Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Offentlige Finanser
Helene Gjermansen
39 17 34 65/Mobil: 24 76 70 09

hgj@dst.dk

Hent som PDF

Den offentlige sektors finanser

Der søges opnået fuld dækning, hvilket sikres ved årlige tjek af populationen i forhold til forskellige kilder. Enkelte regnskabsoplysninger er tilpasset en nationalregnskabsmæssig terminologi og følger derfor ikke helt årsregnskabsloven. Endvidere har offentlige selskaber til tider forskelligartede opgørelsesmetoder. Dette er med til at give en vis usikkerhed i indberetningen. Fejlklassificering af regnskabsposter er en mulig fejlkilde, som dog søges minimeret ved at regnskabsoplysninger fra et givent år sammenlignes med oplysninger fra tidligere år. Hvis det skønnes nødvendigt, kontaktes virksomheden.

Samlet præcision

Statistikken er baseret på data som dækker den fulde population og da der er tale om revisionspåtegnet regnskaber forventes den samlet præcision at være høj. En høj præcision sikres endvidere via en række kvalitetsprocesser i forbindelse med udarbejdelse af statistikken. Nystartede offentlige selskaber af mindre økonomisk betydning medtages i enkelte tilfælde med et års forsinkelse.

Fejlklassificering af regnskabsposter er en mulig fejlkilde, som dog søges minimeret ved at regnskabsoplysninger fra et givent år sammenlignes med oplysninger fra tidligere år. Hvis det skønnes nødvendigt, kontaktes virksomheden. Maskinelle procedurer kontrollerer for indtastningsfejl og regnskabsmæssige fejl, herunder balancefejl, dvs. der kontrolleres for inkonsistens i de indberettede data.

Stikprøveusikkerhed

Statistikken er en totalopgørelse baseret på regnskabsoplysninger fra hele den offentlige sektor. Der er derfor ingen stikprøveusikkerhed.

Anden usikkerhed

Datamaterialet dækker hele populationen, men nystartede offentlige selskaber af mindre økonomisk betydning medtages i enkelte tilfælde med et års forsinkelse. Da der er tale om revisionspåtegnet regnskaber forventes den samlet præcision at være høj.

Fejlklassificering af regnskabsposter er en mulig fejlkilde, som dog søges minimeret ved at regnskabsoplysninger fra et givent år sammenlignes med oplysninger fra tidligere år. Hvis det skønnes nødvendigt, kontaktes virksomheden. Maskinelle procedurer kontrollerer for indtastningsfejl og regnskabsmæssige fejl, herunder balancefejl, dvs. der kontrolleres for inkonsistens i de indberettede data.

Hvis virksomheder har skæve regnskabsperioder medtages data i den periode, hvor der er mest aktivitet.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken er baseret på regnskabstal for de institutioner og virksomheder der er omfattet af statistikken. På tidspunktet for offentliggørelsen af statistikken er alle regnskabsoplysninger som regel indkommet, hvorfor det vurderes at kvaliteten generelt er høj. De primære fejlkilder er:

  • Fejl i indkommet regnskabsmateriale - det sker at en virksomhed indsender rettelser vedrørende en tidligere regnskabsindberetning. Der er som regel tale om få og små rettelser der ikke påvirker niveauet/udviklingen i den publicerede statistik.
  • Fejl i forbindelse med den nationalregnskabsmæssige klassificering af de enkelte regnskabsmæssige poster - en fejlkilde der minimeres ved valideringstjek af årsudviklinger på institutionsniveau og brancheniveau.
  • Ufuldstændig population - det kan hænde at et offentligt selskab ikke klassificeres som offentligt kontrolleret ved opstart og derfor ikke medtages i statistikken - dette vil dog normalt være enheder med meget lille aktivitet, hvorfor resultatet i statistikken ikke påvirkes nævneværdigt

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

De seneste to års offentliggjorte tal er foreløbige, da der kan komme revisioner til de seneste to års offentliggjorte tal ved indberetning af de følgende års regnskabsoplysninger fra de offentlige selskaber og i data for offentlig forvaltning og service. Forskellen mellem foreløbige og endelige tal er dog erfaringsmæssig lille.