Gå til sidens indhold

Arbejdsløse

Danmarks Statistik offentliggør to typer af ledighedsstatistik – dels baseret på Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der er interviewbaseret, og dels baseret på registerinformation. Arbejdskraftundersøgelsen er afgrænset sådan, at den er særligt velegnet, når man ønsker at sammenligne ledigheden på tværs af landegrænser, eller ønsker viden om ungdomsarbejdsløshed eller om ledige, der ikke er berettigede til ydelser. Den registerbaserede ledighedsstatistik er den nationalt mest brugte statistik om arbejdsløshed, og den giver månedlige oplysninger om ledighed opdelt på bl.a. kommuner, A-kasser og ydelsestype.

Introduktion

Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den registerbaserede ledighedsstatistik, der opgør nettoledigheden og bruttoledigheden samt den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse, der opgør AKU-ledigheden. 

Nettoledige omfatter ikke-aktiverede jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, omregnet til ’fuldtidsledige’. 

Bruttoledige omfatter nettoledige samt jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder personer i løntilskud, omregnet til fuldtid. 

AKU-ledigheden følger det europæiske statistikbureau Eurostat og ILO’s operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU-ledige er personer, der til arbejdskraftundersøgelsen oplyser, at de ikke er beskæftigede i den uge, undersøgelsen finder sted, og som samtidig aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for den uge, undersøgelsen finder sted og kan tiltræde et job inden for to uger.

Ledighedsbegreberne i statistikkerne er således forskellige. Den registerbaserede ledighedsstatistik omfatter alene personer, som er registrerede ledige og som modtager bestemte ydelser. Arbejdskraftundersøgelsen omfatter personer, som er helt uden arbejde, er aktivt jobsøgende og kan påtage sig et arbejde. I Arbejdskraftundersøgelsen omfatter gruppen af ledige således også personer, som ikke er registrerede ledige, fx jobsøgende studerende og pensionister.
Mængde-grafik af ledighedsbegreber

 

Læs mere om ledighedsbegreberne i de to ledighedsstatistikker

Den registerbaserede ledighedsstatistik anvendes især: 

  • når en hurtig månedlig ledighedsindikator ønskes
  • når en lang tidsserie fra 1979 ønskes
  • ved små persongrupper, fx på kommuneniveau eller fordelt på A-kasser
  • ved måling af omfanget af deltidsledighed
  • ved samkørsel med andre registervariable som fx uddannelse og oprindelsesland

Arbejdskraftundersøgelsen anvendes især:

  • ved internationale sammenligninger
  • til at beskrive befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, fx hvor mange er i beskæftigelse, ledige eller uden for arbejdsstyrken
  • til at belyse ledige personer, som ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp
  • til at opgøre samtlige personer, som ønsker at få arbejde
  • ved oplysninger om fx ungdomsledighed (15-24-årige), da disse som oftest ikke er berettigede til dagpenge eller kontanthjælp
Nyt

Seneste nyt om Arbejdsløse

Ledigheden uændret de første fire måneder af året

31. maj 2023

Ledigheden uændret de første fire måneder af året

Fra marts til april steg antallet af ledige med 100 til 81.800 personer. Ledighedsprocenten har dermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de første fire måneder af 2023.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdsløse (register)'


Indikator tyder på uændret ledighed i april

12. maj 2023

Indikator tyder på uændret ledighed i april

Ledighedsindikatoren viser et lille fald i ledigheden på 200 personer fra marts til april. Faldet skyldes 300 flere ledige på dagpenge og 500 færre ledige på kontanthjælp.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdsløse (register)'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

The Nordics during the first phases of COVID-19

31. maj 2022

The Nordics during the first phases of COVID-19

This publication describes the Nordics during the first phases of COVID-19. The publication is the result of the Nordic Chief Statisticians' decision to publish a joint comparative analysis concerning the socioeconomic effects of COVID-19 in Denmark, Finland, Iceland, Norway, and Sweden.

Hvor var de lønkompenserede et år senere?

2. december 2021

Hvor var de lønkompenserede et år senere?

I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed - en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem.

Publikationer

Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb

Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb Temapublikationen går bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase.


Bag tallene

Fakta om arbejdsmarked

24. juni 2022

Fakta om arbejdsmarked

Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.

Mænd får oftere job gennem netværk og bliver lidt oftere headhuntet end kvinder

10. januar 2019

Mænd får oftere job gennem netværk og bliver lidt oftere headhuntet end kvinder

Knap en tredjedel af nyansatte mænds jobskifte var på baggrund af netværk ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2017, mens dette blot var tilfældet for knap en fjerdedel af kvinderne. Vejen til nyt job ser forskellig ud alt efter jobsøgendes køn, og hvorvidt den jobsøgende allerede er i job, eller er arbejdsløs.

Kontakt

Carsten Bo Nielsen
Telefon: 39 17 32 45

Ledighedsbegreber

Der findes tre forskellige begreber for arbejdsløsheden - AKU-ledighed, nettoledighed og bruttoledighed. Hvornår skal man bruge hvilket begreb?

Ledighedsbegreberne forklaret på web-tv - Danmarks Statistik

Ledighedsbegreber

Invasion af Ukraine

Tema: Invasion af Ukraine