Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 521 - 530 af 956

    Kapaciteten fra landvindmøller er størst mod vest

    Med kun en enkelt undtagelse ligger alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest., 2. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, (Denne artikel er en opdatering af en artikel, som udkom i slutningen af 2020 og indeholdt data fra 2019), Når vinden blæser henover landet, er der i de danske kommuner næsten 4.200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,7 mio. kW energi i timen, hvis det blæser helt optimalt. Vindmøller står for ca. halvdelen af den danske elforsyning og hovedparten heraf kommer fra landvindmøller. Aktuelt er det målsætningen at fordoble el-produktionen fra vindmøller på land. Det kræver flere eller større vindmøller i landskabet., Ud fra det såkaldte Vindmølle-stamregister er det muligt at se, hvor de danske landvindmøller er placeret rundt omkring i de danske kommuner. Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Vindmølle-stamregisteret viser, at der er markante geografiske forskelle på kapaciteten til produktion af energi fra landvindmøller. Mens der er produktionskapacitet fra landvindmøller i alle kommuner i Jylland og på Fyn, er det ikke tilfældet for 19 kommuner på Sjælland, hvor der ikke er registreret landvindmøller med kapacitet på >25 kW. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 mio. kW Danmarks absolut største kapacitet. Det er mere 80 procent større kapacitet, end den man finder i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 mio. kW har landets næststørste kapacitet. , ”Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre,” fortæller specialkonsulent Ole Olsen og fortsætter: , ”Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Det er også i disse to regioner, man kan se en synlig stigning i kapacitet over de seneste par år”. , Havvindmøller, Ultimo 2021 stod landets 630 havvindmøller for en tredjedel af Danmarks samlede kapacitet til at danne energi fra vindmøller., Her kan du finde , kommunefordelingen af land- og havvindmøller samt deres kapacitet, ., Kapacitet, Kapacitet er i denne artikel defineret som den mængde kW energi i timen, som vindmøllerne kan producere, hvis det blæser optimalt., Kommunalt fordelt kapacitet for produktion af energi fra landvindmøller målt i kW/time. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøllekapacitet* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Kapaciteten for landvindmøller svinger fra kommune til kommune, Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi med landvindmøller. Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune har 248 landvindmøller, og er den kommune, der har størst kapacitet til produktion af energi. I Tønder er der også 248 landvindmøller, men kapaciteten i Tønder er dog landets syvendestørste og ligger 100.000 kW under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi. , ”Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene, hvilket også forklarer, hvordan den samlede kapacitet er steget med næsten 7 procent siden 2019, mens der kun er kommet en enkelt vindmølle til i perioden”., ”Man kan også se dette på regionsniveau. For eksempel er det Region Syddanmark, der er tættest på Region Midtjylland i antal landvindmøller, men når man ser på kapaciteten, ligger Region Nordjylland tættere på Midtjylland – på trods af, at de har 100 færre landvindmøller end Region Syddanmark,” siger specialkonsulent Ole Olsen., Antal landvindmøller fordelt på kommuner. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøller* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Ole Olsen, der via Energistyrelsens Vindmølle-stamregister også har leveret data til artiklen. Kun landvindmøller over 25 kW er medregnet. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Ole Olsen på , olo@dst.dk, eller 39173863.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-02-kapaciteten-fra-landvindmoeller-er-stoerst-mod-vest-v2

    Bag tallene

    Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget

    Personer med lange videregående uddannelser er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-59 år samt personer med dansk oprindelse., 4. oktober 2022 kl. 7:30 ,  , Tirsdag d. 4. oktober slutter sommerferien for Folketinget, og medlemmerne kan igen indtage deres pladser i folketingssalen, når et nyt folketingsår skydes i gang., Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om de politikere, der blev stemt ind ved det seneste folketingsvalg i 2019, og sammenlignet dem med resten af befolkningen pr. 1. januar samme år., Højt uddannelsesniveau i Folketinget, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark i 2019 (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gjaldt det i 2019 for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til Folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen, som arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til en , tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også borgerne der vælger kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole – eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen i 2019 ikke havde anden uddannelse end grundskolen, gjaldt det for 4 pct. af folketingsmedlemmerne. I befolkningen havde næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – i Folketinget lød andelen på 9 pct., Højest fuldførte uddannelse i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 59 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år var under 30 år i 2019, mens 6 pct. af de valgte til Folketinget var i denne aldersgruppe. For de ældre over 59 år gælder, at de udgjorde 32 pct. af den myndige befolkning i 2019 og 13 pct. af folketingsmedlemmerne., Især de unge under 25 år samt ældre på mindst 70 år er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Alder i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget var andelen af kvinder 39 pct. efter seneste folketingsvalg, hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig og frem til valget i 1998 og har siden da ligget stabilt på lidt under 40 pct., Kvinder i Folketinget, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer statsministeren i perioden, Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 3 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 14 pct. af den voksne befolkning i 2019. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 9 pct. i den periode., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret og dermed ikke er opstillingsberettigede til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, ., Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer, 2019, Uddannelse, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, Alder, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, Køn, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, Herkomst, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-04-folketingets-sammensaetning

    Bag tallene

    Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken

    Ældre kommer stort set lige så ofte til skade i trafikken som for 10 år siden, trods en generel nedgang i antallet af færdselsuheld, som resulterer i personskader. Cykeluheld står nu for 58 pct. af de 65-74-åriges færdselsuheld mod 48 pct. i 2007., 27. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, De sidste 10 år er antallet af personer, som kommer til skade i færdselsuheld i Danmark faldet med knap 3 trafikuheld pr. 1000 borger. Den største udvikling har fundet sted blandt de 18-19 årige, hvor antal trafikuheld med personskade er faldet med 14 trafikuheld med personskade pr. 1000 borgere fra 27,2 i 2007 til 13,3 i 2017. , Midaldrende og ældre i alderen 55-64-år og 65-74-år kommer dog stort set lige så meget til skade som for 10 år siden. De 55-64 årige har slet ikke oplevet noget fald, mens der for de 65-74 årige ses et fald på knap 1 personskade pr. 1000 borger i aldersgruppen. , ”Ældre er generelt mere udsatte i trafikken som bløde trafikanter. En af forklaringerne er, at jo ældre man er, jo mere udsat er kroppen for skader ved trafikuheld,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Henning Christiansen med henvisning til , undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik,  samt en omfattende , amerikansk undersøgelse, om ældres risiko for skader ved trafikuheld på motorcykel., Personskader ved trafikuheld pr. 1.000 indbygger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Anm: I årene 2007-2017 er der kommet flere personer i alderen 65-74 år som følge af den demografiske udvikling. Derfor er personskader ved trafikuheld udregnet pr. 1.000 indbygger i de enkelte aldersgrupper for at give et mere retvisende billede af udviklingen. , I 2017 var cyklen transportmidlet ved 48 pct. af trafikuheld for de 65 – 74 årige. I 2017 er den andel steget til 58 pct. Den modsatte udvikling for denne aldersgruppe ses, hvor transportmidlet er bil eller som fodgænger., Andel af de 65-74-årige tilskadekomne efter transportmiddel. 2007 og 2017,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Ældre kommer oftere til skade i solouheld, På 10 år er der sket ændringer i karakteren af ældres cykeluheld. Soloulykker stod for 78 pct. af de ældres cykeluheld med personskade i 2017 mod 73 pct. i 2007. Samtidig er andelen af uheld, som involverer flere køretøjer faldet fra at udgøre 27 pct. af de cyklende ældres trafikuheld til at udgøre knap 22 pct. i 2017., ”Næsten alle soloulykker på cykel med personskade registreres alene på skadestuen og tilskadekomsten må derfor anses for generelt at være af mindre alvorlig karakter, sammenlignet med de uheld hvor politiet tilkaldes,” siger fuldmægtig Henning Christiansen., Soloulykkers andel af alle cykeluheld med personskade. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flere skader deres skulder, arm og hånd, Når de ældre cyklister kommer til skade, slår de oftest skulderen, armen eller hånden. Den næstmest almindelige skade er på hoften, benet eller foden., ”Antallet af hovedskader er ikke steget, hvilket kan tyde på, at de ældre husker cykelhjelmen,” siger fuldmægtig Henning Christiansen med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling, , som viser stigende tendens i danskernes brug af cykelhjelm fra 2007-2015., 65-74-årige cyklisters personskader ved trafikuheld pr. 1000 borger i aldersgruppen. 2007-2017,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flest cyklister kommer til skade i eftermiddags­timerne, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 17 sker der relativt mange trafikuheld, hvor cyklister er involveret. I 2017 var antallet med 80 cykeluheld højest i timen fra 16 til 17., Cyklisters færdselsuheld med personskade efter klokkeslæt. 2017, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader, registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse. I 2017 registrerede politiet 784 cykeluheld med personskade, mens skadestuer registrerede 15.290. Politiet registreringer dækker altså 5 pct. af årets registrerede cykeluheld., Læs mere om trafikuheld i artiklen: , Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-28-cyklen-er-oftere-involveret-naar-aeldre-kommer-til-skade-i-trafikken

    Bag tallene

    Drukkenskab og skilsmisser for 100 år siden

    Er verden gået af lave, når Statistisk Årbog 2002 viser, at stadig flere par bliver skilt? Ikke hvis man sammenligner med Statistisk Aarbog hundrede år forinden. Dengang steg skilsmisserne også, samtidig med at drukkenskab spredte sig og kønssygdomme dræbte flere danskere, end aids gør i dag., 12. december 2002 kl. 0:00 ,  , Hvis man hører til de mennesker, der romantiserer fortiden, så kan Statistisk Årbog 1902 få idyllen til at krakelere et par steder. For ligesom skilsmisserne er steget inden for de seneste fem år, så steg skilsmisserne ifølge Statistisk Aarbog 1902 med 19 pct. fra 1896 til 1901. Skilsmisser var dog fortsat mere sjældne i 1901 end i vor tid. , Alkoholen var populær dengang som nu. Men hvor alkoholforbruget har ligget næsten konstant i årevis i vores tid, så steg forbruget en del i årene op til 1901. Hver dansker drak i gennemsnit 15,3 Potter Brændevin og 102,1 Potter Øl i 1901, og det kunne også ses på sundheden: 146 mennesker døde af Brændevinssygdom i 1900, hvilket var en fordobling siden 1895. Drankergalskab steg også gennem 1890'erne og slog 55 mennesker ihjel i år 1900, ligesom 18 mennesker fik diagnosen Pludselig død af Drik., Trods stigningen for 100 år siden var forbruget af alkohol i 1901 dog ikke så højt som alkoholforbruget er pr. indbygger i dag, hvor vi drikker 9,4 liter ren alkohol pr. person i gennemsnit., Forbruget af de våde varer var en væsentlig indtægtskilde for staten i 1901. Hver tiende krone i statens indtægter kom dengang fra ølskat og brændevinsafgift. I dag er det mindre end een ud af hundrede kroner, som staten får i afgift fra vin, øl og spiritus., Kvinder oftest dømt for sædelighedsforbrydelse, Ifølge Statistisk Årbog 2002 er det næsten udelukkende mænd, der idømmes straf for sædelighedsforbrydelser, men for hundrede år siden var det modsat. I år 1900 blev 285 kvinder dømt skyldige i Andre Forbrydelser mod Sædeligheden, mens det kun gjaldt for 163 mænd. Det skyldes dog, at kategorien sædelighedsforbrydelser dengang dækkede over andre ting end i dag. Fx var det en forbrydelse mod sædeligheden at være prostitueret. Det var også kvinder, der dengang oftest blev dømt for Barnemord, Fosterfordrivelse, og 10 kvinder blev dømt for Barnefødsel i Dølgsmaal og lignende Forhold., 17.599 ægteskaber blev indgået i 1901. Det er kun halvt så mange som i 2001, men befolkningen var for hundrede år siden også under halvt så stor som i dag. Ønskerne om, hvornår brylluppet skal holdes, er skiftet. I dag er maj den mest populære måned for vielsen, men omkring år 1900 var november den hyppigst valgte., Syfilis kostede flere end aids gør i dag, Sygdomsbilledet har ændret sig. Dengang døde der flere danskere af syfilis, end aids koster af menneskeliv i Danmark i dag. Endnu farligere end syfilis var kolera, der var blandt de sygdomme, der kostede flest mennesker livet omkring år 1900, ligesom lungesvindsot, bronchitis og lungebetændelse hyppigt var nævnt som dødsårsag., Det gule sygesikringskort, som stort set alle danskere har i dag, fandtes selvfølgelig ikke for hundrede år siden. Man måtte nøjes med sygekasserne, og i 1901 var det kun hver syvende dansker, der var medlem af en sygekasse., Udvandringen til USA, Antallet af mennesker, der fik dansk indfødsret i år 1901, var beskedent med kun 268 personer. Til gengæld var der en væsentlig udvandring. I tabellen Indvandringen til Amerikas forenede Stater fremgår det at 3.655 danskere i 1900-01 drog til USA. Det var højere end udvandringen fra fx Holland, Belgien og Frankrig, men langt under udvandringen fra Italien, Norge og Sverige., Begge årbøger på nettet, Vi har lagt uddrag af Statistisk Aarbog 1902 på nettet, og læseren kan selv sammenligne med Statistisk Årbog 2002. For at sammenligne størrelse kan det nævnes, at en pot er 0,97 liter, en tønde øl er 131,4 liter, og et dansk pund er 500 gram., Statistisk Aarbog 1902 er i øvrigt tosproget med samtlige tekster på både dansk og fransk - en praksis, der blev videreført til 1952, hvor det franske sprog måtte vige for det engelske. For to år siden blev de tosprogede udgaver afløst en dansk og en engelsk udgave af årbogen., Statistisk Årbog 2002 kan købes for 290 kr. inkl. moms i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Årbogen kan også læses på , www.dst.dk/aarbog, i dansk udgave eller på , www.dst.dk/yearbook, i engelsk udgave., Statistisk Aarbog 1902 er lagt i uddrag på , www.dst.dk/aarbog, . Tryk på forstørrelsesglasset i navigations-bjælken, hvis det er svært at læse de små bogstaver., Ønsker man at læse Statistisk Aarbog 1902 i bogform, kan den lånes gennem Danmarks Statistiks bibliotek på tlf. 3917 3030. Man bedes ringe i forvejen for at lånet kan gennemføres.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-12-Drukkenskab

    Bag tallene

    Hver femte har mindre end 10.000 i banken

    Danskernes formuer er blevet analyseret. Ældre, højtuddannede og boligejere er rigest - unge, kortuddannede og lejere fattigst. Sjællændere er rigere end resten., 30. august 2007 kl. 0:00 ,  , Danskerne har i snit en nettoformue på 362.900 kroner pr. person, eller 553.000 kroner pr. familie - vel at mærke uden at pensionsformuer mv. regnes med. Det viser den første analyse af danskernes formuer, som Danmarks Statistik har udarbejdet siden 1997. , Analysen viser også, at selvstændige har større gennemsnitlig formue end resten. Trækker man den lille halve million af landets knap tre millioner familier, som har indtægter fra selvstændig virksomhed fra, falder den gennemsnitlige formue pr. person til 278.900 kroner og pr. familie til 404.100 kroner.,  , De ældre har de de største formuer, Analysen indeholder en række beregninger over fordelingen af formuerne hos den hovedpart af familierne, som ikke har egen virksomhed. Og formuerne her er ikke ligeligt fordelt. , I familier, hvor ældste medlem er over 65 år, er den gennemsnitlige nettoformue på lidt over 900.000 kr. Til gengæld har mange af de unge familier en direkte negativ formue - altså gæld. Hos familier, hvor ældste medlem er under 35 år, er det således kun dem, der tjener mindst 750.000 om året, som har positiv nettoformue. , Der er også meget stor forskel på, hvor mange penge, vi hver især har mulighed for at lægge på bordet med kort varsel. Hver femte må på lånemarkedet, hvis fryser og køleskab skal skiftes på en gang - eller hvis de fx skal have lavet dyrt tandlægearbejde. 23 pct. har nemlig mindre end 10.000 i såkaldt likvid formue - altså penge, som står på en bankkonto eller i aktier eller lignende, som umiddelbart kan omsættes til kontanter. , Modsat har hver tiende familie mere end en halv million i likvid formue og kan i princippet gå ud og købe en luksusbil med få dages varsel - og betale kontant. , Nettoformuer fordelt på familier (eksklusive selvstændige) 2005., Første formuestatistik siden 1997, Analysen af danskernes formuer indgår som et særligt kapitel i publikationen Indkomster 2005, som udkom torsdag 30. august 2007. , Tidligere tiders formuestatistik blev lavet på baggrund af selvangivelserne, men den mulighed forsvandt fra 1997, da formueskatten blev afskaffet. I den nye analyse har det i stedet været nødvendigt at stykke billedet sammen ved hjælp af de øvrige oplysninger, det er muligt at trække fra ejendomsregistre og skatteregistre. , To væsentlige områder mangler, både i den netop udsendte formuestatistik og i de tidligere, nemlig pensionsformuerne og bedre oplysninger om forholdene hos personer med selvstændig virksomhed. Desuden mangler fx oplysninger om værdi af andelsboliger og biler. En komplet analyse af disse områder ville kræve flere ressourcer, end der har været til rådighed. , Omvendt har efterspørgslen efter formuestatistik været så stor, at man hos Danmarks Statistik i år har valgt at gå så langt hen ad vejen, som det var muligt. , Uddannelse og formue, Jo længere uddannelse, jo større formue, viser analysen. Familier med lang videregående uddannelse har i snit en nettoformue på lige under en million, mens familier med grundskole som højest afsluttede uddannelse har en nettoformue på en kvart million. , Ser man på geografien, så har nordjyder og bornholmere mindst på kistebunden. De fire topplaceringer indtages af sjællænderne. Selve byen København ligger dog ikke i top, blandt andet fordi der er langt flere studerende og flere lidt yngre familier, som typisk ikke har så stor en formue., Nettoformuernes størrelse, fordelt geografisk (eksklusive selvstændige) 2005.,  , Boligværdi ikke hele forklaringen , Forskellen i boligpriser og ejendomsvurderinger giver en del af forklaringen, men ikke den hele. Boligejere i Nordjylland har i snit en nettoformue på 545.000 kroner, mens boligejere i Nordsjælland ligger på 1.600.000 kroner. Men nordsjællænderne har også større likvid formue i form af aktier og penge på bankbogen, nemlig 550.000 kroner mod nordjydernes 265.000 kroner. , Lejere i Nordsjælland har en nettoformue på 140.000 kroner mod 64.000 kroner for de nordjyske lejere. , Sammenligner man Østjylland med Østsjælland, har østsjællandske lejere en likvid formue på 145.000 kroner mod østjydernes 123.000. Østsjællandske boligejere har tilsvarende en likvid formue på 388.000 mod østjydernes 302.000 kroner. , Til gengæld er det på Sjælland - i Københavns omegn - man finder de største forskelle i nettoformuer mellem ejere og lejere. Her har boligejerne en gennemsnitlig nettoformue på 1,8 mio. kr. mod lejernes 130.000 kroner. ,  , Nettoformuer hos ejere/lejere fordelt geografisk (eksklusive selvstændige) 2005., Bogen Indkomster 2005 indeholder i øvrigt en stor mængde statistik og beregninger vedrørende danskernes indkomster, indkomstfordelinger og indkomstudvikling fra 1995 til 2005. ,  ,  , Fx kan man se, at antallet af danskere der tjener mere end en million om året, er vokset - også når man tager højde for prisudviklingen. Ledere i større virksomheder, flypiloter, advokater, ejendomsmæglere og læger er blandt de grupper som topper indkomstmæssigt. Man kan også læse, at lønmodtagere over perioden har oplevet en mindre stigning i deres reale erhvervsindkomst end de selvstændige har. , Download den seneste udgave af Indkomster gratis, Foto: Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 30. august 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-08-30-Hver-femte-har-mindre-end-10000-i-banken

    Bag tallene

    Prins Christian og 162 andre fylder tre år

    Når lille prins Christian onsdag skal puste tre lys ud i sin fødselsdagslagkage, sidder flere andre børn i Danmark klar til at gøre helt det samme. Faktisk fylder i alt 163 børn tre år 15. oktober - heriblandt endda en enkelt Christian mere., 13. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er linet op til den helt store børnefødselsdag i Fredensborg onsdag med masser af gaver og lækker lagkage. Kronprinsparrets førstefødte prins Christian fylder nemlig tre år og kan altså se frem til en dag som midtpunkt., Det er han ikke alene om. Faktisk fylder 162 andre børn også tre år samme dag. Det drejer sig mere præcist om 82 drenge og 80 piger. Heraf bor hver tredje i Region Hovedstaden., Den lille prins er ikke ene om at få skrevet Christian på sin lagkage og få sat tre lys i på onsdag. Der findes nemlig én Christian mere i den danske befolkning, som også kan fejre sin fødselsdag for tredje gang. Pudsigt nok i Region Hovedstaden, hvor prins Christian også har til huse., Lillesøster prinsesse Isabella er ligesom sin bror og prinsesse Marie den eneste nulevende kongelige, der har en navnefælle i den danske befolkning, som er født samme dag og samme år som sig selv., Christian har altid været populær, Men tilbage til navnet Christian. Det har nemlig stort set altid været populært i befolkningen. Ifølge afdelingen for navneforskning på Københavns Universitet lå navnet i front i perioden 1900-1920, mens det frem til 2003 befandt sig i top-10 næsten hvert år. I 2004 dalede navnets popularitet for første gang i lang tid til 13. pladsen og året efter yderligere to pladser., Men så blev Prins Christian født, og siden er navnet igen langsomt begyndt at bevæge sig opad på listen over de mest populære drengenavne igen. Senest lå Christian på 7. pladsen, og 36.700 mennesker i Danmark bar det kongelige fornavn 1. januar 2008 mod 36.400 året før., Når den kongelige familie i Danmark får nyt medlem, er det helt normalt, at medlemmets navn stiger i popularitet. Således blev prins Joachims og daværende prinsesse Alexandras førstefødte prins Nikolai døbt i november 1999, og allerede året efter eksploderede navnets popularitet blandt danskerne. I 1999 blev 57 navngivet Nikolai, mens antallet steg til 120 i 2000 og 140 i 2001. Siden er navnet efterhånden vendt tilbage til sit gamle leje med 67 navngivne Nikolai'er i 2006., Felix slår Nikolai, Nikolais lillebror prins Felix havde samme effekt i den danske befolkning. Han blev døbt i oktober 2002, og det ellers historisk sete lidt særprægede navn er siden steget stødt i popularitet. I 2003 blev 32 døbt Felix, mens 79 fik navnet i 2006 - i øvrigt 13 flere end der blev navngivet Nikolai samme år., Det er dog ikke kun de kongeliges nyfødte, der har indvirkning på navnemoden. Da Dronning Margrethe i oktober 2003 gav sin officielle tilladelse til, at Kronprins Frederik kunne gifte sig med Mary Elizabeth Donaldson, mere end fordobledes antallet af nynavngivne Mary'er året efter. Populariteten var dog kortvarig, og i 2006 blev kun tre piger navngivet som kronprinsessen., Navnemoden forskellig i regionerne, Der er forskel på navnemoden i de forskellige landsdele. Region Hovedstaden er uden tvivl den region, hvor flest med de kongelige fornavne bor. Men det er jo også den region i landet med den største samlede befolkning., Ser man i stedet på antallet af mennesker med kongelige fornavne i forhold til befolkningens størrelse i regionerne, tegner sig et helt andet billede. Her ligger Region Nordjylland, der har færrest indbyggere af de fem regioner, faktisk helt i top, når det handler om at navngive borgere efter nulevende medlemmer af den kongelige familie., Chancen for at møde en Christian, Frederik, Nikolai eller Henrik er således allerstørst i det nordjyske i forhold til andre steder i landet, mens du skal til Region Midtjylland for at have størst mulighed for at støde ind i en Marie. Margrethe og Mary møder du oftere i Region Syddanmark, Joachim og Isabella i Region Sjælland, mens chancen for at møde en Felix er størst i Region Hovedstaden af de fem regioner., Ønsker du at møde onsdagens kongelige treårs fødselar, skal du være mere end heldig. Ifølge kronprinsparrets hof fejrer den kongelige familie prins Christians fødselsdag privat i hjemmet på Fredensborg Slot i Nordsjælland., Hvis du vil videre:, Personer, født 15. oktober 2005 (Danmarkskort), Du kan selv finde flere oplysninger og navnestatistik på , www.dst.dk/navne, ., Foto: Steen Brogaard., Denne artikel er offentliggjort 13. oktober 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-10-13-Prins-christian-fylder-tre-aar

    Bag tallene

    Milepæle i ligestillingens historie

    Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-03-05-milepaele-kvinder

    Bag tallene

    Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015 fik ikke støtteforanstaltning (Rettet 30. april)

    Lidt under halvdelen af de børn, kommunerne fik grove og gentagne underretninger om i 2015, fik ingen social børneforanstaltning fra kommunen i 2015 eller i 2016. I 16 kommuner fik under 40 pct. af børnene støtte i form af en foranstaltning fra kommunen., 11. april 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 30. april 2018, kl. 14:13: Artiklen er opdateret med en faktaboks, der beskriver kommunernes indberetninger. , Kommunerne fik grove og gentagne underretninger om 5.900 børn i 2015. 55 pct. af disse børn modtog i løbet af 2015 og 2016 en form for social børneforanstaltning fra kommunen., ”En social børneforanstaltning kan være alt fra en anbringelse uden for hjemmet, til en fast kontaktperson eller nogle samtaler med en kommunal sagsbehandler. Vi ved ikke, hvilke foranstaltninger kommunerne sætter i værk, men vi kan se, at 45 pct. af de børn, der er mindst to underretninger på, hvoraf den ene underretning er i kategorien grov, ikke modtager nogen form for social børneforanstaltning fra kommunerne,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., En grov underretning dækker over seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene, misbrug hos forældre, eller kriminalitet hos forældre. For de 5.900 børn gælder, at kommunerne fik mindst to underretninger om dem i 2015, hvoraf mindst den ene var grov., Ser man udelukkende på de 3.260 børn, som kommunerne i 2015 fik flere underretningerne om, og hvor mindst den ene af underretningerne specifikt omhandlede voldlige og seksuelle overgreb mod barnet, fik 60 pct. en foranstaltning i løbet af 2015 og 2016. 2.300 af de 3.260 børn har aldrig tidligere i deres liv modtaget støtteforanstaltning og må derfor formodes at være nye og ukendte i det sociale system. Af disse modtog 51 pct. en støttende foranstaltning i løbet af 2015 og 2016., I alt modtog kommunerne 96.600 underretninger om 58.800 børn i 2015. 40 pct. af dem fik støtte i løbet af 2015 og 2016.  For de 19.020 børn, hvor kommunen modtog flere underretninger på barnet i løbet af 2015 fik 52 pct. støtte i løbet af 2015 og 2016. For 5.900 af disse børn var mindst den ene af underretningerne, som nævnt ovenfor, i kategorien grov, og af disse børn modtog 55 pct. støtte gennem en social børneforanstaltning., ”Andelen af børn, der får støtteforanstaltning, er således ikke markant højere for de børn med mindst én grov underretning sammenlignet med alle med flere underretninger. Men andelene er i begge tilfælde væsentligt lavere, end jeg havde forventet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kommunernes indberetninger, Der er forskel på kommunernes indberetning af foranstaltninger efter , servicelovens paragraf 11,, idet disse ikke er indberetningspligtige. I datagrundlaget til denne artikel er støtte efter paragraf 11 medtaget, når kommunen har valgt at indberette foranstaltningen.,  , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistik om udsatte børn og unge, Forskel på kommunerne, Andelen af børnene, der fik støtte efter mindst to underretninger i 2015, hvoraf den ene var grov, varierer mellem kommunerne. I Faxe, Dragør og Fredensborg fik under 30 pct. af børnene en støttende foranstaltning inden udgangen af 2016. I 16 kommuner iværksatte man en foranstaltning til under 40 pct. af de børn, der var modtaget underretninger om. , I Odder, Varde og Struer kommuner var der iværksat en hjælpeforanstaltning til mere end fire ud fem af børnene i slutningen af 2016. I ti kommuner fik mindst 70 pct. af børnene en støttende social foranstaltning fra kommunen i 2015 eller 2016., ”Det er svært at se en klar geografisk tendens i, hvor andelen af børn, der får støtte, er størst og mindst. Der er heller ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem antallet af børn med underretninger og andelen, der får støtte. De kommunale forskelle skyldes altså formodentlig noget andet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Andel børn med grove underretninger, der får støtte. 2015-2016, Anm.: Figuren dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge: , https://www.statistikbanken.dk/10046, Kommuner med mindst og størst andel børn med støtteforanstaltning, Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Faxe, 18,2, Odder, 88,2, Dragør, 20,0, Varde , 83,3, Fredensborg, 26,7, Struer , 82,4, Brøndby , 32,1 , Stevns , 78,6, Frederiksberg , 34,0 , Thisted , 76,7, Gladsaxe, 34,3 , Ishøj , 76,5 , Herlev , 34,5 , Faaborg-Midtfyn, 73,2, Norddjurs , 34,9 , Holstebro, 72,5, Furesø, 35,5 , Greve , 72,2, Guldborgsund , 36,4 , Allerød , 71,4, Anm.: Top-10 listerne i tabellen dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge:, Ser man udelukkende på børn, hvor mindst én grov underretning handlede specifikt om voldelige eller seksuelle overgreb, er det også Odder og Faxe, der topper listen over størst og mindst andel børn, der fik støtte inden udgangen af 2016., Det er første gang, Danmarks Statistik laver denne opgørelse, som bygger på statistikken om socialt udsatte børn. Se mere i , statistikken over underretninger,  , Kontakt: , Birgitte Brøndum, chefkonsulent, 39 17 31 37. , bbr@dst.dk, .,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-11-naesten-hvert-andet-barn-i-2015-fik-ikke-stoetteforanstaltning

    Bag tallene

    Snart første skoledag for 61.000 børn

    Sofia, Alma, Noah og Victor skal lige om lidt pakke skoletasken til deres allerførste skoledag. Knap 61.000 madpakker skal der smøres efter sommerferien, hvor omkring 78 pct. af børnene vil stemple ind på en af landets folkeskoler, og ca. 22 pct. på en privatskole. , 5. august 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der kommer til at stå Sofia og Noah på mange af navneskiltene rundt omkring i landets 0. klasser i år, da de navne var de mest populære fornavne til nyfødte i 2016 – den årgang, som snart indtager landets 0. klasser. Mange af deres klassekammerater vil for pigernes vedkommende hedde Alma, Emma, Ella og Ida, som fulgte efter på henholdsvis anden-, tredje-, fjerde- og femtepladsen i 2016. På drengenes navneskilte vil der efterfulgt af Noah oftest stå Victor, Oliver, Oscar og William. Til gengæld skal man lede længere efter navne som Frank og Irene på klasseoversigten, da der kun er navngivet fem børn med hvert af disse navne i 2016. , 61.000 kan begynde deres skolerejse, Minimum 60.761 står til at påbegynde deres vej igennem skolesystemet i disse dage, da de er fyldt seks år senest i andet kvartal af 2022. Dertil skal lægges børn, som først fylder 6 år senere på året og børn, som har fået udsat deres skolestart. , Den seneste opgørelse fra skoleåret 2021 viser, at 48.729 børn begyndte i folkeskolen, mens 10.739 påbegyndte skolegangen på en friskole eller privat grundskole. Det samlede antal 0. klasseelever var 60.237 inklusiv specialskoler m.fl. Dermed er der lidt flere børn, der står til at få skolestartdebut denne sommer i forhold til sidste skoleår. , Sammenligner vi med 7. klasse-årgangen fra 2021, som snart træder ind i landets 8. klasser, så er det en væsentlig større årgang, hvor antallet af elever sidste år i folkeskolen var 53.069 og 13.958 på landets friskoler og private grundskoler – i alt 68.968 elever, hvis man regner elever i ungdomsskoler og specialområdet m.fl. med. , ”Den årgang, som starter i 0. klasse i år, er mindre end årgangene for syv-otte år siden, så mange elever vil måske opleve færre parallelklasser og legekammerater i skolen end deres ældre søskende,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Folkeskole og privatskole, Ser vi på udviklingen over de seneste fem år, så er antallet af elever i folkeskolens 0.-klasser faldet – fra 51.314 i 2017 til 48.729 i 2021. Elevtallet på fri- og privatskoler ligger nogenlunde konstant med 10.991 i 2017 og 10.739 sidste år., ”Der er en tendens til, at elevtallet for børnehaveklasserne i folkeskolerne er vigende, og at andelen af en årgang, som orienterer sig mod fri- og privatskolerne, er stigende. Dog er folkeskolen stadig for langt de fleste børns vedkommende hoveddøren til skolelivet,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir. , Ikke overraskende var der flest nye elever i grundskolen i København i 2021, hvor 5.736 børn begyndte i skole. Folkeskoleeleverne udgjorde 75 pct. af de skoleparate børn i kommunen. Dragør Kommune var noget nær topscoren, hvor 97 pct. satte sig ved et skrivebord i folkeskolen. Kommunen var kun overgået af øerne Fanø og Læsø, hvor alle børn stemplede ind i folkeskolen. , Andelen af 0. klasse i folkeskoler i 2021, Kilde: , www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole, Helt anderledes ser billedet ud på Lolland, hvor 37 pct. havde skolestart i en fri- eller privatskole. I fire andre kommuner startede en tredjedel eller derover i en fri- eller privatskole – hhv. Bornholm med 36 pct., Ringsted med 36 pct., Nyborg med 34 pct. og Langeland med 33 pct., Andelen af 0. klasse i fri- og privatskoler i 2021, Kilde: , www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole, Så mange klassekammerater havde de, I 0.-klasseværelserne var klassekvotienten i landets folkeskoler sidste år 20,4 børn per klasse. Det er næsten ét barn mindre end i 2017, hvor der i gennemsnit var 21,1 børn i klassen. Fri- og privatskolerne ligger nogenlunde på niveau, hvis vi sammenligner 2017 med 2021 med hhv. 17,4 og 17,5 børn i 0.-klasserne.  , Mange går i SFO, Når der ringes ud efter skoletid, og den sidste undervisningstime er forbi, så går turen for mange børnehaveklassebørns vedkommende til en skolefritidsordning (SFO). Sidste år var 55.990 børn i 0. klasse indskrevet i en SFO eller et fritidshjem mod 54.449 i 2020. , Flest bor sammen med mor, far og én søskende, Vender vi blikket mod de skoleparates børnehavebørns hjem, så bor størstedelen pr. 1. januar 2022 sammen med deres mor, far og én søskende – 30.528.  Dernæst bor flest sammen med deres mor og far samt to søskende – 12.648. Herefter bor flest sammen med deres mor og far uden søskende – 4.725. , Gennemsnitsalder på forældrene, Når de nye 0. klasser går hånd i hånd med deres forældre hen til skolen på deres første skoledag, så er fædrene i gennemsnit 38,9 år. Mødrene til børn bosat i Danmark 1. januar 2022 og født i 2016 er i dag i gennemsnit 36,3 år., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir på telefon 3917 3756 eller , isi@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-05-foerste-skoledag

    Bag tallene

    Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse

    Landkommuner dominerer listen over kommuner med de største andele af unge, der efter deres folkeskoletid har taget en erhvervsuddannelse. De største andele findes i kommuner langt fra hovedstaden – på nær én enkelt kommune. , 5. februar 2024 kl. 7:30 ,  , Der var desværre en fejl i kortet og i pct. for Læsø Kommune og Brønderslev Kommune, som er rettet. , En stor del af de unge, der i denne tid netop er begyndt på en erhvervsuddannelse med vinteroptag, vil sandsynligvis komme fra en landkommune. Og mange af dem vil komme fra en jysk kommune. I hvert fald, hvis fordelingen af erhvervsuddannede følger det mønster, der har været gennem en længere årrække., Tendensen har været, at unge, der vokser op i en landkommune, oftere tager en erhvervsuddannelse end unge fra én af landets større byer. Især i kommuner i Region Hovedstaden er der længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse., Det viser en opgørelse over nuværende 25-35 årige der har gennemført en erhvervsuddannelse - fordelt efter hvilken kommune, de kommer fra. Her er der nærmere bestemt set på, hvilken kommune, den unge fuldførte grundskolen i., De 25 med størst andel, Blandt de 25 kommuner, der i 2022 havde en andel af erhvervsuddannede på 35 pct. eller derover, er et flertal på to tredjedele (64 pct.) landkommuner. Til sammenligning udgør landkommuner ca. en tredjedel (31 pct.) af alle landets 98 kommuner. Landkommuner er defineret ved at have under 30.000 indbyggere i kommunens største by og en jobtilgængelighed under 40.000. Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job der kan pendles til (læs mere i faktaboksen nederst)., Resten af kommunerne på listen er - på nær én - oplandskommuner, dvs. også under 30.000 indbyggere i største by, men med en jobtilgængelighed på mindst 40.000. Undtagelsen fra mønsteret er hovedstadskommunen Tårnby., Blandt de 25 kommuner med den højeste andel er desuden en stor repræsentation af jyske kommuner: 64 pct. af kommunerne på listen er jyske. Til sammenligning udgør jyske kommuner 43 pct. af alle landets 98 kommuner. , De 25 kommuner med den højeste andel af 25-35-årige, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (pct. af nuværende 25-35-årige, der har gået i 9. klasses-grundskole i kommunen, opgjort pr. 30/9 2022) , Læsø, 43,1, Nordfyns, 42,0, Morsø, 41,0, Langeland, 40,1, Vesthimmerlands, 39,8, Samsø, 39,6, Hedensted, 39,2, Ringkøbing-Skjern, 38,7, Vejen, 38,4, Rebild, 37,9, Stevns, 37,6, Frederikshavn, 37,2, Odsherred, 37,0, Norddjurs, 37,0, Faxe, 36,9, Jammerbugt, 36,9, Lolland, 36,7, Mariagerfjord, 36,4, Kalundborg, 36,2, Halsnæs, 35,9, Lemvig, 35,5, Tårnby, 35,5, Tønder, 35,3, Ikast-Brande, 35,3, Brønderslev, 35,0, Kilde: Særkørsel, Læsø Kommune har med 43 pct. den største andel unge, der efter grundskoletiden har taget en erhvervsuddannelse. Læsøs relative topplacering skal tages med forbehold for kommunens lave indbyggertal – det laveste blandt alle landets 98 kommuner, nemlig 1.779 pr. 4. kvartal 2023.  , Langt fra storbyerne, Ser man på et Danmarkskort, tegner der sig et billede af, at det især er unge, der er vokset op i kommuner i det vestlige Jylland og det vestlige Sjælland, der tager en erhvervsuddannelse. , Andel af unge der har fuldført en erhvervsuddannelse, 2022, Kilde: Særkørsel, Anm: Opgørelsen er baseret på, hvor de nuværende unge 25-35-årige gik i 9.klasses-grundskole, og dermed ikke baseret på deres nuværende bokommune. Opgjort pr. 30/9 2022,   , Laveste andele i nordsjællandske kommuner, Omvendt er der længere mellem unge fra nordsjællandske kommuner, der tager en erhvervsuddannelse. , Ni ud af de ti af de kommuner med landets laveste andel af unge, der efter folkeskoletiden i kommunen har taget en erhvervsuddannelse, ligger i Nordsjælland/København. Aarhus Kommune er eneste kommune på listen, som ikke ligger på Sjælland., De 10 kommuner med laveste andel unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (Andelen i pct. af nuværende 25-35 årige fra kommunen, der har fuldført en erhvervsuddannelse, opgjort pr. 30/9 2022). , Gentofte, 9,4, Rudersdal, 12,4, Lyngby-Taarbæk, 13,2, Frederiksberg, 15,8, Furesø, 16,6,  Hørsholm, 17,1, Allerød, 18,0, Fredensborg, 20,5, København, 20,6, Aarhus, 21,1, Kilde: Særkørsel, ”Det geografiske mønster, vi ser her, har ligget stabilt i en længere årrække. Ser man på udviklingen tilbage fra 2012 og frem, er det stort set de samme kommuner, der har haft højest og lavest andel af grundskoleelever, der har taget en erhvervsuddannelse”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Læs mere:, Andelen af elever, der tager en erhvervsuddannelse, har i en årrække været faldende: Nyt fra Danmarks Statistik 27. januar 2023 , ’Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne’.,  , FAKTA, Kommunetyper, Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. (Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden., Storbykommuner:, Mindst 100.000,   , indbyggere i største by (opfyldes kun af Aarhus, Aalborg og Odense), Provinskommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by (16 kommuner, fx Esbjerg og Køge), Oplandskommuner:, Under 30.000 indbyggere i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000 (24 kommuner, fx Assens og Odder)., Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000 (31 kommuner, fx Lolland og Skive)., Jobtilgængelighed, Jobtilgængeligheden afspejler både hvor jobbene findes og infrastrukturen. Job der ligger i nærheden af bopælen er alt andet lige mere attraktive end job der ligger i andre landsdele. Derfor begegnes jobtilgængeligheden ved at job der ligger tættere på bopælen tæller mere i beregningen end job der ligger længere væk., Afstanden måles efter rejsetid, således at der tages hensyn til infrastrukturen,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-05-unge-fra-landkomm-tager-oftest-eud

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation