Hvor er bygningskonstruktørerne?

Hvor mange bliver uddannet til bygningskonstruktør? Hvad er deres baggrund? Hvilke delbrancher arbejder de i, og hvor mange springer ud i livet som selvstændig? Det får Konstruktørforeningen blandt andet svar på i den årlige analyse fra Danmarks Statistik.

19. juni 2020 kl. 11:00

Af  Stina Askholm Mellerup

- Vi ved selv en masse om bygningskonstruktørerne, men vi har brug for at få kvalificeret vores antagelser og få et statistisk supplement. Her kan Danmarks Statistik levere nogle helt andre data, end vi selv kan få gennem fx medlemsundersøgelser, fortæller Kim Benzon Knudsen, der er sekretariatsleder i Konstruktørforeningen.

Den faglige organisation har derfor de seneste 10 år fået taget pulsen på bygningskonstruktørernes virke i en årlig analyse fra Danmarks Statistik.

- Den viden, vi får fra analysen, bruger vi til en række formål. Internt hjælper den os til bedre at forstå vores medlemmer – fx hvilke delbrancher de arbejder i – så vi bedre kan tilpasse vores indsats og fx sørge for, at vi repræsenterer alle grupperinger af bygningskonstruktører, forklarer Kim Benzon Knudsen og fortsætter:

- Eksternt bruger vi den nye viden over for politikere og samarbejdspartnere til at kvalificere debatten og argumentere for, hvor der bør ske justeringer, og hvor der bør satses mere. Fx kan vi se, at antallet af uddannede bygningskonstruktører er steget med 50 procent siden 2010, samtidig med at ledigheden er lav, og det underbygger vores argument om, at uddannelsen fortsat skal styrkes, og at kapaciteten skal øges.

Figur 1: Erhvervsaktive bygningskonstruktører i Danmark

Udvikling i antallet af erhvervsaktive bygningskonstruktører over de seneste 10 år, hvor der er sket en tilvækst på omkring 50 procent.

Kilde: Danmarks Statistik og Konstruktørforeningen

Hvem er bygningskonstruktørerne?

Analysen for Konstruktørforeningen består konkret af tre dele. Den første del koncentrerer sig om at afdække, hvordan de omkring 16.000 uddannede bygningskonstruktører i Danmark er fordelt på alder, køn og brancher, samt hvor stor en andel der er erhvervsaktive.

Anden del af analysen fokuserer på de konstruktørstuderende – hvor mange er der, og hvordan fordeler de sig på blandt andet alder og køn. Samtidig afdækker analysen, hvilken adgangsgivende baggrund de studerende har. Endelig ser analysens tredje del nærmere på bestanden af selvstændige bygningskonstruktører i Danmark.

Ifølge Marcus Jesse, som er ansvarlig for årets analyse i Danmarks Statistik, er styrken i analysen for Konstruktørforeningen, at data kombineres på nye måder.

- Den statistik, som alle kan få adgang til hos Danmarks Statistik, kommer ofte kun fra ét register. Men i analysen kombinerer vi data fra flere forskellige registre – fx har vi sammenkørt vores uddannelsesregister med data fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og befolkningsregistret. Det giver os fx svar på, i hvilke delbrancher bygningskonstruktørerne er beskæftigede, og hvor mange der er i arbejde.

Figur 2: Erhvervsaktive konstruktører fordelt på brancher, 2020

Analysen viser, at ud af de 12.480  bygningskonstruktører, der er i 2020, arbejder 15 procent i arkitektvirksomheder, mens 14 procent er beskæftiget i ingeniørvirksomheder. For 10 år siden var fordelingen 19 procent som arkitekter og 10 procent som ingeniører.

Kilde: Danmarks Statistik og Konstruktørforeningen

Moderne byggeri er anderledes

For Konstruktørforeningen har resultaterne af årets analyse i høj grad bekræftet den faglige organisations egne observationer, men der har dog også været plads til overraskelser.

- Det er lidt specielt, at antallet af selvstændige bygningskonstruktører ikke er højere – vi havde nok forventet, at flere havde vovet pelsen i en tid med god økonomi – men her har antallet ligget stabilt på omkring 700 personer de seneste 10 år, siger Kim Benzon Knudsen.

Han fortsætter:

- Vi kan se, at færre bygningskonstruktører arbejder i arkitektvirksomheder til fordel for en stigning inden for ingeniørbranchen. Samtidig er flere ansat i leverandørledet. Det bekræfter, at moderne byggeri ser noget anderledes ud end for 10 år siden. Der er meget energirenovering og klimatilpasning, og byggeri i dag er i større omfang et samlesæt af komponenter leveret færdiglavet til byggepladsen. Det kræver flere og andre kompetencer, men også indsigt i bæredygtigt byggeri og viden om bygningskomponenter, siger Kim Benzon Knudsen.

Solide data

Ifølge Sekretariatslederen bringer analysen Konstruktørforeningens arbejde op på et helt andet niveau.

- Den viden bruger vi fx til at tage en debat med uddannelsesinstitutionerne om, hvad grunduddannelsen bør bestå af – at den fortsat skal være en generalistuddannelse, fordi bygningskonstruktører i dagens byggeri skal have indsigt i mange forskellige områder. Men der er også i stigende grad behov for specialister og videreuddannelse efter grunduddannelsen. Med analysen kan vi tage en mere kvalificeret debat. I stedet for at sige ’’vores fornemmelse er, at dette område er blevet vigtigere’, kan vi sige: ’vi kommer med solide data fra Danmarks Statistik om dette emne’.

Efter 10 års analyser er samarbejdet med Danmarks Statistik også rigtigt fint gennemarbejdet.

- Det tager jo altid noget tid at finde frem til, hvad vi har brug for, og hvad der kan lade sig gøre, men vi har virkelig haft en fornuftig dialog og proces. Vi har fået nogle rigtigt fine leverancer, siger Kim Benzon Knudsen.

Kim Benzon Knudsen

Sekretariatsleder
Konstruktørforeningen
Tlf.: 29 93 12 01
kim@kf.dk

Foto: Nicolai Perjesi

Marcus Jesse

Konsulent
DST Consulting
Danmarks Statistik
Tlf. 39 17 31 47
mcs@dst.dk

Foto: Danmarks Statistik