Gå til sidens indhold

Når Danmark sætter rekorder

Hvem ryger mest hash i EU, hvem forurener mest med CO2, og hvem ser mest positivt på deres sundhed? Det afsløres i en ny europæisk sammenligning, hvor Danmark ofte er tæt på rekorder. For eksempel er vi det land i EU, der bruger flest penge på uddannelser, målt pr. indbygger.

17. juni 2002 kl. 0:00

På kvindefronten står vi også stærkt: I EU er det nemlig kun Sverige, hvor andelen af kvinder med gymnasielignende uddannelse er større end i Danmark. Det samme gælder for kvinder i arbejde: Her er det også kun Sverige, hvor andelen af kvinder i arbejde er større end i Danmark.

Vi bor også i det EU-land, der har færrest husstande med lavindkomster. Andelen af overbefolkede boliger i Danmark er også langt under EU-gennemsnittet.

Tallene bag disse oplysninger findes i Eurostats nye årbog, der populært sagt er EU-landenes lidt tørre pendant til "Guiness Books of Records". Bogen, der er på 460 sider, viser også andre positive træk ved Danmark. Vi er nemlig dem, der ser mest positivt på vores sundhed. 78,3 procent af danskerne har ifølge en undersøgelse fra Eurostat sagt, at deres sundhed er "god" eller "meget god". Det er kun irerne, der ser mere positivt på deres sundhed, hvorimod de 13 øvrige EU-lande ser mørkere på deres helbred.

Men Danmark har ifølge årbogen også nogle triste rekorder. Vi er det land i EU, der har den største stigning i CO2-forurening fra 1990 til 1998. Vi er også det land i EU, der ifølge Eurostat har den korteste middellevetid for kvinder, og når det gælder misbrug af cannabis og amfetamin, kan ikke engang de hash-liberale hollændere nå de danske niveauer. I EU er det nemlig kun briterne, der ifølge årbogen kan overgå det store danske forbrug af hash og amfetamin.

Forbehold for sammenligninger
Fuldmægtig Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen, nikker genkendende til de danske tal for Danmarks misbrug af hash: "Danmark har altid ligget højt med brug af hash i forhold til de øvrige EU-lande," siger hun. "Men man skal tage sammenligningerne med et vist forbehold. Selv om vi arbejder i EU-landene på at lave sammenlignelige statistikker, er der forskelle på, hvordan man stiller spørgsmålet, hvem man udtager til undersøgelserne, eller hvilke aldersgrupper, man benytter," siger hun.

Tilsvarende skal CO2-oplysningerne tages med et gran salt: "Stigningen i CO2 udslip skyldes i høj grad, at der var en usædvanlig varm vinter i 1990, så vi fyrede ikke så meget dengang. Samtidig havde både Sverige og Norge overskud af strøm, som vi købte. Alt dette betød, at vi sparede på kullene i danske kraftværker, og derfor producerede vi ikke så meget CO2 netop i 1990," siger fuldmægtig Klaus Balslev Pedersen, Danmark Statistik.

Korrigerer man for import af strøm, er billedet faktisk omvendt: Så havde Danmark et fald i CO2-udslip fra 1990 til 1998, ifølge Danmarks Statistiks årlige miljøstatistik "Miljø 2001" .

Forfatterne til Eurostats årbog holder til i Luxembourg. Deres materiale er dels tal, de har indsamlet fra EU-landenes nationale statistikbureauer som fx Danmarks Statistik, dels fra offentlige institutioner, og dels fra Eurostats egne spørgeundersøgelser.

Mere end EU
Årbogen bringer også tit oplysninger fra EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge) samt fra Schweiz, USA, Canada og Japan. De viser for eksempel, at selvom Danmark ligger højt i sundhedsudgifter i EU, så bruger USA dobbelt så mange penge pr. indbygger til sundhedsudgifter. Og kigger man på kvinders uddannelser, er Norge et godt stykke foran Danmark.

200.000 oplysninger er samlet i årbogen, men oplysningerne er ikke altid dugfriske. I de fleste tabeller er der bragt oplysninger fra 1999 og 2000, men i nogle tilfælde skal man tilbage til 1996 for at få en rimeligt dækkende sammenligning.

Læs gratis uddrag af Eurostat årbogen på Eurostats hjemmeside, eller køb den i Danmarks Statistiks bibliotek. Bogen koster 372,50 kr. inkl. moms.


Kontakt

Presse
Telefon: 39 17 30 70