Statistisk behandling
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik.Ole Olsen
29 77 14 98
Hent som PDF
Dataindsamlingen er for 2023 foretaget ud fra en stikprøve, som udgør ca. 1.700 virksomheder ud af ca. 3.600 virksomheder med minimum 10 ansatte. Stratificering er sket ud fra brancher og størrelsesgrupper efter antal ansatte.
I den samlede belysning indgår også estimerede resultater for mindre virksomheder samt direkte eller bearbejdede oplysninger fra andre statistikker.
Kilder
Der er overordnet to fødekilder til statistikken.
- A. Spørgeskemaundersøgelse for 2013, 2015, 2017, 2019, 2021 og 2023, hvor der er spurgt om omsætning af grønne varer og tjenester fordelt på miljø- og resurseformål. Knap 1.700 virksomheder er udvalgt som stikprøve for 2023 dækkende ca. 3.600 virksomheder inden for de pågældende brancher. Der er anvendt en stratificeret udvælgelse.
Der er overordnet grupperet efter branche og størrelse målt i antal beskæftigede (10-19, 20-49 og 50 og derover). I sidstnævnte gruppe er alle virksomheder udvalgt. Inden for strata i fremstillingsvirksomhed er forhåndsudvalgt virksomheder med grønne varer. Inden for rådgivning har ingeniørfirmaer fået særlig prioritet. I 2013 var virksomheder i branche 38 og 39 alle udvalgt
- B. Anvendelse af eksisterende data fra bl.a. Danmarks Statistik, direkte eller i bearbejdet form.
For begge hovedkilder gælder, at der sker en kombination med andre statstikker fra Danmarks Statistik for at kunne beregne beskæftigelse, værditilvækst og eksport.
Spørgeskemaundersøgelsen omfatter brancherne (2-cifret), hvor virksomheder med 10 ansatte og derover indgår i undersøgelsen: 13, 14, 16, 17, 18 (fra 2015) 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31 (fra 2021) 33, 38+39 (kun 2013), 41+42+43 (kun 2013+2015+2021), 71, 74
Brancher, hvor omsætning mv. dækkes af "Øvrige kilder*: 01, 02, 03, 35, 37, 38+39(fra 2015), 41+42+43 (2017-2020, 2023), og 72
Der kan være grønne varer og tjenester i andre brancher (fx råstofudvinding), men bidraget vurderes til at være marginalt.
Øvrige kilder som anvendes: - Regnskabsstatistik for primære erhverv - Skovstatistik - Regnskabsstatistik for private byerhverv - Firmastatistikken - Beskæftigelsesstatistik - Udenrigshandelsstatistik - Nationalregnskabsstatistik - Firmaernes køb og salg (momsstatistik) - Det Erhvervsstatistiske register inkluderende lønmodtagerbeskæftigelsen - Byggestatistik I afsnit 3.05 Databehandling er angivet, hvordan de forskellige kilder anvendes i beregningerne af de enkelte branchers bidrag
Indsamlingshyppighed
Hvert andet år, seneste gang for 2023.
I mellemliggende/andre år beregnes resultater ud fra seneste dataindsamling samt fra andre statistikker.
For de data, som kommer fra eksisterende statistik, er der årlige dataindsamlinger eller hyppigere.
Indsamlingsmetode
Spørgeskemaundersøgelsen er baseret på et web-spørgeskema: Grønne varer og tjenester
Ved indsamlingen for 2023 er der anvendt et differentieret spørgeskema, målrettet henholdsvis til Industri og rådgivning. Byggeriet var inkluderet i dataindsamlingen 2021, men ikke i 2017, 2019 og 2023, men belyst med estimater ud fra en modelberegning.
Datavalidering
I forhold til de data, der for 2023 er indsamlet specifikt til statistikken, er der gennemført et omfattende valideringsarbejde. Dette i lyset af at definitionen på grønne varer og tjenester er meget vanskelig at omsætte til præcise spørgsmål, og at undersøgelsen gennemføres relativt sjældent.
Det skønnes, at 70-80 pct. af besvarelserne er blevet individuelt fejlsøgt.
Datavalideringen har fokuseret på
- om besvarelserne matcher informationer, der kan findes om virksomheden på internettet i forhold til mulig grøn aktivitet.
- om der er sammenhæng mellem besvarelser og vareproduktion i henhold til udvalgte varer med muligt grønt indhold.
- om opdelingen i tilpassede og specifikke aktiviteter er blevet korrekt forstået.
- om der er sammenhæng mellem oplyst samlet omsætning i skema og sammenlignelige oplysninger fra anden statistik, herunder om der er faktorfejl i tallene.
- om der er sammenhæng mellem seneste besvarelse og tidligere besvarelser.
Det skønnes, at der har været kontakt med 2-300 virksomheder, og at kontakten i ca. halvdelen af tilfældene har ført til korrektioner, i de fleste tilfælde til at mere aktivitet er blevet rapporteret som grøn.
Besvarelserne fra rådgivende ingeniører har været sammenholdt med besvarelserne i undersøgelsen Serviceydelser, Rådgivende Ingeniører.
For virksomheder, som ikke har svaret, er det vurderet, om de kunne repræsenteres af de andre virksomheder i samme stikprøvestrata. I enkelte tilfælde er der sket en udfyldelse baseret på den information, der kunne findes.
Databehandling
Konsistensen i særligt indsamlede data er i muligt omfang sikret gennem fejlsøgningen, og der er ikke sket imputering, bortset fra i særlige tilfælde.
Der er korrigeret for bortfald i data ved at opregningsvægtene er justeret til de faktisk indkomne besvarelser.
Stikprøvedata er opregnet til totaler ud fra stratificeringen af populationen.
2023-opregning: Udtræk fra det den foreløbige Regnskabsstatistik for 2023 er anvendt som opregningsgrundlag for de for 2023 indsamlede data. Vægte er korrigeret til at stemme stratavis med Regnskabsstatistik 2023. Branche- og størrelsesplacering jf. regnskabsstatistikken har bestemt, hvilke strata de justerede data for 2023 er blevet opregnet i. Resultat for små virksomheder (under 10 ansatte) er baseret på stikprøvedata for virksomheder med 10-19 ansatte opregnet til Regnskabsstatistikkens totaler for de små virksomheder.
2022-opregning: Udtræk fra det den endelige Regnskabsstatistik for 2022 er anvendt som opregningsgrundlag for de for 2021 indsamlede data. Vægte er korrigeret til at stemme stratavis med Regnskabsstatistik 2022. Branche- og størrelsesplacering jf. regnskabsstatistikken har bestemt, hvilke strata de justerede data for 2021 er blevet opregnet i. Resultat for små virksomheder (under 10 ansatte) er baseret på stikprøvedata for virksomheder med 10-19 ansatte opregnet til Regnskabsstatistikkens totaler for de små virksomheder.
2021-opregning: Udtræk fra det den endelige Regnskabsstatistik for 2021 er anvendt som opregningsgrundlag for de for 2021 indsamlede data. Vægte er korrigeret til at stemme stratavis med Regnskabsstatistik 2021. Branche- og størrelsesplacering jf. regnskabsstatistikken har bestemt, hvilke strata de justerede data for 2021 er blevet opregnet i. Resultat for små virksomheder (under 10 ansatte) er baseret på stikprøvedata for virksomheder med 10-19 ansatte opregnet til Regnskabsstatistikkens totaler.
2020-opregning: Udtræk fra det den endelige Regnskabsstatistik for 2020 er anvendt som opregningsgrundlag for de for 2019 indsamlede data. Vægte er korrigeret til at stemme stratavis med Regnskabsstatistik 2020. Branche- og størrelsesplacering jf. regnskabsstatistikken har bestemt, hvilke strata de justerede data for 2019 er blevet opregnet i. Resultat for små virksomheder (under 10 ansatte) er baseret på stikprøvedata for virksomheder med 10-19 ansatte opregnet til Regnskabsstatistikkens totaler.
Opregning for tidligere år har være efter samme principper med foreløbige og endelige resultater
Anvendelse af data fra andre statistikker: For spørgeskemapopulation er besvarelserne om omsætning koblet med anden statistik på CVR-niveau. For små virksomheder er der koblet på strata-niveau (branche/størrelse).
Værditilvækst:: Resultater for 2012-2022 er baseret på Regnskabsstatistikken, idet den grønne andel af omsætningen også antages at gælde værditilvæksten. Resultater for 2023 er foreløbigt baseret på foreløbig Regnskabsstatistik
Beskæftigelse: Resultater for 2012-2022 er baseret på Regnskabsstatistikken, idet den grønne andel af omsætningen også antages at gælde beskæftigelsen. Resultater for 2023 er baseret på foreløbig Regnskabsstatistik. For virksomheder med under 10 ansatte er der foreløbigt stratavis anvendt en delvis skønnet beskæftigelse, sådan at ejere af virksomheder er indregnet i beskæftigelsen.
Eksport: Eksporten af varer er for 2012-2021 baseret på udtræk af registre, hvor der på virksomhedsniveau er sammenkørt data fra Firmastatistik og Udenrigshandelsstatistik (MDL-data). Resultaterne for 2022 og 2023 er foreløbige og endnu ikke endeligt bearbejdet til brug for statistikken . Da der ikke altid er sammenfald mellem den virksomhed (CVR-enhed), som producerer og som eksporterer, undervurderes eksportværdierne. Eksport af tjenesteydelser er estimeret efter samme principper som for varer. Resultaterne vil kunne blive revideret.
Med hensyn til de brancher, hvor der forelå materiale, som kunne anvendes som kilder til data for grønne varer og tjenester, er følgende fremgangsmåde benyttet mht. til estimation af resultater. For seneste år er der på de fleste områder tale om foreløbige resultater.
01 Landbrug: Omsætning, værditilvækst og beskæftigelse fra økologisk jordbrug er opgjort på grundlag af Regnskabsstatistik for jordbrug. Skabelonen for dannelse af databanktabel REGNLA4 er anvendt, idet også bedrifter med under ½ årsværk indgår i den særlige kørsel. Eksport er baseret på primære landbrugsprodukter indeholdt i statistikken Udenrigshandel med økologiske varer. Aktiviteten i landbruget vedrører miljøformålet: Beskyttelse af jord, overfladevand og grundvand.
02 Skovbrug og skovning: Omsætning, værditilvækst og beskæftigelse vedr. produktion af træ fra certificeret skovbrug er opgjort på grundlag af beregning af omsætning i det primære skovbrug samt udtræk fra Nationalregnskabsoplysninger (beskæftigelse og værditilvækst). Der beregnes ikke eksport af råtræ, da denne skønnes marginal. Aktiviteten i skovbruget vedrører miljøformålet: Håndtering af skovressourcer.
03 Fiskeri og akvakultur: Omsætning, værditilvækst og beskæftigelse vedr. produktion er baseret på et særudtræk af Regnskabsstatistik for akvakultur, hvad angår økologisk opdræt. Eksport er skønnet som 40 pct. af omsætningen. Med hensyn til miljøformål deles ligeligt mellem "Beskyttelse af jord, overfladevand og grundvand" og "Beskyttelse af biodiversitet og landskab".
35 Energiforsyning: Der tages udgangspunkt i - med afsæt i Energistatistikken (udgives af Energistyrelsen) - at brancherne 35.10.00 (Produktion af elektricitet) og 35.30.00 (Varmeforsyning) delvis indeholder energiprodukter fra vedvarende energi. Fra 2015 er der ydermere medregnet en del (bionaturgas) fra branche 35.21.00 (produktion af gas) Danmarks Statistik har opgørelser af omsætning, værditilvækst og beskæftigelse for disse brancher. Resultater til indeværende statistik, som skal dække energiprodukter fra fornybare kilder, er dannet ved at beregne andele af vedvarende energi i el- og varmeforsyning ud fra Energistatistikken og så beregne samme andele ud fra den samlede økonomi i de to brancher. Resultaterne er opgjort under et for de to områder. Eksporten af grønne energiprodukter er en andelsmæssig værdi af eksport af el, opgjort ud fra fornybare kilders andel af elproduktionen målt som energiindhold. Den opgjorte aktivitet vedrører ressourceformålet Produktion af energi fra fornybare kilder.
37 Opsamling og behandling af spildevand: Danmarks Statistiks opgørelser for denne branche er anvendt direkte i statistikken. Omsætning og værditilvækst er direkte hentet fra en særlig opgørelse. Beskæftigelse er hentet fra Det Erhvervsstatistiske Register. Der vurderes ikke at være eksport fra branchen. Aktiviteten i branchen vedrører miljøformålet: Spilde- og regnvandshåndtering
38+39 Affaldshåndtering, genbrug mv.: Danmarks Statistiks opgørelser for denne branche er anvendt direkte i statistikken, idet dog alene ca. 90 pct. af aktiviteten vurderes som grøn. Omsætning, beskæftigelse og værditilvækst er hentet fra Firmastatistikken. Eksport er fra Udenrigshandelsstatistikken. Aktiviteten i branchen vedrører flere miljøformål, jf. resultat af dataindsamling for 2013. Hovedparten vedrører miljøformålet: Affaldshåndtering og genindvinding. Fordelingen på formål vurderes løbende ud fra bl.a. affaldsstatistikken.
41-43 Bygge- og anlægsvirksomhed: Ud fra generel statistik for byggeriet, samt oplysning om miljø- og ressourcerelevante aktiviteter i byggeriet, estimeres omsætningen af grønne varer og tjenester fra 2017 ud fra disse informationer. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse. Beskæftigelse og værditilvækst beregnes ud fra omsætningen og kobling til Regnskabsstatistikken. Eksport er beregnet ud fra Udenrigshandelsstatistikken NB: ovenstående gælder ikke for 2021 og 2022, da der her var tale om dataindsamling.
72 Videnskabelig forskning og udvikling: Resultaterne er baseret på tal fra statistikken for forskning og udvikling (FoU). Her er data om udgifter og tilknyttede årsværk til henholdsvis Energiforskning og Miljøforskning. Værditilvæksten er estimeret. Af hensyn til overlap med andre brancher og af hensyn til, at ikke al aktivitet under de to overskrifter nødvendigvis kan henføres til grønne tjenester, er der estimeret en andel af de to poster. Estimationen er usikker. Resultaterne hører miljøformålsmæssigt til hhv. Miljørelevant forskning og udvikling og Forskning og udvikling i ressourceoptimering.
74 Anden videnservice: Resultaterne for 2019 og 2020 er en fremskrivning af resultatet for 2018-dataindsamlingen korrigeret for en stigende andel af økologisk jordbrug samt regnskabsstatistik. Hovedparten af aktørerne i branchen er landbrugskonsulenter.
Korrektion
Der laves ikke korrektioner af data, ud over hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.