Gå til sidens indhold

Fravær fra arbejde

Hvor meget fravær har lønmodtagere pga. egen sygdom og børns sygdom, og hvordan har fraværet udviklet sig over tid? Fraværsstatistikken belyser den arbejdsindsats, der bortfalder på grund af fravær. Fraværet måles i både dage og procent og opgøres bl.a. på køn, alder, sektorer og brancher.

Udvalgt statistik om Fravær fra arbejde

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Fravær fra arbejde på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Fravær pga. egen sygdom

Her kan du se udviklingen i fravær fra arbejde pga. egen sygdom. Antallet af dage er opgjort i fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid. 
Mere om figuren
Seneste opdatering
13.12.2023
Opdateres næste gang
6.12.2024
Kilder

Fraværsdata

Den statslige sektors fraværsoplysninger kommer fra Moderniseringsstyrelsen, der hvert kvartal indhenter fraværsoplysninger fra hele den statslige sektor. Oplysningerne fra den kommunale sektor indsamles i samarbejde med Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og kommer primært fra KMD og Silkeborg Data. Fraværsdataene for den private sektor indsamles som en stikprøve af ca. 2600 virksomheder i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og genereres primært i virksomhedernes indkøbte løn- og fraværssystemer eller et regneark Danmarks Statistik har udarbejdet til formålet. Statslige, kommunale og regionale institutioner, som ikke indberetter til Økonomistyrelsen eller via KMD og Silkeborg data bliver bedt om at indberette direkte til Danmarks Statistik.

Løndata

Fraværet bliver kædet sammen med det ansættelsesforhold, som personen har været fraværende fra. Indberetningerne til lønstatistikken bruges som kilde til ansættelsesforholdene. I den statslige sektor stammer dataene fra de statslige lønsystemer, som hovedparten af statens institutioner anvender. Datamaterialet består af månedsindberetninger om den enkelte lønmodtager. Løndataene i den kommunale sektor stammer primært fra KMD og Silkeborg Data, som det også er tilfældet for fraværsdataene. Dataene for den private sektor indsamles, som for fraværsdataene, også i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og kommer primært fra virksomhedernes indkøbte løn- og fraværssystemer.

Andet

Registret over offentligt forsørgede, 16-64 årige benyttes til at udelukke personer på fleks- eller skånejob fra populationen. Sygedagpengeregistret og Barselsdagpengeregisteret benyttes til at udelukke kronisk syge (§ 56) og dannelse af barselsperioder for personer ansat i den statslige sektor samt validering af indberettede fraværsperioder.

Fravær pga. egen sygdom opgjort på sektorer

Her kan du se fravær fra arbejde pga. egen sygdom opgjort på sektorer. Antallet af dage er opgjort i fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid.
Mere om figuren
Seneste opdatering
13.12.2023
Opdateres næste gang
6.12.2024
Kilder

Fraværsdata

Den statslige sektors fraværsoplysninger kommer fra Moderniseringsstyrelsen, der hvert kvartal indhenter fraværsoplysninger fra hele den statslige sektor. Oplysningerne fra den kommunale sektor indsamles i samarbejde med Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og kommer primært fra KMD og Silkeborg Data. Fraværsdataene for den private sektor indsamles som en stikprøve af ca. 2600 virksomheder i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og genereres primært i virksomhedernes indkøbte løn- og fraværssystemer eller et regneark Danmarks Statistik har udarbejdet til formålet. Statslige, kommunale og regionale institutioner, som ikke indberetter til Økonomistyrelsen eller via KMD og Silkeborg data bliver bedt om at indberette direkte til Danmarks Statistik.

Løndata

Fraværet bliver kædet sammen med det ansættelsesforhold, som personen har været fraværende fra. Indberetningerne til lønstatistikken bruges som kilde til ansættelsesforholdene. I den statslige sektor stammer dataene fra de statslige lønsystemer, som hovedparten af statens institutioner anvender. Datamaterialet består af månedsindberetninger om den enkelte lønmodtager. Løndataene i den kommunale sektor stammer primært fra KMD og Silkeborg Data, som det også er tilfældet for fraværsdataene. Dataene for den private sektor indsamles, som for fraværsdataene, også i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og kommer primært fra virksomhedernes indkøbte løn- og fraværssystemer.

Andet

Registret over offentligt forsørgede, 16-64 årige benyttes til at udelukke personer på fleks- eller skånejob fra populationen. Sygedagpengeregistret og Barselsdagpengeregisteret benyttes til at udelukke kronisk syge (§ 56) og dannelse af barselsperioder for personer ansat i den statslige sektor samt validering af indberettede fraværsperioder.

Fravær pga. egen sygdom opgjort på alder

Her kan du se fravær fra arbejde pga. egen sygdom opgjort i procent og opgjort på aldersgrupper. Fraværsprocenten måler fraværsdagsværk i procent af mulige arbejdsdagsværk i året. 
Mere om figuren
Seneste opdatering
13.12.2023
Opdateres næste gang
6.12.2024
Kilder

Fraværsdata

Den statslige sektors fraværsoplysninger kommer fra Moderniseringsstyrelsen, der hvert kvartal indhenter fraværsoplysninger fra hele den statslige sektor. Oplysningerne fra den kommunale sektor indsamles i samarbejde med Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og kommer primært fra KMD og Silkeborg Data. Fraværsdataene for den private sektor indsamles som en stikprøve af ca. 2600 virksomheder i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og genereres primært i virksomhedernes indkøbte løn- og fraværssystemer eller et regneark Danmarks Statistik har udarbejdet til formålet. Statslige, kommunale og regionale institutioner, som ikke indberetter til Økonomistyrelsen eller via KMD og Silkeborg data bliver bedt om at indberette direkte til Danmarks Statistik.

Løndata

Fraværet bliver kædet sammen med det ansættelsesforhold, som personen har været fraværende fra. Indberetningerne til lønstatistikken bruges som kilde til ansættelsesforholdene. I den statslige sektor stammer dataene fra de statslige lønsystemer, som hovedparten af statens institutioner anvender. Datamaterialet består af månedsindberetninger om den enkelte lønmodtager. Løndataene i den kommunale sektor stammer primært fra KMD og Silkeborg Data, som det også er tilfældet for fraværsdataene. Dataene for den private sektor indsamles, som for fraværsdataene, også i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og kommer primært fra virksomhedernes indkøbte løn- og fraværssystemer.

Andet

Registret over offentligt forsørgede, 16-64 årige benyttes til at udelukke personer på fleks- eller skånejob fra populationen. Sygedagpengeregistret og Barselsdagpengeregisteret benyttes til at udelukke kronisk syge (§ 56) og dannelse af barselsperioder for personer ansat i den statslige sektor samt validering af indberettede fraværsperioder.

Fravær pga. børns sygdom opgjort på sektorer

Her kan du se fravær fra arbejde pga. børns sygdom opgjort på sektorer. Antallet af dage er opgjort i fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid.
Mere om figuren
Seneste opdatering
13.12.2023
Opdateres næste gang
6.12.2024
Kilder

Fraværsdata

Den statslige sektors fraværsoplysninger kommer fra Moderniseringsstyrelsen, der hvert kvartal indhenter fraværsoplysninger fra hele den statslige sektor. Oplysningerne fra den kommunale sektor indsamles i samarbejde med Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og kommer primært fra KMD og Silkeborg Data. Fraværsdataene for den private sektor indsamles som en stikprøve af ca. 2600 virksomheder i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og genereres primært i virksomhedernes indkøbte løn- og fraværssystemer eller et regneark Danmarks Statistik har udarbejdet til formålet. Statslige, kommunale og regionale institutioner, som ikke indberetter til Økonomistyrelsen eller via KMD og Silkeborg data bliver bedt om at indberette direkte til Danmarks Statistik.

Løndata

Fraværet bliver kædet sammen med det ansættelsesforhold, som personen har været fraværende fra. Indberetningerne til lønstatistikken bruges som kilde til ansættelsesforholdene. I den statslige sektor stammer dataene fra de statslige lønsystemer, som hovedparten af statens institutioner anvender. Datamaterialet består af månedsindberetninger om den enkelte lønmodtager. Løndataene i den kommunale sektor stammer primært fra KMD og Silkeborg Data, som det også er tilfældet for fraværsdataene. Dataene for den private sektor indsamles, som for fraværsdataene, også i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og kommer primært fra virksomhedernes indkøbte løn- og fraværssystemer.

Andet

Registret over offentligt forsørgede, 16-64 årige benyttes til at udelukke personer på fleks- eller skånejob fra populationen. Sygedagpengeregistret og Barselsdagpengeregisteret benyttes til at udelukke kronisk syge (§ 56) og dannelse af barselsperioder for personer ansat i den statslige sektor samt validering af indberettede fraværsperioder.

Fravær pga. egen sygdom fordelt på fraværsperioder

Her kan du se fravær fra arbejde pga. egen sygdom fordelt på periodelængde
Mere om figuren
Seneste opdatering
13.12.2023
Opdateres næste gang
6.12.2024
Kilder

Fraværsdata

Den statslige sektors fraværsoplysninger kommer fra Moderniseringsstyrelsen, der hvert kvartal indhenter fraværsoplysninger fra hele den statslige sektor. Oplysningerne fra den kommunale sektor indsamles i samarbejde med Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og kommer primært fra KMD og Silkeborg Data. Fraværsdataene for den private sektor indsamles som en stikprøve af ca. 2600 virksomheder i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og genereres primært i virksomhedernes indkøbte løn- og fraværssystemer eller et regneark Danmarks Statistik har udarbejdet til formålet. Statslige, kommunale og regionale institutioner, som ikke indberetter til Økonomistyrelsen eller via KMD og Silkeborg data bliver bedt om at indberette direkte til Danmarks Statistik.

Løndata

Fraværet bliver kædet sammen med det ansættelsesforhold, som personen har været fraværende fra. Indberetningerne til lønstatistikken bruges som kilde til ansættelsesforholdene. I den statslige sektor stammer dataene fra de statslige lønsystemer, som hovedparten af statens institutioner anvender. Datamaterialet består af månedsindberetninger om den enkelte lønmodtager. Løndataene i den kommunale sektor stammer primært fra KMD og Silkeborg Data, som det også er tilfældet for fraværsdataene. Dataene for den private sektor indsamles, som for fraværsdataene, også i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og kommer primært fra virksomhedernes indkøbte løn- og fraværssystemer.

Andet

Registret over offentligt forsørgede, 16-64 årige benyttes til at udelukke personer på fleks- eller skånejob fra populationen. Sygedagpengeregistret og Barselsdagpengeregisteret benyttes til at udelukke kronisk syge (§ 56) og dannelse af barselsperioder for personer ansat i den statslige sektor samt validering af indberettede fraværsperioder.

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Fravær fra arbejde

Formålet med fraværsstatistikken er at belyse den arbejdsindsats, der bortfalder på grund af fravær. Statistikken anvendes til at måle omfanget af fraværet samt til sammenligninger af fravær mellem sektorer og forskellige grupper af medarbejder. Statistikken kan danne grundlag for økonomiske og politiske beslutninger. Statistikken er opbygget gradvist. Statistikken blev udarbejdet første gang i 2003 for den statslige sektor. Fravær for kommuner og regioner er udarbejdet siden 2005, og fra 2007 dækker statistikken også den private sektor.

Brug for flere tal om Fravær fra arbejde?

Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om fravær opgjort på køn, uddannelse og arbejdsfunktioner samt om fraværsperioder, og fravær pga. arbejdsulykker.

Kontaktperson for denne statistik

Summer Cook
Telefon: 39 17 34 29
Nete Nielsen
Telefon: 39 17 30 04