Gå til sidens indhold

Arbejdsomkostninger stiger mest i EU

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2020

I fjerde kvartal 2020 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i de 27 EU-lande uden Storbritannien med 2,8 pct. på årsbasis. I de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, steg arbejdsomkostningerne samlet set lidt mindre med 2,6 pct. i samme periode. Det svarer fuldstændig til stigningen i USA, der i fjerde kvartal ligeledes havde en stigning på årsbasis på 2,6 pct. Den årlige stigning i de danske arbejdsomkostninger var klart mindst med 1,6 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne til en vis grad stadig er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om Særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Årlig ændring i den private sektors arbejdsomkostninger pr. time i Danmark, EU, Euroområdet og USAKilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database

Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne

Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne.

Ingen tal for Storbritannien i fjerde kvartal

Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Der foreligger desværre ikke tal vedrørende fjerde kvartal for Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, og som i øvrigt havde den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 14,2 pct. i det foregående kvartal. Stigningen på årsbasis i fjerde kvartal var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Tyskland med 3,1 pct. I Sverige steg arbejds-omkostningerne pr. time i årets tredje kvartal med 1,7 pct. på årsbasis og lå dermed kun en smule over stigningen i Danmark.

Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere

 

2019

2020

 

3. kvt.

4. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

 

pct.

EU-27 (uden Storbritannien)

2,8

2,4

1,5

2,8

Euroområdet

2,4

2,1

1,3

2,6

Danmark

2,6

2,0

1,3

1,6

Sverige

2,7

2,6

1,3

1,7

Tyskland

2,5

2,5

1,9

3,1

Storbritannien

4,3

2,7

14,2

..

Kilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database

Østrig med højest stigning i EU

Med en stigning på 10,5 pct. fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020, havde Østrig den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Rumænien, hvor arbejdsomkostningerne steg med 8,3 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis i en række andre lande. I Malta faldt arbejdsomkostningerne mest med 7,7 pct. i fjerde kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 6,2 pct. i samme periode.

Procentvis ændring i den private sektors arbejdsomkostninger pr. time. fra 4. kvt. 2019 til 4. kvt. 2020Kilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database

Løn og andre omkostninger

Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

COVID-19 medfører øget usikkerhed

Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende især andet, tredje og fjerde kvartal 2020 skal derfor tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud.

Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation.

Tal for Danmark for sidste gang påvirket af manglende data til ny ferielov

Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste fire kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019 til og med tredje kvartal 2020. Da datagrundlaget for tredje kvartal 2020 indgår i beregningen af udviklingen i arbejdsomkostningerne for fjerde kvartal, har det derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set. Ved næste udgivelse vedrørende første kvartal 2021 vil problemstillingen med overgangsordningen ikke længere påvirke statistikken.

Nyt fra Danmarks Statistik

23. marts 2021 - Nr. 100

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. juni 2021

Kontakt

Kilder og metode

Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks.
På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation