Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik
Nete Nielsen og Summer Cook
+45 39 17 30 04 og +45 39 17 34 29

ndn@dst og sco@dst.dk

Hent som PDF

Fravær fra arbejde

Fraværsstatistikken for den statslige sektor dækker årene 2003 og frem, mens statistikken for kommunerne og regionerne blev publiceret første gang for året 2005. 2007 er første år, hvor der også publiceres data for den private sektor. Fra 2010 offentliggøres der tal for den kommunale og regionale sektor hver for sig.

Metoden og kvaliteten af data er især de første år løbende forbedret. Sammenligninger mellem sektorer og år de første år skal derfor tages med forbehold.

International sammenlignelighed

Der findes ikke umiddelbart sammenlignelig statistik i andre lande. Nogle lande har dog opgørelser over sygefravær, som er baseret på andre kilder. Det kan fx være oplysninger fra Arbejdskraftsundersøgelsen, oplysninger om sygedagpenge eller stikprøveundersøgelser.

Sammenlignelighed over tid

Den årlige fraværsstatistik er en strukturstatistik, som angiver det aktuelle fravær for forskellige grupper af lønmodtagere, på et givet referencetidspunkt - i dette tilfælde årligt. Den årlige fraværsstatistik korrigerer således ikke for alle strukturelle forskydninger, der måtte være sket i de enkelte lønmodtagergrupper mellem to år. Nye virksomheder kommer til, gamle virksomheder lukker, mens nogle virksomheder skifter branche. Inden for virksomhederne kan der ydermere være sket nogle markante personalemæssige ændringer, såsom afskedigelser eller ændret personalesammensætning. Disse såkaldte strukturelle forskydninger mellem to år er nogle af præmisserne for strukturstatistikker generelt og fraværsstatistikken specifikt. Sammenligninger af fraværet mellem år skal derfor grundlæggende tages med forbehold.

Samtidig viser erfaringerne generelt, at kvaliteten af de indberettede data fra virksomheder, kommuner, institutioner mm. løbende forbedres efterhånden som systemerne til fraværsregistrering opbygges, og rutinerne med registrering af fravær indarbejdes. En stigning i fraværet fra et år til et andet kan derfor til dels skyldes forbedrede indberetninger. Sammenligninger mellem år de første år skal derfor tages med endnu større forbehold.

Forskydninger i arbejdsfunktionsgrupper: Det gælder generelt, at der kan ske større eller mindre forskydninger mellem arbejdsfunktionsgrupper, hvis virksomheder eller offentlige indberettere ændrer væsentligt i de ansattes arbejdsfunktioner.

Kommuner og regioner 2021: Grundet sygeplejerskestrejken i sommeren 2021 har kvaliteten af de månedlige lønindberetninger ikke været tilfredsstillende for disse grupper. Danmarks Statistik har forsøgt at identificere de ansættelsesforhold, som har været omfattet af strejken. De uger hvor strejken har fundet sted, er udelukket fra datagrundlaget for de identificerede ansættelsesforhold.

Brancher i regionerne 2019: På regionerne er der i 2019 foretaget en gennemgang af institutionernes brancher. Dette giver i 2019 nogle forskydninger i en del af brancherne. I de berørte brancher påvirkes antal fuldtidsbeskæftigede ligesom fraværsniveauerne kan være påvirket.

Mangelfulde indberetninger fra Folkekirken: I forbindelse med at Folkekirken pr. 1.1.2018 har skiftet lønsystem og fraværsregistreringssystem, har registreringerne af fravær i 2017 været mangelfulde. Kun en mindre del af indberetningerne er derfor medtaget i statistikken for 2017. Dette vil have indflydelse på de brancher og arbejdsfunktioner i staten, hvor de ansatte i Folkekirken indgår. Dette vedrører særligt branchen Organisationer og foreninger og arbejdsfunktionen 2636 Arbejde inden for religion. I 2018 begynder indberetningerne gradvis at blive bedre og det kan ses i de brancher og arbejdsfunktioner, hvor deres ansatte indgår. Der arbejdes forsat med at få bedre indberetning for Folkekirken.

Ændringer i barslen i Staten: Barselsfraværet i Staten er dannet på baggrund af barselsdagpengeregisteret, da nogle institutioner ikke indberetter barsel eller fyldestgørende barselsperioder. I 2017 har Udbetaling Danmark skiftet system til administration af barselsdagpengene. En endelig version af barselsdata var ikke modtaget før offentliggørelsen af statistikken for 2017, hvilket betyder, at opgørelsen af barslen i staten i 2017 er behæftet med en vis usikkerhed. Det er bl.a. usikkert, om afgrænsningen af barsels- og adoptionsorlov er sammenlignelig med tidligere år.

I de nye barselsdata indgår nu en variabel, som angiver barselsfraværet i forhold til 37 timer. Dette gør det muligt at beregne fraværstimerne mere præcist og har betydet, at det nu er muligt at medtage delvis barsel i opgørelserne. Anvendelsen af de nye data har især betydet en stigning i mændenes barsels- og adoptionsorlov. I 2018 og 2019 er leverancerne af barselsdata endnu ikke faldet helt på plads, hvilket betyder, at resultaterne fortsat skal tages med forbehold

Ændringer i uddannelsesnomenklaturen: Imellem 2016 og 2017 er der sket ændringer i uddannelsesnomenklaturen. Dette har medført nogle forskydninger mellem uddannelsesgrupper i 2017. Ændringerne påvirker primært sektoren Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), hvor en større gruppe er blevet flyttet fra hovedgruppen Mellemlange videregående uddannelser til Korte videregående uddannelser

Automatisk fejlsøgning og tilbagemelding vedr. indberetninger fra Virksomheder og organisationer: I 2017 har automatisk og manuel tilbagemelding i lønstatistikken bidraget til, at der er flere fuldtidsbeskæftigede med i sektoren Virksomheder og organisationer i lønstrukturstatistikken 2017 sammenlignet med 2016. Dette betyder, at flere virksomheder vil kunne indgå i fraværsstatistikken.

Forskydninger mellem sektorerne: I 2017 har en fortsat privatisering af dele af sektoren offentlig forvaltning og service medført, at en del virksomheder og institutioner er blevet omplaceret til sektoren virksomheder og organisationer i forhold til tidligere år.

I 2016 er der foretaget en større gennemgang af virksomheders og institutioners sektorplacering. Dette har medført forskydninger mellem sektorer i forhold til tidligere år.

Forskydninger i arbejdsfunktionsgrupper: Automatisk og manuel tilbagemelding har bidraget til en kvalitetsforbedring vedr. arbejdsfunktionskoder, som har medført forskydninger inden for nogle arbejdsfunktionskoder i sektoren virksomheder og organisationer.

Der er sket kvalitetsforbedringer i indberetningen af disco08 på det statslige område for året 2019. Det er særligt inden for juridisk arbejde, samfundsvidenskabeligt arbejde samt almindeligt kontorarbejde.

Københavns Kommune har i 2016 skiftet lønsystem og system til registrering af fravær, hvilket betyder, at sammenligning mellem 2016 og tidligere år skal tages med et vist forbehold. Ved dette skifte kan fraværsperioder være registeret dobbelt eller med forskellige datoer i de to systemer. I databehandlingen er der forsøgt at tage højde for dette ved at frasortere dubletter. Yderligere blev over halvdelen af fraværsperioderne i det gamle system, indberettet uden de faktiske fraværstimer, og fraværstimerne blev beregnet ud fra en antagelse om en fem dages uge med 7,4 timer pr. dag for en fuldtidsansat. I det nye system er kun en lille del af fraværsperioderne indberettet uden fraværstimer. For en del af perioderne i 2016 overstiger fraværstimer pr. dag 7,4 timer. De beregnede fraværstimer for de tidligere år kan derfor have været undervurderet.

Ny uddannelsesnomenklatur: I 2015 overgik Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik til en ny klassifikation, som benævnes DISCED-15. Denne nye klassifikation erstatter Forspalte1 og DUN. På grund af den nye uddannelsesklassifikation bliver uddannelsestabellen FRA021 ikke længere opdateret med nyt data. Den nye uddannelsestabel med DISCED-15 hedder FRA021A. Herfra kan man trække tabeller fra 2015 og frem. DISCED-15 fungerer både som anvendeligt klassifikationssystem på tværs af statistikproducerende myndigheder inden for uddannelsessektoren i Danmark, og sikrer samtidig en konverterbar og forbedret mulighed for sammenligning mellem dansk national og international statistik repræsenteret ved det internationale klassifikationssystem ISCED2011, som er udviklet af UNESCO i samråd med bl.a. OECD og EU. For mere information se under https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/ny-uddannelsesklassifikation-DISCED-15

Forskydning i arbejdsfunktionsgrupper: I 2014 fik alle de kommunale og regionale lønsystemers brugere mulighed for selv at indsætte arbejdsfunktionskoder på deres medarbejdere. Tidligere er lønklassen for den enkelte medarbejder anvendt til at tildele arbejdsfunktionskoder. Dette har givet forskydninger mellem arbejdsfunktionsgrupper i kommunerne og regionerne fra 2014. Det giver stadig forskydning i 2018. Det samme gør sig gældende for staten, hvor der de seneste par år også sker nogle forskydninger i arbejdsfunktionsgrupperne i nogle af institutionerne.

Ændret sektorafgrænsning i 2013: Med offentliggørelse af året 2013 blev fraværsstatistikken for første gang offentliggjort i overensstemmelse med sektorafgrænsning fra den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Navngivningen af sektorerne er ændret så privat sektor er blevet til Virksomheder og organisationer, og statslig-. kommunal- og regional sektor til Offentlig forvaltning og service. Ud over ændret navngivning sker der med sektorafgrænsningen også nogle indholdsmæssige forandringer, (se Nyt fra Danmarks Statistik 2014 nr. 270[www.dst.dk/nytudg/18045] og Nyt fra Danmarks Statistik 2014 nr. 321[www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR321.pdf]. Offentliggørelser på den nye sektorafgrænsning er ikke sammenlignelig med tidligere offentliggørelser på den gamle sektorafgrænsning. Statistikken for 2013 er offentliggjort på både ny og gammel sektorafgrænsning. Med offentliggørelse af året 2014 bliver tabellerne på gammel sektorkode i statistikbanken ikke længere opdateret.

Ændringer i uddannelsesnomenklaturen: Imellem 2013 og 2014 er der sket ændringer i uddannelsesnomenklaturen, hvor nogle uddannelser er blevet omplaceret inden for nomenklaturen. Dette giver nogle forskydninger mellem nogle uddannelsesgrupper i 2014. Ændringen gælder alle sektorer.

Staten 2013: Barselsfraværet i staten er dannet på baggrund af sygedagpengeregisteret, da nogle institutioner ikke har indberettet barsel eller fyldestgørende barselsperioder. I forbindelse med at administrationen af barselsdagpengene blev flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark i december 2012 har nogle registreringer i sygedagpengeregisteret vedr. barsel ikke været korrekte. Barselsfraværet for staten i 2013 er således udarbejdet på et datagrundlag, hvor der er fejl i nogle af perioderne. Det offentliggjorte barselsfravær i staten for 2013 vurderes derfor at være undervurderet. Det vil sandsynligvis gælde særligt for kvinderne.

Kommuner 2013: Grundet lockout af visse lærergrupper i foråret 2013 har kvaliteten af de månedlige lønindberetninger ikke været tilfredsstillende for disse grupper. Danmarks Statistik har forsøgt at identificere de ansættelsesforhold, som har været omfattet af lockouten. De uger hvor lockouten har fundet sted, er udelukket fra datagrundlaget for de identificerede ansættelsesforhold.

Alle sektorer 2012: Fra 2012 blev omsorgsdage indberettet for alle sektorer. Fra 2012 er beregningen af mulige arbejdsdage derfor ændret, så omsorgsdage trækkes fra de mulige arbejdsdage. Endvidere trækkes grundlovsdag fra 2012 også fra de mulige arbejdsdage. Dette har indflydelse på fraværsprocenten, hvor fraværstimerne nu sættes i forhold til et mindre antal arbejdstimer. Dette vil betyde en stigning i niveauet for fraværsprocenten i forhold til tidligere. Ændringen får ikke betydning for beregningen af antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat.

Ny fagklassifikation i 2010: Fra 2010 sker grupperingen efter arbejdsfunktion på basis af DISCO-08. DISCO-08 er en revideret udgave af den tidligere anvendte fagklassifikation DISCO-løn. På hjemmesiden kan man læse mere om klassifikationen generelt, og om de specifikke ændringer, der er foretaget med den reviderede udgave af klassifikationen. Der findes ikke en entydig konverteringsnøgle mellem DISCO-løn og DISCO-08. Fravær fordelt på arbejdsfunktioner er derfor ikke sammenlignelige tilbage i tid.

Fra 2005 indgår fravær af mindre end hele dages varighed i fraværsindberetningerne fra staten. Dermed er fraværet større end i de foregående år.

Tal for fravær i Københavns Kommune i 2005 er behæftet med usikkerhed pga. dårligere match mellem fraværsperioder og ansættelsesforhold.

Fra 2006 er metoden til at koble fraværsperioder sammen over helligdage forbedret. Dette påvirker antallet og længden af fraværsperioder.

I forbindelse med kommunalreformen er gymnasierne i 2007 flyttet fra amterne til staten. Kommunalreformen har i det hele taget medført vanskeligheder med koblingen af fraværsperioder og ansættelsesforhold. Sammenligninger mellem år i den kommunale og statslige sektor skal derfor tages med forbehold. I 2008 har der især været vanskeligheder med at koble fraværsperioder og ansættelsesforhold på sygehusområdet.

Skift af system til registrering af fraværsdata kan give problemer med korrekt indberetning af de enkelte fraværsperioder og kan derfor give en større usikkerhed på de enheder det vedrører. Dette har været tilfældet for dele af den kommunale og regionale sektor fra 2010 og frem.

Sammenhæng med anden statistik

Danmarks statistiks fraværsstatistik dækker alle sektorer, og formålet med statistikken er bl.a., at det skal være muligt at foretage sammenligninger på tværs af sektorer. Statistikken er derfor opbygget, så samme metode og afgrænsning så vidt muligt følges i alle sektorer. Det betyder, at der er valgt løsninger, som er mulige ud fra alle sektorers datagrundlag.

Kommunerne og Regionernes Løndatakontor, Økonomistyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening offentliggør også fraværsstatistikker for deres områder. Disse er ikke direkte sammenlignelige med Danmarks statistiks fraværsstatistik.

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor offentliggør en fraværsstatistik for de kommunale og regionale sektorer, som stort set bygger på samme datagrundlag, som indgår i Danmarks statistiks fraværsstatistik for disse sektorer. Der er dog forskellige afgrænsninger af populationer og begreber samt visse metodeforskelle, som gør at resultaterne ikke er direkte sammenlignelige. Danmarks Statistiks fraværsstatistik offentliggøres fx på kommuner og regioner ud fra en geografisk placering, mens Kommunernes og Regionernes Løndatakonto benytter myndighedskommunen.

Økonomistyrelsen offentliggør en fraværsstatistik for den statslige sektor, som stort set bygger på samme datagrundlag som Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Der vil også her være forskelle i populationsafgrænsninger og metodeforskelle, som gør at resultaterne ikke direkte kan sammenlignes.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) offentliggør en fraværsstatistik for deres medlemsvirksomheder. Indberetningerne til disse to statistikker indgår i Danmarks Statistiks fraværsstatistik for den private sektor sammen med den del af stikprøven som Danmarks Statistik selv indsamler.

Intern konsistens

Ved registrering af fravær benyttes forskellige systemer. Dette gælder mellem de forskellige sektorer, men også inden for de enkelte sektorer. I den private sektor har virksomhederne fx mulighed for at benytte en lang række forskellige systemer. Dette betyder, at fraværet ikke nødvendigvis registreres ensartet. Der er dog udarbejdet ens retningslinjer for registreringen af fravær til alle sektorer for at sikre en så ensartet registrering som muligt.