Danmark har Nordens laveste sygefravær
Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt.
10. maj 2011 kl. 0:00
De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark.
At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet.
Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne?
Det er 100 procent eller ingenting
Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper.
"I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:
"I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun.
Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge
Syge forsvinder ud af statistikken
Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne.
"Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola.
Krisen gør os bange for at miste jobbet
En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge.
"Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola.
Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent.
Holdningen kan også spille ind
Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning.
"Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola.
Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge.
"Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun.
Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i Nordisk Statistisk Årbog 2010
Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn
Procent af befolkningen, der er daglige rygere
Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)
