Gå til sidens indhold

Grøn økonomi

Hvor meget udbetaler den offentlige sektor i miljøstøtte? Og hvad er indtægterne på grønne afgifter? Her finder du opgørelser fra det grønne nationalregnskab som dækker den offentlige sektors miljøudgifter og –indtægter, virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse, virksomhedernes produktion af grønne varer og tjenester samt grønne afgifter og miljøstøtte.

Hvad betyder...?

Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser.

Udvalgt statistik om Grøn økonomi

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Grøn økonomi på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Grønne afgifter

Her ser du statens indtægter fra grønne afgifter over en årrække. De grønne afgifter er inklusiv skat på ressourcerente, dvs. statens indtægt fra Nordsøen, og opgøres i løbende priser.
Mere om figuren
Seneste opdatering
24.6.2024
Opdateres næste gang
24.6.2025
Kilder

Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se 'Indholdsbeskrivelse'). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for offentlig forvaltning og service.

Grønne varer og tjenester

Her ser du omsætningen af grønne varer og tjenester i alt, samt fordelt på hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse og forskellige brancher. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet ved fx at reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer.
Mere om figuren
Seneste opdatering
22.11.2024
Opdateres næste gang
17.10.2025
Kilder

Der er overordnet to fødekilder til statistikken.

  • A. Spørgeskemaundersøgelse for 2013, 2015, 2017, 2019, 2021 og 2023, hvor der er spurgt om omsætning af grønne varer og tjenester fordelt på miljø- og resurseformål. Knap 1.700 virksomheder er udvalgt som stikprøve for 2023 dækkende ca. 3.600 virksomheder inden for de pågældende brancher. Der er anvendt en stratificeret udvælgelse.

Der er overordnet grupperet efter branche og størrelse målt i antal beskæftigede (10-19, 20-49 og 50 og derover). I sidstnævnte gruppe er alle virksomheder udvalgt. Inden for strata i fremstillingsvirksomhed er forhåndsudvalgt virksomheder med grønne varer. Inden for rådgivning har ingeniørfirmaer fået særlig prioritet. I 2013 var virksomheder i branche 38 og 39 alle udvalgt

  • B. Anvendelse af eksisterende data fra bl.a. Danmarks Statistik, direkte eller i bearbejdet form.

For begge hovedkilder gælder, at der sker en kombination med andre statstikker fra Danmarks Statistik for at kunne beregne beskæftigelse, værditilvækst og eksport.

Spørgeskemaundersøgelsen omfatter brancherne (2-cifret), hvor virksomheder med 10 ansatte og derover indgår i undersøgelsen: 13, 14, 16, 17, 18 (fra 2015) 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31 (fra 2021) 33, 38+39 (kun 2013), 41+42+43 (kun 2013+2015+2021), 71, 74

Brancher, hvor omsætning mv. dækkes af "Øvrige kilder*: 01, 02, 03, 35, 37, 38+39(fra 2015), 41+42+43 (2017-2020, 2023), og 72

Der kan være grønne varer og tjenester i andre brancher (fx råstofudvinding), men bidraget vurderes til at være marginalt.

Øvrige kilder som anvendes: - Regnskabsstatistik for primære erhverv - Skovstatistik - Regnskabsstatistik for private byerhverv - Firmastatistikken - Beskæftigelsesstatistik - Udenrigshandelsstatistik - Nationalregnskabsstatistik - Firmaernes køb og salg (momsstatistik) - Det Erhvervsstatistiske register inkluderende lønmodtagerbeskæftigelsen - Byggestatistik I afsnit 3.05 Databehandling er angivet, hvordan de forskellige kilder anvendes i beregningerne af de enkelte branchers bidrag

Offentlig miljøstøtte

Her ser du den offentlige sektors udbetaling af miljøstøtte over en årrække. Miljøstøtte er en samlet betegnelse for subsidier, løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler med det formål at støtte miljøfremmende aktiviteter. Den gives til husholdninger, virksomheder, NGO’er og andre lande i form af udviklingsbistand.
Mere om figuren
Seneste opdatering
24.6.2024
Opdateres næste gang
24.6.2025
Kilder

Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se 'Indholdsbeskrivelse'). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for offentlig forvaltning og service.

Offentlig miljøbeskyttelse

Her ser du den offentlige sektors udgifter til miljøbeskyttelse fordelt på forskellige aktiviteter. Aktiviteterne belyses ved hjælp af udgifter og indtægter blandt andet i forbindelse med forureningsbekæmpelse, spildevands- og affaldshåndtering, samt bevarelse og fremme af biodiversitet.
Mere om figuren
Seneste opdatering
20.12.2024
Opdateres næste gang
24.6.2025
Kilder

Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se 'Indholdsbeskrivelse'). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for offentlig forvaltning og service.

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Grønne varer og tjenester

Grønne varer og tjenester belyser økonomi og beskæftigelse knyttet til markedsrettede varer og tjenester som bidrager til miljøbeskyttelse eller resursebesparelse. Resultaterne, hvor de første er fra 2012, viser omfanget af den økonomiske aktivitet på dette område. Resultaterne er en del af det grønne nationalregnskab.

Industriens miljøbeskyttelsesudgifter

Formålet med Industriens Miljøbeskyttelsesudgifter er at belyse hvor mange direkte udgifter danske industrivirksomheder har til miljøbeskyttelse i form af interne udgifter, køb af miljøbeskyttelsestjenester og -varer samt udgifter til investeringer, enten i form af miljøkomponenten i forebyggende investeringer eller i rensende anlæg. Statistikken kan anvendes til at sammenligne miljøbeskyttelsesudgifter på tværs af brancher samt mulighed for international sammenligning. Statistikken er i sin nuværende form fra 2014 og frem.

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte

Statistikken Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte sætter tal på den offentlige sektors udgifter og indtægter i forbindelse med netop miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte. Tallene anvendes blandt andet til politiske beslutninger på miljøområdet, miljøøkonomiske analyser samt internationale sammenligninger af de forskellige EU-landes miljøindsatser. Statistikken går tilbage til 1995 og er en del af det grønne nationalregnskab.

Vand og spildevand

Statistikkerne om vand og spildevand opgør indvinding og forbrug af vand, samt udledning af spildevand fordelt på kommuner.

Vandregnskabet belyser indvindingen af vand, anvendelsen i nationalregnskabets brancher og husholdninger samt belyser udledningen af spildevand via renseanlæg til miljøet. Vandregnskabet bygger på vand- og spildevandsstatistik, samt på mikrodata fra bl.a. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Jupiter database og Miljøstyrelsens punktkilderapporter.

Det økonomiske vandregnskab belyser vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Regnskabet bygger på prisoplysninger fra vand- og spildevandsselskaber, der er medlemmer af DANVA, generelle virksomhedsoplysninger, befolkningstal og husstandssammensætning samt det fysiske vandregnskab.

Brug for flere tal om Grøn økonomi?

Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om de enkelte afgiftstyper og mængden af miljøbeskyttelsesudgifter, der afholdes af industrien.

Kontaktperson for denne statistik

Jonas Foged Svendsen
Telefon: 21 34 73 19