Gå til sidens indhold

EU pris- og mængdesammenligning

Hvad er forskellen på prisniveauerne i de forskellige lande i EU og i sammenligning med gennemsnittet? Hvor høj er BNP pr. indbygger i de enkelte lande i forhold til EU gennemsnittet? Statistikken gør det muligt at lave internationale realøkonomiske sammenligninger og at kunne sammenligne prisniveauerne i de forskellige lande.

Hvad betyder...?

Bruttonationalproduktet, BNP, angiver størrelsen på et lands økonomi. BNP kan beregnes på tre måder:

  • Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
  • Kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.
  • Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester.

Angiver prisniveauet i forhold til EU-gennemsnittet. Hvis fx Danmark har et prisniveauindeks på 126 og Spanien har et prisniveauindeks på 95, betyder det at prisniveauet i Danmark er 26 pct. højere end gennemsnittet i EU, mens prisniveauet i Spanien er 5 pct.

Omfatter de lande der var medlem af EU 1. februar 2020. Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Kroatien, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Udvalgt statistik om EU pris- og mængdesammenligning

Vi har udvalgt populær statistik om emnet EU pris- og mængdesammenligning på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Relative prisniveauer i Europa

Figuren viser relative prisniveauer i forhold til gennemsnittet for de 27 EU-lande. Indekset kan ikke bruges til at rangordne landene, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene.

Faktisk individuelt forbrug

Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes forbrug af varer og tjenester og er et udtryk for velfærden i et land. Her opgøres både forbrug finansieret af husholdningen selv, og det der betales af det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande.

Indekset kan ikke bruges til at rangordne landene, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene.

BNP pr. indbygger

På figuren ses BNP pr. indbygger i forhold til gennemsnittet for de 27 EU-lande. BNP er her omregnet med købekraftspariteter for at tage højde for forskelle i landenes pris- og omkostningsniveauer. Det betyder, at tallene er realt sammenlignelige.

Indekset kan ikke bruges til at rangordne landene, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene.

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Brug for flere tal om EU pris- og mængdesammenligning?

I Statistikbanken kan du selv dykke dybere ned i tallene. Find fx købekraftspariteter fordelt på varegrupper.

Kontaktperson for denne statistik

Zdravka Bosanac
Telefon: 61 15 16 74