Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen. 

Fra 2024 opdateres bloggen ikke længere med nye blogindlæg. Bloggen har eksisteret siden 2015, og er siden 2019 – med få undtagelser – udkommet en gang om måneden.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


diagnoser

Vis alle blogindlæg


30. november 2021 af Anni Renner Mortensen

Ældres helbred og brug af sundhedsydelser

Vi danskere lever længere, og andelen af vores ældregruppe vokser mere end andre befolkningsgrupper. Ifølge seneste befolkningsfremskrivning forventes det, at aldersgrupperne på 80 år og ældre stiger fra knap 5 pct. af befolkningen i 2021 til 10 pct. fra 2050 og frem. Det har indflydelse på fremtidens sundheds- og plejeydelser. I dette blogindlæg har vi fokus på fire udvalgte rapporter, der med forskellige statistikker belyser vigtigheden af at have fokus på sundhedstilstanden blandt ældre.

Her i november har VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgivet rapporten "Ældres brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser", der sammenligner sundhedsomkostningerne i 2012 og 2018. Undersøgelsen, der er registerbaseret, har fokus på, hvad der karakteriserer de ældre, der har et højt forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser samt de ældre borgere, der har flere samtidige sygdomme. Rapporten viser bl.a., at der er store forskelle i sundhedsydelserne afhængig af, hvor man bor. Det offentlige brugte i 2018 i gennemsnit tre gange så mange penge på indlæggelser af de 85-89-årige, der boede tæt på en by end samme aldersgruppe, der bor på mindre øer.

Fra Sundhedsdatastyrelsen stammer "Nøgletal på ældreområdet 2015-2020", også udgivet november 2021. Nøgletallene består af 20 tabeller, der i andele opgør hvor mange ældre på 65 år og derover, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan være hjemmehjælp, hospitals- og plejehjemsophold. Desuden har man opgjort andelen med udvalgte kroniske sygdomme bl.a. KOL, astma og knogleskørhed, samt hvor mange der har indløst recept på udvalgte lægemidler.

Hvor de to første rapporter er baseret på registerundersøgelser, er Sundhedsstyrelsens rapport fra 2019, ”Ældres sundhed og trivsel”, baseret på to spørgeskemaundersøgelser. Rapporten giver et nuanceret billede af ældres selvvurderede fysiske og mentale helbred, herunder stress og ensomhed, medicin- og alkoholforbrug m.m. Vigtige parametre for de ældres fysiske velbefindende er uddannelsesniveau og indkomst.

Den sidste rapport, vi sætter fokus på, er udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet i 2018: "Kontaktmønstre på tværs af sektorer blandt befolkningen, kronikere og ældre medicinske patienter". Rapporten indeholder hele 8 analyser af befolkningens forbrug af sundhedsydelser, heraf særlige afsnit om forbrug og forventet fremtidig ressourceforbrug på ældreområdet og en særskilt karakteristik af den ældre medicinske patient. 

 


Tags: ældre, ældrepleje, helbred, prognoser, diagnoser, samfundsomkostninger, sundhed, sundhedsvæsen, sundhedsøkonomi, sygdomme, økonomi
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


31. maj 2021 af Informations­service og Bibliotek

Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge

Man hører ofte, at børn og unge i dag i højere grad end tidligere er ramt af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme. Vidensråd for Forebyggelse ser i rapporten ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år” nærmere på udviklingen i antallet af psykiatriske diagnoser til børn og unge.

Der er i perioden 1996–2016 sket store stigninger i antallet af registreringer af psykiatriske diagnoser til børn og unge i alderen 10-24 år. For eksempel er forekomsten af ADHD og autisme i 2016 10 gange højere end i 1996. Vidensråd for Forebyggelse påpeger dog, at stigningerne kan være udtryk for en ændret praksis for henvisning og fastsættelse af diagnosen, og således ikke nødvendigvis er et udtryk for en stigning i den reelle sygelighed.

Foruden ADHD og autismespektrumforstyrrelser (ASF) går rapporten i dybden med diagnoserne: angst, depression, obsessive-kompulsive tilstande (OCD), Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og psykoser i skizofrenispektret. Vidensråd for Forebyggelse anslår, at omkring 15 pct. af børn og unge på et tidspunkt får diagnosticeret en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse i børne- og ungdomspsykiatrien inden de fylder 18 år.

Rapporten, som udkom i november 2020, er en opfølger til ”Børn og unges mentale helbred” fra 2014, og bygger på skole- og befolkningsundersøgelser samt registerbaserede undersøgelser af børn og unge. Vidensråd for Forebyggelse arbejder med at gøre forskningsviden om forebyggelse og sundhedsfremme tilgængelig og brugbar for på sigt at forbedre folkesundheden. Rådet blev dannet i 2011 i et samarbejde mellem TrygFonden og Lægeforeningen.


Tags: diagnoser, helbred, børn, unge
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek