Gå til sidens indhold

KATEGORI

Navn

KATEGORI

Beskrivende navn

Opholdstilladelsens kategori

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1997
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

6-gruppering af opholdstilladelsestype fra Udlændingestyrelsen.

Detaljeret beskrivelse

Overordnet om opholdstilladelsestype:
Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS", "Familiesammenføring" og "Studie". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. Det er sjældent, at det giver mening at anvende det tredje niveau, Forklar. Alligevel kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte efter, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet.
Variablen Kategori
Kategori er niveau 1 i Udlændingestyrelsens beskrivelse af indvandreres opholdstilladelsestype. Variablen er således en gruppering af opholdstilladelserne på 6 forskellige overordnede værdier: Asyl mv., Det øvrige opholdsområde, Erhverv, EU/EØS, Familiesammenføring og Studie.

Kategori indeholder både opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen og imputerede opholdstilladelser. Indvandrede med imputerede opholdstilladelser er dem, der ikke har fået koblet en opholdstilladelse til sig pga. manglende cpr-nummer i data fra Udlændingestyrelsen - se forklaring af imputationsmetoden under beskrivelsen af variablen "Imputeret".

Fordelingen af opholdstilladelser til indvandrede udlændinge har ændret sig markant fra årtusindskiftet til i dag. Der har været et fald i andelen af tilladelser til familiesammenføring og asyl og en stigning i andelen af EU/EØS-tilladelser. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til familiesammenføring og asyl halvdelen af de 22.000 indvandrede, som var udenlandsk født og med ikke-nordisk statsborgerskab. I 2015 er vægten skiftet, således at indvandrere med EU/EØS-tilladelser og tilladelser til studie og erhverv udgør syv ud af ti af de indvandrede.

Ændringen i indvandringsmønstret efter opholdstilladelse kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandrere fra EU-landene - særligt i forbindelse med optagelsen af de nye EU-lande fra 2004. Antallet af indvandrede med EU/EØS-tilladelser er seksdoblet fra 5.200 i 1997 til 32.000 i 2015. Ændringerne i Udlændingelovgivningen pr. 1. juli 2002, hvor familiesammenføringsreglerne blev strammet, 'de facto' flygtninge-begrebet blev erstattet af 'b-status' og åbningen til at give flere studie- og arbejdstilladelser, har også været med til at påvirke udviklingen i indvandringsmønstret.

I perioden fra 1997 og frem svinger antallet af indvandrede med tilladelse til asyl. I 2001 indvandrede 5.200 personer med tilladelse til asyl. Herefter faldt antallet til 1.100 i 2005 og forblev på dette niveau frem til 2010, hvor antallet begyndte at stige igen. I 2015 indvandrede 10.350 med tilladelse til asyl, hvilket er det højeste antal siden 1997. Udviklingen i verdens konflikter i kombination med udlændingelovgivningen afspejles i statsborgerskabet blandt de personer, der får tilladelse til asyl i Danmark. Samlet set udgør indvandrede med syrisk, irakisk, afghansk, somalisk, iransk, eritreisk og bosnisk statsborgerskab tre fjerdedele af dem, der er indvandret med opholdstilladelse til asyl i perioden fra 1997 og frem. I begyndelsen af perioden er det primært personer med irakisk, somalisk og bosnisk statsborgerskab der dominerer, mens syriske og eritreiske statsborgere udgør godt to femtedele i 2015.

Bilag

Bilagstabel
Graf
Tabel

Populationer:

Opholdsgrundlag for indvandrede i året

Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året.

Værdisæt

Værdisæt

1 : Asyl mv.
2 : Det øvrige opholdsområde
3 : Erhverv
4 : EU/EØS
5 : Familiesammenføring
51 : Brexit
52 : Ukraine særlov
53 : Andet grundlag
54 : Flygtningestatus
55 : Studie mv.
6 : Studie
9997 : Nordisk statsborger
9999 : Indvandret før 1997