Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik
Charlotte Spliid Hansen
3917 3177

chh@dst.dk

Hent som PDF

Regnskabsstatistik for private byerhverv

Der indhentes oplysninger årligt fra en stikprøve af firmaer vha. online indberetning. Onlinespørgeskemaet følger i så høj grad som muligt Årsregnskabsloven, og de indhentede oplysninger gennemgår en systematisk fejlsøgning i Danmarks Statistik. Data suppleres med data fra flere andre kilder. På baggrund af de indsamlede og øvrige data beregnes der for den fulde population værdier for alle variable.

Kilder

Data hentes via disse kilder: · Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv · Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen · SKAT · Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik · Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker

Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1).

Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles årligt.

Indsamlingsmetode

Der indhentes oplysninger direkte fra en stikprøve af firmaerne vha. online indberetning til Danmarks Statistik (eller der uddrages oplysninger fra specificerede regnskaber, som virksomhederne indsender). Spørgeskemaet følger i så høj grad som muligt Årsregnskabsloven.

Blanket til indberetning og vejledning i indberetning kan findes på informationssiden.

Datavalidering

Omfanget af og metoderne til datavalidering afhænger af kilden: A) Der indhentes oplysninger af Danmarks Statistik direkte fra firmaerne vha. online indberetning fra de firmaer, der indgår i stikprøven. Spørgeskemaet følger i så høj grad som muligt Årsregnskabsloven, og de indhentede oplysninger gennemgår en systematisk fejlsøgning i Danmarks Statistik. I forbindelse med fejsøgningen af oplysningerne er der opbygget et automatisk fejlsøgningssystem, der giver meddelelse om fejl, hvis den indre konsistens, der skal være i et regnskab, ikke er opfyldt. Derudover giver fejlsøgningssystemet meddelelse, hvis der er oplysninger, der forekommer usandsynlige, når de sammenholdes med evt. tidligere afgivne oplysninger eller oplysninger fra lignende firmaer. Disse fejl eller usandsynlige oplysninger kontrolleres og rettes, evt. ved at firmaet kontaktes. For disse firmaer må regnskabsoplysningerne betragtes som meget pålidelige, og denne gruppe tegnede sig i 2019 for 76 pct. af den samlede omsætning og 67 pct. af de samlede passiver (inkl. firmaerne i B nedenfor).

B) Alle danske apoteker indsender regnskabsoplysninger til Lægemiddelstyrelsen, som sender Danmarks Statistik kopier heraf. Disse data fejlsøges meget lidt, da de betragtes som valide.

C) Regnskabsoplysningerne fra SKAT er ikke så detaljerede som på spørgeskemaerne. Regnskabsposterne fra SKAT betragtes i udgangspunktet som pålidelige, da de benyttes i forbindelse med skatteligningen. Dataene bliver fejlsøgt overordnet fx i forhold til andre kilder og tidligere år, regnskaber, der vurderes som usandsynlige, udelades fra statistikken. De firmaer, som i statistikken dækkes af oplysningerne fra SKAT, tegnede sig i 2019 for 12 pct. af den samlede omsætning og 9 pct. af de samlede passiver.

D) Regnskabsoplysningerne fra Erhvervsstyrelsen i XBRL-format er heller ikke så detaljerede som på spørgeskemaerne. Regnskabsposterne fra Erhvervsstyrelsen betragtes i udgangspunktet som pålidelige, da de benyttes i forbindelse med indberetning af årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, dog kan der være lavet fejl i udarbejdelsen af regnskabet i elektronisk format, så det ikke stemmer med det trykte regnskab. Dataene bliver fejlsøgt i forhold til andre kilder og tidligere år, regnskaber der vurderes som usandsynlige udelades enten fra statistikken eller oprettes fx ved en manuel sammenligning med det trykte regnskab. De firmaer, som i statistikken dækkes af oplysningerne fra Erhvervsstyrelsen, tegnede sig i 2019 for 2 pct. af den samlede omsætning og 18 pct. af de samlede passiver. I forbindelse med offentliggørelse af de foreløbige tal, foretages en begrænset datavalidering, der særligt er fokuseret på de største og mest betydende enheder. Denne offentliggørelse er derfor baseret på det indkomne materiale for dem i stikprøven, som vi har nået at fejlsøge ca. 14 dage før offentliggørelsen af den foreløbige regnskabsstatistik. Samt det regnskabsmateriale som er modtaget fra SKAT og de elektroniske regnskaber som er indleveret af firmaer til Erhvervsstyrelsen i XBRL-format.

Databehandling

Målet for bearbejdningen er at danne regnskabstal svarende til spørgeskemaets detaljeringsgrad for hvert enkelt firma i populationen. Bearbejdningen sker trinvis:

På grundlag af de indberettede oplysninger på spørgeskema-niveau fra de stikprøveudtrukne firmaer dannes for hvert stratum forskellige fordelings- og forholdstal, der skal bruges til at beregne regnskabsposter for de firmaer, hvor der anvendes regnskabsoplysninger fra Erhvervsstyrelsen. For de firmaer, hvor der anvendes regnskabsoplysninger fra Erhvervsstyrelsen, fastfryses for det enkelte firma de driftsøkonomiske poster herfra, og de regnskabsposter, som herudover er med i spørgeskemaet, beregnes ud fra stratificerede fordelingstal baseret på de firmaer, som har indberettet på spørgeskema. På grundlag heraf beregnes herefter for hvert stratum regnskabstal pr. årsværk for hver regnskabspost på spørgeskemaet.

På grundlag af de indberettede oplysninger på spørgeskema-niveau fra de stikprøveudtrukne firmaer dannes for hvert stratum fordelingstal, der skal bruges til at beregne regnskabsposter for de firmaer, hvor der anvendes oplysninger fra SKAT. For de firmaer, hvor der alene anvendes oplysninger fra SKAT, fastfryses for det enkelte firma de driftsøkonomiske hovedposter herfra, og de regnskabsposter, som herudover er med i spørgeskemaet, beregnes ud fra stratificerede fordelingstal baseret på de firmaer, som har indberettet på spørgeskema. På grundlag her af beregnes herefter for hvert stratum regnskabstal pr. årsværk for hver regnskabspost på spørgeskemaet. Ved beregningerne korrigeres bl.a. for ejernes arbejdsindsats i de personligt ejede firmaer. Resultatet af ovenstående beregninger af regnskabstal benyttes til at beregne regnskabstallene for den restgruppe af firmaer, der skal indgå i statistikken, men hvor alene branche, ejerform, årsværk, momsomsætning og lønsumsafgift kendes. Hvis et firmas ansatte højst udgør ét årsværk, benyttes dog fra og med år 2000 en anden metode, idet årsværk i ovennævnte beregninger erstattes af omsætning. Omsætningen for restgruppefirmaer med højst ét årsværk er beregnet ud fra disse firmaers momsomsætning.

Der fordeles også regnskabstal til hvert arbejdssted, der har haft aktivitet inden for statistikkens brancheafgrænsning. Da der til et arbejdssted er knyttet såvel branche som adresse, er det herefter muligt at samle regnskabstal både på brancher og på geografiske områder. Metoden der anvendes er afhængig af om der er tale om ”kombinerede firmaer” (dvs. firmaer med arbejdssteder i forskellige brancher) eller ”ukombinerede firmaer”(dvs. firmaer hvor alle arbejdssteder har samme branche). Fordelingen af regnskabstal på arbejdsstedsniveau er baseret på udregnede normtal i form af regnskabstal pr. årsværk for hver branche-/ejergruppe. En gruppe består af én DB07-branche kombineret med én ejerform, idet der skelnes mellem to ejerformer, nemlig aktie-, anparts- og andelsselskaber samt øvrige ejerformer. Normtallene for en gruppe dannes vha. regnskabstal og årsværktal for alle de ”ukombinerede firmaer”, der har den pågældende ejerform, og hvis aktivitet er i den pågældende DB07-branche.

Den efterfølgende beregning på arbejdsstedsniveau afhænger af udgangssituationen. Nedenfor er nævnt en række eksempler: Firma med ét arbejdssted: firmaets tal anvendes umiddelbart. Firma med flere arbejdssteder, men alle i samme branche: firmaets tal fordeles på dets arbejdssteder i forhold til arbejdsstedernes årsværk. Firmaer med arbejdssteder inden for forskellige brancher: Hvis alle arbejdssteders branche ligger inden for statistikkens brancheafgrænsning: hvert arbejdssted tildeles først normtal på grundlag af branche og årsværk. Normtallene reguleres herefter procentuelt, så de summer op til firmaets totaltal, eller til brancheniveau i de tilfælde, hvor firmaet har oplyst tal på dette niveau. Hvis mindst ét arbejdssted har branche uden for statistikkens brancheafgrænsning: arbejdssteder inden for ovennævnte brancher tildeles normtal. Normtallene reguleres kun, hvis de tilsammen overstiger firmaets totaltal, eller hvis de ikke summer op til brancheniveau i de tilfælde, hvor firmaet har oplyst tal på dette niveau.

Det skal understreges, at de beregnede tal på arbejdsstedsniveau må tages med et vist forbehold. For kombinerede firmaer forudsætter metoden således, at de enkelte arbejdssteder som udgangspunkt har regnskabstal pr. årsværk, der svarer til gennemsnittet for alle ukombinerede firmaer i samme ejerform og branche. Kun hvis alle arbejdssteder i et kombineret firma har branche inden for de erhverv, der haves normtal for, er det muligt at efterregulere, så de endelig tildelte tal på arbejdsstedsniveau summer op til firmaets totaltal.

Korrektion

Ikke relevant for denne statistik.