Gå til sidens indhold

Producentprisindeks for tjenester

Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser af tjenester? Hvad er prisudviklingen for vejgodstransport, juridisk bistand og informationstjenester? Producentprisindekset for tjenester måler prisudviklingen for tjenester solgt i første omsætningsled på hjemme- og eksportmarkedet. Indekset bliver anvendt som konjunkturindikator og til deflatering af tjenesteposter i nationalregnskabets fastprisberegninger.

Hvad betyder...?

Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet.

Udvalgt statistik om Producentprisindeks for tjenester

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Producentprisindeks for tjenester på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Prisudviklingen for udvalgte brancher

Her kan du se indekset for tre udvalgte brancher fra 2015 til nu. Indeksreferenceperioden er 2015, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2015 (hvor indeks=100). 
Mere om figuren
Seneste opdatering
15.11.2024
Opdateres næste gang
17.2.2025
Kilder

Producentprisindeks for tjenester beregnes på grundlag af prisindberetninger, direkte fra udvalgte tjenesteproducerende virksomheder. Stikprøven består af ca. 2.300 priser fordelt på en række branchegrupperinger fastsat af den europæiske forordning som statistikken følger. Inden for hver branchegruppe udvælges de største virksomheder, baseret på omsætningsværdi (top-down) for at opnå så høj brancheomsætningsdækning som muligt. Prisudviklinger fra store virksomheder vægter mere end prisudviklinger fra små virksomheder. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given tjenestegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som sikrer en repræsentativ stikprøve for hele tjenestegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative tjenester/serviceydelser, altså deres mest solgte tjenester inden for en given branchegruppe. Da der er stor forskel på brancherne, behandles de selvstændigt med hver deres stikprøve.

Hver virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den gennemsnitlige pris for kvartalet. Hvis dette ikke er muligt spørges der til prisen d. 15 for måneden midt i kvartalet. For industrier eller tjenester med høj variation inden for kvartalet, spørges der altid efter et gennemsnit over perioden.

Vægtgrundlaget er baseret på Nationalregnskabets produktbalancer, som baseres på flere interne primærkilder (regnskabsstatistikken, industriens salg af varer samt udenrigshandelsstatistikken mm.). Dette dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. Der er dog en konstant forsinkelse i de anvendte vægte på minimum fire år.

Producentprisindeks for tjenester

Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for producentprisindekset for tjenester samt kvartals- og årsudviklingen fordelt på brancher.   

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Producent- og importprisindeks for varer

Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005.

Producentprisindeks for tjenester

Statistikken belyser prisudviklingen på tjenester i første omsætningsled, dvs. producenternes salgspriser til andre producenter (business to business), ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2006 og anvendes bl.a. til kontraktregulering i erhvervslivet og anvendes i Danmarks nationalregnskab til beregning af faste priser.

Brug for flere tal om Producentprisindeks for tjenester?

Se fx udviklingen i producentprisindekset for tjenester helt tilbage til 2006.

Kontaktperson for denne statistik

Producentpriser
Telefon: 39 17 34 40