EU pris- og mængdesammenligning
Hvad er forskellen på prisniveauerne i de forskellige lande i EU og i sammenligning med gennemsnittet? Hvor høj er BNP pr. indbygger i de enkelte lande i forhold til EU gennemsnittet? Statistikken gør det muligt at lave internationale realøkonomiske sammenligninger og at kunne sammenligne prisniveauerne i de forskellige lande.
Hvad betyder...?
Bruttonationalproduktet, BNP, angiver størrelsen på et lands økonomi. BNP kan beregnes på tre måder:
- Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
- Kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.
- Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester.
Angiver prisniveauet i forhold til EU-gennemsnittet. Hvis fx Danmark har et prisniveauindeks på 126 og Spanien har et prisniveauindeks på 95, betyder det at prisniveauet i Danmark er 26 pct. højere end gennemsnittet i EU, mens prisniveauet i Spanien er 5 pct.
Omfatter de lande der var medlem af EU 1. februar 2020. Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Kroatien, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Seneste nyhed om EU pris- og mængdesammenligning
Udvalgt statistik om EU pris- og mængdesammenligning
Relative prisniveauer i Europa
Figuren viser relative prisniveauer i forhold til gennemsnittet for de 27 EU-lande. Indekset kan ikke bruges til at rangordne landene, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene.
Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for NPISH, inventories og net-eksport.
Købekraftpariteter for privat forbrug opgøres på baggrund af gennemsnitlige nationale priser for velspecificerede varer og tjenester, som er repræsentative for forbrugsmønsteret. Priserne indsamles i hovedstadsområdet og justeres bagefter til årlige gennemsnitlige nationale priser. Priserne indsamles ved hjælp af prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger, samt ved anvendelse af prislister for større kæder og fra internettet. Fødevarer, drikkevarer og tobak samt Artikler til personlig pleje dækkes i høj grad ved brug af stregkodedata fra de største supermarkedskæder. Brugen af scannerdata/transaktionsdata er steget for PPP i de senere år. I 2021 brugte 14 ud af 37 deltagende lande scannerdata for Fødevarer, drikkevarer og tobak imod kun 7 lande i 2018. Danmark har siden 2018 anvendt scannerdata for Fødevarer, drikkevarer og tobak, samt for Artikler til personlig pleje. Scannerdata giver mange fordele sammenlignet med den traditionelle prisindsamling, da scannerdata indeholder information om alle solgte produkter og deres omsætning, samt tilbudspriser i meget højere grad end ved traditionel prisindsamling. Information om omsætningen og solgte mængder anvendes til en retvisende vægtning af priser på vareniveau. Som følge af ændringen i dataindsamlingsmetoden er der derfor ændringer i prisniveauet for de varegrupper der er dækket af scanner data i forhold til tidligere år.
Købekraftpariteter for offentlige udgifter opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen og Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Vægtene, som anvendes til beregning af aggregerede købekraftpariteter, fås fra nationalregnskabet.
Der foretages seks prisundersøgelser over en treårig periode. 1/3 af de varer og tjenester, som indgår i det private forbrug, prissættes hvert år, og for de resterende 2/3 anvendes tilsvarende forbrugerprisindekset til ekstrapolering for de mellemliggende år. Huslejeundersøgelser, lønninger og vægte udarbejdes på årlig basis.
Faktisk individuelt forbrug
Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes forbrug af varer og tjenester og er et udtryk for velfærden i et land. Her opgøres både forbrug finansieret af husholdningen selv, og det der betales af det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande.
Indekset kan ikke bruges til at rangordne landene, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene.
Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for NPISH, inventories og net-eksport.
Købekraftpariteter for privat forbrug opgøres på baggrund af gennemsnitlige nationale priser for velspecificerede varer og tjenester, som er repræsentative for forbrugsmønsteret. Priserne indsamles i hovedstadsområdet og justeres bagefter til årlige gennemsnitlige nationale priser. Priserne indsamles ved hjælp af prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger, samt ved anvendelse af prislister for større kæder og fra internettet. Fødevarer, drikkevarer og tobak samt Artikler til personlig pleje dækkes i høj grad ved brug af stregkodedata fra de største supermarkedskæder. Brugen af scannerdata/transaktionsdata er steget for PPP i de senere år. I 2021 brugte 14 ud af 37 deltagende lande scannerdata for Fødevarer, drikkevarer og tobak imod kun 7 lande i 2018. Danmark har siden 2018 anvendt scannerdata for Fødevarer, drikkevarer og tobak, samt for Artikler til personlig pleje. Scannerdata giver mange fordele sammenlignet med den traditionelle prisindsamling, da scannerdata indeholder information om alle solgte produkter og deres omsætning, samt tilbudspriser i meget højere grad end ved traditionel prisindsamling. Information om omsætningen og solgte mængder anvendes til en retvisende vægtning af priser på vareniveau. Som følge af ændringen i dataindsamlingsmetoden er der derfor ændringer i prisniveauet for de varegrupper der er dækket af scanner data i forhold til tidligere år.
Købekraftpariteter for offentlige udgifter opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen og Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Vægtene, som anvendes til beregning af aggregerede købekraftpariteter, fås fra nationalregnskabet.
Der foretages seks prisundersøgelser over en treårig periode. 1/3 af de varer og tjenester, som indgår i det private forbrug, prissættes hvert år, og for de resterende 2/3 anvendes tilsvarende forbrugerprisindekset til ekstrapolering for de mellemliggende år. Huslejeundersøgelser, lønninger og vægte udarbejdes på årlig basis.
BNP pr. indbygger
På figuren ses BNP pr. indbygger i forhold til gennemsnittet for de 27 EU-lande. BNP er her omregnet med købekraftspariteter for at tage højde for forskelle i landenes pris- og omkostningsniveauer. Det betyder, at tallene er realt sammenlignelige.
Indekset kan ikke bruges til at rangordne landene, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene.
Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for NPISH, inventories og net-eksport.
Købekraftpariteter for privat forbrug opgøres på baggrund af gennemsnitlige nationale priser for velspecificerede varer og tjenester, som er repræsentative for forbrugsmønsteret. Priserne indsamles i hovedstadsområdet og justeres bagefter til årlige gennemsnitlige nationale priser. Priserne indsamles ved hjælp af prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger, samt ved anvendelse af prislister for større kæder og fra internettet. Fødevarer, drikkevarer og tobak samt Artikler til personlig pleje dækkes i høj grad ved brug af stregkodedata fra de største supermarkedskæder. Brugen af scannerdata/transaktionsdata er steget for PPP i de senere år. I 2021 brugte 14 ud af 37 deltagende lande scannerdata for Fødevarer, drikkevarer og tobak imod kun 7 lande i 2018. Danmark har siden 2018 anvendt scannerdata for Fødevarer, drikkevarer og tobak, samt for Artikler til personlig pleje. Scannerdata giver mange fordele sammenlignet med den traditionelle prisindsamling, da scannerdata indeholder information om alle solgte produkter og deres omsætning, samt tilbudspriser i meget højere grad end ved traditionel prisindsamling. Information om omsætningen og solgte mængder anvendes til en retvisende vægtning af priser på vareniveau. Som følge af ændringen i dataindsamlingsmetoden er der derfor ændringer i prisniveauet for de varegrupper der er dækket af scanner data i forhold til tidligere år.
Købekraftpariteter for offentlige udgifter opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen og Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Vægtene, som anvendes til beregning af aggregerede købekraftpariteter, fås fra nationalregnskabet.
Der foretages seks prisundersøgelser over en treårig periode. 1/3 af de varer og tjenester, som indgår i det private forbrug, prissættes hvert år, og for de resterende 2/3 anvendes tilsvarende forbrugerprisindekset til ekstrapolering for de mellemliggende år. Huslejeundersøgelser, lønninger og vægte udarbejdes på årlig basis.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Statistikken Købekraftspariteter belyser relative priser mellem lande ved brug af købekraftspariteter (Purchasing Power Parities, PPP). PPP fortæller, hvor mange valutaenheder en given mængde varer og tjenester koster i forskellige lande. Statistikken anvendes bl.a. til at omregne landes bruttonationalprodukt (BNP) til sammenlignelige tal og til analyser af udgiftsniveauer. Danmark har deltaget i arbejdet med købekraftpariteter siden 1970’erne, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem.
Brug for flere tal om EU pris- og mængdesammenligning?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om EU pris- og mængdesammenligning
