Data fra andre kilder

Her ser du en oversigt over data fra andre kilder end Danmarks Statistik.

Danmark Statistik har indgået en aftale med Statens Serum Institut om at stille COVID-19 test- og vaccinedata til rådig for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordning.

COVID-19 testdata indeholder personer, der fra februar 2020 har fået foretaget en covid-19-PCR-test og/eller antigentest (kviktest) hos de mikrobiologiske afdelinger, TestCenter Danmark, private covid-19-testudbydere eller kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner, som via forskellige løsninger og tekniske niveauer kan indberette til MiBa (testdata for samtlige prøvesvar).

COVID-19 vaccinedata indeholder borgere vaccineret med covid-19-vaccine, som har et cpr-nummer, er i live og har en aktiv adresse i Danmark på udtræksdato, samt personer der var i live og havde en aktiv adresse i Danmark pr. 27. december 2020 (vaccinationsdata).

Se SSI’s dokumentation for COVID-19-data

Danmarks Statistik har indgået en aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om adgang til surveydata fra Danmarks Studieundersøgelse (tidligere Uddannelseszoom og Læringsbarometer) til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger.

Data vil udgives som register UFM_STUD for referenceår 2018 og 2020 og derefter hvert andet, ulige referenceår.

Variabelindholdet i registret kan ses under Register- og variabeloversigter og er nærmere beskrevet i dokumentationerne nedenfor.

Spørgeskemaer

Kodebog

Kodebog (xlxs)

Metodenotater

Sundhedsstyrelsens Forskerservice indgår ikke aftale om videregivelse af data til et projekt hos Danmarks Statistik, førend Danmarks Statistiks har godkendt projektet.

Når du ansøger om at få videregivet data fra Sundhedsdatastyrelsen til et nyt projekt hos Danmarks Statistik, skal Sundhedsstyrelsens Forskerservice derfor se dokumentation for, at projektet er oprettet og godkendt hos Danmarks Statistik. Dokumentation fremsendes i form af den godkendte projektindstilling, som du modtager som PDF-fil fra Danmarks Statistik.

Du kan godt oprette projektindstillingen hos Sundhedsdatastyrelsen, mens du venter på at få din projektindstilling hos Danmarks Statistik godkendt. I udgangspunktet vil din ansøgning blive sat i bero, indtil Sundhedsdatastyrelsen har modtaget en godkendt projektindstilling, men det er muligt at aftale, at de fortsætter sagsbehandlingen. Her skal du som forsker dog være klar over, at Sundhedsdatastyrelsen fakturerer for den tid, der bruges på sagsbehandling, også i det tilfælde at projektet ikke skulle blive godkendt hos Danmarks Statistik.

I forbindelse med etablering af Øresundsstatistikken og Øresundsdatabanken er der også etableret et såkaldt transregionalt register med kobling af alle flytte-, pendlings- og løndata på tværs af Øresundsregionen i perioden 2001-2015. Dette Forskningsregister er etableret i tilknytning til etablering af statistikbanken ØRESTAT for Øresundsregionen.

Det transregionale register er opbygget som tre separate datasæt, der kan kombineres via et fælles løbenummersystem.

Datasæt 1 indeholder flyttedata på tværs af Øresund.
Datasæt 2 er et tilsvarende pendlingsdatasæt, hvor pendlingen er afgrænset efter tilsvarende regler som i den nationale pendlingsstatistik, dvs. hovedaktiviteten skal være på den anden side af Øresund.
Datasæt 3 omfatter alle personer, hvor der er optjent løn på tværs af Øresund, uanset om man er kategoriseret som pendler.

Der skal bemærkes, at registret ikke længere bliver opdateret, og at de seneste data er fra 2015.

Henvendelse om adgang til registret kan ske til forskningsservice@dst.dk

Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Databasen indeholder beskæftigelsesoplysninger og andre grundlæggende personoplysninger og er nærmere beskrevet i dokumentationen nedenfor.

Danmarks Statistik har indgået aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om adgang til DREAM under forskerordningen. Forskningsprojekter, der skal anvende data fra Dream kan få adgang via Forskningsservice i Danmarks Statistik.

DREAM-vejledning version 47

Registret HANDICNOTA indeholder personer, som er ordblinde, har synshandicap eller et andet handicap, som betyder, at de ikke kan læse almindelig trykt tekst.

Data stammer fra NOTA. Registret indeholder kun det handicap, som et medlem bliver meldt ind med til NOTA, dvs. enten ordblindhed, synshandicap eller andet handicap. Registret indeholder ud over de tre handicapkategorier en fjerde medlemsgruppe af undervisere. Denne gruppe skal forny deres medlemskab af NOTA årligt i modsætning til de øvrige tre medlemsgrupper.

Dokumentation af registeret findes under

Forudsætninger for brug af HANDICNOTA

Fra ultimo maj måned 2020 har det været muligt at tilgå hjælpepakkedata i form af lønkompensationsdata i Forskningsservices grunddatabank.

To datasæt om lønkompensation

Lønkompensationsdataene er at finde i to selvstændige registre henholdsvis LONKOMP - Lønkompensation for lønmodtagere og KOMPSEL - Kompensation til selvstændige.

Dataene er ugentligt blevet opdateret i grunddatabanken efter modtagelse af hjælpepakkedataene fra Erhvervsstyrelsen. Den 4. september 2021 blev data offentliggjort for den sidste uge i hjælpepakkerne, der udløb ultimo august 2021. I de efterfølgende uger er data løbende opdateret, i takt med at Erhvervsstyrelsen har sagsbehandlet ansøgningerne. Ugentlige opdateringer har fundet sted frem til og med uge 18 i 2022, hvorefter leveringerne fra Erhvervsstyrelsen sker mere periodisk og dermed også for de nuværende og fremtidige opdateringer i grunddatabanken.

Et datasæt vedrørende faste omkostninger

Data for den tredje hjælpepakke vedrørende faste omkostninger kan tilgås i registret KOMPFAST - Kompensation for faste omkostninger. Data har været tilgængelig fra ultimo september 2021. Ugentlige opdateringer har fundet sted frem til og med uge 18 i 2022, hvorefter leveringerne fra Erhvervsstyrelsen sker mere periodisk, hvilket afspejles i nuværende og fremtidige opdateringer i grunddatabanken.

Variabelindholdet i registrene kan ses i vores forskningsvariabellister

Danmarks Statistik har indgået en aftale med Landsbyggefonden om at stille huslejeregisteret til rådighed for autoriserede institutioner under Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Huslejeregistret blevet etableret i 2013 og er baseret på indberetninger fra boligorganisationerne i den almene sektor.

Huslejeregisteret indeholder bl.a. oplysninger om:

Boligorganisationerne
Boligafdelingerne
Almene boliger på lejemålsniveau

Henvendelse om adgang til data kan ske til Sigrid Krogstrup Jensen, SIJ@dst.dk.

Danmarks Statistik har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgang til kontospecifikke data IRTE, URTE, PANT for personer og virksomheder til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger.

Denne aftale er en del af et forskningsinfrastrukturprojekt DRDS, der giver forskerne afgang til en række nyere data. DRDS er et samarbejde mellem Copenhagen Business School, Danmarks Statistik, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Danmarks Nationalbank, Det Økonomiske Råds Sekretariat samt Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Data indeholder informationer om:

Indlånsrenter (IRTE) for personer IRTEPERS 2003-2021
Indlånsrenter (IRTE) for virksomheder IRTEVIRK 2003-2019
Udlånsrenter (URTE) for personer URTEPERS 2003-2021
Udlånsrenter (URTE) for virksomheder URTEVIRK 2003-2019
Pantebreve (PANT) for personer PANTPERS 2003-2021
Pantebreve (PANT) for virksomheder PANTVIRK 2003-2019

Data er nærmere beskrevet i variabellisten nedenfor

Variabelliste - IRTE URTE og PANT (pdf)

Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR) har siden 1977 fungeret som det centrale register for oplysninger om sygehuspatienter. Danmarks Statistik stiller LPR-data til rådighed for forskere. I Danmarks Statistik indeholder LPR en række oplysninger om undersøgelse og behandling for alle kontakter til det danske sygehusvæsen, herunder indlæggelser og ambulante besøg.

Indberetningen til Landspatientregisteret v2 (LPR2) overgik til nyt dataformat (LPR3) mellem 1. januar 2019 og 3. marts 2019. Overgangen skete løbende fra LPR2 til LPR3, og der er derfor indberetninger både i LPR2 og i LPR3 i denne periode. Efter 3. marts 2019 blev der lukket for indberetning i LPR2, og alle indberetninger efter den dato er registreret i LPR3.

LPR2

Danmarks Statistik har LPR2-data fra 1977 til 2019.

LPR er et levende register, der løbende er blevet opdateret - også tilbage i tid. Danmarks Statistik har de opdaterede versioner af alle LPR-tabeller for årene 2005-2019.

For indlæggelser på somatiske afdelinger går registeret tilbage til 1977. Skadestue- og ambulante kontakter er registreret siden 1994. Indlæggelser på psykiatriske afdelinger er registreret siden 1995. Indlæggelser på private hospitaler er registeret siden 2002.

For dokumentation, se eSundhed.dk: Dokumentation af LPR2

For information om data og databrud (Data fra andre og databrud i LPR2), se nedenstående:

Takster:
DRG og DAGS er ikke en del af LPR, men kan - via indlæggelses-ID (recnum) - kobles til den enkelte indlæggelse og kontakt. FSE har takster fra 2002 til 2018.
Uafsluttede indlæggelser /ambulante kontakter (UAF_):
De uafsluttede ambulante indlæggelser findes i den LPR, som Danmarks Statistik har til rådighed, for årene 1994 og frem.
Oprensning af LPR:
Sundhedsdatastyrelsen foretog frem til og med 2009 en oprensning af LPR, som bl.a. bestod af:
- At alle afdelinger med specialekoder i intervallet 60-69 blev sorteret fra
- At alle raske ledsagere, DZ763, blev sorteret fra
- At enkelte afdelinger blev sorteret fra, fx afdelinger med navne som ’Forskningsafdeling’.
Andet databrud

Der kan forekomme andre brud i data, som vi ikke er bekendt med.

LPR3_F (forskerrettet LPR3-datamodel)

Danmarks Statistik har LPR3_F data fra SDS for årene 2019-2021, som kan bestilles. Registrenes navne starter med LPR_F_ og fremgår af registeroversigten.

Du bedes orientere dig i Sundhedsdatastyrelsens vejviser til LPR3_F, før du bestiller data.

Danmarks Statistik har indgået aftale med Sundhedsdatastyrelsen om adgang til lægemiddeldata under Danmarks Statistiks forskerordning. For en detaljeret beskrivelse af dataindholdet, henvises til dokumentationen på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Hvis du ønsker adgang til lægemiddeldata på dit projekt hos Danmarks Statistik, skal du selv ansøge om adgang hos Sundhedsdatastyrelsen. Ansøgningen foregår online og du skal sammen med din ansøgning om data indsende en projektbeskrivelse, en udtræksbeskrivelse og et udfyldt bestillingsark.

På forskerservices hjemmeside finder du en vejledning til beskrivelse af projekt og data.

Når du ansøger om adgang til lægemiddeldata er der særlige krav til, hvad din ansøgning skal indeholde. På forskerservices hjemmeside finder du en vejledning til at søge om adgang til lægemiddeldata hos Danmarks Statistik.

Når du har ovenstående på plads, kan du ansøge om data til Danmarks Statistik via henvendelsesformularen på forskerservices hjemmeside.

Fødselsregisteret (MFR; tidligere ’Det Medicinske Fødselsregister’) indeholder oplysninger om alle hospitals- og hjemmefødsler i Danmark og bidrager med data til medicinsk forskning.

Rigsarkivet har indgået en aftale med Danmarks Statistik om at stille deres data til rådighed for forskere via Danmarks Datavindue.

Rigsarkivet indsamler data fra bl.a. den offentlige forvaltning og danske forskningsmiljøer, og denne data kan være relevant for dansk registerforskning, enten fordi data er ældre end de officielle statistikregistre, eller fordi data har en højere granulering. Adgang til data er reguleret af arkivloven, hvorfor der er en særlig ansøgningsproces til Rigsarkivets data. Det indebærer, at samtlige forskere, der er aktive på projektet, skal have en tilladelse fra Rigsarkivet. Hvis data indeholder personoplysninger, skal Rigsarkivet indhente samtykke til tilladelsen fra Datatilsynet, inden personoplysningerne kan videregives. Hvis data er under 20 år gamle, skal Rigsarkivet tillige indhente samtykke til tilladelsen fra den myndighed, der oprindeligt har indsamlet data.

Multigenerationsregistret-lite

Multigenerationsregistret-lite (MGR-lite) indeholder familierelationer for alle danskere født ca. 1953 eller senere. Det indeholder altså familierelationer 7 år længere tilbage end CPR-registret. Indtil 1978 slettede CPR-registret oplysninger om familierelationer, når individet fyldte 18 år, men Rigsarkivet har bevaret øjebliksbilleder af CPR-registret fra bl.a. 1968, 1969 og 2013, som i MGR-lite er benyttet til at genskabe familierelationer tilbage til 1953.

Hvis du skal bruge data fra MGR-lite i et forskningsprojekt, skal du være opmærksom på, at samtlige projektdeltagere skal indhente tilladelse fra Rigsarkivet, samt at Rigsarkivet skal indhente samtykke til tilladelsen fra Datatilsynet og CPR-kontoret, inden data kan videregives til forskningsprojektet. Der skal derfor forventes en sagsbehandlingstid på mindst 1-3 måneder.

Der kan søges om adgang til data fra MGR-lite via Danmarks Datavindue.

Læs mere om adgang til data i Danmarks Datavindue

Du kan finde mere information om MGR-lite hos Rigsarkivet

Kontakt Rigsarkivets Forskerservice, hvis du har yderligere spørgsmål.

Bestilling af data fra Rigsarkivet gennem Danmarks Datavindue

Det er muligt at bestille data fra Rigsarkivet gennem Danmarks Datavindue. Ud over Danmarks Statistik skal Rigsarkivet også godkende projektindstillingen, hvorfor der er et andet flow for projektindstillinger, hvor disse data er tilvalgt. Vær opmærksom på, at det kan øge behandlingstiden med 1-3 måneder.

Generelle grundprincipper for bestilling af data fra Rigsarkivet

Datarelevans og dataminimering

Formålsbeskrivelsen for data skal være konkret, præcist og letforståeligt formuleret.
Kombinationen af registeremner og typer af populationer skal retfærdiggøres.
Øvrige data skal ligeledes være dækket i samfundsrelevans/formål/beskrivelse.

Indstillingen skal udgøre projektoverblikket, imens bilaget indeholder detaljerne

Indstilling og bilag skal kunne læses både separat og som en sammenhængende dokumentation af et projekt.

Indstillingen bliver også sendt til Rigsarkivet for godkendelse

Dette betyder, at institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser vil blive bedt om at indtaste følgende oplysninger for hver forsker, der er tilknyttet projektet: CPR-nummer, adresse, by og postnummer.

Bestilling af data fra Rigsarkivet

Udfyld projektindstillingen i Danmarks Datavindue: Start med at udfylde projektindstillingens formål, beskrivelse og samfundsrelevans. Data fra Rigsarkivet vælges på samme måde som andre registre.

Tilføjelse af Rigsarkivet som ekstern godkendende myndighed: Når Forskningsservice har godkendt projektindstillingen, skal institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser videresende den til Rigsarkivet til yderligere godkendelse. Dette gøres fra projektindstillingssiden ved at vælge knappen ’Send til ekstern myndighed’.

Indtast nødvendige oplysninger til Rigsarkivet: Når projektindstillingen skal sendes til Rigsarkivet, vil institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser blive bedt om at indtaste følgende oplysninger for hver forsker, der er tilknyttet projektet: CPR-nummer, adresse, by og postnummer. Dette skal gøres for alle forskere på én gang. Disse oplysninger er nødvendige, da Rigsarkivet har separate principper og krav. Disse informationer gemmes ikke i Danmarks Datavindue af hensyn til GDPR. Hvis du afbryder under indtastningen, vil du derfor være nødt til at indtaste informationerne igen.

Afvent godkendelse fra Rigsarkivet: Efter projektindstillingen er sendt til Rigsarkivet, vil den have status som ’Afventer ekstern myndighed’ i Danmarks Datavindue. Rigsarkivet vil behandle projektindstillingen og sender enten en godkendelse eller et afslag via e-boks.

Håndtering af godkendelse: Når en forsker modtager en godkendelse i e-boks, modtages også et dokument fra Rigsarkivet, som skal underskrives, før data kan leveres. Vær opmærksom på, at alle forskere tilknyttet projektet skal underskrive.
Når hver forsker har modtaget og underskrevet godkendelsen, skal en administrator eller kontaktperson med beføjelser markere dette i projektindstillingen. Dette gøres ved at klikke på ’…’ øverst på projektindstillingssiden. Vær opmærksom på, at alle forskere skal markeres på én gang, når de har underskrevet godkendelsen.

Herefter kan projektindstillingen sendes videre til underskrift hos institutionens underskriver. Når der er markeret godkendt for alle forskere og herefter valgt ’Send til underskrift’ i dialogboksen, ændres projektets status fra ’Sendt til ekstern myndighed’ til ’Godkendt af ekstern myndighed’. Nu kan institutionens underskriver underskrive dokumentet, og projektet er godkendt. Rigsarkivet og Danmarks Statistik vil levere data til projektet.

Hvis institutionens underskriver afviser at skrive under, sendes projektindstillingen tilbage, og processen skal gentages.

Håndtering af afslag
Hvis projektet modtager et afslag, er der tre muligheder:

Fjern projektadgangen(e) for den/de forsker(e), der har modtaget et afslag. Tilgå projektsiden og fjern de forskere, som har modtaget et afslag. Når forskerne fjernes, vil der blive sendt en mail fra Danmarks Datavindue til Rigsarkivet med notits om, at forskerne fjernes fra projektet. Herefter bør Rigsarkivet være i stand til at tildele projektet data.
Træk projektindstillingen tilbage, hvis den ikke kunne godkendes af Rigsarkivet. Når projektindstillingen har status som ’Sendt til ekstern myndighed’, vil der for administrator og kontaktperson være mulighed for at ”trække tilbage”. Således vil projektindstillingen få en ny status ’Under revision’. Når projektindstillingen har status som ’Sendt til ekstern myndighed’ og trækkes tilbage, vil Danmarks Datavindue sende en mail til Rigsarkivet med en notits om, at projektindstillingen er trukket tilbage. Lav rettelser i den originale projektindstilling og forsøg at sende den gennem godkendelsesflowet igen. Det er vigtigt at bemærke, at projektindstillingen også skal godkendes af Danmarks Statistik igen.
Træk projektindstillingen tilbage, fjern Rigsarkivets register og send projektindstillingen gennem godkendelsesflowet igen.
I dette scenarie vil det kun være Danmarks Statistik, som skal godkende igen.

Tilføjelse af nye brugere på projektet efter oprettelse
For at tilføje en ny bruger efter projektet er godkendt af både Danmarks Statistik og Rigsarkivet, skal institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser gå til ’Projektadgang’, klikke på ’Tilføj’ og vælge den person, der skal tilføjes. Der åbnes et vindue, hvor forskerens CPR-nummer, adresse, by og postnummer skal indtastes. Når forskeren har modtaget en godkendelse i E-boks, kan institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser give adgang til projektet. Dette gøres ved at vælge ’…’ ud for projektadgangen og herefter vælge ’Bekræft godkendelse fra ekstern myndighed’.

Danmark Statistik har indgået aftale med Styrelsen for It og Læring (STIL) om adgang til centrale registre fra STILs statistikberedskab under Danmarks Statistiks mikrodataordning. Forskningsprojekter, der skal anvende data fra de omfattede STIL-registre, kan få adgang via Forskningsservice i Danmarks Statistik.

Elevfravær i grundskolen indeholder oplysninger om elevers antal dage med hhv. sygefravær, fravær med tilladelse og fravær uden tilladelse på månedsniveau.

Den nationale trivselsmåling i grundskolen for 0.-3. klasse indeholder besvarelser af spørgsmålene fra spørgerammen for 0.-3. klasse i den nationale trivselsmåling.

Den nationale trivselsmåling i grundskolen for 4.-9. klasse indeholder besvarelser af spørgsmålene fra spørgerammen for 4.-9. klasse i den nationale trivselsmåling samt beregnede indikatorer for social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration, ro og orden samt generel skoletrivsel.

Nationale test i grundskolen (genberegnede resultater 2014/2015 – 2021/2022) indeholder testresultater fra de obligatoriske adaptive nationale test. For skoleårene 2020/2021 og 2021/2022 er testene justeret således, at der udelukkende beregnes et samlet testresultat per test. Resultaterne for perioden 2014/2015 – 2019/2020 er genberegnet til samme skala, som anvendes i 2020/2021 og 2021/2022.

Nationale test i grundskolen (oprindelige resultater 2009/2010 – 2019/2020) indeholder de oprindeligt beregnede testresultater (før genberegningen i 2020/2021) fra de obligatoriske adaptive nationale test, herunder et testresultat i hvert af de tre profilområder, som hver test består af.

Folkeskolens Nationale Overgangstest indeholder testresultater fra de lineære overgangstest, der erstattede de nationale test f.o.m. 2022/2023. Data opdateres årligt t.o.m. 2025/2026.

Kompetencedækning i grundskolen indeholder oplysninger om undervisere, de fag de underviser i - herunder om de har fagkompetence i faget - samt de klasser de underviser fagene i.

Karakterer i grundskolen indeholder elevers prøve- og standpunktskarakterer i grundskolen.

Datadokumentation for hvert register kan findes hos Børne- og undervisningsministeriet.

Kontakt forskerdata@stil.dk, hvis du har spørgsmål til data, der ikke kan besvares i datadokumentationerne.

Danmarks Statistik har indgået en aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om at stille SU-data til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger.

Data vil udgives som grundregisteret UFM_SU for referenceår 1991 og frem.

Variabelindholdet i registret kan ses i Register- og variabeloversigter og er nærmere beskrevet i disse dokumentationer:

SU-tildeling 1991 og frem

UDD-koder

Danmarks Statistik har indgået en aftale med Ældre Sagen om at stille surveydata fra Fremtidsstudiet til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger.

Data vil udgives som registeret FREMTIDSSTUDIET. Det er et studie af 50-89-årige danskeres liv, forventninger og ønsker til fremtiden (survey) for referenceår 2010, 2015 og 2021 og derefter hvert femte referenceår.

I vores registeroversigt kan du se variabelindholdet i registret. Det er nærmere beskrevet i dokumentationerne nedenfor.

Præsentationen af 2021-data indeholder baggrundsvariable tilkøbt af Ældre Sagen i forbindelse med gennemførelsen af Fremtidsstudiet (opgjort pr. 1. oktober 2021). Variablene berør køn, alder, højeste fuldførte uddannelse, socioøkonomisk status, ækvivaleret disponibel indkomst for familien, herkomst, kommune samt familiens sammensætning beregnet i DST Survey.

De tilkøbte baggrundsvariable præsenteres i registeret FREMTIDSSTUDIET som ved tidspunktet for opgørelsen i 2021 og ændres ikke, selvom der sker rettelser i Forskningsservices grunddata med tilbagevirkende kraft for de berørte områder. Opdaterede baggrundsvariable kræver således yderligere tilkøb ved Forskningsservice.

Om Fremtidsstudiet

Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, der har til formål at tegne et billede af nuværende og fremtidige ældres liv og generelle livssituation – herunder deres ønsker, behov, forventninger og bekymringer for fremtiden.

4.990 danskere i alderen 50 til 89 år har i 2021 svaret på forskellige spørgsmål inden for temaerne: livskvalitet, alder, helbred og sundhed, bolig, transport, det sociale netværk, hverdagshjælp, økonomisk hjælp, ensomhed, hjemmehjælp, værdighed, velfærd og samfund, frivillighed, arbejdsmarkedet, økonomi, arv, forskelsbehandling pga. alder og teknologi.

Fremtidsstudiet er tidligere gennemført i 2010 og 2015. Data til Fremtidsstudiet er alle tre år indsamlet af Danmarks Statistik via online spørgeskema og telefon.

Med Fremtidsstudiet er det muligt at undersøge:

Forskelle i 2021: Hvad svarer danskerne mellem 50 og 89 år i 2021, og er der forskel på, hvad hhv. mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper svarer?
Forskelle på generationerne: Hvordan svarer fx de 50-54-årige i 2021 sammenlignet med de 50-54-årige i 2010 og 2015?
Forandringer over tid for samme personer: Hvad svarer de personer, der tidligere har deltaget i 2010 og i 2015, og som nu er blevet det ældre?

Mens stikprøven på Fremtidsstudiet tilbage i 2010 bestod af de fire aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år, dækker stikprøven i 2021, ligesom i 2015, over alle otte femårs-aldersgrupper i spændet 50-89 år.

Størstedelen af spørgsmålene fra Fremtidsstudiet 2010 og 2015 går igen i 2021. Samtidig er spørgsmål og svarmuligheder løbende tilpasset samfundsudviklingen, og nogle spørgsmål fra tidligere er udgået, mens nye er kommet til. Det er derfor ikke muligt at sammenligne alle spørgsmål over tid.

Læs mere om Fremtidsstudiet og metoden bag i dokumentationen nedenfor eller hos Ældre Sagen.

Survey

Bilag 1_FTS2010_survey

Bilag 2_FTS2015_survey

Bilag 3_FTS2021_survey

Kodebog

Bilag 4_FTS2010_kodebog

Bilag 5_FTS2015_kodebog

Bilag 6_FTS2021_kodebog

Metodenotater, populations- og stikprøveoversigt

Bilag 7_FTS2010_metodedokumentation (inkl stik_pop)

Bilag 8_FTS2015_metodedokumentation