Gå til sidens indhold

Flere modtagere af kontanthjælp på mindstesats

Kontanthjælpsydelser (kvt.) 3. kvt. 2025

Fra september 2024 til september 2025 faldt det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere med 2.400. Antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats er steget med 4.400 over det seneste år, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats på et år er faldet med 5.500. Statistikkens opgørelse efter satstyper følger i forlængelse af kontanthjælpsreformen pr. 1. juli 2025, jf. afsnittet Særlige forhold nedenfor.

Antal personer på kontanthjælpsydelser, pr. septemberKilde: www.statistikbanken.dk/ky22

Færre kontanthjælpsmodtagere på højeste sats og flere på laveste sats

Siden september 2019 (sidste år inden COVID-19) er antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats faldet hvert år og i alt med 29.600, svarende til et fald på 43 pct. Modsat er antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats steget med 4.700, svarende til en stigning på 37 pct. siden september 2019. Der er særligt to år med mange kontanthjælpsmodtagere på mindstesats, nemlig 2022 hvor Ruslands invasion i Ukraine medførte mange ukrainske flygtninge på SHO-ydelse og 2025, hvor den nye kontanthjælpsreform medførte flere modtagere af mindstesatsen. 

Flere jobparate og flere yngre ydelsesmodtagere

Fra juni til september steg antallet af jobparate ydelsesmodtagere sæsonkorrigeret med 100, svarende til en stigning på 0,9 pct. De jobparate er personer, der vurderes at kunne påtage sig et arbejde med det samme, og disse personer regnes derfor også med i opgørelsen af ledigheden, se Ledigheden steg med 200 i oktober (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:335). Antallet af 16-24-årige og antallet af 25-39-årige ydelsesmodtagere steg i tredje kvartal begge med 200 sæsonkorrigeret, svarende til stigninger på hhv. 0,9 og 0,8 pct.

Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret

 

2025

Ændring

 

Apr.

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sep.

Juni 2025
- Sep. 2025

 

1.000 personer

pct.

Kontanthjælpsydelser i alt

86,7

86,5

86,3

86,7

86,4

86,2

-0,2

Visitationskategori

 

 

 

 

 

 

 

Jobparat1

15,5

15,4

15,4

15,4

15,5

15,6

0,9

Aktivitetsparat2

71,2

71,1

70,9

71,3

70,9

70,6

-0,4

Køn

 

 

 

 

 

 

 

Mænd

44,2

44,0

44,0

44,3

44,1

44,0

0,1

Kvinder

42,5

42,4

42,3

42,3

42,3

42,2

-0,4

Alder

 

 

 

 

 

 

 

16-24 år

21,1

21,1

21,1

21,3

21,3

21,3

0,9

25-39 år

33,2

33,1

33,0

33,4

33,3

33,3

0,8

40-66 år

32,4

32,3

32,1

32,0

31,8

31,5

-1,8

1 Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik.
2 Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier.
Kilde: www.statistikbanken.dk/kys01

Stort fald i antallet af kontanthjælpsydelsesmodtagere over de seneste 10 år

Det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere er mere end halveret i forhold til udgangen af 2015. Den faldende tendens siden 2015 blev kortvarigt afbrudt i andet kvartal 2020, som følge af udbruddet af COVID-19 og igen i andet kvartal 2022, som følge af tilgangen af ukrainske flygtninge.

Antal personer på kontanthjælpsydelser, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/kys01

Særlige forhold i forbindelse med denne offentliggørelse

Med denne offentliggørelse har Danmarks Statistik, som følge af kontanthjælpsreformen, foretaget en større omlægning af statistikken. Pr. 1. juli 2025 eksisterer kategorien uddannelseshjælp ikke længere. Disse personer er overgået til at modtage kontanthjælp på grundsats. Tilsvarende eksisterer kategorien SHO-ydelse heller ikke efter den 1. juli 2025. Disse personer modtager i stedet kontanthjælp på mindstesats.

Danmarks Statistik har tilbageført kontanthjælpsstatistikken over modtagere af de forskellige satstyper til januar 2016 ved at ligestille de tidligere modtagere af uddannelseshjælp med modtagere af kontanthjælp på grundsats samt tilsvarende at ligestille de tidligere modtagere af SHO-ydelse med modtagere af kontanthjælp på mindstesats. Endelig er de tidligere modtagere af kontanthjælp blevet ligestillet med modtagere af kontanthjælp på højeste sats. I samme omgang har Danmarks Statistik sammenlagt en række mindre anvendte ydelser under 'Øvrige' kategorien.

I statistikbanken er der oprettet seks nye kvartalsvise tabeller med tidsserier fra og med januar 2016, mens de afsluttede tabeller findes under arkiverede tabeller. Samtidig er den sæsonkorrigerede tabel (KYS01) videreført med en tidsserie helt tilbage til januar 2007.

Nyt fra Danmarks Statistik

10. december 2025 - Nr. 351

Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. marts 2026

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation