Indhold

Indholdsbeskrivelse

Den årlige lønstruktur har til formål at give oplysninger om lønniveauer og lønnens sammensætning på forskellige lønkomponenter på tværs af sektorer på det danske arbejdsmarked. Statistikken er ikke umiddelbart velegnet til at belyse lønudviklingen, da ændringen mellem to år, foruden lønstigninger, afspejler ændringer i medarbejdersammensætning som fx til- og afgang af medarbejdere inden for givne grupperinger.

Lønstrukturstatistikken dækker hele det danske arbejdsmarked og anvender et ensartet begrebsapparat på tværs af sektorer. Statistikken omfatter samtlige virksomheder i den offentlige forvaltning og service, dvs. den statslige sektor samt regioner og kommuner. For sektoren Virksomheder og organisationer indgår alle virksomheder med en beskæftigelse svarende til ti eller flere fuldtidsbeskæftigede, undtaget branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri.

Grupperinger og klassifikationer

• Uddannelse: DISCED-15
• Arbejdsfunktion i lønstatistikken: DISCO-08 LØN
• Branche: DB07
• Sektorer: ESR sektorer

Sektordækning

Statistikken dækker alle ESR sektorer som dansk-registrerede virksomheder kan få tildelt (dvs. alle sektorer eksklusiv udlandet og udenlandsk kontrollerede enheder).

Begreber og definitioner

Fortjenesten pr. præsteret time: Fortjeneste pr. præsteret time er fortjenesten sat i forhold til præsteret arbejdstid. Fortjenesten pr. præsteret time fortæller noget om arbejdsgiverens lønomkostninger ved at have en given lønmodtager ansat pr. time, som lønmodtageren arbejder. Fortjenesten omfatter den samlede indtjening i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og A-skattepligtige personalegoder. Den præsterede tid er den tid, lønmodtageren har arbejdet inkl. overtimer, men ekskl. ferietimer, fritimer på skæve helligdage og fraværstimer på grund af sygdom, barselsorlov mv.

Basisfortjenesten pr. præsteret time: Basisfortjenesten, som er grund-, kvalifikations- og funktionsløn m.m. samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning.

Feriebetalinger pr. præsteret time: Feriebetalinger indeholder ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, samt den særlige feriegodtgørelse for de fastlønnede.

Særlig feriegodtgørelse pr. præsteret time: Særlig feriegodtgørelse (kun for fastlønnede).

Overtidstillæg pr. præsteret time: Overtidstillæg, overtidstillægget og ikke den samlede overtidsbetaling.

Fraværsbetaling pr. præsteret time: Fraværsbetaling, løn og andre betalinger i forbindelse med fravær, herunder betalinger for sygedage, feriedage, særlige feriedage, omsorgsdag osv.

Genetillæg pr. præsteret time : Genetillæg, fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg.

Personalegoder pr. præsteret time: Personalegoder, omfatter kun personalegoder, som indregnes i A-indkomsten, dvs. værdi af fri bil, fri telefon, fri internet, fri kost og logi samt arbejdsgiver betalte sundhedsforsikringer og -behandlinger.

Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time: Uregelmæssige betalinger, fx bonusbetalinger, betalinger for overskud, efterreguleringer af løn o.l.

Pension pr. præsteret time: Pensionsbidrag - både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag, herunder også ATP.

Standardberegnet timefortjeneste: Standardberegnet timefortjeneste er standardfortjenesten sat i forhold til standard timer. Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn som er "aftalt" mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager har fået i løn pr. time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær.

Basisfortjenesten pr. standard time: Basisfortjenesten, som er grund-, kvalifikations- og funktionsløn m.m. samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning.

Feriebetalinger pr. standard time: Feriebetalinger indeholder ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, samt den særlige feriegodtgørelse for de fastlønnede.

Særlig feriegodtgørelse pr. standard time: Særlig feriegodtgørelse (kun for fastlønnede).

Genetillæg pr. standard time: Genetillæg, fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, men ikke overtidstillæg.

Personalegoder pr. standard time: Personalegoder, omfatter kun personalegoder, som indregnes i A-indkomsten, dvs. værdi af fri bil, fri telefon, fri internet, fri kost og logi samt arbejdsgiver betalte sundhedsforsikringer og -behandlinger.

Uregelmæssige betalinger pr. standard time: Uregelmæssige betalinger, fx bonusbetalinger, betalinger for overskud, efterreguleringer af løn o.l.

Pensionsbidrag pr. standard time: Pensionsbidrag - både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag, herunder også ATP.

Standardberegnet månedsfortjeneste: Den standardberegnede månedsfortjeneste udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes således ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. De enkelte standardiserede lønkomponenter kan opregnes på samme vis, og fratrækkes den standardberegnede månedsfortjeneste, såfremt der ønskes en standardberegnet månedsfortjeneste med færre lønkomponenter.

Antal fuldtidsbeskæftigede: Antallet af fuldtidsbeskæftigede i lønstatistikken er opgjort på baggrund af en 37 timers arbejdsuge, og dermed 1924 arbejdstimer pr. år. Antallet af fuldtidsbeskæftigede viser således ikke antallet af ansættelsesforhold, men den samlede sum af de enkelte ansættelsesforhold til antal fuldtidsbeskæftigede. Antallet af fuldtidsbeskæftigede angiver udelukkende antallet af fuldtidsbeskæftigede i de virksomheder, som indgår i lønstatistikken, dvs. de virksomheder som er forpligtet til at indberette til lønstatistikken, og som opretholder en kvalitet som gør dem egnede til at indgå i statistikken. Antallet af fuldtidsbeskæftigede er IKKE anvendelig som beskæftigelsesindikator.

Enheder

Tællingsenheden er det individuelle ansættelsesforhold på en offentlig eller privat virksomhed eller organisation. Et individuelt ansættelsesforhold er defineret som en persons tilknytning til det samme arbejdssted med de samme ansættelsesvilkår.

Population

I sektorgruppen Offentlig forvaltning og service er alle ansatte omfattet af tællingen, mens datamaterialet for Virksomheder og organisationer er alle virksomheder med mindst 10 fuldtidsbeskæftigede, eksklusiv virksomheder i branchegruppen landbrug og fiskeri. En del ansættelsesforhold udgår dog af lønstrukturstatistikken for begge sektorgrupper. Det drejer sig blandt andet om ansættelsesforhold af meget kort varighed, ganske få ugentlige timer, særlige personalekategorier, eller hvor det ikke er muligt at afgøre antallet af mulige arbejdstimer.

Geografisk dækning

Statistikken dækker hele det geografiske Danmark, eksklusiv Grønland, Færøerne og udenlandske virksomheder eller organisationer på dansk grund.

Tidsperiode

Den nuværende tidsserie dækker perioden fra 2013-.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Måleenheden i lønstrukturstatistikken er lønbegreber i kr. pr præstede timer og pr. standardtimer.

Referencetid

01-01-2021 - 31-12-2021

Hyppighed

Statistikken udkommer årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Oplysningerne indsamles i henhold til lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018 .

De indsamlede oplysninger danner grundlag for EU´s lønstrukturundersøgelse kaldet SES (Structure of Earnings Survey) og EU´s arbejdsomkostningsundersøgelse kaldet LCS (Labour Cost Survey). Begge undersøgelser leveres med 4 års mellemrum: SES´en første gang for året 2002 og LCS´en første gang for året 2000. Det juridiske grundlag for disse to undersøgelser er RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer. Herudover leveres årlige ajourføringer af begge undersøgelser i henhold til en såkaldt gentlemens agreement.

Indberetningsbyrde

Undersøgelsen er tilrettelagt, så der i videst muligt omfang indsamles administrative data, som i forvejen findes i virksomhedernes egne lønsystemer.

For virksomheder og organisationer er der i indsamlingen forsøgt at udnytte de muligheder, som IT giver for pålidelig og rationel dataindsamling. I den forbindelse er der udviklet en Standard for Elektronisk Statistik Indberetning, som benyttes af lønbureauer og indberettere, der anvender standardsystemer, samt virksomheder, der selv har udviklet et lønsystem. Langt størstedelen af respondenterne benytter et elektronisk system til indberetning. Den administrative byrde for lønstatistik for den private sektor var 5,33 mio. kr. i 2010.

Øvrige oplysninger

Yderligere oplysninger om lønstatistikken kan findes på statistikkens emneside.

Bao Chau Do, tlf. 39 17 32 74, e-mail: bcd@dst.dk og Sam Blanch, tlf. 39 17 31 25, e-mail: slb@dst.dk.