Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
Kasper Emil Freiman
39 17 31 43

kfr@dst.dk

Hent som PDF

Byggevirksomheden

De nyeste tal for byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Danmarks Statistik korrigerer for denne forsinkelse via en estimationsmodel, der for de seneste 18 måneder skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede tal for dette. Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager.

Samlet præcision

Det er ikke beregnet mål for byggestatistikkens samlede pålidelighed. Men opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Byggestatistikken er registerbaseret (Bygnings- og BoligRegisteret, BBR) og er en totaltælling, men en altdominerende usikkerhedskilde er kommunernes forsinkede indberetninger til BBR.

"Råtallene" (ukorrigerede tal) er derfor behæftet med stor usikkerhed i forbindelse med de første offentliggørelser. Forsinkelsesomfanget varierer meget, alt afhængig af, hvilken byggefase og om der ses på samlet byggeri eller boligbyggeri. Analyser viser, at de fleste forsinkelser kommer ind efter 6 måneder, og efter 18 måneder betragtes tallene som "endelige", da de efterfølgende kun revideres minimalt.

Samlet set kan kvaliteten vurderes til at være af en rimelig kvalitet, der med visse forhold kan anvendes til en konjunkturbedømmelse af byggevirksomheden. Generelt er der tale om forskellige grader af underestimering, indtil tallene bliver "endelige" efter 18 måneder.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Byggestatistikken er registerbaseret (BBR) og dækker i princippet hele målpopulationen. Byggestatistikkens målpopulation adskiller sig lidt fra BBR:

  • Kun registrerede byggesager, dvs. byggerier uden byggetilladelse medtages ikke - dog med undtagelse af opførelsen af småbygninger (garager, carporte og udhuse) under 50 kvm., se pkt. om Databehandling.
  • En række "fejlagtige" byggesager slettes, fx dubletter, se pkt. om Datavalidering.
  • Der medtages alene tilgang af boliger og/eller samlet etageareal, hvilket betyder, at nedrivninger og reparations- og vedligeholdelsesarbejder ikke medtaget, såfremt de ikke medfører en tilgang i boliger og/eller samlet etageareal
  • Målefejl forekommer, typisk fejl i antal boliger. Datavalideringen fanger disse, og de rettes i samarbejde med kommunerne
  • Bortfaldsproblematikken hænger stort set udelukkende sammen med forsinkede indberetninger til BBR. Via en estimationsmodel forsøges at korrigere for dette.
  • Evt. beregningsfejl rettes, og der udsendes reviderede tal
  • Den statistiske model er stort set bestemt af datakilden/BBR. Der er dog foretaget visse afgrænsninger i forhold til, hvad der offentliggøres, se pkt. om Modelantagelser.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Det er ikke beregnet ét enkelt mål for byggestatistikkens samlede pålidelighed. Men opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Der er flere "usikkerhedskilder" i tilknytning til at foretage en korrekt estimation af de foreløbige byggetal. Af samme årsag opererer byggevirksomheden ikke med endelige tal, men data bliver revideret tilbage til 1998 i forbindelse med hver offentliggørelse.

De centrale usikkerhedskilder er:

  1. Kommunernes forsinkede indberetninger af deres verserende byggesager. Dette er - som tidligere nævnt - den største usikkerhedsfaktor. Definitionen på en forsinkelse er, at hvis den indberettede byggesag ikke vedrører den aktuelle tællingsmåned, så er den forsinket. Det er vanskeligt at angive et enkelt kvalitetsmål, da serierne, tilladt, påbegyndt og fuldført byggeri, har forskellige forsinkelsesomfang. Forsinkelsesomfanget for "råtallene" (de ukorrigerede tal) er opgjort for påbegyndt og fuldført byggeri siden 2006, og de kan ses i tabellen BYGVFORS. Opgørelsen viser den procentvise forøgelse af første indberetning af et kvartal til i dag, og den viser - sammen med andre analyser - følgende: De største forsinkelser findes inden for det påbegyndte byggeri, især påbegyndte boliger (et kvartalsvis gennemsnit på ca. 230 pct.). De mindste forsinkeler findes inden for det fuldførte byggeri, hvor der ikke er den store forskel mellem det samlede byggeri og boligbyggeriet (et kvartalsvis gennemsnit på ca. 50 pct.). For det tilladte byggeri vurderes det til at være på niveau med det fuldførte byggeri.
  2. Kvaliteten af de indberettede tal. For de centrale variable, primært arealangivelser og antal boliger, gøres der en stor indsats for at kvalitetssikre disse. Der er ikke gennemført nogen systematiske analyser, men flere analyser antyder, at kvaliteten er rimelig.
  3. Kvaliteten af estimationsmodellen, der forsøger at skønne over, hvad byggevirksomheden ville have været uden forsinkelser. Estimationsmodellen er beskrevet i afsnittet om databehandling. Det har vist sig at være meget vanskeligt at finde et stabilt mønster i forsinkelserne, da årsagerne til dem er mange, fx manglende ressourcer i kommunerne, uhensigtsmæssige administrative procedurer og bygherrers ofte manglende/forsinkede indberetninger til kommunerne. Alle estimationsmodellerne har et grundlæggende problem, nemlig en manglende evne til at opfange markante konjunkturændringer på kort sigt. Alle erfaringer viser, at jo større byggeaktivitet, jo flere forsinkelser - og omvendt. Derfor vil metoden på kortere sigt underestimere ved en høj byggeaktivitet og tilsvarende overestimere ved en lav byggeaktivitet.

Der er fastlagt et succeskriteri for metoden, som siger, at første estimat af en måned skal ligge inden for +/- 5 pct. af det "endelige" tal for samme måned, dvs. det 18. estimat. En afvigelse på +/- 10 pct. anses for (foreløbigt) acceptabelt, se testen af den nye estimationsmodel i afsnittet om dækningsfejl.

Statistikkens samlede kvalitet må vurderes som rimelig. Der er en række forhold, der må tages i betragtning, når statistikken over byggevirksomheden skal anvendes. Med de forbehold in mente er statistikken dog en rimelig indikator for konjunkturudviklingen for byggevirksomheden.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Pga. forsinkelser i kommunernes indberetninger af de verserende byggesager til BBR offentliggøres der ikke endelige tal. Byggetallene justeres i takt med de indkomne, forsinkede byggesager.