Gå til sidens indhold

Lejlighedspriserne stiger mest i Region Sjælland

Ejendomssalg (md.) december 2019

I 2019 steg priserne på lejligheder klart mest i Region Sjælland. Her steg priserne 6 pct. I Region Nordjylland faldt prisen på lejligheder, mens prisudviklingen var tæt på 0 pct. i de tre andre regioner. Lejlighedspriserne er dog steget over hele landet hvert år i årene 2013-2018.

Årlig prisændring, ejerlejligheder, regionerKilde: www.statistikbanken.dk/ej66.

Huspriserne stiger i alle regioner

I 2019 lå den årlige prisændring på enfamiliehuse omkring 3 pct. i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark, mens den lå omkring 2 pct. i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Huspriserne er steget over hele landet siden 2013, dog med undtagelse af 2014, hvor der var et beskedent fald i Region Syddanmark.

Årlig prisændring, enfamiliehuse, regionerKilde: www.statistikbanken.dk/ej66.

Større handelsaktivitet for enfamiliehuse i hele landet

I alle landets fem regioner blev der solgt flere enfamiliehuse i 2019 end i 2018. Vi skal tilbage til lige før finanskrisens begyndelse i 2006 for at finde et år, hvor der blev solgt flere enfamiliehuse end i 2019. På ejerlejlighedsmarkedet er historien lidt anderledes.

Antal salg for enfamiliehuse i almindelig fri handel, regionerKilde: www.statistikbanken.dk/ejen88.

Fald i solgte ejerlejligheder siden 2015

Antallet af solgte ejerlejligheder er i Region Hovedstaden faldet fra ca. 13.000 i 2015 til ca. 11.000 i 2019. I de øvrige regioner har antallet af solgte ejerlejligheder ligget på et nogenlunde konstant niveau siden 2015. For handlede ejerlejligheder gælder, at størstedelen af dem ligger i Region Hovedstaden.

Antal salg for ejerlejligheder i almindelig fri handel, regionerKilde: www.statistikbanken.dk/ejen88.

1,5 gange så mange handlede lejligheder i Hovedstaden som i det øvrige land

I 2019 blev der handlet næsten 1,5 gange så mange ejerlejligheder i Region Hovedstaden, som i resten af landet til sammen. Det svarer til at lige knap 60 pct. af alle handlede lejligheder i 2019 lå i Region Hovedstanden. I 2014 blev der handlet næsten dobbelt så mange (1,9 gange flere) ejerlejligheder i Region Hovedstaden som i resten af landet, mens der ved finanskrisens begyndelse i 2006 blev handlet omtrent lige mange ejerlejligheder i Region Hovedstaden som i resten af landet.

Antal handlet lejligheder i Region Hovedstaden i pct. af antal handlet lejligheder i det øvrige landKilde: www.statistikbanken.dk/ejen88.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. februar 2020 - Nr. 76

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. marts 2020

Kontakt

Kilder og metode

Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i statistikdokumentationen og på emnesiden.

Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen. Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation