Gå til sidens indhold

Stigende foderpriser sender landbrugets BFI i bund

Landbrugets bruttofaktorindkomst 2021

Landbrugets bruttofaktorindkomst (BFI) tog et gevaldigt dyk i 2021 med et fald på 31 pct. Den foreløbige opgørelse landede på 21,9 mia. kr., hvor bruttofaktorindkomsten i 2020 var på 31,7 mia. kr. Dykket skyldes ikke en nedgang i erhvervets aktivitet, men voldsomt stigende foderpriser, som har forøget landbrugets foderudgifter med godt 7,7 mia. kr., svarende til en stigning på 29 pct.

Landbrugets bruttofaktorindkomst (løbende priser)Kilde: www.statistikbanken.dk/lbfi1

Landbrugets produktion

Landbrugets produktion består først og fremmest af animalske og vegetabilske salgsprodukter, hvortil kommer et mindre bidrag fra de landbrugsmæssige tjenester og sekundære aktiviteter, samt lager- og besætningsforskydninger. Landbrugsmæssige tjenester dækker over landbrugets indtægter ved udlejning af maskinstation, mens de sekundære tjenester er andre indtægter end landbrug, som en landmand kan have i tilknytning til sin landbrugsbedrift. De animalske produkter udgør 57 pct. af produktionen, vegetabilske produkter 37 pct., mens de sekundære aktiviteter udgør 5 pct. Fra 2020 til 2021 steg de vegetabilske salgsprodukter med 7 pct., mens de animalske salgsprodukter faldt med tilsvarende 7 pct.

Svin og mælk er de største enkeltaktiviteter

Svin fylder meget i det danske landbrug med en årlig produktion på i omegnen af 30 mio. dyr, der leveres til både danske slagterier og til eksport. Som andel af landbrugets samlede produktionsværdi udgør svin knap 30 pct., og er dermed den største enkeltaktivitet. Mælk indtager andenpladsen med 20 pct. De lavere svinepriser i 2021 har dog betydet, at værdien af svin er faldet med 3,3 mia. - fra 27,5 mia. kr. i 2020 til 24,2 mia. kr. i 2021. Se mere om husdyr i landbruget i statistikbanktabellen www.statistikbanken.dk/hdyr07 og priser for landbrugsprodukter i publikationen Jordbrugets prisforhold 2021.

Minkaflivningens betydning for Landbrugets bruttofaktorindkomst

Indtil aflivningen af de danske mink i november 2020 var bedrifter med pelsdyr ikke uden betydning for landbrugets økonomi. Produktionen af pelsskind toppede i 2012 med 11 pct. af landbrugets produktionsværdi, kun overgået af svin og mælk. I årene herefter har minkerhvervet dog været ramt af faldende priser på skind. Siden januar 2021 har de enkelte minkvirksomheder modtaget erstatning for bl.a. tabt indtjening. Disse udbetalinger indgår ikke i Landbrugets bruttofaktorindkomst.

Landbrugets andel af samfundsøkonomien

Landbrugets bidrag til samfundsøkonomien målt som andel af hele Danmarks bruttofaktorindkomst er på 1,3 pct. For 50 år siden var denne andel omkring 5 pct. Landbruget er dog større end de øvrige primære erhverv, der er skovbrug, fiskeri og udvinding af råstoffer. Se mere om Danmarks økonomi fordelt på brancher i www.statistikbanken.dk/nabp117.

Landbrugets bruttofaktorindkomst

 

 

2019
 

2020*
 

2021*
 

Ændring
2020-2021

 

 

mia. kr.

pct.

 

Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G)

28,6

31,7

21,9

-30,9

A

Bruttoproduktion (B+C+D)

82,8

85,6

84,9

-0,7

B

Salgsprodukter

78,3

81,8

79,9

-2,3

 

Vegetabilske produkter i alt

29,0

29,7

31,7

6,9

 

Korn

11,4

11,5

12,9

11,6

 

Animalske produkter i alt

49,9

52,1

48,2

-7,5

 

Kvæg

3,1

2,9

3,3

13,2

 

Svin

25,3

27,5

24,2

-12,2

 

Mælk

15,6

16,1

17,3

7,4

 

Pelsskind

1,9

2,3

0,0

-100,0

C

Værdi af landbrugsmæssige tjenester

 

 

 

 

 

og sekundære aktiviteter

5,0

4,4

4,5

1,4

D

Lager- og besætningsforskydninger

-0,5

-0,7

0,5

-174,6

E

Forbrug i produktionen i alt

59,8

59,9

69,0

15,1

 

Energi

3,0

2,6

3,7

42,5

 

Gødningsstoffer

2,2

2,2

2,5

15,7

 

Bekæmpelsesmidler

2,0

2,0

2,0

0,8

 

Foderstoffer

25,3

26,7

34,4

28,9

F

Direkte tilskud

6,7

7,2

7,0

-1,5

G

Skatter og afgifter

1,1

1,1

1,1

-0,1

* Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lbfi1

Nyt fra Danmarks Statistik

24. maj 2022 - Nr. 183

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. maj 2023

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Økonomi for landbrug og gartneri

Anden information

Seneste nyt om Landbrug, gartneri og skovbrug