Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik
Carsten Nielsen
39 17 32 45

can@dst.dk

Hent som PDF

Langtidsledighed

Statistikken opgør antallet af langtidsledige ud fra administrative registre og er en totaltælling. Det vurderes derfor at statistikken er præcis i forhold til den beskrevne definition af langtidsledighed. Her er det naturligvis afgørende at man accepterer præmisserne for denne definition, gående på at man skal have været bruttoledig (eller i hvert fald uden ordinær beskæftigelse) i et år for at blive defineret som langtidsledig. Her er det jo også væsentligt at forstå¨at man skal leve op til rådighedskrav mv. for at blive betegnet som langtidsledig og ikke blot være selvforsørgende i længere tid.

Samlet præcision

Statistikken produceres på baggrund af statistikken over Offentligt Forsørgede, og i mindre grad statistikken over Beskæftigelse for Lønmodtagere. Da det er en totaltælling baseret på administrative registre, vil usikkerheden altid være afhængig af registrenes kvalitet og opdateringsgrad. Se mere herom under afsnittet Anden Usikkerhed.

En registerbaseret måling af langtidsledighed, er desuden meget følsom overfor den præcise definition af langtidsledighed man anvender. Det er den bl.a. fordi at man skal tage stilling til korte afbrud i ledighedsforløbene, om en person skal være registreret med ledighed på samtlige dage i referenceperioden, eller om der accepteres små huller i ledighedsforløbet. Desuden betyder det noget for niveauet af langtidsledige, hvilken metode der anvendes til at overbinde eventuelle huller i ledighedsforløbet.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik

Anden usikkerhed

Oplysninger om bruttoledige personer hentes kvartalsvist fra registeret Offentligt forsørgede. Registeret Offentligt forsørgede har følgende usikkerhed: Antal modtagere af arbejdsløshedsdagpenge er typisk underopdateret med ca. 1 pct. for det senest offentliggjorte kvartal.

Data om Beskæftigelse for lønmodtagere, der i denne statistik anvendes i et begrænset omfang, har følgende usikkerhed: Usikkerheden på udviklingen af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere vurderes at være under 1 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede, hvor 1 pct. svarer til ca. 20.000 fuldtidsbeskæftigede. For så vidt angår mere detaljerede opgørelser af beskæftigelsen mht. branchemæssig og geografisk fordeling er usikkerheden betydelig større. Der er kun foretaget kvalitetsundersøgelser af statistikken i begrænset omfang. En del indberetninger til eIndkomst for lønmodtagere mangler oplysninger om betalte timer eller de indberettede oplysninger er blevet vurderet til at være invalide. Derfor imputeres (estimeres) løntimer for disse indberetninger.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Antallet af langtidsledige opgøres ud fra to forskellige statistikker; Registret over Offentligt forsørgede og Beskæftigelse for lønmodtagere. De to registre er ikke samordnet og indbyrdes overlapsbehandlet, hvilket kan have betydning for kvaliteten af opgørelsen. Der er ikke lavet undersøgelser af konsistensen mellem Offentligt forsørgede registeret og Beskæftigelse for lønmodtagere. I tilfælde af overlap mellem de to registre, vil ledighedsoplysningerne have forrang for oplysninger om lønmodtagerbeskæftigelse ved beregning af langtidsledigheden.

Ledighedsstatistikken er lavet med udgangspunkt i administrative ydelsesregistre. Oplysninger om ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere stammer fra FLEUR (Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings-Register) hhv. KMD-aktiv. For begge datakilder gælder det, at en registrering er baseret på en udbetalt ydelse, hvorfor kvaliteten af statistikken vurderes til at være høj. Men dette betyder også, at antallet af udbetalte ydelser påvirkes af politiske reformer af området (tilsigtet eller ej). Til eksempel kan nævnes dagpengereformen fra 2010, der afkortede dagpengeperioden fra fire til to år, kontanthjælpsreformen fra 2013 der ændrede matchkategorisering til visitationskategorisering ved vurdering af en persons tilknytning til arbejdsmarkedet og ændringen i kommunernes visitering af personer på integrationsydelse så de i langt højere grad end tidligere visiteres som jobparate (og dermed indgår i bruttoledigheden) fra trepartsaftalen i foråret 2016. For yderligere kvalitetsvurdering af registreret ledighed se Statistikdokumentation registreret ledighed.

For en kvalitetsvurdering af beskæftigelse for lønmodtagere se statistikdokumentationen Kvartalsvis beskæftigelse for lønmodtagere.

Der kan desuden henvises til Eurostats opgørelse af langtidsledigheden (long-term unemployment), der metodisk bygger på en interviewbaseret stikprøve. De danske data i opgørelsen stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen der i Eurostat-regi hedder Labour Force Survey (LFS).

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der er ingen praksis for regelmæssige revisioner af statistikken, hvilket hænger sammen med at den alene baserer sig på administrative registre af høj kvalitet og først offentliggøres fem måneder efter referenceperiodens afslutning. I forbindelse med et nyt dagpengesystem der blev indført 1. juli 2017, er statistikken overgået fra at være baseret på dagpenge-måneder, til nu at være baseret på kalendermåneder. Som konsekvens heraf blev hele serien helt ekstraordinært genberegnet med udgangspunkt i kalendermåneder. Dette betyder desuden at det nu har været muligt at beregne langtidsledigheden fra januar 2009, før startede serien i februar 2009. Revisionen har betydet en lille ændring i niveauerne for antallet af langtidsledige.