Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik
Charlotte Spliid Hansen
3917 3177

chh@dst.dk

Hent som PDF

Regnskabsstatistik for private byerhverv

Regnskabsstatistikken på firmaniveau er sammenlignelig med den indtil 1998 publicerede regnskabsstatistik, der alene var baseret på data fra SKAT. Der leveres hvert år data til EU's statistikbureau, Eurostat. Her leveres også nogle specielle aggregater, som ikke offentliggøres nationalt.

Der udarbejdes en række statistikker, der belyser dele af virksomhedens regnskaber. Som eksempler kan nævnes firmaernes køb og salg, varestatistikken for industrien, industriens produktion og omsætning. Disse statistikker er ikke direkte sammenlignelige med regnskabsstatistikken pga. forskelle i enhedsafgrænsning, dækningsgrad og definitioner.

International sammenlignelighed

Der leveres hvert år data til EU's statistikbureau, Eurostat. Her leveres også nogle specielle aggregater, som ikke offentliggøres nationalt. Data for samtlige EU-lande kan findes på Eurostats hjemmeside. Det vurderes, at der er god sammenlignelighed på tværs af landene, idet statistikkerne bør være produceret efter fælles retningslinjer og principper.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken på firmaniveau på samme grundlag som nu findes tilbage til 1994 for bygge- og anlægsvirksomhed samt detailhandel, til 1995 for industri, til 1998 for engroshandel og tilbage til 1999 for øvrige byerhverv. Fra og med år 2000 er beregningsmetoden ændret for firmaer, der højst har ansat 1 årsværk, og hvor der ikke haves oplysninger fra spørgeskema eller fra SKAT. Ændringen anses for at gøre tallene for disse firmaer mere pålidelige, men vanskeliggør en sammenligning med tidligere år, især på områder hvor denne firmatype udgør en væsentlig andel.

En ny årsregnskabslov trådte i kraft fra og med 2002. Blandt de vigtigste ændringer i forhold til tidligere kan nævnes:

a) Immaterielle og finansielle aktiver samt finansielt leasede aktiver skal i højere grad end tidligere optages på balancen, og det skal som hovedregel ske til markedsværdi, hvor der tidligere var mulighed for straksafskrivning eller værdisættelse til historiske kostpriser og lign.

b) Igangværende arbejder for fremmed regning flyttes fra varebeholdningen til tilgodehavender.

Den tidligere regnskabsstatistik for industrien, som ophørte med året 1994, omfattede alle industrivirksomheder med mindst 20 beskæftigede, mens den nye statistik dækker alle virksomheder uanset størrelse. Derfor er de to statistikker ikke umiddelbart sammenlignelige.

På arbejdsstedsniveau findes sammenlignelige oplysninger tilbage til 1995 for bygge- og anlægsvirksomhed samt detailhandel og industri, til 1998 for engroshandel og til 1999 for øvrige byerhverv.

Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår ikke i statistikken. Aktivitetsgrænsen for at medtages som reelt aktiv erhvervsvirksomhed er væsentligt forhøjet fra og med 1999. Indtil 1998 var kravet, at et firma i statistikken skulle have lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. Fra år 1999 er reelt aktive firmaer afgrænset til, at statistikkerne kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabs-statistikken fra år 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen i aktivitetsgrænsen bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og arbejdssteder og en mindre reduktion i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de enkelte brancher minimal.

Danmarks Statistik har tidligere vha. spørgeskemaer udarbejdet regnskabsstatistik for industri, bygge og anlæg samt handelserhverv. Bortset fra regnskabsstatistik for industri blev disse statistikker nedlagt i forbindelse med, at det fra 1986 blev obligatorisk for erhvervsvirksomhederne at indberette standardiserede regnskabsoplysninger til skattemyndighederne (SKAT). Dette system er imidlertid siden blevet kraftigt amputeret både mht. antal indberettere og antal regnskabsposter, der skal indberettes. For at kunne opfylde de nationale formål med en regnskabsstatistik og samtidig danne grundlag for indberetninger af regnskabsoplysninger til Eurostat har det derfor været nødvendigt, at etablere en regnskabsstatistik, der udover oplysninger fra SKAT, også bygger på spørgeskema-udarbejdede oplysninger fra firmaer.

Fra og med 2005 fås følgende oplysninger fra SKAT: omsætning, vareforbrug, afskrivninger, ordinært resultat før finansiering og ekstraordinære poster, årets resultat før skat, selskabsskat, anlægsaktiver i alt, varebeholdning i alt, egenkapital, aktiver/passiver i alt, investeringstilgang og investeringsafgang. Disse regnskabsoplysninger skal indberettes af selskaber med en årsomsætning mellem ½ og 100 mio. kr. og af personligt ejede firmaer med en årsomsætning mellem 0,3 og 25 mio. kr. som en del af deres selvangivelse. Derudover fås fra SKAT arbejdsgivernes indberetning af lønudbetalingen til deres ansatte. Først fra og med 2005 fås der fra SKAT oplysninger om investerings til- og afgang, så pålideligheden af investeringerne må antages at blive bedre fra dette år.

Fra år 2017 er der ud over data fra firmer i stikprøven og data fra SKAT også anvendt data fra virksomhedernes officielle årsrapporter i elektronisk XBRL-format. Data som anvendes fra årsrapporterne, er hele balancen, omsætning, andre driftsindtægter, forbrug af varer, løn, pensionsomkostninger, andre omkostninger til socialsikring, afskrivninger og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver, nedskrivninger af omsætningsaktiver, sekundære omkostninger, indtægter af kapitalandele, renteindtægter, nedskrivninger af finansielle aktiver, renteomkostninger, selskabsskat, årets resultat og udbytte. Det er ikke nødvendigvis alle disse oplysninger der er tilgængelige i alle årsrapporterne, men hvis de er tilgængelige anvendes disse.

Der offentliggøres årligt på firmaniveau, og fra og med 1995 offentliggøres desuden en årlig regionalfordelt regnskabsstatistik, som refererer til arbejdsstedsniveauet.

Sammenhæng med anden statistik

Regnskabsstatistikken på firmaniveau er sammenlignelig med den indtil 1998 publicerede regnskabsstatistik, der alene var baseret på data fra SKAT. Derudover udarbejdes en række statistikker, der belyser dele af virksomhedens regnskaber. Som eksempler kan nævnes firmaernes køb og salg, varestatistikken for industrien, industriens produktion og omsætning. Disse statistikker er ikke direkte sammenlignelige med regnskabsstatistikken pga. forskelle i enhedsafgrænsning, dækningsgrad og definitioner.

Intern konsistens

Der er en lang række interne konsistenser, der skal gælder i et regnskab, og dette gælder derfor også for det endelige grunddata for regnskabsstatistikken. Det er en del af valideringen og de endelige beregninger at sikre denne konsistens i slutdata.