Gå til sidens indhold

Ledigheden steg i de fleste EU-lande i 1. kvt.

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2021

Fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021 steg ledigheden blandt de 15-74-årige i Danmark med 0,6 procentpoint fra 5,8 pct. til 6,4 pct. Det var en lidt større stigning end i EU som helhed, hvor ledigheden steg med 0,4 procentpoint fra 7,3 pct. til 7,7 pct. I Sverige var der en stigning på 0,9 procentpoint fra 8,6 pct. til 9,5 pct., mens ledigheden i Finland uændret lå på 8,1 pct. i begge kvartaler. I enkelte lande faldt ledigheden, bl.a. i Spanien med 0,3 procentpoint og mest i Litauen med 2,0 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen offentliggjort på Eurostats hjemmeside.

Ledighedsprocent i Danmark og EU, 15-74-årigeKilde: Eurostat, Labour Force Survey

Gruppen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, steg

Gruppen af 15-29-årige, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, også kaldet NEET (Not in Employment, Education or Training), steg i Danmark mellem fjerde kvartal 2020 og første kvartal 2021 med 0,3 procentpoint fra 9,2 pct. til 9,5 pct. Stigningen var dog mindre end for gennemsnittet af EU-medlemslandene, der til sammenligning havde en stigning på 0,6 procentpoint fra 13,2 pct. til 13,8 pct. I Sverige oplevede man en svag stigning, da andelen for NEET-gruppen gik fra 6,8 pct. til 7,0 pct. mellem de to kvartaler. I Finland var NEET-andelen uændret 10,2 pct. i både fjerde kvartal 2020 og første kvartal 2021.

Størst andel i Italien af unge, der ikke er beskæftigede eller under uddannelse

I Italien steg andelen af de 15-29-årige, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, fra 23,0 pct. i fjerde kvartal 2020 til 24,4 pct. i første kvartal 2021. Italien er det land, der har den største andel af unge, der klassificeres som NEET. Landet med næsthøjeste NEET-andel var Rumænien med 21,6 pct. i første kvartal 2021. Til sammenligning havde Nederlandene i første kvartal 2021 den laveste NEET-andel med 6,4 pct.

NEET gruppen og dens udvikling fra 4. kvt. 2020 til 1. kvt. 2021

 

4. kvt. 2020

1. kvt. 2021

Ændring

 

pct.

pct.point

Italien

23,0

24,4

1,4

Rumænien

16,8

21,6

4,8

Grækenland

18,8

20,4

1,6

Bulgarien

17,3

18,4

1,1

Cypern

16,6

16,8

0,2

Slovenien

15,1

16,3

1,2

Kroatien

14,0

15,6

1,6

Spanien

16,1

15,2

-0,9

Letland

11,4

14,5

3,1

EU-27 uden Storbritannien

13,2

13,8

0,6

Frankrig

12,6

13,2

0,6

Polen

13,1

13,2

0,1

Ungarn

14,8

12,7

-2,1

Litauen

12,4

12,6

0,2

Belgien

11,6

11,6

0,0

Irland

13,5

11,4

-2,1

Tjekkiet

11,6

11,1

-0,5

Estland

11,9

11,1

-0,8

Portugal

10,0

10,8

0,8

Finland

10,2

10,2

0,0

Malta

8,4

9,8

1,4

Danmark

9,2

9,5

0,3

Østrig

9,0

9,1

0,1

Tyskland

8,3

9,0

0,7

Slovenien

8,8

8,4

-0,4

Luxembourg

6,2

8,3

2,1

Sverige

6,8

7,0

0,2

Nederlandene

5,8

6,4

0,6

Kilde: Eurostat, Labour Force Survey

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Eurostats afgrænsninger afviger fra statistikbankens

Tallene i denne artikel er baseret på de afgrænsninger, som Eurostat anvender i sin formidling af ArbejdskraftundersøgelsenEurostats hjemmeside. Selvom det er de samme indberetninger, der ligger bag, betyder det, at tallene for Danmark ikke kan genfindes med disse afgrænsninger i Danmarks Statistiks Statistikbank. Det skyldes, at Danmarks Statistik også i relation til Arbejdskraftundersøgelsen i høj grad følger de afgrænsninger, der følger af de administrative registre til opgørelse af ledighed og beskæftigelse. Konkret er tallene for ledighed i denne artikel for aldersintervallet 15-74 år (mod 15-64 år i statistikbanken), mens NEET-indikatoren af Eurostat afgrænses som 15-29-årige (mod 16-24-årige i statistikbanken).

COVID-19 kan have påvirket tallene

Tallene i denne artikel må ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være mere varierende usikkerhed på tallene for landene end ellers, fordi svarprocenter eller respondentsammensætninger til Arbejdskraftundersøgelsen kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. COVID-19.

Nyt fra Danmarks Statistik

19. august 2021 - Nr. 293

Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. november 2021

Kontakt

Kilder og metode

 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation