Enfamiliehuse står stærkest under covid-19
Ejendomssalg (md.) juni 2020
På landsplan var den årlige prisstigning på enfamiliehuse i juni på 2,4 pct., mens priserne på ejerlejligheder steg 0,7 pct., når prisudviklingen måles i forhold til samme måned året før. Efter fire måneder i træk hvor årsstigningen i ejerlejlighedspriserne er steget mere end årsstigningen i huspriserne, er dette billede vendt i juni. Måles der på prisudviklingen under covid-19, står enfamiliehuse stærkest. Enfamiliehuse er steget 0,8 pct., hvor ejerlejligheder er faldet 0,5 pct., når prisudviklingen fra februar (før Covid-19 nedlukningen) til juni måles, hvor der ikke korrigeres for sæsonudsving (kun kvartalstal sæsonkorrigeres).
Kilde: www.statistikbanken.dk/ej14.Salget af sommerhuse fortsætter med at imponere
For hver af årets første seks måneder er handelsaktiviteten på sommerhusmarkedet over niveauet i forhold til gennemsnittet for perioden 2016-2019. Forskellen mellem salg af sommerhuse i almindelig fri handel for 2020 og gennemsnittet for perioden 2016-2019 er udbygget yderligere i juni 2020. I juni 2020 steg antallet af solgte sommerhuse i almindelig fri handel med 10,7 pct., i forhold til måneden før. Samme stigning i perioden 2016-2019 i gennemsnit ligger på kun 1,9 pct. Ejendomshandler tinglyses ofte tæt på overtagelsesdatoen, som kan ligge flere måneder efter slutseddeldatoen. Derfor bliver tallene løbende revideret efterhånden som flere og flere handler for en given periode tinglyses og dermed indgår i datagrundlaget. Antal salg for de seneste måneder beregnes ud fra forrige års forsinkelsesmønster.
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på det elektroniske tinglysningssystem over fast ejendom.Også ved antal bolighandler står enfamiliehuse stærkest
For de første seks måneder af 2020 er det gennemsnitlige antal handler med enfamiliehuse indtil videre på 4.568, mens det tilsvarende tal er 1.555 for ejerlejligheder. For enfamiliehuse er handelsaktiviteten højere end i forhold til gennemsnittet for hele 2019, mens der for ejerlejligheder er et fald på 1,1 pct. Det laveste antal handler siden statistikkens start i sin nuværende form i 1992 var i 2011, hvor der i gennemsnit blev handlet 2.683 enfamiliehuse om måneden og 989 ejerlejligheder. Antallet af handler toppede i 2005, hvor det månedlige gennemsnit var 4.991 for enfamiliehuse og 2.109 for ejerlejligheder.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ejen88 og ej13.Nyt fra Danmarks Statistik
31. august 2020 - Nr. 322
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. september 2020
Kontakt
- Annette Nielsen, tlf. 20 37 79 11
- Jakob Holmgaard, tlf. 24 87 64 56
Kilder og metode
Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i statistikdokumentationen og på emnesiden.
Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen. Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have.