Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk statistik
Martin Rune Rasmussen
39 17 35 29

mra@dst.dk

Hent som PDF

Budgetter for offentlig forvaltning og service

Statistikken dækker hele målpopulationen. Staten er dækket af forslag til finanslov eller finanslov som modtages fra Økonomistyrelsen. Samtlige kommuner og regioner skal indberette deres budgetter, og manglende budgetter må derfor ikke forekomme. Da budgetterne hentes direkte fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer og sammenlignes med foreløbige data, antages det derfor at der ikke er større målefejl. Ved blanke eller ubrugelige variable eller datasæt kontaktes kommunen eller regionen så rettede data kan fremsendes.

Samlet præcision

Der er tale om en god statistisk pålidelighed.

Stikprøveusikkerhed

Stikprøveusikkerheden er nul, da det er en totaltælling.

Anden usikkerhed

For martsversioen: Konteringerne i budgetter er generelt givet på et mere aggregeret niveau end i regnskaberne. Posterne i Finansloven foreligger på såkaldt standardkontoniveau (fx lønninger), imens de i statsregnskabet foreligger opdelt på såkaldt regnskabskontoniveau (lønninger underopdeles i bl.a. egentlig løn, overarbejde og pensionsbidrag).

For at kunne nationalregnskabsklassificere på samme måde som i en regnskabsbaseret version af statistikken er det ønskeligt at have en opdeling af budgetdokumenterne på regnskabskontoniveau. En sådan opdeling foretages derfor, når det er muligt. For nye konti findes ingen fordelingsnøgle, og det er derfor her nødvendigt at foretage et skøn over, hvad der er den mest sandsynlige transaktion.

I den vedtagne Finanslov kendes ikke fordelingen af statens momsudgifter på de enkelte statsinstitutioner og udgiftsarter. Med udgangspunkt i sidst kendte regnskab fordeles momsen. I foreløbigt regnskab er momsen fordelt på regnskabskontoniveau.

Idet amts- og primærkommunale regnskaber for det netop afsluttede finansår ikke foreligger før i maj måned, må der anvendes budgetter for amter og kommuner. Budgetterne foreligger i en mere aggregeret form end regnskaberne, og da der er brug for en mere detaljeret form, for at kunne nationalregnskabsklassificere, omdannes også her budgetterne til en regnskabslignende form.

De kommunale budgetter foreligger på såkaldte hovedarter (fx varekøb), og de kommunale regnskaber på såkaldte arter (undergrupperinger inden for varekøb er bl.a. fødevarer, brændsel/drivmidler). Som for den statslige sektor, underopdeles budgettet ved at overføre fordelingen for hver enkelt hovedart, der fandtes i det seneste regnskabsår på budgettet.

Forekommer der nye funktioner (en funktion er fx Redningsberedskabet) foretages et skøn over, hvad der er den mest sandsynlige transaktion.

For septemberversionen: Fejlklassifikation på grund af manglende information om en given kontos indhold. De indsamlede oplysninger har en meget foreløbig karakter. Kommunetal er fremregnede på grundlag af tidligere regnskabsår og kommuneaftalen er implementeret i statistikken.

Posterne ligger på standardkontoniveau (fx lønninger). For at kunne klassificere på samme måde som i regnskabsversioner er det ønskeligt at have en opdeling på regnskabskontoniveau (fx lønninger underopdels i bl.a. egentlig løn, overarbejde og pensionsbidrag). Dette foretages udfra diverse fordelingsnøgler. På nye konti haves ikke en bagudrettet information og man må derfor skønne, hvad der er den mest sandsynlige transaktion.

Fordelingen af momsudgifter kendes ikke og momsen fordeles med udgangspunkt i det sidste kendte regnskab.

Tilskudskonti kan dog være klassificeret med nogen usikkerhed, idet det ikke altid er muligt at definere modtageren af tilskuddet.

Reserver og budgetreguleringer: De såkaldte »Reserver og Budgetreguleringer« forekommer. Denne ekstra paragraf dækker over både øremærkede og bredt definerede reserver. De bredt definerede reserver er ofte store beløb og er i sagens natur svære at klassificere. Danmarks Statistik indhenter supplerende oplysninger om disse, når det er muligt.

Der indarbejdes et skøn over den offentlige sektors skatteprovenu.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

For marts-versionen: Konteringerne i budgetter er generelt givet på et mere aggregeret niveau end i regnskaberne. Posterne i Finansloven foreligger på såkaldt standardkontoniveau (fx lønninger), imens de i statsregnskabet foreligger opdelt på såkaldt regnskabskontoniveau (lønninger underopdeles i bl.a. egentlig løn, overarbejde og pensionsbidrag).

For at kunne klassificere til nationalregnskabet på samme måde som i en regnskabsbaseret version af statistikken er det ønskeligt at have en opdeling af budgetdokumenterne på regnskabskontoniveau. En sådan opdeling foretages derfor, når det er muligt. For nye konti findes ingen fordelingsnøgle, og det er derfor her nødvendigt at foretage et skøn over, hvad der er den mest sandsynlige transaktion.

Idet regions- og primærkommunale regnskaber for det netop afsluttede finansår ikke foreligger før i maj måned, må der anvendes budgetter for amter og kommuner. Budgetterne foreligger i en mere aggregeret form end regnskaberne, og da der er brug for en mere detaljeret form, for at kunne nationalregnskabsklassificere, omdannes også her budgetterne til en regnskabslignende form.

De kommunale budgetter foreligger på såkaldte hovedarter (fx varekøb), og de kommunale regnskaber på såkaldte arter (undergrupperinger inden for varekøb er bl.a. fødevarer, brændsel/drivmidler). Som for den statslige sektor, underopdeles budgettet ved at overføre fordelingen for hver enkelt hovedart, der fandtes i det seneste regnskabsår på budgettet.

For september-versionen: Fejlklassifikation på grund af manglende information om en given kontos indhold. De indsamlede oplysninger har en meget foreløbig karakter. Kommunetal er fremregnede på grundlag af tidligere regnskabsår og kommuneaftalen er implementeret i statistikken.

Posterne ligger på standardkontoniveau (fx lønninger). For at kunne klassificere på samme måde som i regnskabsversioner er det ønskeligt at have en opdeling på regnskabskontoniveau (fx lønninger underopdeles i bl.a. egentlig løn, overarbejde og pensionsbidrag). Dette foretages udfra diverse fordelingsnøgler. På nye konti haves ikke en bagudrettet information og man må derfor skønne, hvad der er den mest sandsynlige transaktion.

Tilskudskonti kan dog være klassificeret med nogen usikkerhed, idet det ikke altid er muligt at definere modtageren af tilskuddet.

Reserver og budgetreguleringer: De såkaldte »Reserver og Budgetreguleringer« forekommer. Denne ekstra paragraf dækker over både øremærkede og bredt definerede reserver. De bredt definerede reserver er ofte store beløb og er i sagens natur svære at klassificere. Danmarks Statistik indhenter supplerende oplysninger om disse, når det er muligt.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal.