Gå til sidens indhold

JOBATP

Navn

JOBATP

Beskrivende navn

Atpbeløb fra oplysningsseddel

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1980
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

ATP-indbetaling i ansættelsesforholdet.

Variablen indeholder ATP indbetalt i det enkelte ansættelsesforhold, både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej-novemberansættelser inkl. den vigtigste ej-novemberansættelse.
ATP-indbetaling i ansættelsesforholdet.

Variablen indeholder atp indbetalt i det enkelte ansættelsesforhold både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej november ansættelser.

Detaljeret beskrivelse

Variabelen angiver det indbetalte ATP-beløb i ansættelsesforholdet. Oplysningen om ATP-indbetalingen kommer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). Beløbet er opgjort i kroner fra 0 kr. og opefter.

Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer ligeledes fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der er tale om et ej-november job, defineres den vigtigste ansættelse dernæst som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har det største lønbeløb.

ATP-beløbet indgår i beregningen af den gennemsnitlige timeløn (se TIMELON under emnegruppen Lønforhold). Hertil omregnes ATP-beløbet til en fællessats svarende til B-satsen. B-satsen udgør 1166,40 kr. pr. år. Dette beløb opnås ved en arbejdsuge på mindst 27 timer (i 1992 30 timer) og har været uændret siden 1982. Omregningen finder sted, idet ATP-beløbet indgår i beregningen af estimatet for arbejdsstiden, som anvendes i beregningen af den gennemsnitlige timeløn. Hvis ATP-beløbet for den enkelte ansættelse er større end b-satsen, sættes ATP- beløbet lig 1166,40 kr. i beregningen af timelønnen.

Det oprindeligt indbetalte ATP-beløb for den enkelte ansættelse figurerer fortsat i selve data. De ATP-beløb der afspejles i graf og tabel kan således godt overstige det omregnede ATP-beløb i beregningen.

B-satsen har været uændret siden 1982, hvilket forklarer springet i grafen for dette år.

IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til fire, og en del variable blev ligeledes skåret væk. JOBATP (Atpbeløb fra oplysningsseddel) blev i den forbindelse dannet ud fra den tidligere variabel NOVATP (ATP i november ansættelse). Denne indeholdt ATP-beløb for novemberansættelser, og variablen JOBATP er således udvidet til at omfatte de ovenfor beskrevne ansættelser.

De fire datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980.

De relevante populationer for JOBATP kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne, se TYPE.

Kommentar til tabel og graf.
Udviklingen i ATP-beløbet i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)".

Bilag

Graf
Tabel

Populationer:

Ansættelser i IDA

I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året.

Værdisæt

JOBATP har ingen værdisæt