, 204, 10, 470, Køleskibe, -, -, -, -, -, -, Andre tørlastskibe, 258, 109, 240, 90, 234, 106, Tankskibe i alt, 175, 3, 436, 179, 3, 496, 166, 3, 011, Gastankskibe, 2, 208, 2, 208, 4, 241, Kemikalietankskibe, 23, 280, 23, 225, 20, 186, Supertankere, -, -, -, -, -, -, Andre tankskibe, 150, 2, 947, 154, 3, 062, 142, 2, 584, Passagerskibe og færger, 111, 440, 110, 480, 107, 487, Fiskefartøjer, 564, 112, 548, 118, 519, 124, Andre skibe i alt, 557, 350, 575, 351, 580, 350, Forsyningsskibe, 74, 247, 87, 241, 94, 245, Bugserskibe/slæbebåde, 69, 16, 66, 19, 61, 16, Sandsugere, 21, 17, 22, 17, 23, 19, Stenfiskerfartøjer, 15, 9, 14, 9, 13, 7, Inspektionsskibe, 7, 4, 8, 4, 6, 4, Kabelskibe, 3, 13, 3, 13, 3, 13, Lodsskibe, 6, 0, 6, 0, 5, 0, Redningsskibe, 9, 1, 11, 1, 12, 1, Vagtskibe, 24, 23, 27, 25, 25, 24, Dykkerskibe, 3, 1, 3, 1, 2, 0, Fritidsskibe, 319, 16, 320, 18, 326, 16, Skibe i øvrigt, 7, 3, 8, 3, 10, 4, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Dansk registrerede skibe efter alder. 1. januar 2015,  , Tank-, skibe, Tørlast-, skibe, Passager-, skibe, Øvrige , skibe, Skibe i alt,  , Andel af total BT,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 2015, 2005,  , 1.000 BT,  , pct., I alt, 3, 011, 10, 133, 487, 474, 14, 105,  , 100, 100, 0-4 år, 440, 2, 892, 86, 83, 3, 501,  , 25, 32, 5-9 år, 1, 250, 2, 769, 26, 104, 4, 150,  , 29, 40, 10-14 år, 1, 131, 3, 051, 46, 90, 4, 318,  , 31, 12, 15-19 år, 186, 1, 133, 69, 39, 1, 427,  , 10, 9, 20-24 år, -, 223, 67, 42, 331,  , 2, 3, 25-29 år, 2, 22, 129, 37, 190,  , 1, 2, 30-49 år, 3, 34, 61, 56, 155,  , 1, 2, 50 år og over, 0, 8, 2, 23, 33, 0, 0, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. februar 2015 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistik­dokumentation, Danske skibe, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19043

    Nyt

    NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

    Bær og stenfrugt 2013

    Bær og stenfrugt 2013, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt,  , Dyrket areal,  , Produktion,  , 2004, 2010, 2013,  , 2004, 2009, 2010, 2013,  , hektar,  , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648,  , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092,  , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189,  , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73,  , 309, …, 264, 366,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672,  , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281,  , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40,  , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169,  , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57,  , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16,  , 87, 1, …, 14, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hindbær, 38, 22, 21,  , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38,  , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/17240

    Nyt

    NYT: Biblioteksudlån er tilbage på niveauet før COVID-19

    Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022

    Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022, Udlånstallene fra første kvartal 2022 indikerer, at udlånsaktiviteten er tilbage på samme niveau som før pandemien, dog med flere brugere af den digitale adgangsvej eReolen. I første kvartal 2020 blev der udlånt 7,4 mio. materialer fra de fysiske filialer og eReolen, hvilket i 2022 er steget til 7,8 mio. svarende til en stigning på 5 pct. Hvor udlån fra de fysiske filialer er stagneret med et mindre fald på 3 pct., er digitale udlån steget med 38 pct. Stigningen fra første kvartal 2021 til 2022 viste lidt over en tredobling af fysiske udlån, mens digitale udlån havde oplevet et mindre fald på 4 pct. Den store stigning skal ses i lyset af et usædvanligt lavt antal udlån i første kvartal 2021 grundet COVID-19 restriktioner og nedlukningerne af folkebibliotekerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Særligt personer på Bornholm og i Østjylland bruger eReolen, Kigges der på, hvor mange personer fra de enkelte landsdele, der anvender enten de fysiske filialer eller eReolen, er der kun mindre forskelle mellem landsdelene. Andelen af lånere i Nordsjælland ligger i top, da 12 pct. af borgerne har været forbi biblioteket efter fysiske materialer i løbet af første kvartal 2022 efterfulgt af Københavns omegn. Til gengæld ligger Bornholm og Østjylland i toppen angående brugen af eReolen med hhv. 11 og 9 pct. af borgerne. I hele landet er 9 pct. af befolkningen brugere af de fysiske filialer, mens 7 pct. anvender eReolen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Hver tiende låner er fra et bibliotek uden for bopælskommunen, Ud af de 532.000 lånere, der brugte et fysisk folkebibliotek i løbet af første kvartal 2022 var 43.500 bosat i en anden kommune end den, de lånte i. Det svarer til, at tæt på hver tiende bruger et bibliotek uden for deres bopælskommune. En forklaring kan være, at nogle krydser kommunegrænsen, da biblioteket i nabokommunen er tættest på bopælen. Det kan også hænge sammen med, at nogle anvender biblioteker nær deres arbejde, børnenes skole, sommerhuset eller lignende. , Udlån i hele landet fordelt på forskellige kategorier. 1. kvt. 2022,  , Folkebiblioteker, eReolen,  , tusinde udlån, I alt, 5, 606, 2, 218, Mænd, 1, 570, 737 , Kvinder, 4, 005, 1, 434, 0-9 år, 278 , 144 , 10-19 år, 315 , 412 , 20-29 år, 256 , 97 , 30-39 år, 1, 073, 308 , 40-49 år, 1, 127, 414 , 50-59 år, 662 , 277 , 60-69 år, 839 , 265 , 70 år og derover, 1, 024, 254 , Grundskole, 616 , 308 , Gymnasiale uddannelser, 310 , 99 , Erhvervsfaglige uddannelser, 1, 013, 410 , Korte videregående uddannelser, 227 , 88 , Mellemlange videregående uddannelser, 1, 567, 473 , Bacheloruddannelser, 165 , 44 , Lange videregående uddannelser, 1, 216, 331 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, , , ibib2, og , ibib3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken vil udkomme kvartalsvis i statistikbanken og årligt i Nyt, Nyt fra Danmarks Statistik, om individbaserede biblioteksudlån ændres fra en kvartalvis til en årlig udgivelse. Den nye udgivelsesfrekvens vil træde i kraft efter denne udgivelse, og den første årlige , Nyt fra Danmarks Statistik, udgives i februar 2023. Statistikbanktabeller og mikrodata i Forskningsservice vil fortsat blive udgivet hvert kvartal og den årlige Nyt vil præsentere resultaterne fordelt på kvartaler. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. maj 2022 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36425

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation