Indkomstforskellene vokser fortsat

Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling

I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct.

Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling

De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i ækvivaleret disponibel indkomst (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes.

Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen

Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen.

Indkomstuligheden vokser fortsat

Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er gini-koefficienten, som det seneste år er vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07.

Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017.

Flere personer lever i lavindkomstfamilier

Antallet af personer i lavindkomstfamilier vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet.

Flere penge til forbrug eller opsparing

Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016.