Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

I alle EU-lande laves såkaldt Prodcom-statistik over industriproduktionen. Industriens salg af varer er den danske Prodcom-statistik og kan således sammenlignes med andre EU-landes. Industriens salg af varer afviger på enkelte punkter fra Prodcom-statistikkens gængse opgørelsesmetoder. For det første dækkes industrielle serviceydelser/tjenester ikke i den detalje som Prodcom foreskriver. Dette er kun gældende til og med 2020. I 2021 gennemgik statistikken ændringer, så den nu er matcher Prodom-statistikken. Dog afgrænses dækningen ikke ved det fysiske territorium (Danmark), men ved det økonomiske ejerskab af varerne (jf. 'Geografisk dækning').

Sammenlignelighed over tid

Historisk kan statistikken føres tilbage til 1905 under navnet Produktionsstatistik. I 1944 ændredes navnet til Industriel Produktionsstatistik. I 1967 fik statistikken navnet Varestatistik for Industri, og samtidig ændredes opgørelsesprincippet fra produktion til salg. Fra 1968 blev opgørelsen kvartalsvis, før da var den årlig. I 2007 blev navnet ændret til Industriens salg af varer, uden andre ændringer.

Statistikken bygger på 2 sæt af nomenklaturer: En varenomenklatur (den Kombinerede Nomenklatur) og en brancheklassifikation (DB07). Så længe disse nomenklaturer er uændrede, er det muligt at sammenligne over tid.

Varenomenklaturen ajourføres imidlertid hvert år med et vist antal ændringer, idet det anses for nødvendigt, at nomenklaturen er aktuel. Dette medfører, at sammenlignelighed over tid kun kan finde sted på et mere aggregeret niveau for en del varers vedkommende. Antallet af årlige ændringer i varenomenklaturen svinger fra 100-600 i år, hvor der ikke er en egentlig hovedrevision. I år med hovedrevision kommer antallet af ændringer let op over 2.000 ud af de i alt ca. 10.000 varekoder. Den Kombinerede Nomenklatur vedtages på EU-niveau med udgangspunkt i en mere overordnet nomenklatur (HS, Harmonized System) som vedtages af World Customs Organization. Sammenligninger over længere tid kan laves vha. nomenklaturen SITC rev. 4.

Varekoderne i KN er 8-cifrede og fælles for EU. Før 2008 blev en række af de 8-cifrede KN-varekoder yderligere opdelt kun til den danske statistik vha. 9. og 10. ciffer, bl.a. vindmøller, men dette blev afskaffet bl.a. af hensyn til indberetningsbyrden.

Brancherne ændres kun med mange års mellemrum. Den nuværende brancheklassifikation, Dansk Branchekode 2007, blev indført i statistikken fra første kvartal 2009. Før 2009 blev statistikken indsamlet og offentliggjort efter Dansk Branchekode 2003 (og ældre brancheklassifikationer). For perioden 2000-2008 er statistikken omkodet til den nuværende brancheklassifikation, DB07, så der findes sammenlignelige branchefordelte data siden 2000. Nogle aktiviteter, der i DB03 hørte under industrien, er med DB07 ikke længere klassificeret som industri. Det gælder bl.a. forlagsvirksomhed og forarbejdning af frø. Den totale omsætning i industrien er derfor mindre, når den opgøres efter DB07, og kan altså ikke sammenlignes direkte med den samlede industris omsætning opgjort efter DB03.

Sammenhæng med anden statistik

Industriens salg af varer kan sammenlignes med andre opgørelser af omsætning i industrien. Der er dog i alle tilfælde tale om forskelle i enheder, definitioner og/eller dækningsgrad, som må tages i betragtning når tallene sammenlignes. De mest relevante beslægtede statistikker er:

• Industriens produktion og omsætning Statistikken er et månedligt indeks baseret på en stikprøve. Den faglige enhed anvendes som den statistiske enhed, ligesom det er tilfældet for Industriens salg af varer. Industriens produktion og omsætning indeholder ikke salg af handelsvarer.

• Udenrigshandel med varer. Eksport og import opgøres på de samme varekoder som Industriens salg af varer, og disse tal kan derfor sammenholdes. Det skal bemærkes, at den statistiske enhed i udenrigshandelsstatistikken er den økonomiske enhed, svarende til CVR-nummeret. En anden væsentlig forskel på de to statistikker er at Industriens salg af varer medregner varer der fremstilles i lønarbejde i udlandet for danske virksomheder, mens Udenrigshandel med varer kun medtager varer, der krydser den danske grænse. Der er også definitoriske forskelle, idet handelsvarer indgår i udenrigshandel med varer under detaljerede varekoder, mens de i Industriens salg af varer opgøres særskilt og samlet. Man kan læse mere om hvordan man via kobling med udenrigshandelsstatistik finder salget af en bestemt vare i Ofte stillede spørgsmål

• Firmaernes køb og salg Statistikken er baseret på virksomhedernes momsindberetninger til SKAT. Variablen Salg i alt består af indenlandsk salg og eksportomsætning, og er sammenlignelig med den samlede omsætning i Industriens salg af varer. Inkonsistens mellem de to statistikker skyldes som oftest, at der anvendes forskellige statistiske enheder og definitioner i de to statistikker. En anden årsag til inkonsistens mellem de to statistikker er at data til Firmaernes køb og salg primært er indsamlet ud fra et administrativt formål, mens det statistiske formål er sekundært. En tredje årsag til at salg ikke indgår i Firmaernes køb og salg, er når der betales moms af salget i et andet EU-land.

• Regnskabsstatistik for private byerhverv Statistikken indeholder en række økonomiske nøgletal, herunder for industriområdet. Regnskabsstatistikken er baseret på den økonomiske enhed.

Specielt for råstofindvinding kan man også sammenligne med den årlige statistik over råstofindvinding. Denne statistik opgøres kun i mængder (ikke i værdi), men har til gengæld en højere dækningsgrad.

Forskellen mellem industriens omsætning som opgjort i Industriens salg af varer og Nationalregnskabet produktion i industrien er blandt andet Nationalregnskabets definition af produktion, samt beregninger i Nationalregnskabet der sikrer fuld dækning (enheder med under 10 ansatte) og afstemning. Princippet om at det er ejerskabet frem for den fysiske placering af fremstillingsprocessen, der bestemmer, hvordan en vare indgår i statistikken er blandt andet fastlagt i overensstemmelse med Nationalregnskabets principper for, hvordan den danske økonomi skal gøres op.

Intern konsistens

Sæsonkorrektionen af aggregerede serier sker indirekte og der er dermed fuld konsistens. Den årlige statistik, som offentliggøres i Statistikbanken, er altid dannet ved at summere årets fire kvartaler. Der er derfor fuld sammenhæng mellem års- og kvartalstabeller.