Gå til sidens indhold

Stabile miljøbeskyttelsesudgifter i industrien

Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2020

Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 3,4 mia. kr. i 2020, hvilket er 4 pct. højere end i 2018 og 16 pct. højere end i 2014. Ud af disse udgifter var den største andel til spilde- og regnvandshåndtering. I 2020 udgjorde denne post således en tredjedel af miljøbeskyttelsesudgifterne, mens udgifter til affaldshåndtering og genindvinding udgjorde lidt over en fjerdedel. Udgifter inden for luftkvalitet og klima samt reduceret energi- og varmeforbrug repræsenterede tilsammen ca. 30 pct. Dette mønster har været stort set uændret siden 2014. De direkte miljøbeskyttelsesudgifter er over tid øget omtrent parallelt med produktionen. Målt i forhold til udgifter til forbrug i produktionen, udgjorde de direkte miljøbeskyttelsesudgifter ca. 0,7 pct.

Miljøbeskyttelsesudgifter efter miljøformålKilde: www.statistikbanken.dk/mbu

Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse

Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af miljø-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på lige under 4 mia. kr. i 2020, se www.statistikbanken.dk/mrs1. Hertil kan virksomhedernes ekstraudgifter komme ved køb af råvarer med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af.

Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål

Fødevareindustrien havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 900 mio. kr. i 2020. Heraf gik 56 pct. til miljøformålet spilde- og regnvandshåndtering. Også den kemiske industri brugte en stor andel (52 pct.) til dette formål ud af sine i alt 450 mio. kr. i udgifter. Ud af en udgift af samme størrelse inden for plast-, glas- og betonindustri ses et noget andet billede, hvor der her blev anvendt 38 procent til beskyttelse af luftkvalitet og klima.  Inden for elektronik og maskinindustri dominerer udgifter til affaldshåndtering og genindvinding med typisk mellem 40 og 50 pct. af miljøbeskyttelsesudgifterne.

Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2020*

 

Miljø-
beskyttelses
udgifter
i alt
 

Beskyttelse
af luft-
kvalitet
og klima
 

Spilde- og
regnvands-
håndtering

 

Affalds-
håndtering
og gen-
indvinding
 

Reduceret
energi- og
varme-
forbrug
 

Anden/
tværgående
aktivitet
vedr. miljø-
beskyttelse

 

mio. kr.

pct.

Erhverv i alt

3407

17

34

27

13

9

Råstofindvinding

48

21

52

8

6

8

Føde-, drikke- og tobaksvarer

874

6

56

17

14

7

Tekstil- og læderindustri

32

6

28

47

6

16

Træ- og papirindustri, trykkeri

128

25

18

42

9

6

Olieraffinaderier mv.

81

65

23

9

1

1

Kemisk industri

452

8

52

30

5

4

Medicinalindustri

307

12

41

24

18

5

Plast-, glas- og betonindustri

453

38

12

25

17

8

Metalindustri

228

21

18

45

6

11

Elektronikindustri

33

12

21

45

6

15

Fremstilling af elektrisk udstyr

43

16

14

42

21

7

Maskinindustri

200

16

14

43

19

9

Transportmiddelindustri

29

14

14

48

14

10

Møbel og anden industri

111

14

14

49

13

10

Energi- og vandforsyning

388

22

15

22

17

24

*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/mbu

Flest interne udgifter i den kemiske industri

Opdelt på udgiftstype, dvs. på interne driftsudgifter, eksterne driftsudgifter og investeringer, er førstnævnte type dominerende i kemiske industri. Her var 40 pct. af udgifterne interne (målt som lønudgifter), typisk til specialiseret behandling af miljøfarlige stoffer. Omvendt anvendte fødevareindustrien ca. 60 pct. af sine udgifter til køb af tjenesteydelser (og enkelte varer). Hvad angår investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde disse ca. halvdelen af miljøbeskyttelsesudgifterne inden for forsyningsvirksomhed og glas- og betonindustri.

Miljøbeskyttelsesudgifter efter udvalgte brancher og udgiftstype. 2020*Kilde: www.statistikbanken.dk/mbu

Miljøbeskyttelsesudgifterne vejer forskelligt i brancherne

De direkte miljøbeskyttelsesudgifters betydning i de forskellige brancher kan eksempelvis belyses ved at sammenligne med forbruget i produktionen. Udgifterne i fødevareindustrien og medicinalindustrien lå tæt på gennemsnittet på 0,7 pct., mens den kemiske industri brugte knap 2 pct. på direkte miljøbeskyttelse. Også inden for forsyningsvirksomhed og glas- og betonindustri er der relativt høje miljøbeskyttelsesudgifter, mens de er relativt lave i fx maskinindustrien.

Nyt fra Danmarks Statistik

2. december 2021 - Nr. 431

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. november 2023

Kontakt

Kilder og metode

Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Seneste nyt om Grønt Nationalregnskab