Gå til sidens indhold

Nyt om grunddata - 2. kvartal 2025

Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye grunddata, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 2. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. april til 30. juni 2025.

9. juli 2025 kl. 11:47

Nye LPR-data er udgivet: LPR udgives fra 2023 som LPR_A tabeller

9. juli 2025 af Helle Wallach Kildemoes 

LPR_A tabellerne for 2023 er nu udgivet i grunddata. Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har opdateret de tidligere LPR_F tabeller (disse er nu lukket for bestilling) til en LPR analyse model svarende til de akutelle LPR_A tabeller. 

I modsætning til LPR_F tabellerne pseudonymiserer Forskningsservice ikke længere koder på organisationer (SOR-koder). Dette kan du læse mere om i denne udgave af ”Nyt om grunddata”.  

LPR_A er ligesom LPR_F forløbstabeller, men indeholder ud over LPR3 information (tilbage til marts 2019) tillige information fra LPR2 (fra 2017-2019).

Variablen LPRINDBERTNINGSSYSTEM angiver, hvorvidt der er tale om LPR3, LPR2 eller MiniPas (private hospitaler). Danmarks Statistik modtog den endelige version af LPR_A_2023 tabellerne i marts 2025, med den implikation at LPR2023 tabellerne tillige indeholder foreløbig information vedr. 2024 hospitalskontakter. Data fra 2024 kan dog blive opdateret og de endelige data for 2024 vil udkomme i efteråret 2025, i forbindelse udgivelsen af LPR_A_ tabellerne for 2024.

LPR_A tabellerne svarer i overvejende grad til LPR_F tabellerne, men indeholder betydeligt flere variable. Mens LPR_F bestod af 14 tabeller består LPR_A af 12 tabeller. Se overblik i tabellen nedenfor.

Tabellen nedenfor viser forskelle og ligheder mellem LPR_A og LPR_F samt hvordan data fra udgåede LPR_F registre indgår i de nye LPR_A registre (a, b og c)

LPR_A LPR_F
Betalingsoplysninger Betaler
Diagnose Diagnoser
Forloeb (ac) Forloeb
Forloebsmarkoer Forloebsmarkoer
Henvisningsaarsag_tillaeg (a) Henvisningsaarsag_tillaeg
Kontakt (a) Kontakt
Kontaktlokation (a)  Kontaktlokation
Mor_barn_relation Morbarn_forloeb
Resultater (a) Resultater
   
Nye Udgåede
Sygehusophold (a) Organisationer (a)
Procedureregistrering (ab) Procedurer_kirurgi (b)
Procedureregistrering_Aflyst * Procdurer_andet (b)
  Helbredsforloeb (c)
  Nyt_helbredsforloeb (c)

* Særlig vedr. aflyste procedurer i LPR2

 

LPR_A_KONTAKT og LPR_A_FORLOEB er centrale tabeller som i LPR_F 

Centrale koblingsvariable er nedenstående, hvoraf de med * markerede er nye i LPR_A 

LPR_A_KONTAKT

  • PNR (Populationsafgrænsning)
  • DW_EK_KONTAKT (nu unik på tværs af opdateringer)
  • DW_EK_FORLOEB
  • DW_EK_HELBREDSFORLOEB*
  • DW_SK_SYGEHUSOPHOLD*
    (muliggør kobling til LPR_A_SGHOPHOLD, jf. nedenfor)
  • DW_EK_BORGER* (identificerer samme borger på tværs af historik)

LPR_A_FORLOEB 

  • PNR (Populationsafgrænsning)
  • DW_EK_FORLOEB
  • DW_EK_HELBREDSFORLOEB
  • DW_EK_FORLOEB_FORRIGE*
  • DW_EK_BORGER*

Eksempler på supplerende vigtige variable:

  • Kont_aarsag: sks-kode (ALCCxx), fx Ulykke =ALCC02
  • KONT_TYPE (Fx Virtuel)
  • Forl_label: SKS-kode (ALALxx) sygdomskategorier, fx kræftsygdomme (ALAL01), nyfødte (ALAL52).

LPR_A_SGHOPHOLD

Ved kobling af LPR_A_KONTAKT via DW_SK_SYGEHUSOPHOLD indhentes vigtige oplysninger i LPR3 sv.t. LPR2, fx patienttype, offentlige vs. private hospitaler.

For LPR3 (LPR_A_KONTAKT/ LPR_F_KONTAKTER) anvendes variablen Prioritet til at skelne mellem Akut vs Planlagt kontakt, men ingen direkte mulighed for at skelne mellem Skadestue/ambulant forløb vs. indlæggelse som i LPR2. Kobling til LPR_A_SGHOPHOLD giver adgang til variablene SGH_OPH_PRIORITET (Planlagt vs Akut (fysisk møde)) og SGH_OPH_TYPE (Ambulant vs Indlæggelse)

Derudover indeholder tabellen vigtige binære ’flag-variable’ 

  • Flag_beh_type_psykiatri; Flag_beh_type_somatik
  • Flag_sygh_type_off; Flag_sygh_type_priv
  • Flag_sgh_oph_finansiering_off; Flag_sgh_oph_finansiering_priv

To nye registre er tilgængelige: Få indsigt i danskernes pårørenderelationer 

9. juli 2025 af Amanda Grønbjerg Vrå

To nye grunddataregistre er nu tilgængelige i Danmarks Datavindue (DDV). Registrene giver nye muligheder for at belyse den danske befolknings pårørenderelationer – eller fraværet af dem – på et givent tidspunkt. De to registre består af:

• Paaroerende_befolkning: Indeholder én række pr. person i befolkningen og viser bl.a. antallet af pårørende samt den korteste bopælsafstand til dem

• Paaroerende_relationer: Indeholder én række pr. unik relation mellem to personer og indeholder oplysninger om relationstype og eventuel fælles bopæl.

De pårørende, der registreres, omfatter bl.a. partnere, børn, forældre, søskende (hel- og halvsøskende), børnebørn, bedsteforældre og svigerbørn. Det er desuden muligt at identificere personer, som ikke har pårørende i nogen af disse kategorier – en vigtig dimension i analyser af fx ensomhed, sårbarhed og social ulighed.

Registrene er dannet på baggrund af CPR-oplysninger og partnerdefinitionen i e-familietype og er udviklet med støtte fra TrygFonden samt i samarbejde med både interne og eksterne brugere.


Levering af ikke-pseudonymiserede SOR-koder - både i grunddata og øvrige data

9. juli 2025 af Karin Ørum Elwert og Oskar Enghoff

Den 13. juni udkom Forskningsservice med nye LPR_A grunddata for 2023. Samtidig med tilføjelsen af de nye data, overgår Forskningsservice til at levere ikke-pseudonymiserede SOR-koder i både Grunddata og øvrige data.

SOR står for Sundhedsvæsenets Organisationsregister, et register som administreres af Sundhedsdatastyrelsen, hvori danske sundhedsenheder kan indgå med en unik kode – her kaldet SOR-kode. Tidligere har Sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK) kunnet tilfredsstille mange af de samme behov som SOR, herunder tildeling af unikke koder (SHAK-koder) for mange danske sundhedsenheder.

Forskningsservice har oplevet en løbende efterspørgsel efter ikke-pseudonymiserede SOR-koder fra vores brugere, men har indtil nu fastholdt pseudonymiseringen, da SHAK-koder i mange tilfælde har kunnet bruges i stedet. I april 2025 har Sundhedsdatastyrelsen imidlertid officielt udfaset SHAK-koderne, og for at fastholde og forbedre Danmarks Statistiks mikrodataordningers understøttelse af samfundsrelevante analyser på sundhedsområdet, overgår Forskningsservice nu til at levere SOR-koder uden pseudonymisering. Dermed svarer Forskningsservices håndtering af SOR-koder til Sundhedsdatastyrelsens håndtering.

Forskningsservice vil fortsat have særlig opmærksomhed på øvrige data med SOR-koder, og sikre at tilknytningen af sådanne data tager højde for både datafortrolighedsmæssige hensyn og projektets analytiske behov.

Det er vigtigt at påpege, at denne nye praksis ikke ændrer ved Forskningsservices regler for arbejdet med mikrodata. Ved brug af SOR-koder i Grunddata og øvrige data skal man således overholde de samme regler for fortrolighed, diskretionering og hjemtag, som gælder i øvrigt. Dermed falder hjemtag af analyseresultater baseret på SOR-enheder i Grunddata og øvrige data fortsat under de samme regler for diskretionering, som gælder for hjemtag af andre analyseresultater.

 

 

 

 

Kontakt

Forskningsservice
Telefon: 39 17 31 30