Gå til sidens indhold
Der bliver i øjeblikket foretaget opkald i Danmarks Statistiks navn med besked om, at man er udtrukket til at modtage en pengepræmie og skal udlevere sine bankoplysninger. Opkaldet er IKKE fra Danmarks Statistik, og vi opfordrer modtagere til ikke at udlevere nogen oplysninger.
Hvidt kryds
Der bliver i øjeblikket foretaget opkald i Danmarks Statistiks navn med besked om, at man er udtrukket til at modtage en pengepræmie og skal udlevere sine bankoplysninger. Opkaldet er IKKE fra Danmarks Statistik, og vi opfordrer modtagere til ikke at udlevere nogen oplysninger.
Hvidt kryds

Museer

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik
Christian Törnfelt
39 17 34 47

cht@dst.dk

Hent som PDF

Museer

Statistikken belyser antallet af danske museer samt aktiviteten på museerne opgjort i besøgstal og årlige åbningstimer og omfatter både statsstøttede og ikke-statsstøttede museer. Statistikken har været udarbejdet årligt siden 1984, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2009 frem for statslige og statsanerkendte museer mens ikke-statsstøttede museer er sammenlignelige fra 2016 og frem.

Indhold

Statistikken er en årlig opgørelse af museernes besøgstal herunder besøgstal for børn og unge under 18 år, besøg til udstillinger samt besøg på selve museet der også inkluderer besøgende i cafeen, i museumsshoppen eller lignende. Derudover opgør statistikken den årlige åbningstid for museerne. Museerne bliver opdelt i kategorierne kulturhistoriske museer, kunstmuseer, naturhistoriske museer og museumslignende institutioner. Endvidere muliggør statistikken en opdeling i museumstype efter hvilke statslige tilskud det enkelte museum modtager.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Årlige elektroniske spørgeskemaer besvares af de enkelte museer. Nogle museer har flere besøgssteder, men har mulighed for at indberette samlet. Statistikken om museer fejlsøges og fejlrettes for de enkelte museer – her undersøges blandt andet om der er store udsving i antal besøgende og åbningstimer sammenlignet med sidste år. Hvis et museum har store udsving i antal besøgende, kontaktes museet for en afklaring af årsagen hertil. Hvis museer som er aktive ikke indberetter for det pågældende tællings år imputeres deres indberetning ved at bruge oplysningerne fra året før.

I 2021, ligesom i 2020, har den statistiske behandling adskilt sig, idet COVID-19 og nedlukningerne i året påvirkede museernes aktiviteter. Der var derfor ikke nødvendigvis konsistens i indberetningerne sammenlignet med sidste år. I 2021 var der ligeledes statsanerkendte museer, der ikke indberettede til statistikken. I den forbindelse var der ud over den sædvanlige fejlsøgning et behov for statistisk behandling i form af imputeringsregler for manglende indberetninger.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken anvendes af Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, myndigheder, offentlige og private organisationer, forskere og pressen til at vurdere aktiviteten på museer i Danmark. De anvender det til at se udviklingen samt foretage analyser, planlægning samt andre formål.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Indberetning til museumsstatistikken er frivillig, hvorfor statistikken ikke er fuldt dækkende. Flere af de mindre museer har ikke ressourcer til at indberette til statistikken. Der er ligeledes museer, der ikke er statsstøttet, der har bedt om at blive fritaget for at få tilsendt et skema.

I 2016 er der sendt skemaer ud til 430 museumsafdelinger. I 2017 er der sendt skemaer ud til ca. 400 museumsafdelinger. I 2018 er der sendt skemaer ud til ca. 380 museumsafdelinger. I 2019 er der sendt skemaer ud til 370 museumsafdelinger. I 2020 er der sendt skemaer til omkring 380 museer. I 2021 er der sendt skemaer til omkring 460 museer. Årsagen til der sendes flere eller færre skemaer skyldes, fx at museer åbner/lukker, fritages fra undersøgelsen, har ønsket at få tilsendt én indberetning på trods af, at det har flere besøgssteder eller åbner nye besøgssteder og skal have tilsendt flere skemaer.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Museumsstatistikken offentligøres årligt i april ca. 4 måneder efter referenceperiodens udløb. I 2021 blev statistikken offentliggjort cirka 6 måneder efter referenceperioden pga. manglende indberetninger.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Det er muligt at sammenligne opgørelsen for besøgende på statslige og statsanerkendte museer. For museer med anden statsstøtte og de ikke-statsstøttede skal sammenligning med data fra før 2016 tages med forbehold, da populationsdannelsen er ændret i 2016. EGMUS The European Group on Museum Statstics offentliggør tal for museer for de fleste europæiske lande. Mange lande indsamler udelukkende oplysninger om de statsstøttede museer.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under [Museer og Zoologiske haver]. Derudover indgår statistikken i Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens emneside.

Der kan ligeledes findes tal om museer i Kulturpublikationen. Danskernes brug af museer kan findes i Kulturvaneundersøgelsens tabeller i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik.

Læs mere om tilgængelighed