Gå til sidens indhold

Fald i husholdningernes drivhusgasudledning

Emissionsregnskab 2019

I 2019 stod danske husholdninger for en emission/udledning på 11,9 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser bort fra den CO2 udledning, der sker i forbindelse med afbrænding af biomasse i private træpillefyr, brændeovne etc. Af de 11,9 mio. ton var 8,2 mio. ton CO2-ækvivalenter direkte emissioner fra brændstof, fyringsolie mv., og de 3,7 mio. ton CO2- ækvivalenter var emissioner fra el og fjernvarme. Emissionerne fra el og fjernvarme svarer til ca. en tredjedel af husholdningernes samlede udledninger. I forhold til 2018 er det et fald på 8,8 pct. eller 1,1 mio. ton CO2- ækvivalenter, som især skyldes, at emissionerne fra el og fjernvarme er faldet. De direkte emissioner har været ret stabile siden 1990, mens emissionerne fra el og fjernvarme udgjorde over halvdelen af husholdningernes samlede emissioner før 2010. Faldet i emissionerne skyldes primært omlægning til mere vedvarende energi ved produktion af el og fjernvarme. Medregnes emissionerne fra afbrænding af biomasse stod husholdningerne for en emission på 23,4 mio. ton CO2-ækvivalenter fordelt på 13,5 og 9,9 mio. ton CO2-ækvivalenter fra hhv. direkte og fordelte emissioner fra el og fjernvarme.

Emissioner af drivhusgasser fra husholdninger (ekskl. CO<span class='nedetekst'>2</span> fra afbrænding af biomasse) efter typeKilde: www.statistikbanken.dk/drivhus2.

Ny opgørelse i det grønne nationalregnskab

I det grønne nationalregnskab opgøres emissioner normalt i de brancher og husholdninger, hvor de dannes. Med emissionsregnskabet for 2019 offentliggør Danmarks Statistik en supplerende opgørelse, hvor udledninger fra produktion af el og fjernvarme er fordelt til de husholdninger og brancher, hvor det forbruges, se www.statistikbanken.dk/drivhus2.

Lille fald i emissioner af drivhusgasser fra dansk økonomi

De samlede emissioner af drivhusgasser inkl. fra afbrænding af biomasse fra dansk økonomi er faldet med 2,2 pct. til 106 mio. ton CO2-ækvivalenter fra 2018 til 2019. Emissionerne ligger dog stadig 22 pct. over niveauet i 1990. Husholdningernes bidrag i form af direkte emissioner til de samlede emissioner er steget fra 12,3 til 13,5 mio. ton CO2-ækvivalenter fra 1990 til 2019, men andelen er faldet fra 14,2 pct. til 12,7 pct.

Emissionen fra danske økonomiske aktiviteter, ekskl. international transport og afbrænding af biomasse er faldet 37 pct. siden 1990 og ca. 5 pct. siden 2018. Emissionerne fra international transport og fra afbrænding af biomasse er stort set uændrede siden 2018.

Emission af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter efter kildeKilde: www.statistikbanken.dk/drivhus.

Biomasse især fra træ

Emissionen af CO2 i husholdninger og erhverv fra afbrænding af biomasse hænger nøje sammen med energiregnskabet. Heraf fremgår det, at forbruget af biomasse til energiformål er steget med 152 Petajoule (PJ) fra 41 i 1990 til 193 PJ i 2019, se www.statistikbanken.dk/ene2ha.

Ud af den samlede stigning på 152 PJ, står forsyningssektoren for 87 PJ og havde i 2019 et forbrug på 97 PJ. Forsyningssektoren står således for 51 pct. af forbruget af biomasse. Heraf importeres 24 pct. hhv. 96 pct. af forbruget af træflis og træpiller. Husholdningernes forbrug af biomasse udgjorde i 2019 49 PJ og heraf 24 PJ fra brænde.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. september 2020 - Nr. 348

Hent som PDF
Næste udgivelse: 17. september 2021

Kontakt

Kilder og metode

Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation