Gå til sidens indhold

BNP faldt med næsten 7,0 pct. i andet kvartal 2020

BNP
Sæsonkorrigeret
-6,8 %
1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
-3,3 %
1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020

Nationalregnskab 2. kvt. 2020 revideret

Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 6,8 pct. i andet kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den historiske tilbagegang i BNP-væksten afspejles bredt i økonomien, hvor især eksporten, privatforbruget og investeringerne faldt markant. Beskæftigelsen faldt med 3,3 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer faldt med 5,8 pct. Opgørelsen er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien. I indeværende opgørelse af nationalregnskabet er hele perioden fra første kvartal 2017 til andet kvartal 2020 blevet revideret - se mere under Særlige forhold.

Nationalregnskabets hovedstørrelser, kædede værdier, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Fald i beskæftigelse, præsterede timer og lønsum

Faldet i beskæftigelse og timer ses også i aflønning af ansatte, der faldt med 1,8 pct. Når faldet i præsterede timer er væsentligt større end i beskæftigelse og lønsum skyldes det bl.a., at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede og fortsat modtager løn, men de har ikke præsterede timer under hjemsendelsen - se mere under Særlige forhold.

Markant fald i forbruget

Med et fald på 6,2 pct. bidrager privatforbruget markant til faldet i BNP-væksten i andet kvartal. Nedlukningen har påvirket dele af detailhandelsbranchen, hvor fx salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Herudover var der kraftig tilbagegang i bilsalget, der faldt med 23,0 pct. I andet kvartal var der også markante fald i forbruget af tjenester, som især inkluderer aktiviteter i hotel og restaurationsbranchen, rejser og anden transport samt kultur og fritid. Det offentlige forbrug faldt med 1,7 pct. og er også præget af nedlukningen - se mere under Særlige forhold.

Faldende im- og eksport

Følgerne af COVID-19 i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig i en tydelig nedgang i udenrigshandlen. Samlet for andet kvartal gik eksporten tilbage med 11,7 pct. Her var der et fald i eksporten af varer og tjenester på hhv. 9,1 pct. og 16,2 pct. Der var også kraftig nedgang i importen på 11,9 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 17,5 pct., og importen af varer faldt med 8,2 pct.

Tilbagegang i investeringerne

De faste bruttoinvesteringer faldt med 6,4 pct. i andet kvartal med et stort fald i intellektuelle rettigheder og maskiner, transportmidler mv. Investeringer i boligbyggeriet, samt øvrigt byggeri trak i positiv retning.

Danmarks nationalregnskab

 

2020

 

2. kvt.

2. kvt.

1.-2. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

553,0

-7,7

-3,9

-1,6

-6,8

Import af varer og tjenester

252,8

-14,0

-8,2

-3,6

-11,9

Import af varer

152,6

-8,3

-4,6

-1,5

-8,2

Import af tjenester

100,2

-22,2

-13,3

-6,6

-17,5

Forsyning i alt

805,8

-9,8

-5,3

-2,3

-8,5

Eksport af varer og tjenester

284,1

-17,0

-10,3

-5,4

-11,7

Eksport af varer

178,4

-8,6

-2,0

0,7

-9,1

Eksport af tjenester

105,7

-29,1

-22,1

-14,3

-16,2

Privatforbrug

248,6

-7,7

-4,9

-3,0

-6,2

Husholdningernes forbrugsudgifter

241,3

-7,5

-4,7

-2,9

-6,1

Køb af køretøjer

8,8

-17,8

-14,9

-5,4

-23,0

Andre varer

105,0

-0,7

-1,0

-2,0

0,1

Tjenester i alt inkl. turisme

127,5

-12,0

-6,8

-3,4

-9,7

Tjenester i alt

129,1

-13,2

-7,3

-3,3

-11,4

Turistindtægter (-)

-3,7

-81,8

-46,1

-12,1

-79,2

Turistudgifter (+)

2,1

-89,2

-54,0

-17,0

-86,2

NPISH forbrugsudgifter2

7,2

-13,4

-9,8

-5,2

-8,0

Offentlige forbrugsudgifter

141,1

-2,5

-1,2

-1,9

-1,7

Bruttoinvesteringer

132,1

-3,1

2,0

8,3

-9,9

Faste bruttoinvesteringer

128,3

-2,2

0,8

3,9

-6,4

Boliger

32,8

3,8

3,0

5,5

2,1

Andet byggeri og anlæg

35,1

5,3

5,7

6,4

0,5

Maskiner, transportmidler mv.

29,2

-18,0

-14,0

-6,6

-15,3

Intellektuelle rettigheder

31,3

1,9

11,1

11,9

-11,7

Lagerforøgelser mv.3

3,8

0,0

0,4

1,0

-1,0

Lagerforøgelser3

3,1

0,0

0,4

1,0

-1,0

Nettoansk. af værdigenstande3

0,6

0,0

0,0

0,0

0,0

Endelig indenlandsk anvendelse

521,7

-5,2

-2,3

0,0

-6,0

Endelig anvendelse i alt4

805,8

-9,8

-5,4

-2,1

-8,1

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

967,1

-5,6

-2,6

0,0

-5,8

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2928,2

-2,7

-0,9

0,1

-3,3

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

TEMA: Eksempler på årsvækst i 2020

Det historisk store fald i det kvartalsvise BNP som følge af COVID19-krisen, og ikke mindst den efterfølgende genopretning, har selvsagt afgørende betydning for årsvæksten i 2020. Hvis der i et tænkt eksempel antages uændret BNP i de resterende kvartaler af 2020, som illustreret med den grønne stiplede linje i figuren, vil BNP-væksten i 2020 ende på minus 6,0 pct. Det hidtil største fald i det årlige BNP var i 2009, hvor finanskrisen trak væksten ned med 4,9 pct. En vækst på 1,5 pct. i både tredje og fjerde kvartal, den orange stiplede linje i figuren, ville tangere denne rekord. Antages BNP i slutningen af året derimod at vende tilbage til niveauet fra før COVID19-krisen, ville det indebære en årsvækst for 2020 på minus 2,9 pct. og kræve en kvartalsvis vækst på 4,4 pct. i begge de sene kvartaler, som vist med den røde stiplede linje i figuren. På langt sigt er den gennemsnitlige kvartalsvækst på ca. 0,4 pct.

BNP, kædede værdier, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2017 til 2. kvt. 2020

Denne offentliggørelse af nationalregnskabet er den anden offentliggørelse for andet kvartal 2020. I denne version af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til første kvartal 2017 revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort i dag, 30. september 2020, i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:367. Fra første kvartal 2017 til fjerde kvartal 2019 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder, og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal. For første og andet kvartal 2020 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i første kvartal 2020 er revideret op med 0,4 procentpoint, og væksten i andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, firmaernes køb og salg, industriens køb og salg, offentlig forvaltning og service, bygge og anlæg samt de finansielle brancher. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 2. kvt 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Årlig gennemgang af sæsonkorrektion, samt særlig håndtering af COVID19

I forbindelse med indarbejdelsen af de nye årstal, bliver modellerne til sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab genvurderet og tilpasset til de nye oplysninger. Ud over denne planmæssige opdatering er der foretaget en grundig manuel gennemgang af samtlige kvartalsvise serier med henblik på mest korrekt at få identificeret og håndteret ekstreme observationer i forbindelse med COVID-19 - som anbefalet i Eurostat's anbefalinger vedrørende COVD19-krisen og tidsserier. For de serier der udviser tydelige ekstreme udsving som reaktion på krisen, og hvor sæsonkorrektionsprogrammet ikke har identificeret en outlier, er der manuelt indlagt outliers i første og/eller andet kvartal 2020. En sådan indføring af en (additiv) outlier vil forstærke udsvinget i den sæsonkorrigerede serie i det pågældende kvartal og vil derudover forhindre sæsonmodellen i at tolke det ekstreme udsving som en generel sæsonbevægelse, der skal gælde for hele serien.

Ekstra usikkerhed i første og andet kvartal 2020 pga. COVID-19

BNP-væksten er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien:

Kildematerialet er generelt væsentligt påvirket af COVID-19 fra midten af marts. Selvom indikatorer viser kraftige fald for berørte områder i sidste del af marts, er det samlet set kun en mindre del af opgørelsen for første kvartal, der er påvirket af COVID-19.
Pga. manglende regnskabsoplysninger antages der normalt et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i de første foreløbige beregninger af BNP-væksten. Det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres.
Den reale udvikling i offentlige forvaltning og service er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes kun relativt usikre data for dette. De delvise oplysninger, som findes om mængden af de leverede ydelser af ordinære behandlinger i sundhedsvæsen, peger på et fald i den reale udvikling i det offentlige forbrug i både første og andet kvt. 2020. For sundhedsvæsnet er der dog stadig stor usikkerhed om størrelsen af Covid-19 relaterede omkostninger, og hvordan de skal klassificeres. Derudover mangler der stadig kvartalsvise oplysninger om mængden af andre offentlige ydelser. Derfor er inputmetoden - korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder - igen anvendt i denne version af nationalregnskabet for 2020. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt.

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker ikke i betydeligt omfang den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på dst.dk/knr.

Landbrug

Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af Landbruget bruttofaktorindkomst, der forventes i maj 2021.

Firmaernes køb og salg

Opgørelsen af Firmaernes køb og salg juni og juli 2020 fra 15. september bygger nu på indberetninger for første halvår 2020 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug.

Præsterede timer, beskæftigelse og løn

Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen, som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede og modtager løn, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold: læs mere om præsterede timer i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:343, Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2020 og om beskæftigede personer i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:350, Beskæftigelse for lønmodtagere juli 2020.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 28. september i Offentligt kvartalsregnskab. For første og andet kvartal 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer, og realvæksten er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første og anden kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalancen over for udlandet juli 2020.

BNP
Sæsonkorrigeret
-6,8 %
1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
-3,3 %
1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020

Nyt fra Danmarks Statistik

30. september 2020 - Nr. 369

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. november 2020

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på www.dst.dk/nationlregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation