Gå til sidens indhold

GF_LGAGMV

Navn

GF_LGAGMV

Beskrivende navn

Løn, pension mv.

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-2001
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Omfatter lønninger og gager, pensionsudgifter og andre udgifter til social sikring. Målt i kroner.

Detaljeret beskrivelse

Lønninger og gager (refusioner fratrækkes ikke, men anføres under andre driftsindtægter). Omfatter de samlede lønninger, herunder produktionslønninger samt gager og vederlag til arbejdere, funktionærer, direktion og bestyrelse, inkl. ferieløn/-godtgørelse, overtidsbetalinger, løntillæg i form af gratis ydelser eller ydelser til nedsat pris og diverse bonusordninger. Posten skal omfatte løn udbetalt under sygdom og graviditet. Provision til repræsentanter medtages, når der foreligger et ansættelsesforhold, ellers hører det til eksterne udgifter i øvrigt. Refunderede syge- og barselsdagpenge samt løntilskud til fx elever og ledige skal ikke fratrækkes, men anføres i andre driftsindtægter.
Pensionsudgifter: arbejdsgiverens bidrag til de ansattes pensionsordninger i form af overenskomstaftalte pensionsordninger, firmapensionsordninger mm. Pensionsudbetalinger til fratrådte medarbejdere anføres ligeledes her.
Andre udgifter til social sikring: arbejdsgiverens bidrag til ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension), AER (Arbejdsmarkedets ElevRefusion), BST(BedriftSundhedsTjenesten) etc. og personaleforsikringer i form af syge-, arbejdsskade-, ulykkes- og livsforsikringer mm.

Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i Regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under "Population".

Bilag

Graf
Tabel

Populationer:

Reelt aktive virksomheder i Regnskabsstatistikken for private byerhverv

Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Variablen er baseret på Regnskabsstatistikken for private byerhverv og udviklingen i dens branchedækning følger denne statistik. Dette er fra 2005 og frem suppleret med fiktive regnskaber fra følgende brancher (db07): '351100',351200','351300','352100','352200','352300','353000','360000', '491000','492000','493110','493120','522130','522210','522220','522300', '531000','370000','381100','382110','382120','390000','591120','592000', '932910','920000'. Før 2005 blev enkelte virksomheder fra disse brancher eller de tilsvarende db93 brancher medtaget fra stikprøver.

Værdisæt

GF_LGAGMV har ingen værdisæt