Stigende udledning af drivhusgasser i 2016

Emissionsregnskab 2016

For første gang i ni år steg udslippet af drivhusgasser i 2016. Udslippet fra alle danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, steg 4,1 pct. i 2016 i forhold til året før. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at BNP steg 1,7 pct. i 2016. Fra 2006, hvor udslippet af drivhusgasser toppede på 117 mio. tons målt i CO2-ækvivalenter, til 2016 er udslippet faldet 27 pct.

International transport bidrog mest til udviklingen

Udslip fra dansk økonomi stammer fra både aktiviteter i Danmark og international transport opereret fra Danmark. Udslip forårsaget af danskopererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet udgjorde ca. to tredjedele af den samlede stigning på 4,1 pct. Se udvidet tabel sidst i teksten.

Vejrforholdene i 2016 bidrog til stigende udslip af drivhusgasser i Danmark

Stigningen i det samlede udslip af drivhusgasser i 2016 hænger sammen med vejrforholdene i Danmark, hvor der var mindre vind og koldere vejr. Det koldere vejr foranledigede et større energiforbrug til opvarmning og følgelig større udledning af drivhusgasser. De danske vindmøller producerede mindre strøm i 2016 i forhold til året før, samtidigt steg forbruget af kul i kraftværkerne. Udledningen af drivhusgasser er markant højere for kul end andre typer af energi. Produktionen af strøm fra vindmøller har været konstant kraftigt stigende fra 2009 til 2015, men blev reduceret i 2016.

Stigning i forbrug af vedvarende energi fortsatte i 2016

Trenden mod en øget anvendelse af biomasse og anden vedvarende energi fortsatte i 2016. Dette medfører et reduceret behov for energiarter, der udleder drivhusgasser. Udslip fra forbrug af biomasse regnes for neutralt og medregnes ikke i opgørelsen af drivhusgasser.

Grøn omstilling og globalisering har drevet ti års positiv udvikling

Energieffektiviseringer og omstillingen fra fossile brændsler mod vedvarende energi har drevet de seneste ti års afkobling mellem udslippet af drivhusgasser og den økonomiske vækst. I 2016 steg væksten i udslippene dog mere end den økonomiske vækst.

Faldet i drivhusgasserne i perioden 2006 til 2015 kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet fx erhvervsservice, og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport.

Afkoblingen mellem økonomisk udvikling og udslip af drivhusgasser skal også ses i lyset af globaliseringen, hvor danske virksomheder har flyttet deres produktion til udlandet. Den produktion, der bliver foretaget på vegne af danske virksomheder i udlandet, indgår ikke i det danske emissionsregnskab, men bidrager til det danske BNP.

Den grønne omstilling over tid

Nedenstående figur viser, hvor mange drivhusgasser husholdningerne, industrien og forsyningsvirksomhederne udleder i forhold til deres energiforbrug i hhv. 2006 og 2016.

Energiforsyning og industrien er blevet mere effektive

Som det fremgår af figuren, har særligt energiforsyningsbranchen og industrien omstillet sig mod at være mere grønne via et mindre energiforbrug af energityper, der giver anledning til betydeligt færre udslip eller slet ingen. Husholdningerne har også formået at omstille sig. Selvom energiforbruget er uændret, så er det samlede udslip af drivhusgasser faldet en smule, når man sammenligner 2016 med 2006.

Ikke-energirelaterede udslip indgår også

Ud over udslip fra fossile brændsler indgår også ikke-energirelaterede drivhusgasudslip fra fx landbrug i opgørelsen. Det forklarer, hvorfor landbrug, skovbrug og fiskeri står for en stor del af den samlede økonomis drivhusgasudslip. For drivhusgasserne N2O og CH4 er disse ikke-energirelaterede udslip betydelige. Set over hele perioden fra 1990 er ikke-energirelaterede drivhusgasudslip faldet med 26 pct.