Stigende sygefravær i regionerne under COVID-19

Fravær fra arbejde 2020

Fra 2019 til 2020 steg sygefraværet blandt de ansatte i regionerne 0,7 dage i gennemsnit. Stigningen var størst blandt kvinderne, som var 0,9 dage mere syge, mens deres mandlige kolleger havde 0,2 flere sygedage i 2020 i forhold til 2019. I regionerne arbejder en stor del af de ansatte i sundhedssektoren, hvor de under COVID-19 var fysisk på arbejde. De ansatte i staten oplevede omvendt et fald i sygefraværet blandt både kvinder og mænd på hhv. 0,9 dage og 0,5 dage i gennemsnit. Faldet skyldes formentligt, at en stor del af de ansatte i staten arbejdede hjemme i lange perioder af 2020 pga. COVID-19. I kommuner samt virksomheder og organisationer (den private sektor) har der overordnet set kun været mindre udsving i de ansattes sygefravær i forhold til 2019.

Mænd ansat i staten havde det laveste sygefravær i 2020

Faldet i sygefraværet blandt mændene i staten betyder, at de var den gruppe ansatte, der med 5,5 dage havde det laveste sygefravær i 2020 på tværs af sektorer og køn. Kvinderne i kommunerne havde det højeste sygefravær på 14,4 dage i gennemsnit. Især udviklingen i kvindernes sygefravær i staten og regionerne viste langt større udsving, end der normalt ses.

Hjemmearbejde tyder på lavere sygefravær

I den del af den offentlige sektor, hvor en stor del af de ansatte var sendt hjem under COVID-19 og havde mulighed for at arbejde hjemme, var der relativt store fald i sygefraværet. Det gjaldt fx ansatte i staten, der udførte andet juridisk arbejde eller almindeligt kontorarbejde. Deres sygefravær faldt hhv. 1,5 og 1,7 dage i gennemsnit. Ansatte i regioner og kommuner, som udførte almindeligt kontorarbejde, havde et lignende fald i sygefraværet på hhv. 1,8 og 1,6 dage. I den private sektor faldt sygefraværet hhv. 1,2 og 0,6 dage blandt ansatte inden for informations- og kommunikationsteknologi og almindeligt kontor- og sekretærarbejde, hvor hjemmearbejde også har været en mulighed.

Fysisk fremmøde tyder på mere sygefravær under COVID-19

Ansatte i regioner og kommuner, som udførte arbejde i omsorgs- og sundhedssektoren, oplevede omvendt relativt store stigninger i sygefraværet. Det gælder fx læger, sygeplejersker og andet sundheds- og omsorgsarbejde, hvor fysisk fremmøde er nødvendigt. Fx havde sygeplejerskerne i regionerne en stigning i sygefraværet på 1,7 dage i gennemsnit fra 2019 til 2020. I den private sektor steg sygefraværet blandt ansatte, der udførte håndværkspræget arbejde og rengøringsarbejde, og som også mødte fysisk på arbejde under COVID-19.

Færre men længere sygeperioder

I alle sektorer havde de ansatte færre sygeperioder i gennemsnit i 2020 i forhold til 2019. I staten var forskellen størst. Her var de ansatte i gennemsnit syge 2 gange i 2019 mod 1,5 gange i 2020. Til gengæld var de ansattes sygeperioder længere i 2020 i forhold til 2019. I staten var de ansatte i gennemsnit hjemme 7,2 dage, når de var syge i 2020. Det var 1,6 dage mere end i 2019. Dette skal ses i sammenhæng med, at længden på sygefraværsperioderne har ligget relativt stabilt de senere år. Det må igen formodes, at et år præget af COVID-19 kan være en medvirkende årsag til, at billedet afviger fra det normale.

Mindre fravær på grund af pasning af syge børn

Fravær pga. børns sygdom faldt fra 2019 til 2020 i alle sektorer og på tværs af køn og lå i 2020 på et væsentligt lavere niveau end i de foregående år. Faldet var størst blandt kvinder ansat i staten. De var i gennemsnit hjemme med syge børn 1,1 dage i 2020 mod 1,7 dage i 2019. På grund af COVID-19 var skoler og børneinstitutioner lukket i store dele af 2020 eller havde indført restriktioner for at mindske smitten. Dette kan have medført mindre sygdom blandt børnene samtidig med, at hjemsendte forældre med børn, som i forvejen var hjemsendte, måske har haft mindre behov for at holde barns 1. og 2. sygedag.