Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik
Nete Nielsen og Summer Cook
+45 39 17 30 04 og +45 39 17 34 29

ndn@dst og sco@dst.dk

Hent som PDF

Fravær fra arbejde

Fraværsstatistikken er en årlig opgørelse af ansattes fravær og måler de ansattes fraværsperioder, fraværsperiodernes længde og antal fraværstimer i de enkelte fraværsperioder. Fraværet sættes i forhold til de ansattes arbejdsomfang og opgøres således i både absolutte og relative mål. Fraværet opgøres på egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov. Statistikken opdeles på sektorer samt på medarbejdernes arbejdsfunktioner, uddannelsesniveau, branchetilhørsforhold, geografisk område, køn og alder. Endvidere opgøres egen sygdom på periodelængder.

Indholdsbeskrivelse

Fraværsstatistikken belyser omfanget af tabte arbejdsdage i både absolutte og relative mål. Statistikken offentliggøres for den statslige sektor, den kommunale, den regionale sektor og den private sektor. Opgørelsen på den nye sektoropdeling fra 2013 offentliggøres også for hele arbejdsmarkedet samlet. Der anvendes så vidt muligt samme afgrænsninger og metode på tværs af sektorer, så sammenligninger mellem de forskellige sektorer er mulig.

Statistikken dækker i princippet alle ansatte i staten samt i kommuner og regioner, mens den private sektor er dækket via en stikprøve af virksomheder med 10 ansatte og derover. Fraværet opgøres på "Egen sygdom", "Børns Sygdom", "Arbejdsskade" og "Barsel- og adoptionsorlov". Graviditetsgener indgår under egen sygdom. Fraværet fordeles på medarbejdernes arbejdsfunktioner, uddannelsesniveau, branchetilhørsforhold, geografisk område, køn og alder. Egen sygdom fordeles endvidere på periodelængder. De absolutte og relative mål, der publiceres er:

  • Antal fraværsdagsværk
  • Antal fraværsperioder
  • Fraværsprocent
  • Gennemsnitlige antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
  • Gennemsnitlige antal fraværsperioder pr. helårsansat
  • Gennemsnitlige antal kalenderdage pr. fraværsperiode
  • Antal fuldtidsansatte
  • Antal helårsansatte

Grupperinger og klassifikationer

Grupperinger:

  • Arbejdsfunktion - Frem til og med 2009 er arbejdsfunktionen baseret på DISCO-løn. Fra 2010 anvendes den nye fagklassifikation DISCO-08, som er en revideret udgave af DISCO-løn. DISCO-08 er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-08, som er udarbejdet af International Labour Organisation, ILO. Klassifikationen anvendes også i EU-sammenhænge. DISCO-08 er uafhængig af medarbejderens formelle titel og uddannelse, da den udelukkende bygger på jobfunktionens kvalifikationskrav og hvilken type arbejde, der er tale om. Denne definition gør det muligt at sammenligne personer, der har den samme arbejdsfunktion. På Danmarks Statistiks hjemmeside kan der findes flere informationer om Disco-08.

  • Branche - Grupperes frem til og med 2007 efter den danske branchenomenklatur fra 2003 (DB03), der er en udbyggelse af EU's fællesnomenklatur NACE rev. 1.1 fra 2003. Fra 2007 er brancherne klassificeret efter de nye branchekoder DB07. DB03 og DB07 er principielt en klassifikation af økonomiske aktiviteter. I praksis er dens væsentligste funktion at danne grundlag for en klassifikation af arbejdssteder efter disses hovedaktivitet. På Danmarks Statistiks hjemmeside kan der findes flere informationer om DB03 og DB07.

  • Uddannelse - Klassifikation efter højeste fuldførte uddannelse. Oplysningen hentes fra Danmarks Statistiks register over befolkningens uddannelser, der opdateres årligt med oplysninger indberettet af uddannelsesinstitutionerne. I 2015 overgik Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik til en ny klassifikation, som benævnes DISCED-15. Denne nye klassifikation erstatter Forspalte1 og DUN. For mere information se under DISCED-15.

  • Område - Fordelingen sker efter arbejdsstedets placering i region, landsdel eller kommune. Dvs., ved opgørelser på fx kommuneniveau placeres arbejdsstederne i princippet ud fra deres geografiske placering inden for kommunegrænserne og ikke ud fra myndighedskommunen.

  • Alder - Fordeles på 5 års intervaller (-19 år (dvs. til og med 19 år), derefter 20-24, 25-29,......., 60+ (dvs. fra og med 60 år)).

  • Køn

  • Sektor - Fraværet opgøres på Sektorer i alt, Offentlig forvaltning og service, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), Kommuner og regioner i alt, Regioner, Kommuner og Virksomheder og organisationer.

  • Periodelængder - antal perioder og fraværsdage med egen sygdom fordeles på periodelængder målt i kalenderdage.

Sektordækning

Statistikken dækker den offentlige sektor samt den private sektor bortset fra landbrug, skovbrug og fiskeri.

Begreber og definitioner

Fraværsdagsværk: Måler det samlede antal fraværsdagsværk, der falder i året. Et fraværsdagsværk er defineret som 7,4 timer. En fraværsperiode på 3 timer og en anden fraværsperiode på 4,4 timer udgør tilsammen ét fraværsdagsværk.

Fraværsperioder: Måler det samlede antal fraværsperioder, der er afsluttet i året.

Fuldtidsansatte: I fraværsstatistikken defineres en fuldtidsansat som en person, der er ansat 37 timer om ugen i alle årets uger. En person, der er ansat 20 timer om ugen hele året, og en anden person, der er ansat 17 timer om ugen hele året, udgør tilsammen én fuldtidsansat.

Helårsansatte: En helårsansat defineres som en person, der er ansat hele året. Det tages ikke i betragtning, om personen er heltids- eller deltidsansat. En person, der er ansat 3 måneder, og en anden person, der er ansat 9 måneder, udgør tilsammen én helårsansat.

Gennemsnitlige antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat: Måler antal fraværsdagsværk i året pr. fuldtidsansat i året.

Fraværsprocent: Måler fraværsdagsværk i året i procent af mulige arbejdsdagsværk i året. De mulige arbejdsdagsværk defineres som det antal arbejdsdagsværk, en person kunne have haft, hvis han ikke havde været fraværende og er summen af faktiske arbejdsdagsværk og fraværsdagsværk. De mulige arbejdsdagsværk er fratrukket ferie, feriefridage og omsorgsdage. Et dagsværk er defineret som 7,4 timer.

Gennemsnitlige antal fraværsperioder pr. helårsansat: Måler antal fraværsperioder afsluttet i året pr. helårsansat i året

Gennemsnitlige antal kalenderdage pr. fraværsperiode: Måler antallet af kalenderdage pr. fraværsperiode afsluttet i året.

Enheder

Enhederne i fraværsstatistikken er virksomheder og offentlige institutioner, hvor hver virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. Der indsamles fravær for alle ansatte på enhederne. For fraværsstatistikken er en fraværsperiode for en lønmodtager den statistiske enhed.

Population

I den statslige og kommunale sektor er alle ansatte omfattet af statistikken, mens datamaterialet for den private sektor stammer fra en stikprøve på ca. 2600 virksomheder trukket blandt virksomheder med mindst 10 ansatte. Personer i fleks- eller skånejob og kronisk syge (§ 56) indgår ikke i fraværsstatistikken.

En del ansættelsesforhold udgår dog af fraværsstatistikken for alle tre sektorer. Det drejer sig blandt andet om ansættelsesforhold af meget kort varighed, ganske få ugentlige timer, særlige personalekategorier, eller hvor det ikke er muligt at afgøre antallet af mulige arbejdstimer.

Geografisk dækning

Statistikken dækker hele Danmark. Grønland og Færøerne er ikke omfattet.

Tidsperiode

Statistikken på den nye sektoropdeling omfatter 2013 og frem. Fra 2013 opgøres statistikken også for hele arbejdsmarkedet samlet.

  • Statistikken for den statslige sektor dækker tidsperioden 2003 og frem.
  • Statistikken for den kommunale og regionale sektor samlet dækker tidsperioden 2005 og frem. Fra 2010 opgøres kommunerne og regionerne også hver for sig.
  • Statistikken for den private sektor dækker perioden 2007 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

De statistiske mål, der indgår i statistikken er:

  • Fraværsprocent - Måler fraværsdagsværk i året i procent af mulige arbejdsdagsværk i året
  • Antal fraværsdagsværk - Måler det samlede antal fraværsdagsværk, der falder i året.
  • Antal fraværsperioder - Måler det samlede antal fraværsperioder, der er afsluttet i året
  • Gennemsnitlige antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat - Måler fraværsdagsværk i året pr. fuldtidsansat i året
  • Gennemsnitlige antal fraværsperioder pr. helårsansat - Måler fraværsperioder afsluttet i året pr. helårsansat i året
  • Gennemsnitlige antal kalenderdage pr. fraværsperiode - Måler antallet af kalenderdage pr. fraværsperiode afsluttet i året
  • Antal fuldtidsansatte - En fuldtidsansat defineres som en person, der er ansat 37 timer om ugen i alle årets uger. En person, der er ansat 20 timer om ugen hele året, og en anden person, der er ansat 17 timer om ugen hele året, udgør tilsammen én fuldtidsansat. En fuldtidsansat beregnes ud fra de indberettede timer til lønstatistikken. Opgørelsen af fuldtidsansatte i fraværsstatistikken kan ikke anvendes som beskæftigelsesstatistik.
  • Antal helårsansatte - En helårsansat defineres som en person, der er ansat hele året. En person, der er ansat 3 måneder, og en anden person, der er ansat 9 måneder, udgør tilsammen én helårsansat uanset om deres ugentlige arbejdstid er mindre end 37 timer.

For den offentlige sektor omfatter antallet af fuldtidsansatte og antallet af helårsansatte de ansættelsesforhold, der indgår i fraværsstatistikken. For den private sektor beregnes antal fuldtidsansatte og helårsansatte ud fra det antal ansættelsesforhold, som indgår i den population, som stikprøven regnes op til, hvilket er alle virksomheder med 10 eller flere ansatte.

Et dagsværk er defineret som 7,4 timer. Mulige arbejdsdagsværk defineres som det antal arbejdsdagsværk, en person kunne have haft, hvis han ikke havde været fraværende som følge af egen sygdom, barns sygdom, arbejdsskade eller barsel. Det er altså summen af de faktiske arbejdsdagsværk og fraværsdagsværk. Ferie, feriefridage, omsorgsdage mm. indgår ikke i de mulige arbejdsdagsværk.

Referencetid

01-01 - 31-12

Hyppighed

Statistikken udkommer årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der er hjemmel til at indhente oplysningerne i medfør af lov om Danmarks Statistik § 6 og § 8. Statistikken er ikke baseret på EU-regulering.

Indberetningsbyrde

Indberetningsbyrden er søgt begrænset ved i så høj grad som muligt at gøre brug af allerede indsamlet datamateriale. Endvidere kan al indberetning af data foregå elektronisk. Nogle virksomheder registrerer allerede oplysninger om fravær, hvorfor statistikken ikke vil påføre disse væsentlig yderligere byrde.

Indberetningsbyrden er ikke beregnet for denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller oplysningsside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/fravaer-og-arbejdskonflikter/fravaer-fra-arbejde