Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Mark Søndergaard
39 17 37 58

msg@dst.dk

Hent som PDF

Frokostordninger i daginstitutioner (Afsluttet)

Der er indikationer på, at nogle spørgsmålsformuleringer kan være misforstået. Fejlkilden vurderes ikke at være systematisk, men er en kilde til usikkerhed i statistikken. Det antages, at de daginstitutioner, som ikke har besvaret spørgeskemaet i gennemsnit fordeler sig som de daginstitutioner, der har besvaret. Da 12 procent af institutionerne ikke har svaret på spørgeskemaet, bidrager dette til en lavere præcision af statistikken. Der vil således være en større usikkerhed i sammenligninger inden for de enkle kommuner en ved sammenligning er på tværs af kommuner.

Samlet præcision

Talenes præcision er primært påvirket af om daginstitutionerne har forstået de spørgsmål, som de er blevet stillet, bortfaldets størrelse og korrektioner under databehandlingen. Der er foretaget mindre korrektioner under databehandlingen, hvorfor denne ikke påvirker præcisionen. Der er observeret problemer med daginstitutionernes svar til spørgeskemaet. Nogle svar har indeholdt modstridende informationer og problematiske svar, som er identificeret ved databehandlingen. Fejlkilden er ikke systematisk og derfor mindre problematisk for den overordnede præcision.

Til denne udgivelse indgår 88 pct. af 3952 institutioner i Danmark. Optællingen indeholder derfor 88 pct. af de samlede enheder. Det sænker præcisionen af undersøgelsen, fordi der er bortfald på 12 pct. Det antages i undersøgelsen at disse 12 pct. fordeler sig, som de 88 pct., der er med i optællingen. Det sænker præcisionen af undersøgelsen. Det gælder specielt på informationer indenfor en kommune, mens tværkommunale sammenligninger har højere præcision.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik

Anden usikkerhed

I forhold til spørgeskemaet er der observeret mindre interviewfejl i spørgsmålet om, hvorvidt daginstitutionen tilbyder den samme frokostordning til børnene på tværs af aldersgrupper i daginstitutionen. Intervieweren har i få tilfælde noteret et nej, men alligevel gået videre i besvarelsen og svaret for hele daginstitutionen samlet. Dette har været muligt at gøre, fordi besvarelsen er sket på et papirspørgeskema – intervieweren skal selv navigere rundt i filtre, som de er beskrevet i papirspørgeskemaet. Det vurderes at nogle af interviewerne måske ikke har forstået spørgsmålet korrekt. En anden forklaring kan være, at der i nogle tilfælde er noteret et fejlsvar. I de tilfælde, hvor problemet er identificeret i kvalitetskontrollen er fejlene blevet udredet af DST-survey.

Der er observeret ikke udtømmende svarkategorier i det anvendte spørgeskema, hvilket kan have ført til meningsløse svar. Det gør sig gældende i spørgsmålet i spørgsmålene om hvem, der har besluttet hvilken frokostordning, der tilbydes i institutionen, og hvad den aktuelle frokostordning i daginstitutionen er. Disse spørgsmål blev anvendt i udgivelsen af FROK1, som var første udgivelse af undersøgelsen.

Statistikken FROK1 blev udgivet den 28. september 2018, men blev trukket tilbage den 22. november 2018. Grunden til at FROK1 blev trukket tilbage var en fejl i svarkategorierne til spørgeskemaet, som blev anvendt til at indhente oplysninger om daginstitutionernes frokostordning. Spørgsmålet om hvem der var ansvarlig for frokostordninger i daginstitutioner indeholdte en svarkategori, som ikke stemte overens med de muligheder daginstitutionerne har for at arrangere frokostordninger. Svarkategori 3 (daginstitutionen arrangerer selv frokostordning) var således ugyldige, da denne mulighed ikke stemmer overens med de muligheder for frokostordning som dagtilbudslovens tilsiger daginstitutionerne. Statistikken var baseret på samme datagrundlag som FROK2 og FROK3.

Under fejlsøgningsprocessen er der observeret enkelte modsatrettede svar fra daginstitutionerne i undersøgelsen. Disse svar er medtaget i statistikken, fordi de kan dække over specielle lokale forhold og vurderes at have mindre effekt på statistikkens kvalitet. Undersøgelsen er en optælling af frokostordninger.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Der er ikke identificeret væsentlige fejl i indsamling af data til statistikken, men undersøgelsen medtager ikke alle enheder og det antages således at bortfaldet af daginstitutioner vil give samme svar, som de daginstitutioner, der er medtaget i statistikken. De manglende antal enheder i optællingen sænker kvaliteten af statistikken. Sammenligning af informationer indenfor kommuner bør derfor anvendes med forsigtighed, mens kvaliteten af tværkommunal sammenligning vil være højere, fordi disse tal baserer sig på et højere antal enheder. Ved revisionen til december forventes der ingen større revisioner på generelt niveau, mens der kan forekomme væsentlige revisioner indenfor de individuelle kommuner.

En anden svaghed i statistikken er, at den ikke er sammenlignelig over tid, idet det er første gang at frokostordninger opgøres.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Statistikken revideres ikke systematisk, men kun hvis væsentlige fejl og mangler opdages.