Gå til sidens indhold

LONMFREM

Navn

LONMFREM

Beskrivende navn

Lønmodtager året efter

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1980
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Angiver om en ansat lønmodtager er lønmodtager året efter eller ej.

Detaljeret beskrivelse

Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere. Det undersøges, om arbejdsgivere og hovedbeskæftigede lønmodtagere fra det foregående år har en PSTILLlig 30-39 (primær arbejdsstilling lig lønmodtager) i det aktuelle år (det seneste år), dvs. om disse er lønmodtagere i det aktuelle år. Hvis dette er tilfældet sættes værdien til 1 ellers sættes værdien lig 0. Variablen ser således fremad i tid til november året efter.

Variablen opdateres for året før ved offentliggørelse af et nyt IDA-år. Det betyder, at ved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes LONMFREM for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes LONMFREM for 2006 osv. Dette skyldes, at variablen indeholder oplysninger fremad i tid og derfor kun kan dannes når et nyt år foreligger.

Ønskes det at danne populationerne af hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere fra IDA-ansættelsesdatasættet, skal disse defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse.

Kommentar til tabel og graf.
Faldet i antallet af lønmodtagere i 2007, der også er lønmodtagere året efter, skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. Faldet er forårsaget af, at der i 2008 er færre lønmodtagere. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)".

Bilag

Graf for hovedbeskæftigede lønmodtagere
Tabel for hovedbeskæftigede lønmodtagere

Populationer:

Ansættelser i IDA

I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse.

Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004.

Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget.

For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året.

Værdisæt

Værdisæt

Fra dato ... Til dato
01-01-1980 31-12-3000 0 : Ikke lønmodtager året efter
01-01-1980 31-12-3000 1 : Lønmodtager året efter