Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 351 - 360 af 639

    NYT: Støtten til miljøet er fordoblet siden 2010

    Miljømotiverede subsidier og overførsler 2014

    Miljømotiverede subsidier og overførsler 2014, Miljøsubsidier og overførsler udgjorde 9,4 mia. kr. i 2014. Det er en stigning på 1,3 mia. kr. i forhold til 2013 og mere end en fordobling siden 2010. Hovedparten af stigningen fra 2013 til 2014 kan henføres til støtte til vindkraft samt naturforvaltningsprojekter. Miljømotiverede subsidier og overførsler er offentlig støtte, der antages at have en positiv indvirkning på miljøet. De miljømotiverede subsidier og overførsler udgjorde 0,49 pct. af BNP i 2014 mod 0,25 pct. i 2010. Denne statistik over miljøsubsidier mv. er ny og indtil videre opgjort for perioden 2010-2014., Energirelaterede subsidier dominerer, Den del af de offentlige miljøsubsidier og overførsler, der er energirelaterede, steg fra 5,4 mia. kr. i 2013 til 7,0 mia. kr. i 2014. De energirelaterede subsidier består primært af støtte til vindkraft samt anden vedvarende energi finansieret via PSO-afgiften (Public Service Obligation) og udgjorde 75 pct. af de samlede miljømotiverede subsidier og overførsler i 2014., Miljøsubsidierne er steget hvert år, Der er for hvert år tale om stigninger i både det absolutte niveau for miljøsubsidier og overførsler og relativt i forhold til BNP. Hovedparten af den forholdsvis kraftige stigning på 1,6 mia. kr. fra 2011 til 2012 kan henføres til større tilskud til vindmøller og andre vedvarende energianlæg samt tilskud til genplantning af skove efter stormfald., Miljøkategorier og miljødomæner, Det offentlige giver hvert år miljømotiverede subsidier og overførsler til virksomheder, foreninger og til internationale organisationer. Miljømotiverede subsidier mv. omfatter støtte til miljøbeskyttelse, fx affaldshåndtering og beskyttelse af jord og grundvand, og til at reducere udvinding og anvendelse af naturressourcer. De miljømotiverede subsidier mv. opdeles i statistikken på fem overordnede kategorier: forurening, energi, transport, naturforvaltning og bistand (herunder international miljøstøtte og klimastøtte vedrørende Arktis). Den detaljerede opgørelse under hver kategori findes på , www.statistikbanken.dk/MMS1, ., De miljømotiverede subsidier og overførsler er endvidere, parallelt, opgjort på 16 såkaldte miljødomæner, der er organiseret under enten miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse som overskrift. , Samlede miljømotiverede subsidier og overførsler, fordelt på miljødomæner,  , 2012, 2013*, 2014*,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., mio. kr., pct., Totale miljømotiverede subsidier , 6, 566, 100, 8, 093, 100, 9, 369, 100, Miljøbeskyttelse i alt, 1, 845, 28, 2, 655, 33, 2, 338, 25, Luft og klima, 841, 13, 1, 374, 17, 1, 100, 12, Spildevandshåndtering, -, -, -, -, -, -, Affaldshåndtering, 414, 6, 535, 7, 500, 5, Jord og grundvand, 425, 6, 352, 4, 389, 4, Støj- og rystegener, -, -, -, -, -, -, Biodiversitet og landskab, 28, 0, 167, 2, 266, 3, Stråling, -, -, -, -, -, -, Forskning og udvikling, 136, 2, 227, 3, 83, 1, Andet, herunder administration, -, -, -, -, -, -, Ressourcebesparelse i alt, 4, 721, 72, 5, 438, 67, 7, 031, 75, Forvaltning af vandressourcer, -, -, -, -, -, -, Forvaltning af skovressourcer, 217, 3, -, -, -, -, Forvaltning af dyreliv og planter, 6, 0, 6, 0, 7, 0, Forvaltning af energiressourcer, 4, 497, 68, 5, 432, 67, 7, 024, 75, Forvaltning af mineralressourcer, -, -, -, -, -, -, Forskning og udvikling, -, -, -, -, -, -, Andet, herunder administration, -, -, -, -, -, -, * Foreløbige tal. Oplysningerne kan ses i , www.statistikbanken.dk/MMS2, ., De to grupperinger er baseret på de fælleseuropæiske klassifikationssystemer , Classification of Environmental Protection Activities, og , Classification of Resource Management Activities, ., For at identificere de miljømotiverede subsidier og overførsler er regnskabskonti i stat, kommune og regioner blevet gennemgået. Subsidier og overførsler, der er rettet mod at forbedre miljøet eller reducere brug og udvinding af naturressourcer, er til denne statistik identificeret som miljømotiverede. Subsidier er støtte, som det offentlige betaler til virksomheder med henblik på at påvirke produktionsmængden og priserne. Overførsler omfatter løbende- og kapitaloverførsler samt sociale ydelser. I statistikken indgår ikke det offentliges indtægtstab som følge af miljømotiverede skatte- og afgiftslettelser som fx den reducerede afgift på elbiler og biomasse. , Grønt nationalregnskab, Dette er en ny statistik, som er en del af , Grønt nationalregnskab, , der udbygges på væsentlige områder i disse år, og hvorfra der vil blive offentliggjort flere nye statistikker i løbet af de kommende år. Det er planlagt at offentliggøre en længere tidsserie for de miljømotiverede subsidier mv. i 2017. Oplysningerne om miljøsubsidierne mv. er opgjort i henhold til principperne fastlagt i Eurostats manual , Environmental subsidies and similar transfers (2015)., Der indsamles endnu ikke internationalt sammenlignelig statistik på området. Eurostat er i gang med forberedelserne af dette arbejde, der vil blive baseret på de førnævnte fælleseuropæiske klassifikationssystemer. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. august 2015 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgiftsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Beregningerne er baseret på de enkelte udgiftsposter, identificeret og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010, via oplysningerne i statsregnskabet og den kommunale og regionale kontoplan., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24228

    Nyt

    NYT: Antallet af ph.d.-studerende fordoblet på ti år

    Forskeruddannelse 2014, hovedtal

    Forskeruddannelse 2014, hovedtal, I alt var 9.700 studerende i gang med at tage en ph.d.-grad ved udgangen af 2014. Ti år forinden, 31. december 2004, var der 4.700 ph.d.-studerende. Antallet er således blevet mere end fordoblet i perioden. Kvinderne udgjorde i 2014 51 pct. af samtlige ph.d.-studerende, mens der for ti år siden var en overvægt af mandlige studerende. Kvinder udgjorde dengang 45 pct. af de studerende., Stabilt optag siden 2010, I 2014 blev 2.500 personer optaget på en ph.d.-uddannelse, hvilket er lidt færre end i 2013, hvor optaget var på 2.600. I 2004 blev 1.300 indskrevet på ph.d.-uddannelsen, og i årene frem til 2010 steg det årlige optag, hvorefter det har ligget på et næsten uændret niveau. Udviklingen kan ses i lyset af Globaliseringsaftalen fra 2006, som bl.a. resulterede i, at flere midler blev afsat til at øge ph.d.-optaget. Målet var et årligt optag på 2.400 i 2010. , Større andel ph.d.-studerende forsker i sundhed og færre i humaniora, I perioden fra 2004 til 2014 er der sket en stigning i antallet af studerende inden for alle hovedområder, men fordelingen mellem områderne har forskubbet sig. Andelen, der forsker i sundhedsvidenskab, er således steget fra 25 til 30 pct. af de studerende, mens andelen, der forsker inden for det humanistiske hovedområde, er faldet fra 15 til 9 pct. , Flest ph.d.-studerende på KU - men størst andel på DTU, 3.400 var i gang med at tage en ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet (KU) ved udgangen af 2014, mens 1.900 var i gang på Aarhus Universitet (AU) og 1.500 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). IT-universitetet (ITU) havde færrest ph.d.-studerende., Fordelingen mellem universiteterne afspejler i høj grad universiteternes meget forskellige størrelser. Ser man på andelen af ph.d.-studerende i forhold til øvrige studerende på universiteterne udgør de ph.d.-studerende i gennemsnit 6 pct. I top ligger DTU, hvor 15 pct. er ved at tage en ph.d., herefter kommer KU med 9 pct. Relativt færrest tager en ph.d.-uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), hvor ph.d.-studerende udgør under 2 pct. af de øvrige studerende., Størst stigning i antal ph.d.-studerende på SDU og DTU, Samlet for alle universiteterne er antallet af ph.d.-studerende som sagt fordoblet på ti år. Den største stigning finder man på Syddansk Universitet (SDU) (141 pct.) og DTU (138 pct.), mens RUC (54 pct.) og ITU (45 pct.) har haft den laveste stigning. , Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2015 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20691

    Nyt

    NYT: Otte kommuner ændrer udskrivningsprocenten

    Kommunale udskrivningsprocenter 2019

    Kommunale udskrivningsprocenter 2019, Når otte kommuner ændrer deres udskrivningsprocent i 2019, er det første gang i syv år, at flere kommuner ændrer udskrivningsprocenten end det foregående år. Fem kommuner hæver udskrivningsprocenten, tre kommuner sætter den ned, og de resterende 90 kommuner fastholder den uændret ift. i år. I 2018 ændrede syv kommuner udskrivningsprocenten, mens ni kommuner ændrede den i 2017, se evt. artiklen om emnet i , Bag tallene, fra 11. oktober 2018. Udskrivningsprocenten bliver fastlagt af de enkelte kommuners kommunalbestyrelser i forbindelse med budgetlægningen., Lille stigning i gennemsnitlig udskrivningsprocent, De kommunale udskrivningsprocenter for 2019 ligger mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,93 pct. Gennemsnittet er hævet med 0,02 procentpoint i forhold til 2018., Udskrivningsprocenten er blevet sat op i Frederikssund, Gribskov, Kerteminde, Mariagerfjord og Norddjurs. Faxe, Gladsaxe og Kalundborg har derimod sat udskrivningsprocenten ned., Langeland har højeste og Rudersdal laveste udskrivningsprocent, Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.). Langeland har haft den højeste udskrivningsprocent siden 2008, mens Rudersdals udskrivningsprocent har været den laveste siden 2011., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2018 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Denne statistik er baseret på kommunernes indberetninger af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kommunale udskrivningsprocenter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28081

    Nyt

    NYT: Flere gennemfører en ungdomsuddannelse

    Fuldførte ungdomsuddannelser 2021/2022

    Fuldførte ungdomsuddannelser 2021/2022, I 2022 havde 68 pct. af de 20 til 24-årige gennemført en ungdomsuddannelse, der enten er en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Dette er en stigning på over 6 procentpoint sammenlignet med 2012, hvor ca. 62 pct. havde gennemført en ungdomsuddannelse. Der er dog væsentlig forskel på, hvor stor en andel der har gennemført en ungdomsuddannelse, når man fordeler de 20-24 årige efter deres forældres højeste uddannelse. Jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn har gennemført en ungdomsuddannelse. I 2022 havde 47 pct. af de 20 til 24-årige med forældre, som højst havde en grundskoleuddannelse, fuldført en ungdomsuddannelse, mens det var 87 pct. for dem med forældre med en lang videregående uddannelse. Der er altså et spænd på 40 procentpoint i 2022 på de to grupper med højeste og laveste andel, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er dog et fald i forhold til 2012, hvor forskellen var 44 procentpoint mellem disse to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Færre unge starter på en ungdomsuddannelse, Samtidigt med at der ses en stigning i andelen, der fuldfører en ungdomsuddannelse, ses der også en stigning i andelen, der slet ikke starter på en ungdomsuddannelse. I 2022 var 6 pct. af de 20 til 24-årige ikke startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 4 pct. i 2012. Forskellen bliver mere markant, når man grupperer de unge efter deres forældres uddannelse. Stigningen er markant størst for unge af forældre med højst en grundskoleuddannelse. I 2022 var det 21 pct. af de unge, hvor deres forældre højst havde en grundskoleuddannelse bag sig, som ikke var startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 11 pct. i 2012. Dette er en stigning på 10 procentpoint. I den anden ende af skalaen var det 3 pct. af unge af forældre med en videregående uddannelse, som ikke var begyndt på en ungdomsuddannelse i 2022, mens det var 2 pct. i 2012. I takt med at befolkningens uddannelsesniveau er stigende, bliver gruppen af unge med forældre, der højest har en grundskolebaggrund, stadig mindre. Læs mere i publikationen , Uden Uddannelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Store kommunale forskelle for de unges uddannelsesstatus, Der er store geografiske forskelle, når man ser på de 20 til 24 åriges uddannelsesstatus fordelt på, hvilken kommune de unge boede i 2022. Der er et spænd på 39 procentpoint fra top til bund ift. hvor stor en andel, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Øverst på listen over unge uden en ungdomsuddannelse ligger Lolland med 49 pct. i 2022, efterfulgt af Odsherred og Læsø med 44 pct. Nederst på listen ligger Frederiksberg og Aarhus med 10 pct. af de 20 til 24 årige uden en ungdomsuddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. november 2023 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45557

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation